Tottenham – Fulham: 2-0

Det blev et mindre trist punktum for en glimrende sæson, da Fulham på udebane tabte 0-2 til Champions League-bejlerne fra Tottenham.

Kampen var ikke videre interessant, da det virkede til, Spurs havde kampen under nogenlunde kontrol gennem det meste af de 90 minutter.

Min opmærksomhed på kampen blev også lettere flygtig efter 2-0 scoringen, da der andre steder i Premier League blev budt på højspændt drama i den mest dramatiske sæsonafslutning til dato.

På White Hart Lane kom Tottenham hurtigt på 1-0, da Emmanuel Adebayor allerede efter to minutter nemt kunne passere Mark Schwarzer efter tøvende forsvarsspil fra Aaron Hughes.

Spurs sad solidt på begivenhederne, men det var gæsternes John Arne Riise, som havde halvlegens næste store chance, da han kort før pausen fik et hårdt forsøg reddet af bundrutinerede Brad Friedel.

Hjemmeholdet fortsatte deres dominans fra anden halvlegs start, men fik sig dog lidt af en forskrækkelse, da Moussa Dembélés fine afslutning ramte Friedels ene stolpe.

Den evige Fulham-plageånd Jermain Defoe fordoblede kort efter Tottenhams føring, da han efter lidt klumpspil i feltet sendte bolden i netmaskerne uden chance for Schwarzer.

Resten af kampen var useværdig for at sige det mildt, og begge mandskaber lod til at holde tidlig sæsonafslutning, mens der var anderledes kog på i Manchester, hvor Barton, Aguero, Mancini, Mackie, Kompany, Kenny og Dzeko gav en opvisning i dramaets fine kunst.

Bartons hovedløse handlinger mod City var komplet vanvittigt, mens afslutningen med målene i overtiden var ved at give mig en regulær hjerneblødning på trods af min foragt for både QPR, City og United.

Det var hektisk, det var absurd, det var hæsblæsende, det var (og er) Premier League.

I London var Martin Jol tilfreds med sæsonen som helhed, men den sympatiske hollænder kunne dog godt have brugt de tre point i søndagens opgør:

“I think in hindsight if you see the gap with the other teams – equal on points with Liverpool and five points clear of the others you could say we were the best of the rest. It is not fantastic but it is good.

I would like to have had a draw here and maybe be eighth but ninth is fantastic.”

Og man kan kun give vores hollandske Godfather ret!

Tak til Marty Jol og holdet for en følelsesmæssig karrusel-tur de sidste tolv måneder – vi ses til en ny sæson efter sommerferien!

Kamp Fakta

Tottenham Friedel, Walker (Nelsen 49), Gallas, Kaboul (Smith 76), Bale, Lennon, Livermore, Sandro, Modric, Van der Vaart (Defoe 60), Adebayor.
Bænk: Cudicini, Saha, Giovani, Kane. 

Mål: Adebayor 2, Defoe 63.

Fulham Schwarzer, Kelly, Hughes, Hangeland, John Arne Riise, Diarra, Murphy (Kasami 67), Dembele, Duff, Pogrebnyak, Frei.
Bænk: Stockdale, Senderos, Gecov, Bjorn Helge Riise, Briggs, Trotta. 

Kort: Hangeland 27,f), Murphy (46,f).

Tilskuertal: 36, 256.

Dommer: Phil Dowd

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s