Fulham – Wisla Krakow: 4-1

Efter et ufortjent 1-0 nederlag på udebane var det revanche-tid på Craven Cottage, da Fulham tog imod polske Wisla Krakow torsdag aften i London.

Og hjemmeholdet fik i den grad skovlen under de polske gæster, som måtte rejse slukørede hjem med et 1-4 nederlag i bagagen. Det betød samtidigt, at Fulham udvidede deres ubesejrede hjemmebanestatistik i Europa til imponerende 22 kampe!

The Cottagers fløj straks fra startfløjtet i flæsket på de chanceløse gæster, og irske Damien Duff kunne allerede efter fem minutter sende bolden i nettet efter fint forarbejde af Andy Johnson.

Røgudvikling på 'The Cottage'

Fulham fik sig dog lidt af en forskrækkelse bare fire minutter senere, da Andraz Kirms afslutning tog en reflektion på John Arne Riise og røg ind bag Schwarzer uden nogen chance for den australske ankermand.

Værterne fortsatte dog med at dominere, men måtte se Andy Johnsons mål i det 10. minut blive annulleret for offside, hvilket stadionspeakeren dog ikke ænsede, da han anerkendte målet i højtalerne.

Gæsternes målscorer Kirm kunne med lidt held have bragt de polske underdogs foran, men hans afslutning lod meget tilbage at ønske for den slovenske midtbanespiller.

Efter den halve time kom Fulham fortjent på 2-0 ved et absolut drøn af Andy Johnson, som hamrede den op i nettaget fra kanten af feltet.

Kampen blev spillet i en forholdsvis ond atmosfære, hvilket de støjende Wisla-tilhængere hjalp til med ved at smide med røgbomber, som kortvarigt lagde et tæppe af kvælende tåge ind over The Cottage.

Med få minutter tilbage af første halvleg var Clint Dempsey tæt på at udbygge føringen, men hans glimrende afslutning tog lige akkurat toppen af overlæggeren.

Cirka ti minutter efter anden halvlegs startfløjt kom Fulham på 3-1, da Johnson igen nettede efter en eminent frisparkskombination fra hjemmeholdet med Danny Murphy og Bobby Zamora i hovedrollerne.

Fulham trak derefter lidt i nødbremsen, hvilket den tidligere hollandske landsholdsspiller Kew Jaliens var tæt på at udnytte, da han steg til vejrs i hjemmeholdets felt og headede på stolpen.

Værterne sluttede dog af i fornem stil, da Steve Sidwell satte den sidste krølle på halen med sit mål til 4-1, som også forblev slutresultatet.

Med sejren virker Fulham til at have sikret videre deltagelse i Europa League, da det forventes, at OB ikke volder Cottagers de store vanskeligheder.

Kamp Stats

Fulham Schwarzer, Kelly, Hangeland, Baird, Riise, Duff, Etuhu, Murphy (Sidwell 63), Dempsey, Johnson (Kasami 76), Zamora (Frei 72).
Bænk: Etheridge, Gecov, Grygera, Briggs.

Kort: Zamora, Etuhu.

Mål: Duff 5, Johnson 30, 57, Sidwell 79.

Wisla Krakow Pareiko, Lamey, Jaliens, Brud (Illiev 60), Diaz, Wilk, Nunez, Paljic, Gargula (Genkov 61), Kirm, Biton (Jovanovic 88).
Bænk: Jovanic, Kurto, Boguski, Czekaj.

Kort: Jaliens, Paljic, Diaz.

Mål: Kirm 9.

Tilskuertal: 20,319

Dommer: Halis Ozkahya

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s