Fulham – Southampton: 1-1

Fulham leverede endnu en præstation på grænsen til det håbløse, da de hjemme spillede et jammerligt remis mod et ellers udebanesvagt Southampton-mandskab.

Det så ellers lyst ud for Fulham, da Kelvin Davis efter kun otte minutter fumlede et Sascha Riether-indlæg ud i fødderne på Dimitar Berbatov, der nemt kunne bringe hjemmeholdet i front.

Ved scoringen fremviste Berbatov en trøje med påtrykket “Keep calm and pass me the ball”, og man kunne tolke det som arrogance eller selvtillid. Holdkammeraterne virkede til at tage det med et smil, så trods man kunne være bekymret for deres reaktion, virkede de ikke til at tage det personligt.

Resten af kampen var lidt af en dødssejler, hvor den miserable Ashkan Dejagah stod for Fulhams største afbrændere, som gav et godt billede af iranerens tid på Craven Cottage.

I slutfasen valgte Chris Baird uforståeligt at tage hånden til hjælp i straffesparksfeltet, og på det efterfølgende straffe sendte Rickie Lambert den ind bag Mark Schwarzer, der dog fik en hånd på bolden.

Det kunne have været endnu værre for Fulham, da Gaston Ramirez med få minutter tilbage sendte en raket afsted fra 30 meters afstand, men heldigvis fik Schwarzer kontrol over bolden efter lidt indledende usikkerhed.

De dybe suk på Craven Cottage sivede derefter ud i det vestlige London, mens de mutte tilskuere forlod endnu en skuffende forestilling af Fulham.

Kamp fakta

Schwarzer 7 – Sikker i det meste af kampen indtil han mistede koncentrationen i slutfasen.

Riise 5 – Fungerer ikke defensivt. Fungerer ikke offensivt. Burde gå på pension.

Hangeland 7 – Middelmådig dag på kontoret.

Senderos 00 – Takket være Southamptons angribere kostede schweizeren ikke syv mål.

Riether 7,5 – Bedste mand i bagkæden igen igen og Fulhams Man of Match.

Kacaniklic 7,5 – En klassestart fra svenskeren, hvorefter han forsvandt lidt ud af kampen. Men ligefrem at udskifte ham i pausen gik mod alt logik.

Baird 5 – Spillede den fra side til side og valgte at give Southampton et straffespark.

Sidwell 6 – Usynlig i hovedparten af kampen og virkede slet ikke oplagt.

Dejagah 00 – Rædselsfuld spiller, som vi aldrig burde have købt.

Rodallega 5 – Vil aldrig være mere end en breddespiller i mine øjne trods en god arbejdsindsats.

Berbatov 7 – En blandet landhandel men scorede dog et mål.

Ruiz 5 – Rusten efter sin pause og ingen indflydelse på spillet.

Frei 7 – Var entusiastisk i sit spil og kandiderer til startopstillingen, da Dejagah spiller som en iransk 1. divisionsspiller.

Bænk: Stockdale, Kelly, Briggs, Hughes.

Kort: Berbatov, Riise, Senderos.

Mål: Berbatov 8.

Southampton: Kelvin Davis,Clyne, Fonte, Yoshida, Shaw, Schneiderlin, Cork, Steven Davis (Rodriguez 78), Puncheon, Ramirez (Do Prado 90), Lambert.
Bænk: Boruc, Hooiveld, Ward-Prowse, Richardson, Mayuka.

Mål: Lambert 85 pen.

Tilskuertal: 25,700

Dommer: Phil Dowd

Reklamer

Liverpool – Fulham: 4-0

Kamp fakta

Liverpool: Reina, Johnson, Skrtel, Agger, Jose Enrique, Gerrard, Lucas, Shelvey, Fernandez Saez, Suarez, Downing.
Bænk: Jones, Sahin, Henderson, Carragher, Allen, Sterling, Wisdom.

Kort: Glen Johnson.

Mål: Skrtel 8, Gerrard 36, Downing 51, Suarez 90.

Fulham: Schwarzer, Riether, Hangeland, Hughes, Riise, Kacaniklic, Karagounis, Baird, Richardson, Dejagah, Berbatov.
Bænk: Stockdale, Senderos, Kasami, Briggs, Rodallega, Frei, Tavares.

Kort: Karagounis, Dejagah.

Tilskuertal: 44,570.

Dommer: Mark Clattenburg

QPR – Fulham: 2-1

I en rædselsfuld kamp fra Fulhams side valgte gæsterne at ligge sig ned i 87 minutter og gav dermed hjemmeholdet deres første sejr i denne sæson.

Fulham-fansene burde være rasende over den ynkelige præstation, som spillerne lagde for dagen, og sidstnævnte burde give en officiel undskyldning til dem, som betaler deres alt for høje løn.

At man ikke kan sætte sig op til et lokalopgør, finder jeg mere end besynderligt, og forhåbentlig vil Martin Jol hente nye spillere ind i januar, som er engagerede i klubben.

Ydmygende og flovt! Ingen undskyldning!

Kamp Stats

QPR: Green; Traore, Hill, Nelsen, Onuoha; Taarabt, Mbia, Faurlin, Wright-Phillips (Fabio 86); Mackie, Cisse (Ferdinand 90)
Bænk: Cesar, Hoilett, Granero, Derry, Diakite

Mål: Taarabt (52, 69)

Kort: Taarabt

Fulham

Schwarzer 7,5 – Bedste FFC spiller og ingen skyld i målene.

Riether 6 – Markeringssvigt i et par situationer og offensivt ikke-eksisterende indtil sin udskiftning.

Hangeland 00 – Tilbage på vante niveau. Gik forkert på flere QPR kontraer, fordi han konstant trak op i banen, og burde have været bedre ved begge mål.

Hughes 00 – Fejlplaceret et utal gange og skyldig i flere alvorlig fejl Passiv gennem hele kampen.

Riise 00 – En fejl af proportioner var ved at koste et mål i første halvleg og virkede ikke til at have styr på noget som helst.

Duff 7 – Eneste offensive spiller, der så ud til at være engageret, men havde intet held i sine driblinger.

Sidwell 03 – Fuldstændig anonym og kun synlig, når han begik frispark.

Baird 00 – En stor fejlaflevering og den dårligste kamp han har spillet siden 2007.

Richardson 00 – Begrænset talent med et begrænset bidrag.

Berbatov 6 – Trak ned i banen, når han skulle ind i feltet og for stationær. Men på den anden side klart sit holds mest kreative spiller, men har ofte tendens til at slå ud med armene i stedet for at spille fodbold.

Rodallega 5 – Svigtende held i de få aktioner, han stod for i løbet af kampen.

Kelly 7 – Mere offensiv end Riether, hvilket siger meget om sidstnævntes præstation. Lod ikke noget slippe gennem, da han kom ind, men blev heller ikke udfordret specielt meget.

Petric 7 – Ingen forskel da han kom ind; mest grundet sine medspilleres præstationer. Fik dog fornyet tro i slutfasen, da han scorede et supermål.

Dejagah 5 – Var han overhovedet på banen? Dog en svær kamp at komme ind i, når ingen gad at løbe for hinanden.
Bænk: Etheridge, Kacaniklic, Karagounis, Senderos

Mål: Petric 88

Kort: Sidwell, Dejagah

Dommer: Martin Atkinson

QPR – Fulham: Optakt

Fulham tager i dag den korte tur op til Loftus Road, hvor QPR byder op til et højintenst opgør med meget på spil.

Gæsterne kan med en sejr hægte sig fast på toppen, mens de med et nederlag igen må kigge nedad i tabellen.

For værterne er krisen næsten uoverskuelig og med et nederlag i dag, vil de være et af tre hold, som ikke har formået at vinde en eneste af deres første 17 kampe i Englands bedste liga (Burnley i 1889-90 (17 kampe) og Bolton i 1902-03 (22 kampe).

Jeg er dog lettere bekymret, da Fulham ikke er i deres bedste form, og QPR vil sandsynligvis være ekstra opsatte på at tage sejren med henblik på rivaliseringen mellem de to klubber.

Umiddelbart ligner et remis et plausibelt resultat, og med en halv time til kick-off varer det ikke længe, før den forudsigelse bliver udfordret.

Her er træner Martin Jols kommentarer til kampen:

_____________________

Fakta

  • Fulham har kun vundet en af de seneste ni udekampe (1V, 4U, 4T).
  • Fulham har trods ovenstående statistik spillet uafgjort i fire af de seneste fem udekampe.
  • Fulham er ubesejrede i deres seneste seks opgør mod QPR (5V, 1U).
  • Fulham har ikke vundet i de seneste seks opgør mod andre London-mandskaber (3U, 3T).
  • Fulham står for QPR’s største nederlag nogensinde, da de i sidste sæson vandt 6-0 på Craven Cottage.
  • QPR har ikke vundet en eneste kamp i denne sæson (7U, 9T).
  • QPR har kun scoret syv mål i deres seneste ni hjemmekampe.
  • I de seneste seks opgør mod Fulham, er det ikke lykkedes QPR at score mod dagens modstander.
  • Kun tre hold har tidligere haft en dårligere start end QPR på en sæson i Premier League (alle tre endte med at rykke ned).

_____________________

Fulham

Efter et selvtillidsboost i sidste uge burde Fulham igen være tilbage i topform, når de lørdag eftermiddag gæster Loftus Road.

Træner Martin Jol må på dagen undvære ellers formstærke Bryan Ruiz, som er ude til nytår, mens midtbanekæmpen Mahamadou Diarra er tvivlsom med en mindre skade.

Det vil sandsynligvis ikke betyde meget for startopstillingen, der vil være næsten identisk i forhold til sidste uges sejr over Newcastle. Eneste ændring kan være, at Alex Kacaniklic må vige til fordel for enten Kieran Richardson eller den hovedløse Ashkan Dejagah.

Formbarometer (inkl. cupkampe): V-T-U-T-T

Formbarometer udebane (inkl. venskabskampe): U-T-U-U-U

Nøglespiller: Chris Baird (Premier Leagues statistisk bedste spiller, når det kommer til at komme i vejen for modstandernes angreb)

Vigtig brik: Steve Sidwell (mens Baird ofte kommer i vejen for modstanderne, er Sidwell en af ligaens mest tacklende spillere)

Potentiel første målscorer: Steve Sidwell (Fulhams profil på det seneste og har vist sig overraskende målfarlig i denne sæson)

Forventet startopstilling: Schwarzer; Riise, Hangeland, Hughes, Riether; Baird, Sidwell, Richardson (Kacaniklic), Duff; Rodallega, Berbatov

_____________________

qprbadgeQPR

QPR øjner deres første hjemmesejr, når de under Harry Redknapp hjemme tager imod Fulham, i hvad der ligner et intenst og underholdende lokalderby.

For udeholdet bliver kampen ikke et gensyn med Fulhams tidligere angrebsduo Bobby Zamora og Andy Johnson, der begge er ude med længerevarende skader.

Derudover må Redknapp undvære den underpræsterende kaptajn Park Ji-Sung, mens den tidligere Inter-målmand Julio Cesar er tvivlsom og vil sandsynligvis igen overlade buret til Robert Green.

Formbarometer (inkl. cupkampe): U-U-U-T-T

Formbarometer hjemmebane (inkl. venskabskampe): U-T-U-U-T

Nøglespiller: Ryan Nelsen (QPR’s klart bedste spiller i denne sæson)

Vigtig brik: Robert Green (forsøger fortsat at overbevise manager og fans om, at han skal være førstevalg)

Potentiel første målscorer: Djibril Cissé (det har ikke fungeret for franskmanden i denne sæson, men på en god dag kan han være en særdeles kompetent målscorer)

Forventet startopstilling: Green; Traore, Nelsen, Hill, Bosingwa; Taarabt, Diakite, Derry, Wright-Phillips; Mackie (Mbia), Cissé

_____________________

Kick-off lørdag kl. 16.00 på Loftus Road

_____________________

Fulhams høns har på det seneste taget fejl et par gange, men denne gang er det selveste Mark Squarkzer, der kom først til julebuffetten. Squarkzer har tidligere ramt rigtigt i alle fem forsøg, så der er tale om en hæderlig høne:

Fulham – Newcastle: 2-1

Fulham brød en stime af dårlige resultater, da de hjemme vandt 2-1 over sidste sæsons store overraskelse fra Newcastle.

Kampen var en intens affære, hvor begge hold kunne have scoret flere gange, men heldigvis for fansene trak Fulham det længste strå.

Hjemmeholdet startede bedst ud mod et udehold, der ikke virkede til at have den fornødne selvtillid ovenpå en heldig sejr over Wigan i weekenden forinden.

Især midtbanefighteren Cheikh Tiote var helt ved siden af sig selv med et større antal fejlafleveringer i en rodet startfase fra Newcastle og til dels også værterne.

Fulham brød kaosset med deres 1-0 mål, da Steve Sidwell kom først på et fladt Damien Duff indlæg, og den formstærke midtbanespiller kunne se sin afslutning ramme Mike Williamson og snyde en chanceløs Tim Krul i Newcastle-målet.

Bare et minut senere burde det have været 2-0, da Dimitar Berbatov fik en friløber, men bulgareren svigtede på det skammeligste ved at afslutte direkte på Krul.

Efter en halv time var det igen Berbatov, der måtte strække våben over for Newcastles defensiv, da Krul og Danny Simpson på forunderlig vis holdt frontløberens flade afslutning fra netmaskerne.

Gæsterne begyndte at æde sig ind i kampen, og Fulham kunne af flere omgange takke tyske Sascha Riether, da højrebacken blokerede to Newcastle-forsøg på stregen efter tvivlsomt målmandsspil fra en svag Mark Schwarzer.

Efter pausen tog det kun ni minutter for Newcastle at udligne Fulhams føring, da den eminente Hatem Ben Arfa hamrede bolden op i hjørnet i en situation, hvor Schwarzer måske burde have præsteret bedre.

Det slog ikke Fulham ud af kurs, og Steve Sidwell var uheldig med ikke at score kort efter, da Krul igen stod i vejen for en tør afslutning fra midtbanespilleren.

Minuttet efter kunne Krul dog ikke gøre noget, da Rodallega headede Duff’s fantastiske indlæg ind i netmaskerne med et kraftfuldt hovedstød. Efter at have fået en del kritik af store dele af Fulham-basen (inkl. undertegnede) efter en alt andet end imponerende start i Fulham, spillede den arbejdsivrige colombianer en brandkamp mandag aften, og forhåbentlig vil det give angriberen et skub i den rigtige retning.

I en hektisk slutfase ramte både hjemmeholdet og gæsterne overlæggeren ved henholdsvis Mladen Petric og Fabricio Coloccini, men det lykkedes Fulham at holde stand mod Newcastles hårde presspil.

Midtbaneelegantier Chris Baird havde efter kampen følgende kommentarer til sejren:

Kamp Stats

Fulham

Schwarzer 6 – Et par store brølere i første halvleg og så lettere tvivlsom ud ved Newcastles mål. Spillede solidt i slutfasen, hvilket tæller op.

Riether 9 – Reddede Fulham fra at indkassere to mål i første halvleg og havde en god kamp i højre side.

Hangeland 9 – Storartet i sit comeback! Er han tilbage i storform?

Hughes 8,5 – Solid med Hangeland ved sin side, og nordireren fik især i slutfasen forhindret flere farlige Newcastle-forsøg.

Riise 6 – Spillede elendige 70 minutter og solide 20. Jeg ser nordmanden som et klart svagt punkt indtil videre i denne sæson.

Duff 9 – To assists og en helhjertet indsats!

Baird 9,5 – Brød stille og roligt flere Newcastle-kontraer og strøede ofte lækre afleveringer rundt til sine medspillere.

Sidwell 10,5 – Ginger Iniesta er i forhold til sine medspillere inde i en stime af fremragende kampe. Endnu engang min Man of Match for tredje kamp i træk.

Kacaniklic 7 – Førsteberøringen svigtede ofte svenskeren, men var pågående i sit spil og langt bedre end sin afløser Dejagah.

Rodallega 10 – Fantastisk kamp af matchvinder Rodallega, der gik lidt død til sidst.

Berbatov 7,5 – Blev besynderligt nok kåret til kampens bedste spiller, og bulgareren havde da også nogle fine berøringer. Men han tog det også en smule for afslappet i flere situationer og burde have scoret.

Dejagah 5 – Et par fine tricks i ny og næ gør ikke iraneren til nogen world beater! Sjusket i sin boldomgang og doven i det defensive, da der skulle fightes.

Petric UB – Kom ind med fire minutter igen og var uheldig med at ramme overlæggeren.

Mål: Sidwell 19, Rodallega 63.

Newcastle: Krul, Simpson, Williamson, Coloccini, Santon, Anita (Marveaux 86), Tiote (Bigirimana 86), Ben Arfa (Shola Ameobi 72), Gutierrez, Cisse, Ba.
Bænk: Harper, Ferguson, Tavernier, Perch.

Mål: Ben Arfa 54.

Tilskuertal: 25,270.

Dommer: Lee Mason

Recap af formkrisen

Fulham var op til Newcastle-kampen inde i en miserabel stime af kampe og var uden sejr i de seneste syv kampe, hvilket godt kan beskrives som en decideret krise.

Da jeg på det seneste ikke har fået opdateret bloggen, er her en kort opsummering af de seneste kampe.

Fulham – Sunderland 1-3

Kommentar: En af de mest uheldige kampe i min tid som Fulham-fan. Intet gik Fulhams vej, hvilket bl.a. et hårdt (men sandsynligvis også korrekt) rødt kort og to skader vidner om.

Fulham: Schwarzer, Riise, Hangeland, Hughes, Riether, Sidwell, Karagounis (Senderos 35), Duff, Kacaniklic (Rodallega 27), Berbatov, Ruiz (Petric 59).
Bænk: Stockdale, Kelly, Smith, Dejagah,

Kort: Sidwell (52,f)

Udvisning: Hangeland (31, sfp)

Mål:
Petric 62

Sunderland: Mignolet, Bardsley, O’Shea, Cuellar, Rose, Cattermole, Larsson (McClean 70), Colback (Vaughan 79), Johnson, Sessegnon, Fletcher.
Bænk: Westwood, Kilgallon, McClean, Campbell, Wickham, Saha

Kort: O’Shea, Johnson, Cattermole

Mål: Fletcher 50, Cuellar 65, Sessegnon 70

Tilskuertal: 25646.

Dommer: L Probert

Stoke – Fulham 1-0

Kommentar: Ikke et overraskende nederlag, selvom Fulham tidligere har haft et godt tag på Stoke, når de har gæstet Britannia Stadium.

Stoke: Begovic, Cameron, Shawcross, Huth, Shotton, Walters, Nzonzi, Whelan, Etherington (Kightly 72), Adam (Whitehead 81), Crouch (Jones 77).
Bænk: Sorensen, Palacios, Upson, Jerome.

Kort: Cameron.

Mål: Adam 26.

Fulham: Schwarzer, Riether, Hughes, Senderos, Riise, Baird, Sidwell (Rodallega 80), Karagounis (Duff 73), Dejagah, Berbatov, Petric.
Bænk: Etheridge, Kelly, Kasami, Diarra, Banya.

Kort: Senderos (19,f).

Tilskuertal: 26,921.

Dommer: Michael Oliver

Chelsea – Fulham 0-0

Kommentar: En helhjertet indsats mod et stærkt Chelsea-mandskab.

Chelsea: Cech, Azpilicueta, Ivanovic, Luiz, Cole, Romeu, Ramires, Hazard (Marin 82), Oscar, Bertrand (Mata 63), Torres.
Bænk: Turnbull, Mikel, Moses, Ferreira, Cahill.

Kort: Ivanovic, Romeu, Luiz

Fulham:

Schwarzer 9 – Sikker i alle sine aktioner og holdt godt fast i Chelseas sporadiske forsøg.

Riether 9,5 – Den dynamiske tysker kørte op og ned af højre side gennem hele kampen.

Senderos 10 – Luftrummets hersker og revanche fra de sidste par kampe.

Hughes 9 – Et par svipsere, men derudover nordirerens bedste kamp længe.

Riise 8,5 – Burde have scoret sit første mål, men var derudover solid både defensivt og offensivt.

Duff 7 – Arbejdede godt for holdet, men havde ikke held med sine offensive aktioner.

Sidwell 10 – Sikke en arbejdsindsats på den centrale midtbane, hvor han ofte lukkede ned for Chelseas kontraer.

Diarra 8 – Kørte hurtigt træt efter en udmærket kamp i sin rolle som midtbane-enforcer.

Karagounis 7 – Havde flere gode aktioner kampen igennem, men også et par seriøse brølere der kunne have kostet os pointet.

Rodallega 6 – Middelmådig spiller, der aldrig bliver god nok til startopstillingen.

Berbatov 8 – Satte med nemhed sine modstandere af, men virkede en smule for afslappet i flere kontra-situationer, hvor han i slutfasen var ved at forpurre vores ene point.

Baird 9 – Satte ikke en fod forkert efter sin indskiftning.

Frei 8,5 – Imponerede igen mod Chelsea, der sandsynligvis er den lille tyrkers favoritmodstander.

Petric UB – Kom ind i slutfasen og kunne med lidt held have scoret på Riethers flade indlæg.
Bænk: Etheridge, Kelly, Kasami, Dejagah.

Dommer: Anthony Taylor (Cheshire)

Tilskuertal: 41,707

Fulham – Tottenham 0-3

Kommentar: I en elendig kamp fra begge hold lykkedes det alligevel Tottenham at tage en 3-0 sejr på udebane. I’m flabbergasted!

Fulham:

Schwarzer 5 – Stod egentlig en okay kamp, men satte gæsterne i gang, hvilket i sidste ende blev kostbart.

Riether UB – Udskiftet tidligt i kampen efter at have pådraget sig en skade.

Senderos 03 – Havde sin andel i de to Defoe-mål, og det er tydeligt, at schweizeren har enorme problemer med små hurtige spillere.

Hughes 7 – En af forsvarets bedre aktører uden at være prangende.

Riise 6,5 – Nordmanden havde utallige chancer for at rykke forbi sine modspillere, men gang på gang valgte han i stedet at spille den bagud. Frustrerende!

Dejagah 5,5 – Modstanderne har nemt ved at finde ud af iranerens finter, og kantspilleren skal blive langt mere uforudsigelig, hvis han satser på at blive fast inventar i startopstillingen.

Sidwell 8,5 – Fulhams bedste endnu engang på den centrale midtbane, og den eneste spiller der gav sig 100 %.

Diarra 6 – Spørgsmålet er, om det er alderen eller rust, som påvirker Diarras spil.

Frei 5 – Selvom jeg har været fortaler for, at Frei starter inde, var det tydeligt for enhver, at han endnu ikke er klar til det hverv.

Petric 6 – Forsøgte og kæmpede, men fik ikke meget støtte af sine ikke-eksisterende kanter.

Berbatov 8 – Bulgareren kontrollerede nogle helt umulige bolde i front, men var isoleret i store dele af kampen.

Kelly 6 – Efter en laaaaang periode på sidelinjen kan man ikke forvente, at Kelly går ind og er i topform. Igen blev ireren usagligt kritiseret af fansene, men er det retfærdigt, når det var Kellys første optræden i denne sæson? Nej.

Duff 7 – Gav sit bedste ulig de to startende kantspillere, og burde være kandidat til en fast plads mod Newcastle.

Rodallega UB – Skiftet ind i slutfasen og kunne ikke gøre nogen forskel.

Bænk: Etheridge, Baird, Karagounis, Richardson.

Tottenham: Lloris, Naughton, Dawson (Gallas 16), Caulker, Vertonghen, Lennon, Dembele (Carroll 83), Sandro, Bale (Sigurdsson 61), Defoe, Dempsey.
Bænk: Friedel, Falque, Walker, Livermore.

Mål: Sandro 55, Defoe 72, 77

Kort: Bale, Gallas

Dommer: Chris Foy

Tilskuertal: 25,426