Fulham – Norwich: 2-1

Fulham kom tilbage på sporet efter tre nederlag i træk, da de hjemme påCraven Cottage tog imod Paul Lamberts Norwich City, som gav hjemmeholdet kamp til stregen i en intens slutfase.

Det lignede dog en lang eftermiddag for Norwich, da veloplagte Clint Dempsey udnyttede returen på afslutningen fra Bryan Ruiz til at sende Fulham i front allerede efter to minutters spil.

Og bare 11 minutter senere kom Fulham på 2-0, da ligeledes formstærke Damien Duff udplacerede John Ruddy efter at være trukket ind i banen fra sin position på kanten.

Fulham fortsatte deres massive dominans og kunne med lidt held have udbygget føringen med yderligere to-tre mål, men skarpheden var til at overse efter den glimrende start.

Store Pavel Pogrebnyak måtte udgå efter 35 minutter med en mindre skade, og russeren blev afløst af et spændende bekendtskab i form af svenske Alex Kacaniklic, der for nylig blev kaldt tilbage efter et succesfuldt leje-ophold i Watford.

Den unge kantspiller skulle vise sig at være en fremragende afløser for Pogrebnyak og blev af flere medier udråbt til banens bedste spiller efter kampen.

En anden aktør, som leverede en fin indsats, var Dempsey, som med få minutter igen af første halvleg var uheldig med at ramme træværket fra en spids vinkel

Opstanderen var ikke færdig med at frustrere Fulham, da indskiftede Kacaniklic efter pausen brød igennem i højre side og sendte et tørt hug mod Norwich-målet, som Ruddy fik pareret op på overlæggeren.

Det virkede herefter som om, at Fulham gik et par gear ned og lod gæsterne overtage initiativet, hvilket de mere end gerne var villige til.

Norwich pressede på for en udligning, men The Canaries skulle helt frem til det 77. minut, før Aaron Wilbrahams afslutning via uheldige Aaron Hughes blev sendt ind bag Schwarzer.

Fulham overlevede dog en nervøs afslutning på kampen og kunne trods alt fortjent sætte tre point ind på kontoen.

Kamp Stats

Fulham Schwarzer 8, Kelly 9, Hangeland 8, Hughes 9, John Arne Riise 8, Murphy 7.5 (Diarra UB – 71), Dembele 8, Ruiz 8 (Etuhu UB – 82), Dempsey 8, Duff 9, Pogrebnyak 7 (Kacaniklic 9 – 35).
Bænk: Stockdale, Senderos, Frei, Trotta.

Kort: Etuhu. (88,f)

Mål: Dempsey 2, Duff 13

Norwich Ruddy, Ward, Whitbread (Jackson 46), Ryan Bennett, Martin, Naughton, Fox (Elliott Bennett 84), Surman, Howson, Hoolahan, Morison (Wilbraham 68).
Bænk: Steer, Drury, Johnson, Crofts.

Kort: Ward, Fox.

Mål: Wilbraham 77.

Tilskuertal: 25, 700

Dommer: Anthony Taylor

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s