Bairdinhos Odyssé

For Chris Baird har tiden i Fulham været en rutsjebanetur fra dag 1 af!

Den nordirske landsholdsspiller blev i 2007 shanghaiet af mega-floppet Lawrie Sanchez, som satsede på en nordirsk stamme til at holde Fulham oven vande i Premier League.

Sanchez fejlede dog ekstraordinært i sin mission og blev smidt på porten allerede et halvt år senere efter et horribelt efterår.

I det halve år blev Chris Baird hovedsageligt benyttet på højreback, selvom han primært havde spillet central forsvarer hos sin tidligere klub Southampton, hvor han endda blev kåret til Årets Spiller foran en vis herre ved navn Gareth Bale.

Baird havde store problemer med at omstille sig til Premier League og især højreback-positionen, hvor han i hovedparten af kampene var håbløst overmatchet af sine kvikke modstandere.

Jeg bringer her et citat fra et indlæg af undertegnede i starten af Bairds Fulham-karriere:

“Hans positionering, hurtighed, acceleration og forudsigelsesevne var håbløst ringe, og selvom han overhovedet ikke kunne følge med modstanderne, holdt Sanchez fast ved den håbløse nordirer…”

Da Roy Hodgson kom ind til foråret 2008, røg Baird efterfølgende ud i mørket og blev kun benyttet sporadisk i løbet af den sidste halvsæson.

Forsvarsspilleren gjorde sig desuden endnu mere upopulær hos Fulham-fansene, da han kom op at toppes med den daværende publikumsyndling Jimmy Bullard, som pudsigt nok senere byttede rolle med Baird og blev mål for tilhængernes foragtelse.

Mod forventning forblev Baird på Craven Cottage i sommerpausen 2008 på trods af fansenes ønske om at få den nordirske defensiv-spiller afsat.

Baird startede sæsonen 2008/09 ud som førstereserve til makkerparret Hangeland/Hughes, da Hodgson derudover kun havde en ung Chris Smalling i truppen, og den nuværende United-spiller var endnu ikke klar til en betydende rolle på holdet.

Førstereserven til Hangeland/Hughes har per tradition været ganske uheldig, da det centrale stopperpar sjældent pådrager sig skader eller får karantæne.

Derfor fik Baird kun fire kampe fra start i 08/09, men han præsterede upåklageligt i sine få optrædener, og Fulham-fansene begyndte langsomt at varme op for den lille alsidige forsvarsspiller.

Også set i lyset af, at Bullard havde forladt Craven Cottage under kontroversielle omstændigheder (*host* grådighed *host*), og den krølhårede midtbanemand var nu en ildeset skikkelse i Fulhams fankredse, hvilket ledte til sympati for Chris Bairds tidligere uvenskab med førstnævnte.

2009/10 sæsonen blev lidt af et gennembrud for Baird, hvor nordireren opnåede hele 52 optrædener (kun Schwarzer og Hughes overgik det antal) i alle konkurrencer inklusive finalen i Europa League.

Den alsidige Baird blev hovedsageligt benyttet på den centrale midtbane, men i slutningen af sæsonen blev det også til en del optrædener i højre forsvarsside grundet en skade til det normale førstevalg John Pantsil.

Baird var nu så småt begyndt at blive en publikumsfavorit blandt fansene, da hans præstationer gang på gang holdt et højt stabilt niveau i både Premier League og cup-turneringerne.

I 2010/11 sæsonen blev Baird flyttet rundt på banen, hvor det lykkedes ham både at forvise nyindkøbet Carlos Salcido og excentriske Pantsil fra startelleveren i henholdsvis venstre og højre side af forsvaret.

Bairdinho sluttede sæsonen af som fast mand i højre side, hvilket førte til afskeden med Pantsil i sommeren 2011.

Derudover satte nordireren gang i Fulhams fremragende stime i det kommende forår, da han i en december-udekamp mod Stoke scorede to mål i en 2-0 sejr på det ellers berygtede Britannia Stadium.

Efter sæsonen var gået på hæld blev nordireren endvidere kåret som treer i Årets Spiller, og han kunne kigge tilbage på en bemærkelsesværdig karriere i den klub, han stødte til i 2007.

Op til den netop overståede sæson var det derfor forventet, at Baird igen var en fast bestanddel af en af ligaens bedste defensiver, men både den erfarne nordirer og fansene blev slemt skuffede.

Martin Jol virkede indledende ikke til at have meget tro på Baird, og hollænderen valgte bl.a. at benytte Aaron Hughes på en uvant plads i højre forsvarsside.

Siden hen erobrede irske Stephen Kelly back-pladsen, hvilket førte til, at den evige altmuligmand Baird blev brugt til at agere afløser centralt og på midtbanen.

Selvom Baird især imponerede på midtbanen, hvor jeg personligt synes, han er den klart mest undervurderede spiller i truppen, havde Jol fortsat mere tiltro til andre aktører end nordireren.

Det blev til sølle syv Premier League-kampe fra start i 2011/12 sæsonen, og der spekuleres i, at Baird endelig har fået nok af at være klubbens lappegrej.

Baird har aldrig beklaget sig i medierne, men som fan kan man godt forstå, hvis nordireren søger spilletid andetsteds. For på trods af solide præstationer for klubben, har Baird officielt aldrig været fast mand i Fulhams startellever.

Det vil være en uværdig skæbne for en spiller, som startede ud med at være den mest upopulære spiller i klubben, men som nu er kendt blandt fansene under kælenavnet Bairdinho.

Bairdinhos Odyssé nærmer sig enden.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s