The European Predicament

I det ene ringhjørne: European Football!

I det andet ringhjørne: Domestic Football!

Før sidste spilledag ligger Fulham to’er i Fair Play tabellen (se nedenstående) med en respektabel margen ned til Tottenham på tredje-pladsen. Det bedst placerede hold kvalificerer sig til Europa League, hvis de ikke i forvejen har opnået dette privilegium gennem ligaplacering. Da Chelsea og United skal ud og spille Champions League i den kommende sæson, er de selvfølgelig ikke med i kampen om den europæiske plads.

Fair play tabellen inden sidste spillerunde

Umiddelbart ser det ud til, at Fulham kvalificerer sig uden problemer, men (og hold fast)…

Muligheden for at Tottenham indhenter Fulham foreligger – Spurs kan dog kvalificere sig til Europa League via ligaen, hvilket en sejr over Birmingham sikrer dem.

Liverpool på 6. pladsen har dog også chancen for at indhente Spurs, og hvis de indtager 5. pladsen efter sidste spillerunde samtidig med Spurs overhaler os i Fair Play tabellen, bliver det ikke til europæisk fodbold for Fulham i næste sæson.

På diverse fora har Liverpool-fans givet udtryk for, at dette ikke er foretrukket, og jeg har set flere svine konkurrencen til bl.a. på baggrund af Fulhams deltagelse i finalen sidste år og Bragas i år.

Men det er typisk for den attitude, som er i storklubberne: de små hold er bare fyld i ligaen og skal skubbes til siden – og kan fans af Liverpool virkelig udråbe deres klub til et storhold (ja, for år tilbage)…?

Fulham slog Shakhtar, Juventus, Hamburger SV og Wolfsburg ud af turneringen sidste sæson, men de sejre er der vel ingen prestige i, eller hvad?

Og blev Liverpool ikke slået ud lige før finalen, mens deres tilhængere allerede hovmodigt havde erhvervet billetter til finalen (som vi så kunne købe til dobbeltpris af samme personer!)?

Pfff, storklubsarrogance når det er værst (Rant over)!

Til slut har oprykkerne fra Blackpool også en outsider-chance for at snuppe 2. pladsen i ovenstående tabel og derved repræsentere England på trods af en eventuel nedrykning til The Championship.

You got to accentuate the positive

Men hvis Fulham nupper den europæiske plads, som det ser ud pt., kan det så betegnes som en fordel?

Klubben sluttede 12’er i ligaen under vores europæiske eventyr, hvilket var ganske acceptabelt ovenpå en anelang sæson, der strakte sig fra midt-juni 2009 til maj 2010.

Men deltagelsen havde helt klart en effekt på vores form i Premier League, og spørgsmålet er, om vi er gearet til endnu en udmattende tørn i Europa.

Weekendens helt, vores norske fyrtårn Brede Hangeland, virker ikke overbevist:

“It is bad if you get that Europa League spot because you have to start playing games too early.

If it`s regarded as a prize, you need to get into the first-round proper or the group stages.”

You can`t ask teams to play in the middle of the summer, or at a time when the players should really be on the beach resting. We`re stretching it a bit too far.”

Og han har måske en pointe, vores norske ven! Europa League trænger allerede i dens spæde år til en omstrukturering, så sæsonen ikke er så udmagrende for spillerne (om de så bare kan dase på stranden hele sommeren er en anden sag…).

Jeg er forsigtig optimist i forhold til den kommende sæson, hvor jeg forventer endnu en top 10-placering samt eventuelt en hæderlig indsats i enten FA eller Carling Cuppen – især set i lyset af, at Mark Hughes’ taktik begynder at have en positiv indflydelse på Fulhans spil.

Dette kan den uventede europæiske plads sætte en stopper for, men forhåbentlig er det muligt at balancere alle konkurrencerne på lige fod.

Hvis vi, som forventet, gør vores indtog i europæisk fodbold endnu engang, kræver det forstærkninger, især set i lyset af den potentielle afsked med følgende spillere:

John Pantsil – Publikumsfavoritten har haft et mareridt af en sæson og virker til at have udspillet sin rolle under Mark Hughes, som foretrækker både Chris Baird og Stephen Kelly foran ghaneseren.

Rafik Halliche – Virker ikke til at have niveauet til Premier League og er nede som fjerde-femte valg til det centrale forsvar efter Philippe Senderos’ comeback.

Carlos Salcido – Har tidligere givet udtryk for, at han gerne returnerer til Mexico, men det var dog før, han erobrede sin plads i venstre forsvarsside tilbage.

Bjørn Helge-Riise – Tam breddespiller, som har været udlejet til Sheffield United uden den store succes. Et farvel ligger 100 procent i kortene…

Kagisho Dikgacoi – Sydafrikaner, som ikke har fået chancen under Hughes, og som har været på græs hos Crystal Palace.

Zoltan Gera – Sidste års Player of the season er røget ud i kulden og forlader givetvis Craven Cottage, når transfervinduet åbnes igen.

Diomansy Kamara – Udlejet til Leicester i foråret og har ikke i sinde at fortsætte under Mark Hughes i Fulham.

Eidur Gudjohnsen – På lån fra Stoke og Hughes virker til at have et godt øje til islændingen på trods af jævne præstationer. En permanent kontrakt kan komme på tale.

Gaël Kakuta – Har fået erfaring i Fulham på lån fra Chelsea, og bliver formodentlig ikke udlejet igen til The Cottagers.

Andy Johnson – Den målsky arbejdshest er eftertragtet i West Bromwich, hvor Roy Hodgson ser den lille angriber som en perfekt makker til Peter Odemwingie i front.

Eddie Johnson – Håbløs, tandløs og færdig til sommer.

Af ovenstående er der syv potentielle exits i den nuværende førsteholdstrup, mens breddespillere som Kamara, Dikgacoi og Riise alle har erfaring fra sidste års europæiske odyssé.

Derfor vil det være oplagt at hente mindst en back, to kantspillere og en angriber til klubben i sommerpausen, hvis vi begiver os ud i Europa endnu engang. Desuden vil vi sandsynligvis blive nødsaget til at give yngre spillere chancen, hvilket jeg bifalder, især set i lyset af at Fulhams U18-hold gik hele vejen til finalen i Akademi-ligaen i år.

Det kunne være interessant at se spillere som Marcello Trotta, Kerim Frei, Cheick Toure og Alex Smith få chancen sammen med reserveholdets lovende talenter i form af Danny Hoesen og Matthew Briggs.

I forhold til førnævnte Hangeland, virker manager Mark Hughes også kun overvejende positiv i forhold til Europa League:

“If we get into the competition [Europa League] we’ll be delighted and we’ll try and progress as far as we can. I think we’re very close but a lot of things have to fall into place before we can say we’re playing in Europe next season, but if we are, we’ll give it a go.

We should embrace it, and if we’re in it, we’ll try our best to be successful. It’s a difficult competition to negotiate because of the time frame and the amount of games you have to play. If you want to progress you have to come back very early and start playing football almost immediately when you come back.”

I forhold til Hangelands lettere pessimistiske toner, er dette en dejlig udmelding fra Fulhams manager, som målmand Mark Schwarzer til dels er enig med:

“It’s not ideal circumstances being in the very first round, but it’s a European place none the less – and for us the experience we had in Europe last season, we must be crazy not to at least try to emulate part of that.”

Personligt synes jeg, fordelene overgår ulemperne, og jeg vil imødese endnu et europæisk eventyr – sidste sæson var den mest seværdige i min tid som Fulham-fan, og hvorfor dog ikke tage springet igen?

Med lidt held kan vi nå langt – men efter weekenden er vi blevet meget klogere på, om vi overhovedet kvalificerer os. Derefter kan vi for alvor begynde at fejre endnu en tur ud i Europa!

COYW!

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s