Arsenal – Fulham: 3-3

Fulham har spillet mange underholdende kampe i denne sæson, men lørdagens match mod Arsenal tager alligevel prisen.

I stedet for mine normale 30 minutters motion om dagen, valgte jeg at “nøjes” med de 90 vanvittigt underholdende fodboldminutter, som fuldstændigt drænede mig for energi i løbet af kampen.

Fulham gik ind til kampen med en helt anden indstilling fra sidste uges energiløse 2-2’er mod Everton, men igen tog forsvaret sig en kollektiv offday, hvis man ser bort fra Sascha Riether i højre side.

Gæsterne lagde også bedst fra land, hvor især Dimitar Berbatov dominerede modstandernes defensiv, mens Steve Sidwell brød adskillige Arsenal-kontraer på midtbanen. Sidstnævnte var Fulhams bedste forsvarer, men desværre spillede han central midtbane…

Trods Fulhams gode start kom Arsenal hurtigt i front, da gæsterne for syttende gang i denne sæson undlod at markere ved en dødbold, hvilket gav målfattige Olivier Giroud lov til at heade Theo Walcotts hjørne ind bag en sprællende Mark Schwarzer.

Værterne trak sig derefter overraskende langt tilbage på banen og satsede tydeligt på kontraer, hvilket gav bonus 12 minutter senere, da Mikel Arteta nemt brød igennem i Fulhams venstreside og sendte den ind til Lukas Podolski, som fra nært hold passerede Schwarzer.

Fulham fortsatte dog ufortrødent, hvilket gav bonus kun seks minutter senere, da Berbatov umarkeret headede Bryan Ruiz’ hjørnespark ind bag Vito Mannone.

Det var ikke mindre, end hvad Fulham fortjente, og lige inden halvleg fuldendte udeholdet comebacket, da indskiftede Alex Kacaniklic afsluttede et mønsterangreb med et hårdt hovedstød fra midten af feltet.

Inden da havde Steve Sidwell fået et blødt gult kort, som var tæt på at koste ham en udvisning i anden halvleg, men generelt leverede kampens dommer Phil Dowd et horribelt indtryk, hvilket han har for vane.

Ashkan Dejagah kunne have sat et yderligere punktum for første halvleg, da han ikke fik ordentlig ram på sin hælafslutning, efter John Arne Riise for en gangs skyld var gået med frem i venstre side.

Velspillende Bryan Ruiz forspildte et hæderligt forsøg efter pausen, mens værternes Theo Walcott derefter skød over Schwarzers mål i den anden ende.

Ruiz voldte igen The Gunners problemer, da han let snuppede bolden fra Arteta uden for Arsenals felt, hvorefter sidstnævnte blev nødt til at begå et klodset straffespark. Det udnyttede Berbatov til fulde, og gæsterne var nu fortjent foran 3-2.

Den føring skulle dog kun vare to minutter, da rædselsfuldt forsvarsspil tillod Giroud at score sit andet mål denne eftermiddag, efter franskmanden havde brændt sit indledende forsøg på det skammeligste.

Arsenal begyndte nu at presse på, og Schwarzer måtte hive en pragtredning ud af ærmet for at forhindre Giroud i at score hattrick, da angriberen trykkede af fra 25 meter.

I overtiden fik Arsenal uforklarligt tilkendt et straffespark af pauseklovnen Dowd, da Sascha Riether blev beskyldt for at bruge hånden til hjælp for at stoppe Andrei Arshavins indlæg.

Det lignede en absurd beslutning, og det blev bekræftet af den langsomme gengivelse, da Riether havde armen helt inde til kroppen. “Forventer han, at Riether skal skære armen af?”, råbte jeg frustreret (og retorisk) til mit tv, mens sveden løb ned af min fedtede pandebrask og tårer tittede frem under mine øjenlåg.

Heldigvis leverede Schwarzer en absolut verdensklasseredning på det efterfølgende straffespark fra Arteta, og retfærdigheden var igen genoprettet på Emirates, mens jeg omsider kunne puste ud.

Herefter fløjtede Dowd af, hvorefter Martin Jol tog sig en “venskabelig” samtale med manden, der på dagen var forklædt som dommer – men han kan selvfølgelig også have sagt “tak for kampen”.

Det er desværre ikke første gang, Fulham har oplevet problemer med den evigt kontroversielle Dowd. Her er de tidligere tilfælde inden for de seneste to år:

April 2012 (Everton – Fulham 4-0) – Værterne blev sat i gang på et tvivlsomt straffe mod Pavel Pogrebnyak, der dog var soleklart i forhold til Riethers i dag.

September 2010 (Fulham – Wolves 2-1) – Fulham snydt for to klokkeklare straffespark, men heldigvis hev drengene alligevel tre point hjem.

Februar 2010 (Fulham – Birmingham 2-1) – Fulham snydt for et straffe, da Scott Dann tog hånden til hjælp.

Man kan så påstå, at han ikke har kostet os mange point, da Fulham selv har klaret ærterne, hvis man ser bort fra Everton-sammenbruddet.

Efter lørdagens kamp havde Hangeland følgende at sige om de underholdende 90 minutter og den mærkværdige straffesparkskendelse:

Kamp fakta

Fulham (karakterer efter 13-skalaen)

Schwarzer 10 – Redningen i sidste minut sender ham et par pladser op på ranglisten.

Riehter 7,5 – Fulhams bedste i bagkæden og uskyldig dømt ved den besynderlige straffesparkskendelse i overtiden.

Hughes  03 – Dumpet med et brag og havde store problemer både ved jorden og i luften.

Hangeland 6 – Kommer kun over dumpekarakter pga en hektisk slutfase, hvor han kom i vejen for en del.

Riise 5 – Var ligesom Hughes impliceret i de to første Arsenal-scoringer og havde slet ikke styr på Walcott og Sagna.

Dejagah 7 – En blandet landhandel fra iraneren, som ofte var for egoistisk i sit spil.

Baird 7 – Ikke inde i sin bedste periode og havde et par alvorlige koncentrationssvigt i slutfasen efter en glimrende første halvleg.

Sidwell 9,5 – Brød gang på gang Arsenals angreb og måtte bære rundt på et blød advarsel fra midten af første halvleg grundet endnu en hjerneblødning fra Phil Dowd.

Richardson UB – Måtte hurtigt trække sig ud af kampen med en skade, hvilket var ærgerligt efter en lovende startfase.

Kacaniklic 8 – Afløseren for Richardson havde et fint indhop, hvor han bl.a. kom på måltavlen.

Ruiz 11 – Costa ricanerens klart bedste kamp i Fulham-trøjen. Var alle andre overlegne i sin distribution og var langt bedre til at slippe bolden i forhold til tidligere kampe.

Berbatov 10 – Kan bulgareren blive stresset, har vi ikke set det. Var rolig på bolden gennem alle 90 minutter og udnyttede sine chancer i front.

Duff UB – Kom alt for sent på banen i stedet for Dejagah.

Bænk: Stockdale, Senderos, Petric, Karagounis, Rodallega

Mål: Berbatov 29, 67 (str) Kacaniklic 40

Kort: Sidwell, Baird

Arsenal: Mannone; Sagna, Koscielny, Mertesacker, Vermaelen; Coquelin (Ramsey 54), Arteta, Cazorla, Walcott (Arshavin 83), Podolski (Chamberlain 76), Giroud
Bænk: Szczesny, Santos, Jenkinson, Chamakh

Mål: Giroud 11, 69 Podolski 23

Kort: Ramsey

Dommer: Phil Dowd

Reklamer

Arsenal – Fulham: Optakt

Efter en skuffende indsats mod Everton i sidste uge, hvor det dog blev til et point, skal Fulham ovenpå igen spillemæssigt, når de tager den korte tur til det nordlige London for at møde Arsenal.

Fulham har mildest talt en elendig statistik hos Arsenal, men med hjemmeholdets svingende start i baghovedet kan gæsterne gå hen og overraske på Emirates, uden at jeg skal gøre mig til den store optimist forud for opgøret.

Her er Marty Jols optakt til kampen:

_____________________

Fakta

  • Fulham har ryggen mod muren, da de aldrig har vundet på udebane mod Arsenal (22T, 4U).
  • Fulham er trods den dårlige statistik ubesejret mod Arsenal i de seneste tre kampe.
  • Fulham har smidt 12 point væk efter at være kommet foran i denne sæson, hvilket er det højeste antal point i ligaen.
  • Kun Chelsea og United har scoret flere end Fulhams 21 mål i denne sæson (henholdsvis 22 og 26).
  • Fulham har ramt modstandernes mål med 57 % af deres skud i denne sæson, hvilket er det højeste i ligaen.
  • Arsenal har oplevet deres dårligste sæsonstart nogensinde under Arséne Wenger.
  • Arsenal har endnu ikke scoret på hovedstød i denne sæson, hvilket kun Gunners og Sunderland har formået.
  • Arsenal har kun lukket otte mål ind i denne sæson, hvilket er den bedste statistik i ligaen.
  • Dog har de lukket ni mål ind i de seneste tre kampe (inkl. Champions League og Liga Cuppen).

_____________________

Fulham

Træner Martin Jol har en næsten skadesfri trup til rådighed til lørdagens kamp på Emirates, hvor Fulham traditionelt har det mere end svært.

Op til kampen er der blevet tvivl om midtbanegeneralen Mahamadou Diarra, og det kan give plads til sidste uges redningsmand Steve Sidwell, der går ind ved siden af Chris Baird i maskinrummet.

Den eneste, der definitivt må stå over, er langtidsskadede Simon Davies, hvilket giver Jol lidt af et luksusproblem i front, hvor flere spillere presser på fra sidelinjen. I højre side kunne Ashkan Dejagah få chancen over Damien Duff, der efter en vidunderlig sæsonstart, har været næsten anonym i de seneste kampe. I venstre plejer Alex Kacaniklic at blive bænket i udekampene, så det ligner en startplads til Kieran Richardson, der ikke just har imponeret i starten af sin Fulham-karriere.

I angrebet er Dimitar Berbatov selvskreven, mens Bryan Ruiz virker som det oplagte valg som bulgarerens makker efter at have været en af de bedre spillere i sidste weekends remis mod Everton. Mladen Petrić står klar i kulissen, hvis Ruiz ikke griber chancen, og den kroatiske frontløber kan blive en farlig joker at sende ind fra bænken.

Jol har kun slået Wenger én gang – og det var med sit nuværende hold i sidste sæson på Craven Cottage. Skal han også triumfere på udebane? Vi får se, men jeg nøjes gerne med et point.

Formbarometer (inkl. cupkampe): U-U-V-U-T

Formbarometer udebane (inkl. venskabskampe): U-U-V-T-T

Nøglespiller: Mark Schwarzer (Har fundet formen i de seneste par kampe og får givetvis travlt på Emirates trods gæsternes formkurve)

Vigtig brik: Steve Sidwell (Hvis Diarra som forventet ikke bliver klar, skal Ginger Iniesta være med til at stoppe Cazorla i et drabeligt midtbaneslag)

Potentiel første målscorer: Dimitar Berbatov (Bulgareren havde en off-day i sidste uge, men har generelt holdt et højt stabilt niveau i denne sæson)

Forventet startopstilling: Schwarzer; Riise, Hangeland, Hughes, Riether; Baird, Sidwell (Diarra), Richardson, Dejagah (Duff); Ruiz, Berbatov

_____________________

Arsenal er inde i en ujævn stime med svingende resultater, og det virker til, at deres udmærkede start på sæsonen er ved at fuse ud. The Gunners har heller ikke imponeret på hjemmebanen, og Fulham kan derfor se sit snit til at snuppe en uventet udesejr.

Arséne Wenger må til lørdagens kamp undvære stortalentet Jack Wilshere, som for en gangs skyld ikke må stå over med en skade men derimod en karantæne efter sin udvisning mod United. Hvem der overtager englænderens plads er en smule usikkert, men franske Francis Coquelin kunne være et godt bud efter at være blevet benyttet på den centrale midtbane tidligere i sæsonen. Derudover er de polske keepere Wojciech Szczesny og Lukasz Fabianski stadig på sidelinjen, mens Aaron Ramsey og Alex Oxlade-Chamberlain bliver testet op til kampen.

Umiddelbart virker det også til, at Kieran Gibbs er skadet, da han ikke nævnes i medierne i forbindelse med kampen, hvilket betyder, at enten rædselsfulde André Santos eller den faste centrale forsvarsspiller Thomas Vermaelen går ind i venstre side. Uanset løsningen vil det være den side, som Fulham skal angribe, og derfor kan iranske Ashkan Dejagah, hvis han starter inde, gøre livet surt for værterne.

Udover Gibbs foreligger der heller ingen oplysninger omkring trekløveret Abou Diaby, Gervinho og Tomas Rosicky, der alle har siddet over de seneste kampe, og man må derfor gå ud fra, at de ikke er til rådighed mod Fulham

Arsenal-fansene virker overraskende bekymrede om kampen i morgen, truppen virker rystet og Wenger er rådvild – venter der en overraskende Fulham-sejr?

Formbarometer (inkl. cupkampe): U-T-V-V-T

Formbarometer hjemmebane (inkl. venskabskampe): V-T-V-T-V

Nøglespiller: Santi Cazorla (Spanieren har imponeret stort siden sit skifte fra Spanien, og han bliver en svær mand at holde i ro)

Vigtig brik: Thomas Vermaelen (Har set skidt ud flere gange på det seneste, og belgieren skal oppe sig over for enten Dejagah eller Duff, hvis forsvarsspilleren starter i venstre side)

Potentiel første målscorer: Theo Walcott (Har set stærk ud i de indskiftningstjanser, den hurtige englænder har fået på det seneste – om han starter inde er en anden sag!)

Forventet startopstilling: Mannone; Vermaelen (Santos), Mertesacker, Koscielny (Vermaelen), Sagna; Coquelin, Cazorla, Arteta; Podolski, Walcott (Ramsey/Chamberlain); Giroud

_____________________

Kick-off lørdag kl. 16.00 på Emirates

Sendes direkte på Kanal 6 med optakt fra kl. 15.00 (sandsynligvis en Arsenal-præget optakt that is!)

_____________________

Indtil videre har Fulhams høns endnu ikke taget fejl, og her er deres forudsigelse til kampen i morgen:

Og her er et lille flashback fra 2011:

Fulham – Everton: 2-2

Everton tromlede over Fulham lørdag eftermiddag på Craven Cottage, men alligevel lykkedes det hjemmeholdet at hive et højst ufortjent point med hjem i overtiden.

Det var dog en tiltrængt forandring fra tidligere i sæsonen, hvor Fulham ofte har været holdet, der smed pointene væk i slutfasen af kampene.

Everton kan i høj grad også takke sig selv for pointtabet, da især Nikica Jelavic havde mere travlt med at skyde forbi målet end mellem opstanderne.

Selvom gæsterne også dominerede startfasen, var det Fulham, som kom i front allerede i det 7. minut, da Bryan Ruiz’s sublime frispark ramte opstanderen og dernæst Tim Howard i ryggen, før bolden fløj ind over stregen.

Måske et heldigt mål, men frisparket fra Ruiz var der intet i vejen med.

Det lod Everton sig ikke gå på af, og udeholdet fortsatte med at angribe ufortrødent, uden at det lykkedes dem at komme på tavlen før pausen.

Ti minutter inde i anden halvleg kunne hjemmeholdet ikke holde stand mere, da suveræne Merouane Fellaini uhindret kunne sætte sidste fod på et indlæg fra lynhurtige Kevin Mirallas.

Og knap tyve minutter senere var den gal igen, da samme Fellaini møvede sig fri af Aaron Hughes og bankede bolden ind bag en chanceløs Mark Schwarzer.

Som kampen skred frem var det tættere på 3-1 end 2-2, men helt utroligt skulle Fulham tyvstjæle et point, da livlige Sascha Riether sendte et fladt indlæg ind til Steve Sidwell, der nemt kunne prikke den ind i netmaskerne efter tvivlsomt forsvarsspil fra Seamus Coleman.

Fulhams afrikanske midtbanemotor Mahamadou Diarra var glad for det ene point og var heller ikke synderligt imponeret af Fulhams spil:

Kamp Fakta

Fulham (Karakterer efter 13-skalaen)

Schwarzer 9 – Så overbevisende ud gennem hele kampen (hvis man ser bort fra hans udspark) og kunne ikke gøre noget ved Evertons mål.

Riether 8,5  – Virkede opsat og energisk alle 90 minutter og var vital ved det udlignende mål.

Riise 5,5 – Godt styr på det i den første halve time, men derefter begyndte nordmanden at have problemer med især Seamus Colemans overlap.

Hangeland 7 – Glimrende første halvleg, hvorefter han igen begyndte at sejle.

Hughes 6 – Svær opgave over for Fellaini, og desværre fik belgieren overtaget, efter en udmærket første halvleg for Hughes.

Duff 5 – Fuldstændig anonym gennem det meste af kampen.

Kacaniklic 5 – Intet dynamik fra den svenske kantspiller i størstedelen af kampen og undlod at hjælpe Riise defensivt.

Diarra 7 – Brød flere farlige Everton-kontraer i første halvleg, men lod derefter følelser i forhold til fornuft overtage sit spil.

Baird 7 – Dominerende i starten af halvlegen, men da nordireren blev rykket ned på en uvant venstre back, begyndte det at falde fra hinanden.

Berbatov 5,5 – Svageste kamp i en Fulham-trøje for bulgareren, hvis spil slet ikke fungerede.

Ruiz 7 – Startede kampen stærkt med bl.a. målet, men begyndte derefter at vise de flyvske tendenser, vi har set så ofte.

Dejagah 6 – Fik ikke den forventede indflydelse på kampen.

Sidwell 7 – Matchvinder efter et snedigt løb til bagerste stolpe og en solid indsats af Ginger Iniesta.

Petric 6 – Havde svære arbejdsbetingelser efter sin indskiftning.

Bænk: Stockdale, Senderos, Karagounis, Rodallega 

Mål: Howard 7 (selvmål), Sidwell 90

Kort: Riise (38,f), Diarra (61,f), Baird (75,f)

Everton: Howard, Coleman, Jagielka, Heitinga, Baines, Mirallas (Naismith 78), Osman, Neville, Pienaar, Fellaini, Jelavic (Distin 88).
Bænk: Mucha, Oviedo, Hitzlsperger, Gueye, Duffy.

Mål: Fellaini 55, 72

Kort: Osman

Dommer: N Swarbrick

Den omvendte verden

Fulham har i utallige sæsoner været kendt som et hold med en stærk defensiv og en svagere offensiv. I denne sæson er der dog sket et skift i balancen hos klubben, og mens offensiven har leveret mål på samlebånd, anes der et generationsskift i det tidligere så solide midterforsvar.

Berbatov – En tour de force i front

Når man nævner spillere som Andy Johnson, Bobby Zamora, David Elm, Diomansy Kamara, Pavel Pogrebnyak og Eddie Johnson kan det undre, at Fulham overhovedet har fået netmaskerne til at blafre de seneste år. I sidste sæson tog amerikanske Clint Dempsey over, men da han ikke er decideret angriber, var Fulham-fansene stadig fortvivlede over de få muligheder, klubben havde i front. Pogrebnyaks korte opblussen efter angriberens skifte i januar var opmuntrende, men den store targetman valgte millionerne hos nyoprykkede Reading fremfor en mindre løn i en etableret Premier League klub. Om det var en specielt klog beslutning med henblik på Readings nuværende placering, er en anden historie! Sidste sæsons topscorer Dempsey valgte ligeledes at forlade skuden i et kontroversielt skifte til Tottenham, mens også den store kreatør og en af Premier Leagues helt store midtbaneprofiler Mousa Dembélé valgte samme destination. Derfor var den tidligere fortvivlelse ændret til ren panik kort før transfervinduets afslutning.

Men bare to måneder senere er panikken svær at spore.

“Harlem Globetrotters”

Fulham er efter 9. spillerunde det tredjemest scorende hold i Premier League, hvilket ikke selv den mest optimistiske fan kunne have forudset i juni måned. Med verdensstjernen Dimitar Berbatov i front er Fulham som forvandlet i den tidligere så tandløse offensiv. Tilsvarende har kroatiske Mladen Petrić fået en glimrende sæsonstart, hvis man ser bort fra et par ærgerlige skader, mens det rutinerede trekløver Damien Duff, Chris Baird og Steve Sidwell også har bidraget til klubbens imponerende målstime. Til det regnestykke lægges etablerede Premier League spillere som Hugo Rodallega og Kieran Richardson samt elegante Bryan Ruiz, svenske Alexander Kačaniklić, eksplosive Ashkan Dejagah og hurtigløberen Kerim Frei. Sidstnævnte er endda blevet udlejet til Cardiff grundet den hårde konkurrence om de forreste pladser, hvilket siger lidt om den kvalitet, træner Martin Jol har til rådighed (ikke mindst takket være Jol selv).

Da Fulham den 27. oktober besøgte Reading og sendte tre mål forbi værternes målmand, sammenlignede Reading-manager Brian McDermott gæsternes offensiv med fodboldens svar på Harlem Globetrotters! “Det var lidt af en overdrivelse”, tænker du nok, men faktum er, at de mange mål er kommet ved seværdigt og underholdende fodbold. Fulham har også forsøgt at spille fodbold de seneste sæsoner, men klubben har udviklet sig fra et direkte og solidt spillende hold under Roy Hodgson til et sprudlende mandskab med et væld af offensive facetter under Jol. Hvad klubben yderligere kunne have præsteret med Dempsey og Dembélé på holdet, kan man kun gisne om! Men selvom offensiven ser stærkere ud end nogensinde før, er det solide prædikat fra Hodgson-dagene til gengæld begyndt at smuldre.

Er tiden ved at løbe ud for Hangeland?

Sejlende defensiv

I forsvarskæden har Brede Hangeland og Aaron Hughes i flere sæsoner været blandt ligaens mest stabile makkerpar. Deres rutine og ro har gjort dem til fanfavoritter og har været medvirkende til flere triumfer inden for kridtstregerne. Desværre er Hangeland efterhånden blevet 31, mens Hughes hastigt nærmer sig de 33. Det er måske derfor ikke overraskende, at de i denne sæson har vist sig alt andet end imponerende. Især Hangeland har vist sig som et svagt punkt, og den store nordmand virker helt ved siden af sig selv. Det har kostet i det defensive, hvor Fulham ville være helt med fremme i front, hvis ikke de havde sat point over styr i kampene mod Reading, Southampton og City. Især de to førstnævnte var regulære defensive fadæser, hvor modstanderne udnyttede forsvarskiks til at udligne i overtiden af kampene (henholdsvis 3-3 og 2-2). Også venstrebacken John Arne Riise har til tider lignet en dilettant i sit forsvarsspil, men den tidligere Liverpool-spiller har modsat Hangeland også set stærk ud i flere af kampene.

På bænken sidder schweiziske Philippe Senderos og tripper, efter den solide forsvarskolos har været ude med skader i den indledende fase af sæsonen. Senderos har tidligere sat et markant aftryk på defensiven, men desværre er hyppige koncentrationssvigt også en del af den schweiziske landsholdsspillers CV. På trods af dette ser jeg ham som en kommende afløser i midterforsvaret. Om det bliver for Hangeland eller Hughes, skal forblive usagt – men faktum er, at førstnævntes kontraktforhandlinger (foreløbig) er brudt sammen, og derfor ligner det en potentiel exit til næste sommer, hvor den nuværende aftale udløber. Det sætter Fulham lidt i bekneb, da de udover Senderos ikke har oplagte afløsere længere nede i hierarkiet. Ungdomsfronten er totalt domineret af offensive talenter, så derfor vil jeg ikke blive overrasket, hvis Jol kigger mod udlandet i jagten på en ny yngre Brede Hangeland.

Dødbringende offensiv og flagrende defensiv – det er i den grad den omvendte verden på Craven Cottage.