Tweeting The Night Away!

Da det er #FF (Follow Friday) i den interaktive suppekeddel Twitter, vil jeg fejre det her på bloggen med et indlæg om Fulhams fanbase på det sociale netværk.

Undertegnedes profil på Twitter (@MotspurParkFFC) kombinerer til dels min uddannelse indenfor Interaktive Digitale Medier og min interesse for min hjerteklub Fulham FC.

Jeg har i 2011 for alvor taget den interaktive tjeneste til mig og er nu en del af sammenholdet i Fulhams markante fanbase indenfor netværket – dog mangler vi selvfølgelig stadig en del for at følge med større og mere kommercielle mandskaber som United, Chelsea og L’Pool.

Samtidig har jeg nedjusteret mit tidsmæssige spild på Facebook, som indtil nytår dominerede min deltagelse i sociale netværk; en trend som jeg forudsiger vil involvere en større mængde brugere indenfor det næste år, medmindre Facebook vælger at inkorporere et markant antal forbedringer i deres system.

Det geniale ved Twitter er, at man forholdsvis hurtigt kan få et antal såkaldte followers ved at følge andre profiler med samme interesser som eksempelvis Fulham Football Club – dertil følger, at man i visse tilfælde får nyheder at vide hurtigere end gennem andre medier, hvilket er et ret interessant aspekt.

Tjenesten har en del usability-problemer efter undertegnedes mening, men er dog lige så afhængighedsdannende, som Facebook var i sin introduktionsfase.

Der er også en del down-time i forhold til Facebook, men forhåbentlig vil disse problemer blive løst i fremtidige versioner af tjenesten.

Nå… Tilbage på sporet!

Som sagt er der et større netværk af Fulham-fans på Twitter, og jeg vil på den følgende liste ridse op, hvem der er værd at følge:

@Russ_Goldman – Russ er en venlig amerikansk fan fra Boston, som følger Fulham, New England Patriots, Derby og The Revs. Han er meget imødekommende over for sine followers, og interagerer gerne høfligt med de mange mennesker i sit netværk.

@WhiteNoise1879 – White Noise er en aktiv del af Fulham-netværket, som er meget flittig med diverse Cottagers-links og på forskellige fora samt ikke mindst i interaktionen med andre fans af klubben.

@DJones_People – Fodbold-journalist for The People og Fulham-fan.

@fulham_girl – Kvindeligt medlem af netværket, som har en del visdomsord omkring Fulham i ærmet.

@ffc2004 – Aktiv tweeter, som altid er mand for en diskussion med sine Fulham-fæller.

@KBFulham – Blogger på CottagersConfidential.com.

@FulhamsFinest – Blogger på FulhamsFinest.com.

@eddietheshoe – Journalist med Fulham-præferencer; er ofte repræsenteret i trending games.

@jacobmurtagh – Sportsjournalist, der dækker det sydvestlige London fodboldmæssigt.

@fulhamphil – Blogger på ESPN.

Desuden er der et større norsk kontinent af Fulham-kompetente brugere (alle medlemmer af den fremragende FFC Norway):

@FFCNorway

@abusdal

@bilet

@matsbjornstad

@Vegffc

@vesteng89

@Moldis

Hvad end man er Fulham-fan, Swansea-fan eller Chelsea-fan, er der masser af muligheder på Twitter, og jeg kan varmt anbefale at oprette en profil.

Det kræver naturligvis tid, og at du er nogenlunde aktiv i din socialisering med andre fans – men det er det hele værd på mange måder.

Jeg kan desuden også anbefale, at man opretter en profil, hvis man har interesser indenfor teknologi, interaktive digitale medier, fotografering eller en helt fjerde ting.

Der er et utal af ekspert-brugere repræsenteret på Twitter, som gerne deler ud af diverse tips og tricks, hvilket kan hjælpe dig til at forbedre dine eksisterende kompetencer.

Go for it!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s