Birmingham – Fulham: 0-2

Det var envejstrafik mod Ben Fosters mål, da Fulham søndag eftermiddag slog et søm i Birminghams ligkiste med en 2-0 sejr på St. Andrews.

Flere medier beretter om, at Fulham havde chancer til en to-cifret sejr, men især Bobby Zamora havde efterladt skarpheden hjemme i London.

I stedet blev det en usandsynlig dobbelt målscorer, der indtog hovedrollen, da norske Brede Hangeland af to omgange sendte bolden ind bag Birminghams keeper.

Allerede fra kampens start blev stakkels Ben Foster bombarderet med bolde, og Clint Dempsey burde have eksekveret et fremragende indlæg fra flittige Andy Johnson, men amerikaneren sendte sit forsøg langt over mål.

Få minutter senere var Fulhams ankermand Mark Schwarzer tæt på at notere sit første mål i karrieren, da hans målmandskollega Foster gik forkert af australierens udspark men fik lige akkurat bokset til hjørne.

Den fejl blev dog alligevel skæbnesvanger for Foster, da Hangeland udnyttede passivt forsvars- og målmandsspil på hjørnesparket og bragte Fulham i front med et lettere uelegant hovedstød.

Ved næste Fulham-angreb var det ved at blive 0-2, da Jonathan Greening tørrede sin direkte modstander og sendte bolden ind til AJ, sommissede Fosters mål med en meters penge.

Greening var gået ind på venstre-kanten, efter Simon Davies ikke var blevet sin skade kvit, og den alsidige midtbanespiller spillede en brandkamp, hvor han flere gange viste overraskende sublime drible-egenskaber(!)

Udeholdet fortsatte deres dominans og var uheldige med ikke at udbygge føringen i det 29. minut, da Zamora sendte et hovedstød på stolpen efter endnu et Greening-indlæg.

Hjemmeholdets Martin Jiranek fulgte Zamora trop kort efter, da han snittede stolpen med en snedig inderside, men Schwarzer kunne ånde lettet op, da den gik på den forkerte side af opstandren – dette var samtidig Birminghams første nævneværdige forsøg i hele kampen…

Brum fulgte Jiraneks hæderlige forsøg op med et hovedstød fra aldrende Kevin Phillips, men uheldigvis for angriberen gik forsøget snert forbi Schwarzers mål.

Fulham startede anden halvleg ud, som de havde indledt første, og Brum fortsatte deres slingrekurs mod et stensikkert nederlag.

De to første chancer indenfor få minutter faldt til Zamora, men den kropsstærke angriber missede først en kæmpe hovedstødsmulighed og dernæst en friløber mod Fosters mål.

Gæsterne havde fuld kontrol over kampen, og efter 48 minutter blev Steve Sidwell den anden Fulham-spiller, som kunne notere et skud på træværket med et fladt hug fra distancen.

Bare et minut senere kom Fulham fortjent på 2-0, da Hangeland flugtede bolden i mål fra midten af feltet efter endnu en hjørnesparkssituation og tvivlsomt forsvarsspil fra hjemmeholdet.

Indskiftede Eidur Gudjohnsen testede Foster med en hård afslutning få øjeblikke efter sin introduktion, men Birminghams målmand leverede en sjælden, men udmærket, redning.

Fulham begyndte derefter at vise atypiske tænder med flere hårde tacklinger, hvilket fik dommer Peter Walton til at notere hele fem spillere i form af AJ, Salcido, Murphy, Gudjohnsen og Dempsey i sin lille sorte bog.

På trods af en lidt rodet afslutning kørte gæsterne sikkert deres sejr hjem, og manager Mark Hughes kunne være tilfreds med spillet i en kamp, hvor de dog kunne have vundet med en margen på syv-otte mål med lidt skarphed i støvlerne.

Kamp Stats

Birmingham Foster, Carr, Johnson, Jiranek (Davies 67), Parnaby (Beausejour 56), Larsson, Ferguson, Bowyer (Hleb 50), Bentley, Phillips, Derbyshire.
Bænk: Doyle, Fahey, Mutch, Asante.

Fulham Schwarzer, Senderos, Hughes, Hangeland, Salcido, Greening, Murphy (Etuhu 71), Sidwell, Dempsey (Gera 89), Johnson, Zamora (Gudjohnsen 50).
Bænk: Stockdale, Kelly, Kakuta, Briggs.

Kort: Johnson (60,d), Salcido (63,tw), Murphy (66,f), Gudjohnsen (78,f), Dempsey (88,f).

Mål:
Hangeland 5
Hangeland 49

Tilskuertal: 27,759

Dommer: Peter Walton

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s