Chelsea – Fulham: 0-0 (4-3 str.)

Midtugen bød på et hektisk SW6 Carling Cup-opgør mod pengetanken fra Chelski, hvor vi i sidste ende endnu engang i denne sæson måtte trække det korte strå i en mindre heldig straffesparkskonkurrence.

Jeg vil ikke udspecificere kampen med et referat, men kampen var hæsblæsende fra start til slut, og Fulham burde i sidste ende have taget turen tilbage til Motspur Parks træningsbaner som sejrsherrer.

Dette påstår jeg bl.a. på baggrund af Pajtim Kasamis brændte straffespark i starten af anden halvleg samt det faktum, at Fulham kort efter blev snydt for endnu et (klokkeklart) forsøg fra 11-meter pletten af dommer Chris Foy, som tydeligvis ikke havde cojones til at dømme hjemmeholdet imod to gange inden for få minutter.

Jeg er dog mand nok til at indrømme, at Chelsea også havde nogle kæmpeafbrændere, og det virkede generelt til, at skarpheden ikke havde fundet vej til stadion denne onsdag aften.

Slutkommentarer fra forfatteren

Efter at have fået skuffelsen lidt på afstand synes jeg, der er grund til optimisme i Fulham-lejren på trods af en mindre god periode for Martin Jol og co..

Selvom flere Chelsea-fans på diverse fora bliver ved med at understrege, at det var et reservespækket hjemmehold, glemmer de at se på modstanderen (as usual storhedsvanvid á la Pia Kjærsgaard og manglende objektivitet hos bigspenderen).

Aaron Hughes, Brede Hangeland, John Arne Riise, Clint Dempsey, Danny Murphy, Andy Johnson, Damien Duff og til dels også indskiftede Bobby Zamora og Steve Sidwell blev alle hvilet til kampen, hvilket vidner om, hvor meget Jol havde rystet posen onsdag aften.

– For Kerim Frei var det kantspillerens første store manddomsprøve som bare 17-årig.

– For Marcel Gecov var der tale om en debut.

– For Orlando Sa var der tale om en debut.

– For Bryan Ruiz var det 120 minutter ovenpå sølle 47 minutters Premier League i denne sæson.

– For Zdenek Grygera var det en uvant plads i midten af forsvaret.

– For Philippe Senderos var det en tiltrængt chance for at få spilletid efter at være blevet overhalet af Chris Baird i det interne hierarki.

– For Baird var det et gensyn med den centrale midtbaneplads, som han ikke har spillet siden 2009/10 sæsonen.

– For Pajtim Kasami var det endnu et skridt i modningsfasen.

Med disse fakta i baghovedet synes jeg, Fulham i høj grad imponerede på Stamford Bridge, og vi burde i den grad have vundet på trods af flere tilbud til Chelsea også. Især med henblik på, at vi blev snydt for et klokkeklart straffespark få sekunder efter, Kasami havde brændt sit i starten af anden halvleg.

Ellers er det værd at fremhæve Freis præstation, som var brilliant i omkring 70 minutter, indtil han formodentlig burde være blevet udskiftet i stedet for Sa. Frei løb igennem Chelseas kæder, som det passede ham, og med lidt mere modenhed kan kantspilleren gå hen og blive en stor profil for Fulham (medmindre en større klub fisker ham op fra Cottage-søen). Jeg ville elske at se Frei få lidt minutter på banen i Premier League, men kan godt se dilemmaet i at kaste ham for løverne for tidligt.

Et andet lyspunkt var rutinerede Grygera, som spillede langt bedre som central forsvarer, end han gjorde på højre back i sin debut. Den tjekkiske stopper lukkede af for flere farlige Chelsea-kontraer og fik bl.a. sat mindst tre vitale tacklinger ind på modstandernes frustrerede angribere.

De to debutanter, Sa og Gecov, havde begge også solide optrædener, og det åbner op for flere alternativer til den primære startopstilling.

Jeg vil også nævne Stephen Kelly, som igen udgjorde en stabil stopklods i højre forsvarsside. Ireren har fået meget (usaglig) kritik i sin Fulham-tid, og han kan på baggrund af indeværende sæson sammenlignes med Chris Baird, som startede miserabelt ud, men nu er publikumsfavorit på Craven Cottage. Ud fra den feedback han har fået via Twitter, kan jeg se en positiv udvikling for ireren, men han har stadig lidt vej endnu for at komme op på siden af Bairdinho. Jeg er dog tæt på at blive fan, og jeg stoler fuldt og fast på den irske landsholdsspiller.

Bekymrende er det dog, at Fulham igen (igen, igen, igen) ikke havde formatet foran kassen, hvilket efterhånden er blevet en vane for de pauvre offensiv-spillere…

Til sidst vil jeg kort komme ind på en helt anden aktør, nemlig Chelseas stadionspeaker Neil Barnett, som ifølge Fulham-fans på Stamford Bridge gjorde alt for at svine The Cottagers til. Jeg anser mig selv som en humoristisk person og er indehaver af en stor portion selvironi, men som offentlig person, der repræsenterer en klub, er det direkte idiotisk at svine en anden klub til, fordi de ikke er blevet overtaget af en rig korrupt russer – især med henblik på, at vi overhovedet ikke er en trussel mod Chelskis monopol på en top 4 placering! Så tak til Barnett for at forstærke det ubehag, jeg forbinder med Chelsea…

Kamp Stats

Fulham

Schwarzer 8 – Endnu en solid kamp af vores australske ankermand, som leverede et par imponerende redninger (bl.a. på Lampards straffespark) og holdt Chelski fra scoring.

Kelly 8 – Ireren er pludselig blevet en af de mest bundsolide spillere i Fulhams trup, og igen var han mand for en udmærket præstation.

Grygera 10 (Fulham Man of Match) – De få gange hans forsvarskollegaer kvajede sig, stod Grygera klar som en anden tjekkisk udgave af Supermand.

Senderos 8.5 – Schweizeren leverer solide præstationer, når han får chancen, men lider i PL under Hangelands formkrise. Nordmanden var dog ikke med for Fulham, og det kunne ses på Senderos.

Briggs 7 – Var en tand for ukoncentreret i det defensive, men var glimrende fremad banen, som tydeligvis er den unge forsvarsspiller store force.

Kasami 7 – Det elendige straffespark tæller ned, men udover hans ungdommelige, og til tider naive, mod, stod schweizeren for en fin indsats.

Frei 9 – Fulhams svar på Leo Messi gjorde Chelsea-spillere som Alex og Luiz rundtossede, indtil han kørte træt i midten af anden halvleg. Vi har i høj grad brug for midtbanespillerens tekniske kvaliteter i Premier League, hvor vi halter i det kreative. Frei er kun 17 år(!), og man kan kun forestille sig, hvad det ikke kan blive til for den lille driblekonge. Måske Jol dog gør klogt i at pakke ham ind i bomuldsvat!

Gecov 8 – Sidwells Ginger-brother var solid og spillede sikkert gennem sine 90 minutter. Ligner en stabil spiller, som måske ikke leverer seværdige detaljer, men udelukkende går efter de sikre løsninger.

Baird 9 – Bairdinho agerede Murphy-afløser på Stamford Bridge, og han var sublim i sin spil-fordeling. Efter min mening en bedre løsning på den centrale midtbane end aldrende Murphy.

Ruiz 7.5 – Fik væsentligt bedre fat i denne kamp end i sin katastrofale debut og gav glimt af kvaliteter, vi mangler hos bl.a. Dembele.

Sa 7.5 – Den ubekendte joker ligner en kompetent spiller, som gerne afslutter på det meste, hvilket flere af vores angribere kan lære af. Var også manden, som blev snydt for et straffe kort efter Kasamis afbrænder.

Dembele 6.5 – Det lykkedes ikke at leve op til City-kampen for Dembele, som aldrig for alvor fik driblet sig forbi Chelseas forsvarskæde.

Zamora 6 – Bobby har altid været langsom til at komme fra start, og mod Chelsea var det ikke anderledes.

Sidwell 6 – Havde en udmærket helflugter, men derudover gav han ikke Fulham den forventede opblussen på midtbanen.

Bænk: Etheridge, John Arne Riise, Kacaniklic, Halliche

Kort: Frei

Chelsea: Cech (Turnbull 46), Ferreira, Luiz, Alex, Bertrand, McEachran (Terry 52), Romeu, Malouda, Sturridge (Lampard 44), Lukaku, Kalou.
Bænk: Mata, Drogba, Mikel, Bosingwa.

Kort: Lampard

Udvist: Alex 47

Tilskuertal: 37, 632

Dommer: Chris Foy

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s