Aston Villa 2 Fulham 1

Det var skrevet i stjernerne, at John Terry skulle score sit første Villa-mål mod Fulham. Jeg kan efterhånden ikke tælle, hvor mange målfattige modspillere der har scoret deres første mål mod Fulham – og tweetet fra Geoff endte selvfølgelig med at blive en realitet.

 

Det var dog træner Slavisa Jokanovic, der tog opmærksomheden med nogle meget tvivlsomme beslutninger og igen en manglende Plan B i modgang.

Første halvleg var domineret af værterne, og det var fuldt fortjent, at en umarkeret Terry scorede et kraftfuldt hovedstød i det 23. minut.

Lige inden pausen fik Fulham dog udlignet, da Stefan Johansen endnu engang sendte et frispark direkte i kassen.

Den stilling holdt kun fire minutter ind i anden halvleg, hvor Albert Adomah afgjorde kampen fra midten af Fulhams felt.

Konklusion på nederlaget:

  • Er Jokanovic den rette mand til trænersædet? Tidligere har jeg støttet fuldt op om manden, men det virker til, at han har én plan: At spille korte bolde op fra forsvaret. Når et hold som Villa lægger et heftigt pres på boldholderen, begår vores spillere basale fejl i opspillet, og det ender med boldtab i egen forsvarszone.

    Og når modstanderen så kommer foran og trækker i bremsen, fortsætter vi vores forudsigelige “short-passing”, som Villa tydeligvis havde styr på. Det er da romantisk, at Jokanovic holder fast i sin (på papiret) attraktive spillestil, men når det ikke fungerer, burde der foreligge en Plan B.

  • Rui Fonte er ikke god nok. Det hængte også sammen med, at han i går lå på en akavet position som kantspiller! Men portugiseren har tidligere spillet angriber med samme svage potens. Han virker bare ikke til at være rustet til Championship og er ikke stærk nok i duellerne. Til den pris burde han gå direkte ind og forstærke holdet, og det har han ikke gjort. Faktisk har den markant billigere Kamara gjort en bedre figur.
  • Indskiftningen af Cisse. Johansen blev skadet i anden halvleg, og det var et godt tidspunkt at sætte en offensiv spiller ind, da Fulham var bagud. I stedet sætter han vores klart mest håbløse midtbanespiller ind (Ibrahima Cisse), som er defensivspiller. Den imponerende Yohan Mollo, som efterhånden må sidde lidt desillusioneret ude på bænken, havde været et bedre alternativ, når vi nu skulle jagte målet. Alternativt kunne Neeskens Kebano have været et bud, men han blev først sendt ind med ti minuttter tilbage af kampen. Besynderlig disposition.
  • Ryan Sessegnon på venstreback. Jeg har endnu ikke set Sessegnon spille en god kamp som venstreback i denne sæson. Defensivt er han for markeringssvag, og Rafa Soares burde snart erobre pladsen, så Sessegnon kan rykkes frem af banen eller ryge på bænken for en periode.
  • Fredericks over Odoi. Normalt ville Fredericks være det naturlige valg på højre back, men manden er lige kommet tilbage fra en skadespause, og det kunne ses. Var langt fra sit niveau og gik død i anden halvleg. Odoi havde været det logiske valg.

Karakterer (fra 1 til 10)

Button 6,5 – Distribution kniber det fortsat med, men havde et par vigtige redninger ved 1-1. Svigtet af sit forsvar ved samtlige dødboldssituationer.
Sessegnon 5 – Bedre end Fredericks i den anden side, men det unge stortalent er IKKE venstreback, hvilket Jokanovic ignorerer gang på gang.
Ream 4 – Dårligste kamp af amerikaneren siden 2016. Lavede gang på gang opspilsfejl i forsvaret, hvilket satte bagkæden under pres.
Kalas 5 – Ikke meget bedre end sin makker og havde store problemer med Villas imponerende offensiv.
Fredericks 4 – Rusten efter sin skadespause og ikke klar til 90 minutter, som Jokanovic af en eller anden årsag gav ham.
McDonald 4 – McDonald bliver gang på gang hypet af fansene, men faktum er, at han spillede en elendig første halvleg og en anonym anden.
Johansen 5 – Igen en middelmådig indsats krydret med et mål. Måtte udgå med en skade.
Norwood 4 – Overløbet af Villas midtbane og var begrænset af et tidligt gult kort for et professionelt frispark.
Ayite 6 – Fulhams farligste mand og ophavsmand til 90 % af Fulhams chancer. Det kniber ofte med slutproduktet, men togoleseren fremskaffede flere frisparkschancer lige uden for feltet.
Fonte 1 – Ingen Fulham-supportere roste Fonte i denne omgang. Slet ikke gearet til Championship og ligner et gedigent fejlkøb.
Kamara 3,5 – Gennembrudsfarlig i begyndelsen og faldt derefter helt ud af kampen – faktisk tror jeg ikke, at han rørte bolden i anden halvleg.
Cairney 5 – Fortsat hæmmet af sin skade og havde ingen indflydelse efter sin indskiftning.
Cisse 4 – Underlig indskiftning af belgieren, hvor Mollo eller Kebano burde være foretrukket.
Kebano UB – Nåede ikke at sætte sit aftryk på kampen.

Bænk: Bettinelli, Madl, Djalo, Graham

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s