Fulham – Aston Villa: Optakt

Efter endnu en dødssyg landskampspause står den nu igen på Premier League, hvor Fulham skal forsøge at tage tre point mod et modløst Aston Villa-mandskab.

Umiddelbart ligner det en overkommelig opgave for værterne, men der skal udvises forsigtighed, da gæsterne tidligere på sæsonen slog City på udebane i Liga Cuppen.

Martin Jol blev i går interviewet omkring kampen til Fulhams officielle hjemmeside:

_____________________

Fakta

  • Fulham har kun vundet tre af de seneste 22 opgør mod Villa. Alle på hjemmebane.
  • Fulham har scoret 15 mål i denne sæson, hvilket kun bliver overgået af Uniteds 17.
  • Hold fast: Kun Barcelona (66,7 %) har en bedre chance konverteringsrate end Fulham (63,5 %) i de bedste europæiske ligaer.
  • De to hold har spillet uafgjort i fem af de seneste otte indbyrdes kampe.
  • Villa har fået deres dårligste start blandt Englands elite siden 1986-87, hvor de rykkede ned.
  • Villa har ikke vundet en udekamp siden januar (5U, 7T).
  • Kun Sunderland og Norwich har scoret mindre mål end Aston Villas seks i denne sæson.

_____________________

Fulham

Landskampspausen har trods alt bragt gode nyheder med sig, da træner Martin Jol igen har Mahamadou Diarra, Mladen Petric og endnu vigtigere Dimitar Berbatov til rådighed. Førstnævnte har gennemgået en usædvanlig restitutionsfase, og er blevet fit langt hurtigere end forventet, hvilket har overrasket de fleste i Fulhams stab. Det er dog ifølge Jol ikke sikkert, at den defensive midtbanespiller vil indgå i lørdagens trup. Berbatov vil naturligvis indtage den ene plads i front, mens det ventes, at ligeledes tilbagevendte Petric glider ind ved siden af bulgareren.

Truppen er næsten fuldtallig, hvilket er en kærkommen forandring fra den første del af sæsonen. Costa ricanske Bryan Ruiz er tvivlsom til kampen, hvilket ikke er et stort tab baseret på offensiv-spillerens nuværende form, og den eneste som definitivt må stå over er rutinerede Simon Davies. Det betyder, at Kerim Frei, Philippe Senderos og Ashkan Dejagah alle kan få deres første spilleminutter i denne sæson, men om de er 100 procent klar til Premier League er usikkert.

Tre point er et must mod et formsvagt Villa-hold, og hjemme på Craven Cottage burde vi kunne overkomme Paul Lamberts tropper. Især set med henblik på, at vi næsten har en skadesfri trup, hvilket giver Jol utallige strenge at spille på i forhold til de sidste par runder i Premier League.

Formbarometer (inkl. cupkampe): U-T-V-V-T

Formbarometer hjemmebane (inkl. venskabskampe): T-V-V-T-V

Nøglespiller: Dimitar Berbatov (Bliver en vigtig spilstation i front og skal med sin sublime klasse nedbryde et på papiret svagere Villa-forsvar)

Vigtig brik: Chris Baird (Skal støbe kuglerne til frontløberne og forhindre eventuelle kontraer over midten)

Potentiel første målscorer: Damien Duff (Berbatov ville være det oplagte valg, men irske Duff har været i forrygende form i denne sæson)

Forventet startopstilling: Schwarzer; Riise, Hangeland, Hughes, Riether; Baird, Sidwell, Kacaniklic (Richardson), Duff; Petric, Berbatov

_____________________

Aston Villa

Gæsterne fra Villa har ikke fået den optimale start på denne sæson under den nye manager Paul Lambert. Klubben virker til at være stagnerende og har ikke vundet en udekamp siden januar!

Det bliver ikke nemmere denne eftermiddag, hvor turen går til Craven Cottage. Lambert må sandsynligvis undvære Ciaran Clark, som ellers har erobret en fast plads i midterforsvaret i Richard Dunnes fravær. Det betyder, at Nathan Baker indtager pladsen ved siden af hollandske Ron Vlaar, hvilket i min optik gavner Fulhams chancer væsentligt.

Udover Clark er der også tvivl om midtbanemotoren Steven Ireland, der har været ude med en skade de seneste uger. Ligesom Fulhams Bryan Ruiz vil den irske midtbanespiller blive testet op til kampstart.

Formbarometer (inkl. venskabskampe): T-U-V-T-VFormbarometer udebane (inkl. venskabskampe): T-V-T-U-T

Nøglespiller: Karim El Ahmadi (Marokkansk bølgebryder, der får sit at se til på Craven Cottage)

Pas på: Christian Benteke (Målmaskinen fra Belgien er ikke kommet helt i sving endnu, men det ulmer under overfladen)

Potentiel første målscorer: Darren Bent (Det er sandsynligt, at Bent starter ud på bænken, men hvis han bliver skiftet ind, skal defensiven ikke hvile på laurbærrene)

Formodet startopstilling: Guzan; Bennett, Vlaar, Baker, Lowton; Agbonlahor, Delph, El Ahmadi, Albrighton; Holman, Benteke

_____________________

Kick-off lørdag kl. 16.00 på Craven Cottage

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s