Ny kontrakt til Kelly

Netop som jeg havde efterspurgt nyt omkring Stephen Kellys kontraktsituation, blev det i dag afsløret, at den irske back har skrevet under på en to-årig kontraktforlængelse med Fulham.

Kelly er den klart mest undervurderede spiller blandt Fulham-fans, hvor han ofte får unfair kritik, selvom han progressivt har forbedret sit spil markant siden 2010/11 sæsonen.

Jeg vil endda påstå, at han skulle have været blandt de nominerede til Fulhams ‘Årets Spiller’ i sidste sæson, og jeg er oprigtigt glad på Kellys vegne med dagens gode nyhed.

Den irske landsholdsspiller har været en tålmodig sjæl på bænken, inden han sidste sæson gjorde højre back pladsen til sin egen. Den sympatiske forsvarsspiller har aldrig beklaget sig over den manglende spilletid, men har arbejdet hårdt for at komme i betragtning til førsteholdet, og den mentalitet tror jeg enhver manager efterspørger hos spillerne.

Forhåbentlig vil Sascha Riethers ankomst ikke stikke en kæp i hjulet på Kellys positive udvikling, men det bliver sandsynligvis en hård kamp om pladsen i den kommende sæson.

Anyway, tillykke til Kelly med årets mest fortjente bonus.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s