Wolverhampton – Fulham: Optakt

Efter en hård – men triumferende – kamp i midtugen står Fulham tilbage i Premier League over for Mick McCarthys WolverhamptonMolineux.

Fulham og Wolves har et lettere anstrengt forhold til hinanden, efter Karl Henry uforskyldt brækkede benet på Bobby Zamora i starten af sidste sæson.

Bl.a. det fik Danny Murphy til at gå ud og lege Premier League Police, hvor han beskyldte bl.a. Wolverhampton og Stoke for bevidst at gå hårdt ind i tacklingerne.

Murphy havde uden tvivl en pointe, men det gav dog bagslag mod kaptajnen, som blev udsat for hård kritik fra flere sider, mens et fåtal kom til midtbanespillerens forsvar (bl.a. Wenger og diverse fans fra Liverpool, Arsenal, Tottenham m.fl.).

McCarthy har dog inden kampen fået en uforbeholden undskyldning fra Murphy, men under overfladen kan fjendskabet lure, når holdene indtager Molineux klokken 15.

_____________________

Facts

– Fulham har holdt nullet i 10 af de sidste 13 opgør i alle turneringer.

– Fulham indkasserede mindst mål ved dødboldssituationer i sidste sæson (23,3 %).

– Fulham havde den sjettedårligste udebanestatistik i sidste sæson (dog en forbedring af tidligere sæsoner).

– Fulham har dog kun tabt to af de seneste ti opgør på udebane (mod henholdsvis United (2-0) og Everton (2-1))

– Tre ud af de seneste seks opgør mellem de to klubber er endt uafgjort.

– Fulham har ikke vundet på Molineux siden 1985, hvor de tog en 4-0 sejr i den daværende 2. division.

– Fulham startede sæsonen ud med et 0-0 remis hjemme mod Aston Villa.

– Wolves vand 482 tacklinger i sidste sæson; det andet dårligste i divisionen efter Birminghams 452.

– Wolves har kun tabt fire af de seneste 12 kampe i Premier League.

– Wolves fik i sidste uge en åbningssejr på 2-1 ude over Blackburn.

_____________________

Fulham

Martin Jol og Fulham må stadig undvære Simon “Digger” Davies, som dog er tæt på at komme sig over den knæskade, der har holdt waliseren ude i opstartsfasen.

Derudover ser det ud til, at Bjørn Helge Riise er tilbage efter en mindre lyskeskade, da han ikke længere fremkommer af Fulhams skadesliste – om han er klar til at indgå i truppen, er dog tvivlsomt.

Fra kampen mod Dnipro i midtugen er det kun kaptajn Murphy, som slås med en mindre skavank, men kaptajnen ventes dog klar til eftermiddagens opgør.

Det virker desuden sandsynligt, at Matthew Briggs og Steve Sidwell må vige pladsen for henholdsvis John Arne Riise og Dickson Etuhu, da de to sidstnævnte som regel foretrækkes i ligaen.

Forhåbentlig forbliver Philippe Senderos også siddende på bænken, da jeg stadig er af den mening, at Aaron Hughes og Brede Hangeland er vores klart stærkeste centrale forsvar. I premiere-kampen mod Villa blev Hughes rykket ud på højreback-pladsen, mens Senderos agerede makker til Hangeland. Chris Baird er det bedste alternativ til højreback-pladsen, men han virker ikke til at være i kridthuset hos Jol. Derfor kan fireback-kæden sandsynligvis indtage en af følgende formationer: Riise, Hangeland, Hughes, Kelly eller Riise, Hangeland, Senderos, Hughes.

Unge Pajtim Kasami vender også tilbage til bænken, hvilket betyder Damien Duff indtager sin vante plads i højre side.

Det skal også blive interessant at se, om Clint Dempsey bliver rykket tilbage på venstrekanten efter sine to mål mod Dnipro, hvor amerikaneren optrådte som angriber.

Jeg håber personligt teknisk stærke Moussa Dembélé glider ind på venstrekanten, mens Dempsey beholder sin plads som fri hængende angriber – det er dog også muligt, flittige Andy Johnson igen indtager pladsen ved siden af Bobby Zamora.

Startopstillingen er derfor forholdsvis svær at forudsige, da vi har udmærkede alternativer til de fleste pladser, hvilket jeg naturligvis ikke brokker mig over – hvordan Jol har tænkt sig at blande kortene, får vi derfor først svar på klokken 15.

Formbarometer (inkl. Europa og venskabskampe): V-U-V-U-V

Formbarometer udebane (inkl. Europa og venskabskampe): U-V-U-V-V

Formodet startopstilling: Schwarzer; JA Riise, Hughes (Senderos), Hangeland, Kelly (Hughes); Dempsey, Murphy, Etuhu (Sidwell), Duff; A Johnson (Dembélé), Zamora

_____________________

Wolves

Dagens modstander fra Wolverhampton har ikke de store bekymringer med hensyn til startopstillingen.

Mick McCarthy kan roligt smide Richard Stearmand ind på sin back-plads, efter forsvarsspilleren pådrog sig en mindre skade i premieren mod Blackburn.

Derudover er skadesplagede Michael Kightly tilbage, men kantspilleren kan højest håbe på en plads på bænken.

Det forventes derfor, at McCarthy stiller med det samme mandskab, som slog Blackburn i foregående runde.

Formbarometer (inkl. venskabskampe): V-V-V-V-U

Formbarometer hjemmebane (inkl. venskabskampe): V-T-V-U-T

Formodet startopstilling: Hennessey, Stearman, Berra, Johnson, Ward, Jarvis, O’Hara, Henry, Hunt, Doyle, Fletcher

_____________________

Kick-off søndag, kl. 15.00, på Molineux

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s