Bryan Ruiz KO!

Fulham bekræftede i dag, at Bryan Ruiz har brækket en knogle i foden og må se resten af sæsonen fra sidelinjen.

Ruiz din glade dreng! Så strammer vi op fra næste sæson af.

Skaden til Ruiz opstod, da han klodset faldt akavet ned på sin fod i en tilsyneladende harmløs luftduel.

Ruiz vil være ude i mindst ti uger, så heldigvis kan costa ricaneren deltage i hovedparten af den kommende sæsons forberedelser.

Den vævre wing har haft store vanskeligheder med at tilpasse sig det engelske spil og ikke mindst leve op til sit oppustede prisskilt.

Personligt har jeg svært ved at se, hvordan en spillertype som Ruiz kan leve op til sit prisskilt i en liga som Premier League.

Jeg kan pege på flere aspekter, hvor han i den grad skal vende på en tallerken for at overbevise Fulhams fans.

Svage sider:

  • Fart – Den costa ricanske landsholdsspiller er ikke en speciel hurtig type, hvilket oftest betyder, at han bliver overløbet, når han er i boldbesiddelse.
  • Varme bolden – Den ene fikse vending efter den anden er ikke meget værd, hvis Ruiz mister bolden kort efter, fordi han har undladt at aflevere.
  • Lad attitude – Costa ricaneren kan godt arbejde for sagen, men hans lade attitude gør, at han ofte opgiver at indhente sin modstander (som lige har nuppet bolden fra ham).
  • Målsky – To (fremragende) mål er det blevet til for Ruiz, som ofte har manglet et killer instinkt i afgørende situationer.

Der er som pointeret ovenfor store mangler i Ruiz’s spil, men forhåbentlig var denne første sæson en lærekurve for costa ricaneren.

Den teknisk stærke spiller har helt sikkert talent, men det skal finpudses, hvis han ikke skal dømmes som et flop i stil med infame Steve Marlet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s