Sunderland – Fulham: 0-3

Jeopardy answer: To!

Hvad er det antal Premier League-sejre Fulham har fået på udebane i løbet af de sidste tyve måneder…(!)?

En Sunderland-offensiv bestående af midtbanespillere og en glimrende anden halvleg gav Fulham deres kun anden udesejr denne sæson, da de kørte en 3-0’er hjem på komfortabel vis.

Generelt var det en besynderlig kamp, hvor første halvleg formodentlig var de kedeligste 45 minutter, jeg har set i denne sæson, mens underholdningsværdien steg betydeligt i anden periode.

Fulham stillede til start uden Brede Hangeland, Clint Dempsey, Damien Duff og Moussa Dembele, hvor kun sidstnævnte var med i truppen, mens de andre døjede med småskavanker.

Dempsey havde dog været ude i midtugen og kommentere på, at han næsten havde spillet non-stop fodbold siden 2009, og derfor godt kunne bruge en pause.

Og med sejren over Bolton onsdag, virkede Fulham til at have sikret endnu en sæson i Premier League, og så var det oplagt for Mark Hughes at bevillige Brede, The Moose og Clinten en fortjent hvilepause.

Kampens start var træg to put it mildly…

Første nævneværdige forsøg kom i det 14 minut, da hjemmeholdets Ahmed Elmohamady headede snert over på et Phil Bardsley-indlæg.

Fulham virkede en smule på hælene i de første 45 minutter, og man skulle også helt frem til det 20. minut, før gæsterne for alvor truede Simon Mignolets mål.

Den chance stod en arbejdsom Eidur Gudjohnsen for, men islændingen havde en ineffektiv dag og smækkede bolden langt over dens intenderede mål.

Efter den tidligere Fulham-favorit Stee(eeeeeeeee)d Malbranque havde brændt en stor chance for Sunderland, blev hjemmeholdet straffet i den anden ende efter 33. minutters spil.

Efter lidt ping-pong i feltet mellem Gudjohnsen og Bobby Zamora – samt ufattelig passivt forsvarsspil fra SAFC – endte bolden hos lille Gaël Kakuta, som med en snedig afslutning sendte bolden i netmaskerne bag Mignolet.

Davies i storform!

Sunderland fortsatte dog deres pres og kunne med lidt mere skarphed havde udlignet, da Lee Cattermole forspildte sin chance med en svag afslutning, som ikke gav Mark Schwarzer synderligt meget sved på panden.

Ghanesiske Sulley Muntari havde halvlegens sidste chance, men afrikanerens afslutning gik over Schwarzers mål, og Fulham kunne gå til pause med en 1-0 føring.

Ørkenvandringen i første halvleg blev fulgt op af en nogenlunde underholdende anden, hvor Fulham satte sig på sagerne og gav Sunderland lektioner i effektiv angrebsspil.

Efter en tynd afslutning fra aggressive Stephane Sessegnon, var det gæsterne som begyndte at vise tænder.

Første markante chance stod Zamora for, da han lige manglede få centimeter fra at glide bolden i et tomt mål efter et fladt indlæg fra angrebsmakker Gudjohnsen.

Fulham kom på 2-0 i det 61. minut, da Steve Sidwell sendte en flad bold ind fra venstre side, og Simon Davies kunne med en klinisk afslutning udplacere Mignolet.

Den lille waliser har for alvor formået at tryllebinde Fulham-fansene med et par eminente præstationer, og anden halvleg stod for alvor i Davies’ tegn.

Bare 12 minutter senere var det nemlig selvsamme Davies, som lukkede kampen, da han sendte bolden i nettet efter en misforståelse mellem Mignolet og gumpetunge Anton Ferdinand.

Udeholdet kørte stille og roligt sejren hjem mod et Sunderland-hold, der i den grad manglede sine offensive kræfter, hvilket Steve Bruce også brokkede sig over efter kampen (been there Brucey…).

Mark Hughes havde følgende kommentarer efter kampen:

“I wasn’t too happy with the first-half performance. We were 1-0 to the good but we understood we needed to play better in the second half to ensure we took the game away from Sunderland. Thankfully we did and we saw the game out very comfortably. Obviously the second goal was key from our point of view and I never felt under pressure that we were going to lose the game.

We haven’t had that many wins on the road and sometimes you can be a little bit apprehensive and try to protect what you’ve got and that can lead to a problem but we didn’t really demonstrate any tension in our second-half performance.

It was difficult for Sunderland, obviously they have got injuries and are struggling for strikers themselves. But even so, the way we played today, certainly in the second half, we would have gone away with the win.”

Tre mål i en ganske useværdig kamp og superb med en sjælden udesejr!

Lad os da bare tage ni point i hjemmekampene mod Gooners og Pool samt opgøret på St. Andrews mod Birmingham – optimismen er for alvor tilbage i det sydvestlige London, og det er indeed Good Times at være Fulham-fan i øjeblikket.

COYW!

Kamp Stats

Fulham (karakterer efter 13-skalaen)

Schwarzer 8 – Måske ikke den travleste eftermiddag for australieren, der dog så rolig og sikker ud i de situationer, som opstod i feltet.

Baird 8 – Endnu en solid præstation af nordireren, som er ved at udvikle sig til Mr. Reliable.

Senderos 6 (Fulham Flop of Match) – Forståeligt meget rusten og så langsom ud i sine handlinger, hvilket gav Sunderland et par farlige kontraer.

Hughes 8 – Blev ikke udfordret synderligt af den tandløse Sunderland-“offensiv” og havde fuld kontrol over kampen.

Salcido 7 – En kamp på det jævne for mexicaneren, som ikke var nær så offensivt indstillet denne eftermiddag, som han plejer.

Davies 9.5 (Fulham Man of Match) – To glimrende kasser, og den sympatiske waliser har for alvor spillet sig ind i varmen hos Hughes.

Murphy 6.5 – Anonym i store dele af kampen.

Sidwell 8.5 – Den rødhårede fighter var kampen igennem først på alle bolde og bidrog med et fremragende oplæg til Davies første mål.

Kakuta 8 – Udfordrende kampen igennem og målscorer for første gang i den hvide Fulham-trøje.

Gudjohnsen 7 – Hårdtarbejdende, men ineffektiv i afgørende situationer.

Zamora 9 – Stærk som Hulk i front, hvor han med nemhed kontrollerede sin direkte modspiller.

Greening 7 – Udmærket indhop af Greening, som flere gange begyndte at drible rundt om sine modstandere.

A.Johnson UB – Afløste Bobby i det 79. minut uden at gøre det helt store væsen af sig.

Etuhu UB – Fik ligesom AJ 11 minutter på banen og var med til at køre sejren hjem fra maskinrummet.

Bænk: Stockdale, Kelly, Dembele, Hoesen

Mål: Kakuta (33), Davies (61, 73)

Sunderland Mignolet, Elmohamady, Turner, Onuoha, Bardsley, Henderson (Lynch 76), Cattermole, Colback, Muntari (Ferdinand 66), Malbranque (Zenden 75), Sessegnon
Bænk: Carson, Mensah, Riveros, Adams

Kort: Sessegnon

Tilskuertal: 39,576

Dommer: Martin Atkinson

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s