Fulham – NSI Runavik: Optakt

Back to business!!

Sæsonen bliver skudt i gang allerede i aften, når Fulham tager imod lilleputterne fra færøske NSI Runavik i Europa Leagues første kvalifikationsrunde.

Det er samtidig hollandske Martin Jols første kamp på sidelinjen som træner for The Cottagers i, hvad der ligner en mere end overkommelig udfordring.

Hvis Fulham overvinder de undertippede færinger, venter der yderligere tre runder, før vi kan hilse gruppespillet velkommen.

Facts

– Fulham har vundet tre ud af de seneste fem hjemmekamp

– Fulham er dog uden sejr  i de seneste to mod Liverpool (2-5) og Arsenal (2-2)

– Kampen mod NSI er Fulhams første kamp siden den 22. maj

– NSI er i fuld gang med den færøske sæson

– I øjeblikket ligger færingerne på en fjerdeplads i den nationale liga

– NSI har kun vundet en ud af de seneste fem kampe

– Den kamp blev vundet med hele 6-4 på udebane over 07 Vestur

– NSI har vundet den færøske liga én gang i 2007

Fulham

Jol må undvære Clint Dempsey og Carlos Salcido, som begge for nyligt optrådte i Gold Cup-finalen og derfor bliver hvilet til Europa League-opgøret.

Derudover står Moussa Dembélé over med en mindre skade, og de tre førsteholdsspilleres fravær kan give chancen til yngre lovende kræfter som Matthew Briggs, Danny Hoesen, Kerim Frei og Lauri Dalla Valle.

Influentielle Bobby Zamora ventes at starte på bænken.

Formbarometer: T-V-V-U-T

Formbarometer udebane: V-U-T-T-U

Formodet startopstilling: Stockdale; Briggs, Senderos, Hangeland, Baird; Davies, Murphy, Sidwell, Duff; Hoesen, A.Johnson

Man to watch: Damien Duff (Duffy er Fulhams teknisk stærkeste mand i Dembélés fravær og vil formodentlig gøre livet surt for sin direkte oppasser)

NSI Runavik

Det har ikke været muligt at få oplysninger omkring Runavik’s skadessituation, da deres hjemmeside mildest talt er mangelfuld (og lettere uforståelig) så her må jeg melde pas!

Formodet startopstilling: No idea…

Man to watch: Christian Høgni Jacobsen (Den tidligere Vejle-spiller er NSI’s altoverskyggende profil og færingernes farligste mand)

_______________

Kick-off torsdag kl. 20.30 på Craven Cottage

Reklamer

Europæisk Lodtrækning Med Mere!

Indrømmet…

Jeg har ligget på den lade side den seneste tid med hensyn til bloggen…

Stress er min nye rejsekammerat i livet, da jeg pt. kæmper for at færdiggøre mit speciale i politisk kommunikation via sociale medier (*sigh*).

Transfermæssigt er Fulham forsvundet helt ud af billedet i de engelske tabloid-aviser, hvor de knap bliver nævnt i rygte-rubrikkerne.

Crusaders FC

Men udover stilstand på transfermarkedet, er der dog opstået et par nævneværdige Fulham-nyheder det seneste dusin dage.

Først og fremmest blev kamp-programmet for den kommende sæson afsløret i sidste uge – Fulham starter ud på hjemmebane mod overkommelige Aston Villa, som for nylig ansatte Alex McLeish til det ledige manager-sæde (*kigger i retning af Mark Hughes og skraldgriner – især set i lyset af, at Chelsea også har droppet ham og hyret André Villas-Boas som ny første-violin*).

Derudover blev der i mandags udtrukket Europa League-modstandere til de første to runder i Fulhams europæiske eventyr.

Resultatet blev to mini-put modstandere i form af færøske NSI Runavik i første kval-runde, mens nordirske Crusaders FC venter i anden runde.

Runaviks altoverskyggende profil er den tidligere Vejle-angriber Christian Høgni Jacobsen, som har været dødbringende i den færøske liga, men ikke ligefrem skræmte livet af de danske Superliga-forsvarere.

Et kig ned over Crusaders’ trup giver mig absolut ingen åbenbaringer, og jeg kan med ro i sindet sige, at de helst skal overvindes med en margen på et større antal mål…

Som konklusion på disse hængepartier blev Martin Jol i går officielt præsenteret ved et velbesøgt pressemøde, og jeg bringer her et par citater fra den karismatiske hollænder, som bl.a. bød på en Arnie-anekdote:

“Everybody knew I would like to come back. I said that when I left, like Arnold Schwarzenegger, I will be back.

I think Fulham is a traditional club, like Spurs, West Ham and all the London clubs. They gave me a good feeling and when we played here (with Spurs) we had a couple of good results, and I like the colours, black and white as well.

I could go on but Fulham are happy, I am happy, so hopefully we can keep it that way.

I would like to stay here for four or five years. Hopefully that is realistic.

There are four or five players leaving the club so it is probably a similar amount that we need, four or five.

It is Premier League safety first, then you want to try to do well in the cups, because it has been a long time since Fulham played in a final.

Hopefully we can do something there and also finish as high as possible in the league, to build a young team for the future.

We were eighth last season and hopefully we can get into the top 10 because four points could be the difference between seventh and 11th. With English players as a good base, hopefully we can do well.”

That is all for now! Runavik venter torsdag i næste uge!

Ny Hane I Hønsehuset: Martin Jol

TRIUMF!!

Nogenlunde sådan var min første reaktion, da jeg her til morgen hørte, at hollandske Martin Jol var blevet ansat som ny Fulham-træner.

Den tidligere Tottenham-manager har hele tiden været min absolutte favorit til posten, og derfor fryder jeg mig nu over, at ansættelsen er blevet en realitet.

Der skal også lyde store roser til Fulhams ledelse, som på under en uge fandt frem til en ny kompetent manager, efter Mark “Turncoat”Hughes brat forlod posten i den forgangne uge.

Al-Fayed byder Jol velkommen!

Det betyder, at vi ikke ligesom sidste sæson kommer i bekneb med hensyn til transfers, og Jol har nu en optimal introduktionsfase, før EPL-sæsonen for alvor begynder i august.

Hollænderen er dog en smule presset, da Fulham allerede starter sin europæiske odyssé sidst i juni, men truppen burde være gearet til at avancere fra de indledende runder.

På Twitter er nyheden også blevet modtaget positivt af de adskillige Fulham-fans repræsenteret på det sociale netværk, og pessimistiske toner er der nærmest et forsvindende antal af.

Formand Mohamed Al-Fayed gav følgende velkomst til vores nye hollandske coach:

I would like to welcome Martin Jol to Fulham. He understands my vision for the Club, and believes in what we are striving to achieve here.

I know that he will dedicate himself to helping us move forward, and is with us for the long term, to help us build and progress.

We have enjoyed three incredibly successful years, and my hopes and dreams for this club are for that journey to continue.

I know that with his wealth of experience and success, Martin is the right man to help us do this.”

Jol selv udtalte sig kort ved sin ansættelse:

“I am very happy to join Fulham Football Club, a wonderful traditional club. It is a club with good, solid foundations and a great fan base. I am looking forward to being part of the Fulham family and thank the Chairman for the trust he’s shown in me.”

Pessimismen er igen vendt til optimisme.

Martin Jol Facts

Født 16. januar, 1956 i Haag, Holland

Klubber som spiller:
ADO
Bayern München
Twente
West Bromwich Albion
Coventry

Klubber som træner:
Roda
Waalwijk
Tottenham
Hamburger SV
Ajax

Yearly Awards

Midt i hele Hughes-polemikken lykkedes det Fulham at snige resultatet ind af Årets Spiller og Årets Mål i den netop overståede sæson.

Vinder af Årets Spiller blev amerikanske Clint Dempsey, som med sine 12 mål var integral i Fulhams solide ottendeplads.

Vores norske fyrtårn, Brede Hangeland, blev to’er, mens mit personlige valg, Chris Baird, indtog tredjepladsen.

Årets mål gik til Moussa Dembélé for sit fremragende solo-mål i Fulhams 4-0 sejr over Spurs i FA Cuppen.

Anden-pladsen tog Baird sig af med en kanon mod Stoke i december, og Dempsey rundede top tre af med en helflugter mod Bolton.

 

Kandidaterne

Med Hughes’ respektløse afsked (good riddance) har medierne straks bevæget sig ud i en større gætteleg vedrørende potentielle afløsere.

Indtil videre er kandidaterne:

I endorse Martin Jol

* Martin Jol – Sympatisk hollænder og min personlige favorit. Fulhams klare førstevalg sidste sommer, da klubben også var på trænerjagt; på det tidspunkt var Jol kontraktligt forbundet til hollandske Ajax, men her stoppede han i december pga. en pauver fjerdeplads i ligaen (Ajax gik derefter hen og vandt ligaen). Derfor kan Fulham kvit og frit skrive kontrakt med Jol, som også tidligere har stået for underholdende fodbold i bl.a. Tottenham og Hamburger SV.

Taler for:
Publikumsvenligt fodbold
Fri på markedet
Mere end villig til at flytte tilbage til London
Virker oprigtigt interesseret i Fulham-jobbet
Loyal
Kvalificerede både Tottenham og HSV til Europa i de sæsoner, han var manager

Taler imod:
Jol var måske med i beslutningen om at afvise Fulham sidste sommer, hvilket kan have forværret forholdet til klubben

* Martin O’Neill – Den lille spøjse O’Neill havde i flere sæsoner personlig succes i Aston Villa, indtil han under stor tumult forlod klubben kort før sidste sæson. Har tidligere vundet trofæer med Celtic og Leicester, hvor især sidstnævnte var på Fulhams niveau. Den nordirske træner har tidligere haft store problemer med mandskabsbehandling, hvilket bl.a. den nuværende Fulham-spiller Steve Sidwell og danske Thomas Sørensen kan skrive under på.

Taler for:
God taktiker ikke ulig Hodgson
Rutineret EPL-rutine
Førte Villa ind i en positiv stime
Ikke genert på transfermarkedet
Gode venner med Mohamed Al-Fayed
Fri på markedet

Taler imod:
Tvivlsom mandskabsbehandling
Lidt for meget tuderi i medierne
Ganske usympatisk
Måske for ambitiøs ikke ulig Hughes
Ikke sprudlende fodboldmæssigt

* Steve McLaren – Den tidligere engelske landstræner er gået fra succes til fiasko flere gange i sin karriere. Den sympatiske manager opnåede fine resultater med Middlesbrough, var en decideret fejlslagen lirekassemand for England, en legende i Twente og en skurk i Wolfsburg (poetisk rimsmed ftw). Ifølge statistikken skulle McLaren gerne blive en succes i sit næste job, men det er sandsynligvis ikke grund nok til at ansætte ham…

Taler for:
Har før klaret sig glimrende med begrænset budget (M’Boro)
Fri på markedet
Bringer en masse international rutine
Sympatisk udadtil
Virker skræddersyet til en midterklub

Taler imod:
Defensivt orienteret
Ikke et videre populært valg i Fulham-kredse
Virker panisk, når resultaterne går imod ham

* Chris Hughton – Den tidligere Newcastle-træner Chris Hughton blev hele Englands kæledægge, da han uretfærdigt blev smidt på porten hos Toon efter at have ført oprykkerholdet op i midten af tabellen. For nylig udtalte Hughton, at han igen var klar til manager-jobbet, og at Fulham-jobbet var en lovende mulighed for den unge træner.

Taler for:
Publikumsvenligt fodbold
Ungdommelig og progressiv
Sympatisk
Vellidt
Virker oprigtigt interesseret i Fulham-jobbet

Taler imod:
Urutineret
Ikke det åbenlyse valg
Stadig usikker på, hvad han kan præstere i EPL

* Lee Clark – Fulhams tidligere kaptajn, Lee Clark, har haft udmærket succes med Huddersfield i den tredjebedste række, uden at det dog er lykkedes ham at triumfere i oprykningsspillet. Det vil dog være lidt af et gamble at satse på Clarkey, som udelukkende har rutine fra netop Huddersfield-jobbet.

Taler for:
Kender miljøet omkring Fulham
Ung og opportunistisk
Vant til at arbejde med et budget

Taler imod:
Rutinen mangler i høj grad
Har ikke formået at rykke op trods to hæderlige forsøg
Wildcard

* Gus Poyet – Tidligere Spurs-spiller Gus Poyet har haft overvældende succes i sin første fulde sæson som manager, hvor det blev til oprykning samt prisen for Årets Manager i League One. Ligesom Clarkey er det dog ikke på rutinen, vi skal ansætte Poyet.

Taler for:
Publikumsvenligt fodbold
Vant til at arbejde med et budget
Talentfuld

Taler imod:
Rutinen mangler i høj grad
Wildcard

* Alan Curbishley – Ligesom sidste sommer bliver vi igen sat i forbindelse med Curbishley på trods af hans længerevarende pause fra fodbold (siden 2008). Et lidt kedeligt valg som træner, og man kan frygte, han er blevet lidt rusten de senere år. Havde heller ikke synderlig succes i West Ham efter at have forladt Charlton, som han var træner for i imponerende 15 år.

Taler for:
Rutineret snu ræv
Har før klaret sig glimrende med begrænset budget (Charlton)
Loyal

Taler imod:
Har været ude af gamet i en årrække
Ikke et videre populært valg i Fulham-kredse
Har kun overbevist i Charlton

* Carlo Ancelotti – Bedømt på manager-baggrund vil Ancelotti være mit klare førstevalg. Den rutinerede italiener tog alle med storm i sine år i England, hvor han også nød stor opbakning, da Chelsea smed ham på porten umiddelbart efter den forgangne sæson (og når jeg siger “efter”, mener jeg fem minutter efter slutfløjt). Italieneren har dog også høje ambitioner, og spørgsmålet er, om Fulham er svaret?

Taler for:
Kan have udviklet et kærlighedsforhold til London
Sympatisk
Snu
International rutine
Taktisk verdensklasse

Taler imod:
Virker for ambitiøs til Fulham
Kan hænde at udnytte klubben på samme måde som Hughes, hvis en større klub kommer rendende

Andre nævnte kandidater:
Gianfranco Zola (Fri på markedet)
Dave Jones (Fri på markedet)
Frank Rijkard (Fri på markedet)
Louis van Gaal (Fri på markedet)
Ian Holloway (Manager i Blackpool)
David Moyes (Manager i Everton)
Roberto Martinez (Manager i Wigan)
Ronald Koeman (Fri på markedet)
Slaven Bilic (Landstræner i Kroatien)
Bob Bradley (Landstræner i USA)
Roy Keane (Fri på markedet)
Avram Grant (Fri på markedet)
Diego Maradona (Fri på markedet)
Gordon Strachan (Fri på markedet)
Billy Davies (Manager i Not Forest)
Gareth Southgate (Fri på markedet)
Paul Lambert (Manager i Norwich)
Alex McLeish (Manager i Birmingham City)
Didier Deschamps (Manager i Marseille)
Rafael Benitez (Fri på markedet)
Sean ODriscoll (Manager i Doncaster)
Ralf Rangnick (Manager i Schalke 04)
John Collins (Fri på markedet)
Marco van Basten (Fri på markedet)
Ray Wilkins (Fri på markedet)
Ray Lewington (nuværende assistent)
Stuart Pearce (Engelsk U21-landholdstræner)
Roberto Di Matteo (Fri på markedet)
Sven Goran Eriksson (Manager i Leicester City)
Claudio Ranieri (Fri på markedet)
Walter Smith (Fri på markedet)
Quique Sanchez Flores (Fri på markedet og kunne være et spændende valg efter sin afsked med Atletico Madrid)

See Ya Suckers!

“I didn’t see it coming”, synger det skotske indie-band Belle & Sebastian i sangen af samme navn, og præcis den linje kan Fulham-fans i høj grad relatere til efter træner Mark Hughes’ bratte afsked i torsdags.

Det var forventet, at Hughes ville skrive under på en forbedret to-årig kontrakt, efter waliseren havde indgået en mundtligt bindende aftale med Fulhams ledelse.

Men i stedet valgte Hughes at påføre sig vendekåben og pakke sine kufferter, hvorefter han fyrede en respektløs svada af mod Fulham, som åbenbart er for lille en klub til en mand af waliserens statur…:

“…the supporters and all those connected with the club will understand I wish to move on to further my experiences.”

Så du trænger til nye udfordringer efter én sølle sæson Mark Hughes? Og du er sikker på, vi forstår din (forhastede) beslutning…

Hughes’ rådgiver, den kontroversielle Kia Joorabchian, udtalte dagen efter, at Fulham ikke matchede Hughes’ ambitioner, og derfor brød den walisiske træner den verbale aftale.

Men lad os tage et nostalgisk tilbageblik på citater fra Hughes’ anelange Fulham-karriere:

30. april, 2011: “I’m hoping to sit down with the club and talk about my future…I want to stay because I like this club. I think it’s run well with good people and we can be successful. What we have achieved since Christmas gives me encouragement for the whole of next season. We’ve got good quality players here and, like most clubs, we’ll try to add to that quality in the summer. If we can I feel confident that the next few years will be very successful.”

11. maj, 2011: “I’m very happy at Craven Cottage and am looking forward enormously to building on what we have achieved this season. I enjoy a good relationship with the owner, management, players and supporters of Fulham Football Club and look forward to continuing that relationship next season.”

23. maj, 2011: “When you have all I have in place here, you don’t give it up lightly. There’ll be speculation about my future because, if a manager does reasonably well, you get talked about in glowing terms. But from my point of view, I’m very happy here and it is not my intention to look elsewhere.”

… og pludselig matcher Fulham ikke Hughes’ ambitioner, hvilket vil sige, at waliseren er en notorisk løgner.

Hughes burde ud fra hans seneste kommentarer aldrig have accepteret Cottagers-jobbet, da han vidste, hvad det indebar, inden han skrev under med Fulham.

Der kan dog spille andre aspekter ind end ambitionsspørgsmålet…

Hughes the turncoat

Umiddelbart inden Hughes’ farvel, trak Gerard Houllier sig fra jobbet i Aston Villa pga. helbredsmæssige årsager, men de har endnu ikke annonceret deres nye manager.

Villa har endda afvist at ansætte Hughes, men ifølge mine kilder kan de forvente en sigtelse fra det engelske fodboldforbund, hvis de udpeger Hughes som manager inden den 1. juli.

Hvis de havde ansat Hughes allerede nu, vil det have betydet, at Villa kørte kontraktforhandlinger med waliseren, mens han var forpligtet til Fulham – derfor er det sandsynligt, Villa venter med annonceringen til transfervinduet åbner om knap en måned.

At Villa ikke har giga-potentiale er så en anden sag…

Faktisk har Brad Friedel allerede forladt den synkende skude, mens de engelske landsholdsspillere Ashley Young og Stewart Downing også har givet udtryk for at søge nye udfordringer.

Deres bagkæde lukkede eksempelvis syvendeflest mål ind i den forgangne sæson (59 mål imod sig), og hverken Richard Dunne, James Collins, Ciaran Clark eller Carlos Cuellar er i nærheden af den kvalitet Fulhams centrale stopperpar Hangeland/A.Hughes besidder (43 mål imod sig).

Begge mandskaber mønstrer kvalitetswings med en minimal overvægt til Villa (Young, Downing, Albrighton mod Dempsey, Duff, Dembele), mens deres centrale midtbaneakse er af nogenlunde samme kvalitet med henholdsvis Villas Makoun/Petrov og Fulhams Murphy/Sidwell.

Oppe foran er Darren Bent og Bobby Zamora begge udprægede målscorere, hvor førstnævnte scorer flest mål, mens sidstnævnte dog er er en langt bedre holdspiller med flere assists på sit CV.

Et aspekt, som taler imod at ansætte Hughes, er måden, han forlod Fulham på – det ville næsten have været mindre respektløst over for Fulham, hvis han havde smidt bukserne midt på grønsværen under sidste hjemmekamp og givet en brunlig gave til klubben.

Men om det bliver Villa, er derfor stadig usikkert.

En anden bejler er ligeledes managerløse Chelsea, som også ganske respektløst smed Carlo Ancelotti på porten, få minutter efter sæsonen var gået på hæld.

For Fulham-fans er det et match-made-in-heaven – to respektløse illoyale parter, som fortjener hinanden…

Men heller ikke Chelsea har udtalt sig offentligt, og spørgsmålet er, om Hughes er en stor nok profil til en klub af den format? Hvis ikke, kan man da tale om karma…

Som Fulham-fan må man også pege fingre af Fulhams ledelse.

Hvorfor dog ikke skrive en permanent kontrakt med Hughes og undgå at ende i den situation, som vi nu står i?

I stedet skrev vi sidste sommer en løbende kontrakt med Hughes, og derved kunne den tidligere City-manager kvit og frit forlade klubben, da den udløb for et par dage siden.

Hvis det var Hughes, som havde forlangt en sådan kontrakt, burde ledelsen have set faresignalerne, for så var han tydeligvis ikke manden, som skulle føre Fulham videre i sin positive udvikling.

Nu står vi i samme position som sidste sæson, hvor en trænerjagt satte sit præg på transferaktiviteterne og optakten til den nye sæson – og med europæisk deltagelse allerede i juni måned, haster det med at finde den rette mand.

Optimisme er vendt til pessimisme for en stund…