Håbløshed – Manchester United: 0-5

Et skridt frem – og to tilbage…

Det har været realiteterne for Martin Jol i sin tid på trænerposten indtil videre, og ydmygelsen mod United var ikke anderledes på en håbløs og kold onsdag aften.

0-5, og spillerne viste igen den manglende motivation, som så ofte er skinnet igennem de seneste fem måneder.

Jeg udvandrede personligt fra stuen ved 0-3, efter den svageste omgang fodbold jeg har set på Craven Cottage siden Lawrie Sanchez-dagene i 2007.

Anden halvleg skulle eftersigende have været bedre fra Fulhams side, men det endte dog alligevel med en lussing af dimensioner.

Welbeck, Nani, Giggs, Rooney og Berbatov stod for målene mod et modløst hjemmehold, der både defensivt og offensivt lignede en flok nyfødte skildpadder i forhold til de kvikke gæster.

Kamp Stats

Fulham: Stockdale, Baird, Senderos, Hangeland, Riise, Ruiz, Murphy, Etuhu, Dempsey (85 Zamora), Dembele, Johnson,
Bænk: Etheridge, Kelly, Gecov, Duff, Hughes, Frei.

Kort: Baird (63,f)

Man Utd: Lindegaard, Smalling, Jones (20 Young (58 Park)), Evans, Evra, Valencia, Carrick, Giggs, Nani, Rooney, Welbeck (76 Berbatov),
Bænk: De Gea, Hernandez, Da Silva, Fryers,

Mål: Welbeck 5, Nani 28, Giggs 43, Rooney 88, Berbatov 90 .

Tilskuertal: 25700

Dommer: Mark Halsey.

_____________________________

Jeg har forsøgt at forsvare Jol gennem sæsonen, men i baghovedet har den hollandske træner aldrig overbevist mig, og jeg begynder så småt at tvivle på, at han er den rette mand i det varme sæde.

Lad mig give en evaluering af Jol’s første periode i klubben, som har været knap så Jolly:

  • Købet af Ruiz – For £10 millioner burde costa ricaneren have en langt større indflydelse på Fulhams spil. Han har nogle tydelige tekniske kompetencer, og så kan han støbe en sukkerball i ny og næ. Men han er til gengæld også jævnt langsom, og så varmer han bolden, som om den fryser i det kyniske engelske klima… Ruiz er ikke en spiller, som er £10 millioner værd. Givet, han kan udvikle sig, men han har nogle seriøse mangler i sit spil, der ikke kan ignoreres.
  • Snævert taktisk oplæg– Af en eller anden forunderlig grund bliver Jol ved med at spille ultra-snævert, som en slags tragt-taktik, hvor Ruiz, Dembele og Dempsey altid trækker ind i banen på trods af deres position som kantspillere. Man kan efterhånden tælle på en hånd, hvor mange gange spillere som Dembele og Ruiz løber til baglinien under 90 minutters fodbold. Vi har tidligere set supertalentet Kerim Frei gå ind fra bænken og gøre en forskel, fordi han udfordrer modstandernes backs, og samtidig kommer han til flere kvalificerede indlæg, som ender med at blive farlige. Det savner jeg i høj grad ved vores såkaldte førstegarde, hvor især Dembele har kvaliteterne til sagtens at kunne runde en mand og sende bolden ind i hovedet på Dempsey eller Zamora.

    Trænerskiftet har dog givet Matty Briggs flere muligheder

  • Tvivlsom mandskabsbehandling – Murphy, Kasami, Baird, Hughes, Etuhu, Johnson og især Zamora har alle været i medierne med mishagsytringer i retning mod Jol’s skinnende isse. Baird var den første til at blive frosset ud i starten af sæsonen, men den stabile back (United-kampen undtaget) har erobret sin plads igen, som han også gjorde under Roy Hodgson og Mark Turncoat. Murphy og Kasami har eftersigende modtaget bøder, mens fravalget af Etuhu var logisk nok med henblik på nigerianerens lave bundniveau og Steve Sidwells kontinuerligt gode præstationer. Johnson har ofte sendt håndsignaler ud mod Jol, hvilket vi stadig ikke har fået opklaret, mens bundsolide Aaron Hughes har mistet sin plads i midterforsvaret til den flagrende Philippe Senderos. Zamora har slet ikke virket til at være sig selv siden Jols ankomst, og den store angriber spiller lige nu uden den mindste grad af spilleglæde. Men Fulham insisterer stadig på, at harmonien i truppen er som en pladderromantisk kærlighedskomedie med Katherine Heigl, så det må vi stole på, indtil skænderierne bryder ud i lys lue.
  • Evige udskiftninger i bagkæden – Baird, Grygera, Hangeland, Hughes og Senderos er alle blevet roteret rundt i midterforsvaret. Baird, Grygera, Senderos, Hughes og Kelly har alle forsøgt sig i højre side. Riise, Baird og Briggs har taget sig af venstre side. Fulham har haft en lang sæson, men de mærkværdige udskiftninger er også foregået i Premier League, hvor især Aaron Hughes virker til at have mistet selvtilliden grundet Jols manglende tillid. Det ellers solide makkerpar Hughes/Hangeland er dermed blevet brudt, hvilket har bevirket uro i det centrale forsvar.
  • Det ene skridt frem og to-tre stykker tilbage – Vi vinder 6-0 over QPR men taber de næste kampe. Vi vinder ude over Wigan, men kan derefter ikke score mod Tottenham i en kamp, som vi dominerer og ender med at tabe 1-3. Vi vinder over Liverpool men taber dernæst til Swansea og ryger ud af Europa League via en pauver 2-2’er på hjemmebane mod OB. Vi vinder over Bolton i overbevisende stil og går derefter ned med 0-5 hjemme mod et lettere reservespækket United i sæsonens hidtil svageste indsats. Kontinuitet er et fremmedord både på den ellers tidligere suveræne hjemmebane og på fremmed græs.
  • Et spil-koncept som ikke trænger igennem – “Vi skal spille flydende offensivt fodbold”, proklamerede Jol, da han tiltrådte. Udover hjemmekampene mod Bolton, QPR og Wisla Krakow (samt til en vis grad City og Liverpool), har jeg ikke set meget til denne form for publikumsvenligt fodbold. Det virker ikke til, at Jols implementering af sit koncept fungerer med det nuværende spiller-materiale. Derfor håber jeg på en mindre udrensning til januar, hvor spillere som Bobby Zamora (utilpasset), Andy Johnson (kontraktudløb til sommer), Rafik Halliche (utilpasset), Bjørn Helge Riise (utilpasset) og til dels også Dickson Etuhu forlader klubben, så vi kan få noget nyt engageret blod ind. Jeg vil foretrække at beholde AJ grundet en imponerende arbejdsindsats i hver eneste kamp, men den lille angriber scorer ikke og har afvist et nyligt kontrakttilbud.
  • Begynder fejl – Twente scorer i sidste minut; OB scorer i sidste minut og sender os ud af Europa; vi brænder et straffe mod Swansea som dernæst scorer i sidste minut; vi brænder et straffe mod Chelsea i ordinær tid som dernæst vinder straffesparkskonkurrencen og avancerer i Carling Cuppen; vi dominerer mod Tottenham men lukker tre nemme mål ind; vi dominerer mod Everton men lukker tre nemme mål ind. Listen er alenlang, og det virker til koncentrationen ofte svigter i afgørende situationer.
  • Målsky angrebskæde – Zamora noteret for tre mål i ligaen (uden scoringer i de seneste 14 kampe i alle konkurrencer), AJ noteret for tre mål i ligaen (alle i 6-0 sejren over QPR), Ruiz noteret for to mål i ligaen (samt svigtet ved flere oplagte målchancer) og Dempsey noteret for fem mål i ligaen. Det er det pauvre resultat for Fulhams frontløbere, og desuden er hele holdet kun noteret for 18 scoringer, hvilket sølle fire hold har præsteret dårligere (Swansea, Everton, QPR, Wigan). Seks af målene blev endvidere scoret i samme kamp mod et elendigt QPR-mandskab!
  • Besynderlige taktiske beslutninger – Med to minutter igen af OB-kampen valgte Martin Jol at skifte Bobby Zamora ud til fordel for Orlando Sa. En angriber for en angriber i de sidste to minutter, mens stopklodsen Dickson Etuhu stadig sad med træsplinter i bagdelen ude på bænken. Det der skete derefter er efterhånden blevet legendarisk på Craven Cottage. Sa mistede bolden i front efter at have leget amatør-Pelé ved gæsternes felt, og OB løb ned og scorede… Dette er dog bare et eksempel på en mærkværdig indskiftnings- og holdudvælgelsespolitik, som Jol har indført fra sin magelige plads ved sidelinjen.

Der er dog også positive aspekter ved Jols fem måneder i klubben, men det er dog ganske få:

  • Ungdommeligt sats – Jol er tilhænger af at give yngre kræfter chancen, hvilket har givet et antal chancer til især Matthew Briggs og Kerim Frei, mens Alex Smith, Marcello Trotta, Tom Donegan og Neil Etheridge også har været inde og snuse til førsteholdet.
  • Clean sheets – Kun Swansea og United har holdt målet rent flere gange end Fulham, hvilket dog også er Mark Schwarzers fortjeneste.
  • Bedre statistik end Mark Turncoat på nuværende tidspunkt – Hughes havde et elendigt halvår i Fulhams trænersæde, hvor det ikke blev til mange point hverken ude eller hjemme. Jol har dog kun overgået Hughes med tre point, og den hollandske træner skal have et uovertruffent forår for at nå den 8. plads, Fulham endte på i sidste sæson.

Jeg regner personligt ikke med, at vi får det helt store ud af Chelsea-kampen på den traditionsrige Boxing Day, så det nye år bliver forhåbentlig en ny start for Jol og co.; især med henblik på transfervinduet, som bliver særdeles interessant set fra Fulham-fansenes synspunkt.

COYW!!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s