Man Utd – Fulham: Optakt

Traditionelt har Fulham det svært på fremmed græs, og opgaven lørdag bliver absolut ikke lettere af, at det er selveste Manchester United, som er modstanderen.

United har dog kun vundet et ud af de seneste fire opgør mod Fulham, hvilket jeg vil betegne som ganske imponerende af outsiderne fra det sydvestlige London.

The Red Devils er dog skræmmende på Old Trafford, hvor det er blevet til hele 49 ud af 51 mulige point i de sidste 17 hjemmekampe (Yikes!!)!

Fulhams chancer kan dog ligge i, at United har et Champions League opgør mod Chelsea på tirsdag, og Alex Ferguson plejer ikke at være bleg for at rotere sine spillere – krydser derfor fingre for en startellever indeholdende gumpetunge Wes Brown og toppen af middelmådighed John O’Shea….

Desuden kan denne uges CL-kamp stadig ligge i benene hos Uniteds spillere, og fraværet af temperamentsfulde Wayne Rooney vil sandsynligvis også være en svækkelse af hjemmeholdet (Rooney har scoret fem kasser i de seneste fire kampe mod Fulham!).

3-0 virker måske urealistisk denne gang!

I goalgetter Javier Hernandez har United dog en af de skarpeste angribere i ligaen, hvor han har scoret 11 mål på kun 15 sølle afslutninger(!) Forhåbentlig kan Brede Hangeland og Aaron Hughes afholde mexicaneren fra at komme til chancer lørdag eftermiddag.

Uanset hvad bliver det en massiv udfordring for de elleve udvalgte, som Mark Hughes sender ind på det knitrende grønne græstæppe.

Fulham

Mark Hughes og Fulham rejser til Old Trafford med en næsten skadesfri førsteholdstrup, hvilket forhåbentlig styrker chancen for en overraskelse.

Kun Damien Duff er tvivlsom med en mindre skade i akillessenen, mens Aaron Hughes er kommet sig over den hovedskade, han fik i sidste uge mod Blackpool.

To-målsskytten fra den kamp, Bobby Zamora, nærmer sig 100 procent, men vil formodentlig kun være til rådighed i cirka 60-70 minutter, før han løber tør for energi.

Formodet startopstilling: Schwarzer; Baird, Hangeland, Hughes, Salcido; Dempsey, Murphy, Etuhu, Duff (Davies); Dembélé, Zamora

Manchester United

Alex Ferguson må, som beskrevet ovenfor, undvære Wayne Rooney, som har fået karantæne efter at have fyret en mindre pæn svada af til kameraerne i sidste uges opgør på Boleyn Ground.

Derudover er både brasilianske Rafael og danske Anders Lindegaard ikke til rådighed pga. knæskader, mens marginal-duoen John O’Shea og Wes Brown er kommet ovenpå igen efter mindre skavanker.

Den tidligere Fulham-keeper Edwin van der Sar har haft lidt problemer den seneste uge men ventes, ifølge ham selv, klar til lørdagens udfordring.

Formodet startopstilling: van der Sar; O’Shea, Ferdinand, Vidic, Evra; Valencia, Carrick, Scholes, Nani; Hernandez, Berbatov

Kick-off: 16.00 på Old Trafford

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s