Fulham – Liverpool: 1-0

I en ond og lettere kontroversiel kamp tog Fulham et livsvigtigt skridt væk fra nedrykningsstregen med en 1-0 sejr på Craven Cottage over Liverpool og Kenny Dalglish.

Dommer Kevin Friend indtog en større hovedrolle i løbet af kampen, hvor kampens enlige røde kort til Jay Spearing blev diskuteret i nær og fjern efter de 90 minutter – det vender jeg dog tilbage til.

Liverpool dominerede store perioder af kampen op til udvisningen, men det var hjemmeholdet, som havde kampens første chance allerede efter fem minutter.

Her sendte Bryan Ruiz en eminent stikning igennem gæsternes bagkæde til en fremskudt Moussa Dembele, men belgierens førsteberøring svigtede ham, og José Reina kunne nemt få fat på bolden.

Bare få minutter senere brændte Andy Carroll en lige så stor chance i den anden ende, da den store angribers tamme skud fra midten af feltet blev grebet ud af australske Mark Schwarzer i Fulham-målet.

Den livlige start fortsatte med chancer til begge sider, men både Reina og Schwarzer spillede sig hurtigt varme i hver deres ende af banen.

Det tætteste holdene kom på en scoring i første halvleg var dog, da en ellers anonym Jordan Henderson sendte et drøn på stolpen fra 25 meters afstand.

I Liverpools ende var det Clint Dempsey, som var den største skudtrussel, men amerikanerens langskudsforsøg forblev dog ufarlige.

Amerikaneren virkede pumpet op til kampen, hvilket en overreaktion på en Craig Bellamy-tackling viste i slutningen af første halvleg. Lidt uforståeligt blev også Bellamy straffet med et gult kort, på trods af han for en gangs skyld var den uskyldige part i affæren.

Anden halvleg blev en højdramatisk affære, hvor Liverpool kom tæt på et straffe allerede efter 14 minutter.

Her nedlagde Philippe Senderos Liverpools Charlie Adam lige uden for feltet, men midtbanespilleren valgte dog at fortsætte sit løb ind i boksen, hvorefter han røg til jorden.

Dommer Friend dømte dog retfærdigvis frispark, hvilket Craig Bellamy skød ind i Fulham-muren.

Senere i halvlegen kunne Fulham ånde lettet op, da Luis Suarez blev dømt korrekt offside efter at have passeret Schwarzer med en kynisk afslutning fra venstre side af feltet.

I det 72. minut kogte temperamenterne over endnu engang, da Spearing tacklede bolden fra Dembele og derefter fortsatte med sine såler ind på belgierens ankel, hvilket resulterede i det røde kort.

Liverpools forsvar af tacklingen handlede mest om, at Spearing først tacklede bolden, men når midtbanespilleren derefter nedslagter sin modstander, mener jeg personligt, at det røde kort var korrekt.

Og yderligere for at forsvare den dom, er her et screenshot af den modbydelige tackling:

Men som sædvanligt føler de stakkels storklubber sig hårdt dømt, så stakkels ‘King Kenny’ og hans marionetdukker…

Til gengæld skulle Senderos dog have modtaget sit andet gule kort for hjemmeholdet med et kvarter igen, men schweizeren slap efter en mindre snak med (Fulhams) Friend.

Efter den korrekte udvisning begyndte Fulham at styre løjerne, på trods af indskiftede Stewart Downing testede træværket bag en chanceløs Schwarzer.

Med bare seks minutter igen kom dødsstødet dog til de frustrerede gæster, da Clint Dempsey fulgte op på Reinas drop, efter Danny Murphy havde sendt et forholdsvis ufarligt forsøg afsted mod spanieren.

Liverpool havde fortjent at få et point med hjem, men de sidste knap ti minutters intense fodbold endte uden scoringer, og Fulham kunne derfor sætte tre vitale point ind på den slunkne konto.

Kommentarer fra en speed-snakkende nærmest uforståelig Stephen Kelly, målscorer Clint Dempsey og træner Martin Jol fås her:

Nederlaget til Liverpool er klubbens første i 12 kampe, mens Fulhams sejr var den første siden 3. november, hvor Wisla Krakow blev sendt hjem med en sæk på 1-4.

Kamp Stats

Fulham

Schwarzer 9.5 – Endnu en sublim indsats fra vores australske ankermand; 39 år and still going strong!

Kelly 8 – Ireren havde et par missere over for Suarez, men stod ellers en solid kamp defensivt.

Senderos 9 – Fulhams bedste mand i første halvleg, som dog blev fulgt op af en blandet landhandel i anden. Schweizeren kan prise sig lykkelig for at spille alle 90 minutter, da han burde have modtaget et rødt kort.

Hangeland 9.5 – Vores norske fyrtårn var eminent nede i forsvaret, hvor han tog nogle drabelige kampe med Liverpools frontløbere.

Riise 8 – Opadgående formkurve for den ellers markeringssvage nordmand samt en godkendt indsats fremad banen.

Ruiz 8 – Tabte for mange bolde men strøg også om sig med eminente afleveringer, og man anede en glød af klasse fra rekordkøbet.

Murphy 8.5 – Bortset fra horrible ti minutter i midten af anden halvleg, havde kaptajnen godt styr på det centrale af banen.

Etuhu 9.5 – Bæstet er tilbage i absolut topform, og Sidwell får problemer med at komme tilbage på holdet.

Dempsey 9 – Skød, når det var mere logisk at aflevere, men kæmpede derudover røven ud af bukserne, og målet lunede i den grad!

Dembele 9.5 – Belgieren begynder nu at vise kontinuitet i sit spil, og han spiller på en bølge af selvtillid.

Zamora 5 – Igen Fulhams dårligste mand; ingen kampgejst, ingen passion, ingen spilleglæde.

AJ 7.5 – Gav lidt dynamik oppe i angrebet til forskel fra den stillestående Zamora og var med til at vende kampen.

Gecov UB – Kom ind til sin PL-debut i de hektiske slutminutter.

Bænk: Etheridge,Kasami,Hughes,Frei,Briggs

Kort: Dembele (45,f), Dempsey (48,f), Senderos (59,f).

Mål: Dempsey 85

Liverpool Reina,Johnson,Skrtel,Agger,Jose Enrique,Henderson,Spearing,Adam,Bellamy (Downing 77),Suarez,Carroll (Kuyt 77).
Bænk: Doni,Maxi,Coates,Carragher,Kelly.

Udvisning: Spearing (72).

Kort: Bellamy.

Tilskuertal: 25,688

Dommer: Kevin Friend

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s