Redaktøren: En ny start

2013 har været et rædselsår at være Fulham-fan. Rædsel er selvfølgelig et malende ord, som ikke normalt burde bruges om fodbold. Men i den kontekst det benyttes, er rædsel et passende prædikat.

Jeg har ikke vedligeholdt bloggen siden januar, da jeg simpelthen mistede motivationen. En stor del af den fortjeneste stod Martin Jol for. Fulhams manager indtil den 1. december.

På to et halvt år har den hollandske taktikeranalfabet udviklingsmæssigt sendt Fulham tilbage til før Roy Hodgson-æraen.

Eller det troede jeg i hvert fald.

Jol - smidt på porten

Jol – smidt på porten

Det var indtil, jeg så holdet under vores nye manager René Meulensteen, som ikke just er vellidt i danske kredse efter et lidet flatterende ophold hos Brøndby.

Men som Fulham-træner har Meulensteen skabt en helt ny fighting spirit, som var forsvundet under Jol. Faktisk er det helt absurd så stor en forskel, der er på Fulham under Meulensteen og Fulham under Jol. Det tyder på, at Jol havde mistet sin magt i omklædningsrummet, og at hans mandskabsbehandling ikke var af optimal karakter.

Den nye gejst og flere ændringer i staben har vendt stemningen omkring klubben på en tallerken. Før var det ikke andet end negativitet, man så, når man gik på Facebook, Twitter eller diverse Fulham-fora. Nu er de negative røster blevet neutraliseret, og det gode humør er vendt tilbage trods en tilværelse under stregen.

Elendig form over længere tid

Jeg har været anti-Jol siden før sommerferien, hvor vi lagde os på ryggen i slutfasen af sidste sæson. Her blev det til hele syv kampe uden sejr før en 3-0 triumf over Swansea på sidstedagen.

Meulensteen - ny mand på posten

Meulensteen – ny mand på posten

Negativiteten har ikke været til stede, fordi Fulham har tabt kampe. Som Fulham-supporter er det jo næsten kotyme. Det er måden, som vi har tabt på. Jeg har overværet de værste præstationer i min tid som Fulham-supporter i denne sæson. Helt uacceptable præstationer, hvor vi mentalt ikke er mødt op til kampene (Southampton, Liverpool, Arsenal, Cardiff, West Ham), og det har virket som om, at spillerne var totalt ligeglade med resultatet. Efter seneste sæson skulle man tro, at det ikke kunne blive værre, men der tog jeg fejl.

Skulle Jol have været kylet på porten før? Ja, uden tvivl. Jeg har følt, at Fulham-kampene var mere en pligt end en fornøjelse gennem længere tid. Men nu er den hollandske antimotivator forsvundet, og vi er nu Meulensteens Army.

Lyse tider forude, og jeg er nu gået fra at tro på en sikker nedrykning til en sikker overlevelse.

COYW!

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s