See Ya Suckers!

“I didn’t see it coming”, synger det skotske indie-band Belle & Sebastian i sangen af samme navn, og præcis den linje kan Fulham-fans i høj grad relatere til efter træner Mark Hughes’ bratte afsked i torsdags.

Det var forventet, at Hughes ville skrive under på en forbedret to-årig kontrakt, efter waliseren havde indgået en mundtligt bindende aftale med Fulhams ledelse.

Men i stedet valgte Hughes at påføre sig vendekåben og pakke sine kufferter, hvorefter han fyrede en respektløs svada af mod Fulham, som åbenbart er for lille en klub til en mand af waliserens statur…:

“…the supporters and all those connected with the club will understand I wish to move on to further my experiences.”

Så du trænger til nye udfordringer efter én sølle sæson Mark Hughes? Og du er sikker på, vi forstår din (forhastede) beslutning…

Hughes’ rådgiver, den kontroversielle Kia Joorabchian, udtalte dagen efter, at Fulham ikke matchede Hughes’ ambitioner, og derfor brød den walisiske træner den verbale aftale.

Men lad os tage et nostalgisk tilbageblik på citater fra Hughes’ anelange Fulham-karriere:

30. april, 2011: “I’m hoping to sit down with the club and talk about my future…I want to stay because I like this club. I think it’s run well with good people and we can be successful. What we have achieved since Christmas gives me encouragement for the whole of next season. We’ve got good quality players here and, like most clubs, we’ll try to add to that quality in the summer. If we can I feel confident that the next few years will be very successful.”

11. maj, 2011: “I’m very happy at Craven Cottage and am looking forward enormously to building on what we have achieved this season. I enjoy a good relationship with the owner, management, players and supporters of Fulham Football Club and look forward to continuing that relationship next season.”

23. maj, 2011: “When you have all I have in place here, you don’t give it up lightly. There’ll be speculation about my future because, if a manager does reasonably well, you get talked about in glowing terms. But from my point of view, I’m very happy here and it is not my intention to look elsewhere.”

… og pludselig matcher Fulham ikke Hughes’ ambitioner, hvilket vil sige, at waliseren er en notorisk løgner.

Hughes burde ud fra hans seneste kommentarer aldrig have accepteret Cottagers-jobbet, da han vidste, hvad det indebar, inden han skrev under med Fulham.

Der kan dog spille andre aspekter ind end ambitionsspørgsmålet…

Hughes the turncoat

Umiddelbart inden Hughes’ farvel, trak Gerard Houllier sig fra jobbet i Aston Villa pga. helbredsmæssige årsager, men de har endnu ikke annonceret deres nye manager.

Villa har endda afvist at ansætte Hughes, men ifølge mine kilder kan de forvente en sigtelse fra det engelske fodboldforbund, hvis de udpeger Hughes som manager inden den 1. juli.

Hvis de havde ansat Hughes allerede nu, vil det have betydet, at Villa kørte kontraktforhandlinger med waliseren, mens han var forpligtet til Fulham – derfor er det sandsynligt, Villa venter med annonceringen til transfervinduet åbner om knap en måned.

At Villa ikke har giga-potentiale er så en anden sag…

Faktisk har Brad Friedel allerede forladt den synkende skude, mens de engelske landsholdsspillere Ashley Young og Stewart Downing også har givet udtryk for at søge nye udfordringer.

Deres bagkæde lukkede eksempelvis syvendeflest mål ind i den forgangne sæson (59 mål imod sig), og hverken Richard Dunne, James Collins, Ciaran Clark eller Carlos Cuellar er i nærheden af den kvalitet Fulhams centrale stopperpar Hangeland/A.Hughes besidder (43 mål imod sig).

Begge mandskaber mønstrer kvalitetswings med en minimal overvægt til Villa (Young, Downing, Albrighton mod Dempsey, Duff, Dembele), mens deres centrale midtbaneakse er af nogenlunde samme kvalitet med henholdsvis Villas Makoun/Petrov og Fulhams Murphy/Sidwell.

Oppe foran er Darren Bent og Bobby Zamora begge udprægede målscorere, hvor førstnævnte scorer flest mål, mens sidstnævnte dog er er en langt bedre holdspiller med flere assists på sit CV.

Et aspekt, som taler imod at ansætte Hughes, er måden, han forlod Fulham på – det ville næsten have været mindre respektløst over for Fulham, hvis han havde smidt bukserne midt på grønsværen under sidste hjemmekamp og givet en brunlig gave til klubben.

Men om det bliver Villa, er derfor stadig usikkert.

En anden bejler er ligeledes managerløse Chelsea, som også ganske respektløst smed Carlo Ancelotti på porten, få minutter efter sæsonen var gået på hæld.

For Fulham-fans er det et match-made-in-heaven – to respektløse illoyale parter, som fortjener hinanden…

Men heller ikke Chelsea har udtalt sig offentligt, og spørgsmålet er, om Hughes er en stor nok profil til en klub af den format? Hvis ikke, kan man da tale om karma…

Som Fulham-fan må man også pege fingre af Fulhams ledelse.

Hvorfor dog ikke skrive en permanent kontrakt med Hughes og undgå at ende i den situation, som vi nu står i?

I stedet skrev vi sidste sommer en løbende kontrakt med Hughes, og derved kunne den tidligere City-manager kvit og frit forlade klubben, da den udløb for et par dage siden.

Hvis det var Hughes, som havde forlangt en sådan kontrakt, burde ledelsen have set faresignalerne, for så var han tydeligvis ikke manden, som skulle føre Fulham videre i sin positive udvikling.

Nu står vi i samme position som sidste sæson, hvor en trænerjagt satte sit præg på transferaktiviteterne og optakten til den nye sæson – og med europæisk deltagelse allerede i juni måned, haster det med at finde den rette mand.

Optimisme er vendt til pessimisme for en stund…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s