Wolves – Fulham: 2-0

I et absolut horror-show blev Fulham her til eftermiddag udspillet af et veloplagt Wolves-hold, som ikke levnede de elendige gæster en eneste chance for et point.

Udeholdet holdt ellers skansen i de første 42 minutter på trods af fejl på lilleput-niveau, men lige før pausen faldt det hele fra hinanden i den værste kamp siden 5-2 nederlaget til Liverpool i starten af maj (hvor vi dog var bedre i offensiven).

Wolves pressede på fra startfløjt af, og var det ikke for nogle solide blokeringer af Philippe Senderos, kunne det hurtigt være blevet en regulær katastrofe for udeholdet.

Efter 11 minutter fik Fulham dog en gylden mulighed for at komme i front, men Damien Duffs svage afslutning direkte på Wolves-keeper Wayne Hennessey gjorde Andy Johnsons fremragende forarbejde til skamme.

Molineux inden ydmygelsen

Wolves begyndte dog snart at dominere igen, og efter 29 minutter var Kevin Doyle tæt på at udnytte skrækkeligt forsvarsspil af Brede Hangeland ved baglinjen, men angriberen fik sendt bolden over mål i duellen med Schwarzer.

Jamie O’Hara var næste mand i skydeteltet, men Schwarzer nåede lige at få fingerspidserne på midtbanespillerens drøn fra 15 meters afstand.

I det 42. minut kunne Schwarzer dog intet gøre, da Fulhams John Arne Riise og Pajtim Kasami valgte at støde sammen i feltet i stedet for at cleare bolden, hvilket Doyle takkede for med en tør afslutning ind i netmaskerne.

En livlig Matt Jarvis fordoblede føringen med få sekunder tilbage af halvlegen, da han udnyttede en gigantisk skovtur af Schwarzer til at sende en rebound fra Roger Johnson i det tomme mål.

Fulham havde en kort opblomstring i starten af anden halvleg (bl.a. takket være indskiftningen af Steve Sidwell), og igen var det Duff, som stod for den største afbrænder, da ireren ikke fik ordentlig ram på et udmærket indlæg fra Riise.

Resten af halvlegen føltes som flere timer, hvor Fulham fik Wolves til at ligne FC Barcelona…

Jeg vil ikke tage noget fra Wolves-holdet, som spillede en udmærket kamp, men det var på en billig baggrund over for en flok gangbesværede pensionister forklædt som Fulham-spillere.

Slutkommentarer fra forfatteren

I dag vækkede minder om de mørke dage under Lawrie Sanchez tilbage i 2007 – niveauet var ikke Premier League værdigt, og normalt solide aktører som Hangeland, Hughes, Duff og til dels Schwarzer spillede til dumpekarakter.

Men jeg må igen sætte spørgsmålstegn ved at benytte Aaron Hughes på højreback-pladsen. Ligeså solid han er i det centrale forsvar, ligeså svag er han i højre side; især over for hurtige wings som Wolves’ Jarvis, og nordireren bidrager med intet i forhold til at hjælpe wing-kollega Duff i offensiven.

Den evige udelukkelse af Chris Baird, som igen ikke var fundet god nok til truppen, er fuldstændig absurd! Bairdy var kontinuerligt en af Fulhams mest stabile spillere i sidste sæson, og nu er han ikke engang blandt Martin Jols 18 udvalgte til kampdage.

Som jeg ser det, er vores klart stærkeste baglinje Riise, Hangeland, Hughes, Baird, mens Senderos, Kelly og Briggs vil være en udmærket andengarde. Andengarden kunne eventuelt blive benyttet fra tid til anden i Cup- og Europa-kampe, men at ødelægge en af ligaens stærkeste defensiver fra sidste sæson er ren galmatias.

Jols insisteren på at beholde Dickson Etuhu i startopstillingen på bekostning af Steve Sidwell, har jeg også mine vanskeligheder med at forstå. I dag synes jeg dog, at det skulle have været Danny Murphy, som ikke burde være kommet ud til anden halvleg efter en rædderlig indsats. Uanset hvad skinnede Sidwell igennem efter sin indskiftning, indtil han måtte strække våben for overmagten, da medspillerne ikke havde samme ildsjæl som den rødhårede fighter.

Flere i Twitter-fanbasen er begyndt at miste tiltroen til Jol, og selvom jeg synes, de tanker bliver ytret lige lovlig tidligt, ser jeg nogle bekymrende tendenser i Fulhams spil, som ikke lover godt for fremtiden.

Fulham (karakterer efter 13-skalaen)

Schwarzer 6 – Solid kampen igennem, men den hjerneblødning ved 2-0 målet var chokerende!

Hughes 03 – Tørret af Jarvis gang på gang og passiv i det offensive.

Hangeland 5 – Virkede forvirret og usikker i defensiven og i sin omgang med bolden.

Senderos 7.5 (FFC Man of Match) – Selvom jeg normalt ikke er fortaler for Senderos, var han klart den bedste Fulham-spiller på dagen.

Riise 03 – Intet lykkedes for den ellers stærke nordmand.

Duff 5 – Svag i sine udfordringer og fik ikke sat sig igennem over for Wolves-defensiven, mens han spolerede Fulhams bedste chancer.

Murphy 00 (FFC Flop of Match) – Rædselsfuld de få gange, han rørte bolden! Flere gange tog jeg mig selv i at spørge, om han stadig var på banen?!

Etuhu 6.5 – En af Fulhams bedre aktører i første halvleg og uforståeligt, at nigerianeren blev taget ud i pausen, når nu Murphy var så horribelt ringe!!

Kasami 5 – Letvægter uden nogen form for pondus.

Johnson 6 – Ok første halvleg blev fulgt op med en umulig kamp mod Wolves’ defensiv efter pausen.

Dempsey 03 – På højde med Murphys lave niveau bortset fra han måske rørte bolden et tocifret antal gange…

Sidwell 7 – Glimrende start efter pausen men fusede ud i takt med elendigheden.

Dembele 6 – Fik, kort efter sin indtræden, et besynderligt gult kort af den rædsomme dommer Mike Dean og fik slet ikke udfordret modstanderne.

Bænk: Etheridge, Kelly, Gecov, Frei, Briggs

Kort: Riise, Dembele

Wolves: Hennessey; Stearman, Johnson, Berra, Ward; Hunt (83 Foley), Henry, O’Hara, Jarvis (89 Kightly); Doyle, Fletcher (90 Elokobi)
Bænk: De Vries, Ebanks-Blake, Hammill, Milijas

Kort: Hunt, Doyle

Dommer: Mike Dean

Tilskuertal: 22,657

Wolverhampton – Fulham: Optakt

Efter en hård – men triumferende – kamp i midtugen står Fulham tilbage i Premier League over for Mick McCarthys WolverhamptonMolineux.

Fulham og Wolves har et lettere anstrengt forhold til hinanden, efter Karl Henry uforskyldt brækkede benet på Bobby Zamora i starten af sidste sæson.

Bl.a. det fik Danny Murphy til at gå ud og lege Premier League Police, hvor han beskyldte bl.a. Wolverhampton og Stoke for bevidst at gå hårdt ind i tacklingerne.

Murphy havde uden tvivl en pointe, men det gav dog bagslag mod kaptajnen, som blev udsat for hård kritik fra flere sider, mens et fåtal kom til midtbanespillerens forsvar (bl.a. Wenger og diverse fans fra Liverpool, Arsenal, Tottenham m.fl.).

McCarthy har dog inden kampen fået en uforbeholden undskyldning fra Murphy, men under overfladen kan fjendskabet lure, når holdene indtager Molineux klokken 15.

_____________________

Facts

– Fulham har holdt nullet i 10 af de sidste 13 opgør i alle turneringer.

– Fulham indkasserede mindst mål ved dødboldssituationer i sidste sæson (23,3 %).

– Fulham havde den sjettedårligste udebanestatistik i sidste sæson (dog en forbedring af tidligere sæsoner).

– Fulham har dog kun tabt to af de seneste ti opgør på udebane (mod henholdsvis United (2-0) og Everton (2-1))

– Tre ud af de seneste seks opgør mellem de to klubber er endt uafgjort.

– Fulham har ikke vundet på Molineux siden 1985, hvor de tog en 4-0 sejr i den daværende 2. division.

– Fulham startede sæsonen ud med et 0-0 remis hjemme mod Aston Villa.

– Wolves vand 482 tacklinger i sidste sæson; det andet dårligste i divisionen efter Birminghams 452.

– Wolves har kun tabt fire af de seneste 12 kampe i Premier League.

– Wolves fik i sidste uge en åbningssejr på 2-1 ude over Blackburn.

_____________________

Fulham

Martin Jol og Fulham må stadig undvære Simon “Digger” Davies, som dog er tæt på at komme sig over den knæskade, der har holdt waliseren ude i opstartsfasen.

Derudover ser det ud til, at Bjørn Helge Riise er tilbage efter en mindre lyskeskade, da han ikke længere fremkommer af Fulhams skadesliste – om han er klar til at indgå i truppen, er dog tvivlsomt.

Fra kampen mod Dnipro i midtugen er det kun kaptajn Murphy, som slås med en mindre skavank, men kaptajnen ventes dog klar til eftermiddagens opgør.

Det virker desuden sandsynligt, at Matthew Briggs og Steve Sidwell må vige pladsen for henholdsvis John Arne Riise og Dickson Etuhu, da de to sidstnævnte som regel foretrækkes i ligaen.

Forhåbentlig forbliver Philippe Senderos også siddende på bænken, da jeg stadig er af den mening, at Aaron Hughes og Brede Hangeland er vores klart stærkeste centrale forsvar. I premiere-kampen mod Villa blev Hughes rykket ud på højreback-pladsen, mens Senderos agerede makker til Hangeland. Chris Baird er det bedste alternativ til højreback-pladsen, men han virker ikke til at være i kridthuset hos Jol. Derfor kan fireback-kæden sandsynligvis indtage en af følgende formationer: Riise, Hangeland, Hughes, Kelly eller Riise, Hangeland, Senderos, Hughes.

Unge Pajtim Kasami vender også tilbage til bænken, hvilket betyder Damien Duff indtager sin vante plads i højre side.

Det skal også blive interessant at se, om Clint Dempsey bliver rykket tilbage på venstrekanten efter sine to mål mod Dnipro, hvor amerikaneren optrådte som angriber.

Jeg håber personligt teknisk stærke Moussa Dembélé glider ind på venstrekanten, mens Dempsey beholder sin plads som fri hængende angriber – det er dog også muligt, flittige Andy Johnson igen indtager pladsen ved siden af Bobby Zamora.

Startopstillingen er derfor forholdsvis svær at forudsige, da vi har udmærkede alternativer til de fleste pladser, hvilket jeg naturligvis ikke brokker mig over – hvordan Jol har tænkt sig at blande kortene, får vi derfor først svar på klokken 15.

Formbarometer (inkl. Europa og venskabskampe): V-U-V-U-V

Formbarometer udebane (inkl. Europa og venskabskampe): U-V-U-V-V

Formodet startopstilling: Schwarzer; JA Riise, Hughes (Senderos), Hangeland, Kelly (Hughes); Dempsey, Murphy, Etuhu (Sidwell), Duff; A Johnson (Dembélé), Zamora

_____________________

Wolves

Dagens modstander fra Wolverhampton har ikke de store bekymringer med hensyn til startopstillingen.

Mick McCarthy kan roligt smide Richard Stearmand ind på sin back-plads, efter forsvarsspilleren pådrog sig en mindre skade i premieren mod Blackburn.

Derudover er skadesplagede Michael Kightly tilbage, men kantspilleren kan højest håbe på en plads på bænken.

Det forventes derfor, at McCarthy stiller med det samme mandskab, som slog Blackburn i foregående runde.

Formbarometer (inkl. venskabskampe): V-V-V-V-U

Formbarometer hjemmebane (inkl. venskabskampe): V-T-V-U-T

Formodet startopstilling: Hennessey, Stearman, Berra, Johnson, Ward, Jarvis, O’Hara, Henry, Hunt, Doyle, Fletcher

_____________________

Kick-off søndag, kl. 15.00, på Molineux

Under The Radar

Sommerens sandsynligvis mest diskrete tilgang blev i dag en realitet, da Fulham skrev kontrakt med Southends unge Lyle Della-Verde.

Talentfuld wing checker ind

Della-Verde er tidligere blevet afskibbet af Tottenham, men imponerede bl.a. Fulham og Wolves i sidste sæsons FA Ungdomscup, at begge klubber var klar til at shanghaie det 16-årige stortalent.

Kantspilleren har tidligere siddet på bænken for Southend i FA Cuppen, men havde endnu ikke opnået sin debut på førsteholdet.

Han støder til Fulhams ungdomstrup med det samme.

One More Season Of Duff Please!

Fulhams wing-wizard Damien Duff forlængede i dag sin kontrakt med et enkelt år, så han nu er at finde på Craven Cottage til sommeren 2013.

Den 32-årige irer er fast inventar i Fulhams startopstilling, og har, bortset fra et svagt efterår i 2010, været en nøglespiller for Cottagers gennem sine to år i klubben.

Duff skrev under i dag, og havde følgende kommentarer til den glædelige nyhed:

“I’ve enjoyed every minute of my time at Fulham since joining two years ago and I’m delighted to be staying at the Cottage until at least 2013.

This is a fantastic club with great supporters and it’s a very exciting time to be part of the team.

I feel in great condition and I’m hungry to achieve more success for this club.

We’ve had some great moments together so far and I believe there’s more to come from us in the Premier League and Europe this season under Martin Jol.”

Som jeg ser det er forlængelsen optimal for klubben, da Duffers sandsynligvis har et par gode sæsoner i sig endnu, og han vil have rundet de 34, når kontrakten udløber.

Mange tvivlede på logikken i at indgå en kontrakt med den dengang 30-årige Duff, men den kritik har kantspilleren i den grad gjort til skamme.

Personligt ser jeg frem til yderligere to sæsoner med en iskold Duff som selskab!

Fulham – Dnipro: 3-0

Det blev en mere overkommelig opgave end forventet, da Fulham torsdag aften sendte ukrainske Dnipro hjem med en sæk på 3-0.

Fulham startede dog sløvt ud som så ofte før og lod Dnipro tage initiativet i den indledende fase af kampen, hvilket på det tidspunkt virkede en smule bekymrende.

Det var dog værterne som havde første nævneværdige forsøg, da en opportunistisk Matthew Briggs brød igennem i venstre side og sendte en tør afslutning mod Dnipro-målet, som tjekkiske Jan Lastuvka måtte parere til hjørne.

På trods af Dnipros overtag var ukrainerne ufarlige i offensiven, og Fulhams ankermand, Mark Schwarzer, var arbejdsløs i store dele af kampen.

Easy pickings!

Derfor var det også Fulham, som stod for næste forsøg, da Steve Sidwell fik foden på et hjørnespark, men den rødhårede midtbanekæmpers afslutning gav dog ikke Lastuvka de store problemer.

Kampen røg derefter ind i lidt af et dødvande, og man skulle helt frem til det 39. minut, før underholdningen igen dukkede op på Craven Cottage.

Men så var det også et mål, som ventede tilskuerne, da den ellers målsky Aaron Hughes kom først på et eminent Briggs-indlæg og sendte bolden ind bag en sagesløs Lastuvka.

Det var kun den nordirske landsholdsspillers andet mål i Fulham-trøjen på trods af lidt under 200 kampe for The Cottagers.

Og bare fem minutter senere kom Fulham på 2-0, da en arbejdssom Clint Dempsey udnyttede passivt forsvarsspil til at fordoble føringen efter et glimrende indlæg fra Sidwell.

Efter pausen fortsatte Fulham med at dominere til tilskuernes store fornøjelse, og der skulle kun gå fire minutter, før hjemmeholdet igen fik scoret.

Unge Pajtim Kasami, som for første gang var med i startopstillingen, sendte et hjørnespark lige ind i hovedet på Dempsey, som nemt kunne bringe Fulham på 3-0 med sin anden scoring i kampen.

Gæsterne fra Dnipro virkede i en kort periode disillusionerede efter Fulhams tidlige mål og havde mere end svært ved at finde fodfæste i kampen.

Efter at have sundet sig stod Ievgenii Konoplianka for ukrainernes bedste chancer med to udmærkede forsøg fra distancen, som Schwarzer dog havde fuld kontrol over.

Gæsternes Denys Kulakov stod derefter for Dnipros klart bedste tilbud i kampen, da hans flade forsøg fra højre side røg snert forbi Fulhams ene opstander.

I det 74. minut burde Bobby Zamora dog have udbygget Fulhams føring, men i en hel fri position få meter fra mål lykkedes det den store angriber at sende Stephen Kellys præcise indlæg over ukrainernes målramme.

Dnipro sluttede kampen godt af med flere farlige angreb, men Fulham slap med skrækken, og det forblev 3-0 på Craven Cottage.

Et fremragende udgangspunkt for Martin Jols mænd i returopgøret.

Slutkommentarer fra forfatteren

Fremragende resultat mod et på papiret udmærket ukrainsk mandskab (som dog spillede med hovedet under armen i det defensive). Kampen viste også, at vi vil få meget mere ud af Dempsey, hvis han ligger som hængende angriber bag Zamora. Her kan han bevæge sig nogenlunde frit og er en seriøs trussel i feltet, hvilket han beviste i dag. Zamora havde dog ikke meget tur i den med Dempsey ved sin side, men generelt havde den kraftfulde angriber en mindre god dag på kontoret.

Bekymrende i aftenens kamp var, at evigt pålidelige Chris Baird ikke var at finde i truppen, mens Stephen Kelly var foretrukket på den højreback-plads, som førstnævnte imponerede på i sidste sæson. Bairds fravær kan skyldes en skade, men umiddelbart virker Jol ikke til at være nordirerens største fan. Mod Aston Villa var Aaron Hughes blevet trukket ud i højre side, mens gumpetunge Philippe Senderos var blevet sendt ind i det centrale forsvar. Senderos viste en del usikkerhed, og jeg vil påstå, Hughes er en markant bedre løsning som makker til Hangeland. På højreback pladsen ser det nu ud til, at Kelly er førstevalg, hvis Jol vælger at sætte Hughes ind centralt i næste kamp mod Wolves. Det efterlader Baird i limbo, hvilket flere nyhedsmedier også gjorde opmærksom på i løbet af ugen. Med henblik på Bairds alsidighed er han en glimrende spiller at have i truppen – landsholdsspilleren kan spille både venstre- og højreback, central forsvarer, defensiv og central midtbane. Men han fortjener dog bedre end at blive degraderet til tredje- eller fjerdevalg i kampen om pladserne. Forhåbentlig går det op for Jol, at Bairdinho er den optimale løsning på højreback-pladsen ud fra spiller-materiel, men umiddelbart ser det sort ud – jeg vil derfor ikke afvise, at sidste sæsons treer i kampen om Årets Spiller søger nye græsgange inden transfervinduet lukker eller til januar.

På den positive side var det rart at se Kasami i aktion fra start i aften. Schweizeren har kun vist sine talenter af i cameos mod RNK Split, så det var opmuntrende at se ham i næsten alle 90 minutter. Han virker som en spiller sprængfyldt med selvtillid, og det hænder, han forsøger lidt for meget på egen hånd. Men dog lovende at se hans talenter folde sig ud, og jeg er sikker på, U21-landsholdsspilleren kommer til at spille en betydelig rolle i denne sæson.

Fulhams egen Matthew Briggs var dog den spiller, som imponerede mig mest. Det unge talent gjorde hvad der passede ham i det offensive, hvor han var en større trussel end den deciderede wing Damien Duff, som ikke virkede tilpas i venstre side. Gang på gang søgte Briggs frem fra sin position som venstreback, og trods et par defensive svipsere gav backen et næsten udelukkende positivt indtryk hos undertegnede.

På falderebet skal det tilføjes, at Steve Sidwell afløste Dickson Etuhu i startopstillingen, og det havde Jol ikke grund til at fortryde, da den rødhårede bølgebryder spillede en god kamp i maskinrummet.

Kamp Statistik

Fulham (karakterer efter 13-skalaen)

Schwarzer 7.5 – Arbejdsløs i hovedparten af kampen men dog vågen ved de få chancer Dnipro havde inden for målrammen.

Kelly 8 – Bundsolid indsats i sin højre side efter lidt indledende vanskeligheder.

Hughes 8.5 – Fik udover sit mål afværget et par farlige Dnipro forsøg og kunne med lidt held være blevet dobbelt målscorer.

Hangeland 7.5 -Blev ikke udfordret i store dele af kampen, men tog sig af det ukrainerne sendte imod ham.

Briggs 8.5 – Der er gods i den knægt! Søgte uafbrudt med frem som et damptog og gjorde det ganske udmærket i det defensive.

Kasami 8 – En anonym første halvleg blev fulgt op med en udmærket indsats efter pausen, hvor fansene fik flere eksempler på schweizerens tekniske formåen.

Murphy 8 – Distributionen var upåklagelig på dagen, og den aldrende midtbanespiller var ophavsmand for et par farlige Fulham-angreb. Jeg har ofte været en af Murphys største kritikere, men i dag leverede kaptajnen en fin og koncentreret indsats.

Sidwell 8 – En glimrende anden halvleg hvor Ginger Iniesta totalt kontrollerede midtbanen.

Duff 6.5 – Måske ikke irerens bedste kamp på en efterhånden uvant plads i venstre side, men så er det ganske belejligt, at andre tager over.

Dempsey 9.5 (FFC Man of Match) – To mål og en arbejdsom indsats fra sin position som en slags hængende angriber.

Zamora 6.5 – Spillede en ok kamp men blev aldrig for alvor farlig foran kassen.

Etuhu 7 – Gik udmærket med i spillet og leverede nogenlunde sikkert pasningsspil.

Dembele 6 – Kom aldrig ind i kampen efter sin indskiftning og sløsede lidt med sine driblinger.

Johnson UB – Lille AJ kom ind i slutfasen og kan derfor ikke bedømmes.

Bænk: Etheridge, Riise, Senderos, Gecov

Kort: Duff, Zamora

Dnipro: Lastuvka; Kulakov, Mandziuk, Cherberiachko, Denisov; Boateng (55 Zozulia); Kravchenko, Rotan, Konoplianka, Giuliano (69 Oliinyk); Kalinic
Bænk: Kanibolotskiy, Inkoom, Strinic, Shakov, Antonov

Kort: Oliinyk

Dommer: Pavel Kralovec

Tilskuertal: 14,823

Cottagers Nostalgi: Roger Brown

Onsdag morgen gik en af startfirsernes Fulham-koryfæer bort i en alder af kun 58 år efter længere tids sygdom.

Roger Brown siger måske ikke den almene fodbold-fan det helt store, men for Fulham-fans er han en del af klubbens historie.

Brown blev født den 12. december, 1952, i Tamworth og startede karrieren ud i 1970 hos sin lokale klub Wallsall, hvor det dog ikke lykkedes at bryde ind på førsteholdet.

Forsvarskæmpen opgav for en kort stund drømmen om en fodboldkarriere og startede i et civilt job som produktionsmanager hos et ingeniør-firma, mens han spillede semi-professionelt hos AP Lemington i sin fritid.

I 1977 blev drømmen dog genoplivet, da Bournemouth rekrutterede Brown i en sen alder af 25 fra anonymiteten i de semi-professionelle rækker.

Herfra skiftede han i 1979 til Norwich for £85,000, men det ophold varede kun i otte måneder, før Fulham fik øjnene op for den kraftfulde spiller.

Den hårdføre forsvarsspiller var en fanfavorit under sit ophold i klubben fra 1980 til 1983, hvor han især vil blive husket for et ekstraordinært hovedstødsmål mod Lincoln City.

Målet sikrede oprykning fra den daværende tredje division (kan ses i nedenstående klip), og det var bare et af hele 12 Brown-mål den sæson; en Fulham-rekord for en forsvarsspiller, som stadig står den dag i dag.

Sæsonen efter fortsatte Brown sit solide spil i bagkæden, da Fulham var tæt på endnu en oprykning til første division, men desværre for forsvarsspilleren og resten af holdkammeraterne lykkedes missionen ikke.

Brown vendte i 1983 tilbage til Bournemouth, men han vil stadig blive husket af mange for sit vitale mål en maj-forårsdag i 1982.

R.I.P. Roger Brown 1952-2011

Salcido Vender Hjem

Fulham bekræftede i dag, at mexicanske Carlos Salcido vender tilbage til sit hjemland, hvor han i denne sæson skal spille for Tigres på en lejeaftale.

Adios Carlos!

Landsholdsspilleren blev, på trods af høje forventninger, aldrig det store hit i Premier League, og hans familie havde i privatlivet problemer med at tilvænne sig det hektiske engelske storbyliv (bl.a. pga. et hjemmerøveri i foråret).

Det ventes, at lejemålet med Tigres bliver gjort permanent efter ophør eller at Salcido skifter til en anden mexicansk klub.

Forsvarsspilleren nåede 23 kampe i Premier League i den forgangne sæson.

Jeg ønsker Salcido og hans familie fortsat held og lykke i det mexicanske.