Redaktøren: Farceklubben i engelsk fodbold

Katastrofen Magath

Katastrofen Magath

Sidst jeg skrev om Fulham på bloggen, havde vi tabt 0-6 til Hull i slutningen af 2013. På det tidspunkt var René Meulensteen ved roret, men han er nu for længst fortid i klubben.

Meulensteen var blevet forfremmet til træner efter fadæsen Martin Jol, men førstnævnte holdt kun til februar, hvor han blev afløst af den tyske tyran Felix Magath.

På tidspunktet for Meulensteens fyring var Fulham endelig begyndt at vise lidt gejst oven på lidt af en rædselssæson. Derfor var det et absurd tidspunkt at smide hollænderen på porten.

En værre beslutning var ansættelsen af Magath. Den tyske indpisker havde ikke haft et job siden afskeden med Wolfsburg i 2012, og hans ry var mildest talt blakket.

Grunden til, at Fulham valgte Magath, var eftersigende, at han havde gode resultater med at redde klubber fra nedrykning. Ansættelsen af tyskeren fungerede dog ikke, og klubben rykkede ud med et brag.

I sommerpausen valgte Magth og den upopulære direktør Alistair Mackintosh at skille sig af med næsten alle erfarne kræfter, hvilket betød, at uprøvede unge talenter blev sendt direkte ind i den fysisk hårde Championship.

Jeg anså udskiftningen af flere af de erfarne kræfter som tiltrængt, men der var stadig behov for en stamme af rutinerede spillere. Brugbare folk som David Stockdale, Brede Hangeland og Steve Sidwell blev smidt på porten, uden at klubben havde en plan B.

Derudover valgte Magath konstant at skifte ud i startelleveren gennem den første måned af 2014/15 sæsonen, hvilket betød en bekymrende mangel på stabilitet. Men hvem havde troet, at klubben ligefrem ville synke helt til bunds i ligaen?

Ikke desto mindre er det sket med ét sølle point i syv kampe og en rædselsfuld målscore på 6-18.

Derfor røg Felix Magath (endelig) på jobcenteret i går, da Shad Khan gav tyskeren en fyreseddel.

Fulham har været hele Englands farceklub i de første ni måneder af 2014.

Med klubmanden Kit Symons ved roret for en stund, håber jeg inderligt, at vi kan få vores klub tilbage til de gamle dyder.

COYW.

Reklamer

VM Programmet

Efter en alt andet end heldig sæson for Fulham, er det nu tid til at slappe af med international fodbold i topklasse, når VM begynder i næste måned.

Som en lille service bringer jeg her grupperne og kampprogrammet for hele VM.

Grupper
grupper

VM-programmet

12. juni, 22.00
Brasilien vs Kroatien i Sao Paulo
13. juni, 18.00
Mexico vs Cameroun i Natal
13. juni, 21.00
Spanien vs Holland i Salvador
13. juni, 00.00
Chile vs Australien i Cuiaba
14. juni, 18.00
Columbia vs Grækenland i Belo Horizonte
14. juni, 21.00
Uruguay vs Costa Rica i Fortaleza
14. juni, 00.00
Elfenbenskysten vs Japan i Recife
14. juni, 02.00
England vs Italien i Manaus
15. juni, 18.00
Schweiz vs Ecuador i Brasilia
15. juni, 21.00
France vs Honduras i Porto Alegre
15. juni, 00.00
Argentina vs Bosnien i Rio de Janeiro
16. juni, 18.00
Tyskland vs Portugal i Salvador
16. juni, 21.00
Iran vs Nigeria i Curitiba
16. juni, 00.00
Ghana vs USA i Natal
17. juni, 18.00
Belgien vs Algeriet i Belo Horizonte
17. juni, 21.00
Brasilien vs Mexico i Fortaleza
17. juni, 00.00
Rusland vs Sydkorea i Cuiaba
18. juni, 18.00
Australien vs Holland i Porto Alegre

18. juni, 21.00
Cameroun vs Kroatien i Manaus

18. juni, 00.00
Spanien vs Chile i Rio de Janeiro
19. juni, 18.00
Columbia vs Elfenbenskysten i Brasilienia
19. juni, 21.00
Uruguay vs England i Sao Paulo
19. juni, 00.00
Japan vs Grækenland i Natal
20. juni, 18.00
Italien vs Costa Rica i Recife
20. juni, 21.00
Schweiz vs Frankrig i Salvador
20. juni, 00.00
Honduras vs Ecuador i Curitiba
21. juni, 18.00
Argentina vs Iran i Belo Horizonte
21. juni, 21.00
Tyskland vs Ghana i Fortaleza
21. juni, 00.00
Nigeria vs Bosnien i Cuiaba
22. juni, 18.00
Sydkorea vs Algeriet i Porto Algre
22. juni, 21.00
USA vs Portugal i Manaus
22. juni, 00.00
Belgien vs Rusland i Rio de Janeiro
23. juni, 18.00
Australien vs Spanien i Curitiba
23. juni, 18. 00
Holland vs Chile i Sao Paulo
23. juni, 22.00
Cameroun vs Brasilien i Brasilia
23. juni, 22.00
Kroatien vs Mexico i Recife
24. juni, 18.00
Italien vs Uruguay i Natal
24. juni, 18.00
Costa Rica vs England i Belo Horizonte
24. juni, 22.00
Japan vs Columbia i Cuiaba
24. juni, 22.00
Grækenland vs Elfenbenskysten i Fortaleza25. juni, 18.00
Nigeria vs Argentina i Porto Alegre

25. juni, 18.00
Bosnien vs Iran i Salvador
25. juni, 22.00
Honduras vs Schweiz i Manaus
25. juni, 2200
Ecuador vs Frankrig i Rio de Janeiro
26. juni, 18.00
USA vs Tyskland i Recife
26. juni, 18.00
Portugal vs Ghana i Brasilia
26. juni, 22.00
Sydkorea vs Belgien i Sao Paulo
26. juni, 22.00
Algeriet vs Rusland i Curitiba
1/8-finaler
28. juni, 18.00 1A-2B (49) i Belo Horizonte
28. juni, 22.00 1C-2D (50) i Rio de Janeiro
29. juni, 18.00 1B-2A (51) i Fortaleza
29. juni, 22.00 1D-2C (52) i Recife
30. juni, 18.00 1E-2F (53) i Brasilia
30. juni, 22.00 1G-2H (54) i Porto Alegre
1. juli, 18.00 1F-2E (55) i Sao Paulo
1. juli, 22.00 1H-2G (56) i Salvador
Kvartfinaler
4. juli, 18.00 Vinder 53 – Vinder 54 (58) i Rio de Janeiro
4. juli, 22.00 Vinder 49 – Vinder 50 (57) i Fortaleza
5. juli, 18.00 Vinder 55 – Vinder 56 (60) i Brasilia
5. juli, 22.00 Vinder 51 – Vinder 52 (59) i Salvador
Semifinaler
8. juli, 22.00 Vinder 57 – Vinder 58 (61) i Belo Horizonte
9. juli, 22.00 Vinder 59 – Vinder 60 (62) i Sao Paulo
Bronzekamp
12. juli, 22.00 i Brasilia
Finale
13. juli 21.00 i Rio de Janeiro

Redaktøren: En ny start

2013 har været et rædselsår at være Fulham-fan. Rædsel er selvfølgelig et malende ord, som ikke normalt burde bruges om fodbold. Men i den kontekst det benyttes, er rædsel et passende prædikat.

Jeg har ikke vedligeholdt bloggen siden januar, da jeg simpelthen mistede motivationen. En stor del af den fortjeneste stod Martin Jol for. Fulhams manager indtil den 1. december.

På to et halvt år har den hollandske taktikeranalfabet udviklingsmæssigt sendt Fulham tilbage til før Roy Hodgson-æraen.

Eller det troede jeg i hvert fald.

Jol - smidt på porten

Jol – smidt på porten

Det var indtil, jeg så holdet under vores nye manager René Meulensteen, som ikke just er vellidt i danske kredse efter et lidet flatterende ophold hos Brøndby.

Men som Fulham-træner har Meulensteen skabt en helt ny fighting spirit, som var forsvundet under Jol. Faktisk er det helt absurd så stor en forskel, der er på Fulham under Meulensteen og Fulham under Jol. Det tyder på, at Jol havde mistet sin magt i omklædningsrummet, og at hans mandskabsbehandling ikke var af optimal karakter.

Den nye gejst og flere ændringer i staben har vendt stemningen omkring klubben på en tallerken. Før var det ikke andet end negativitet, man så, når man gik på Facebook, Twitter eller diverse Fulham-fora. Nu er de negative røster blevet neutraliseret, og det gode humør er vendt tilbage trods en tilværelse under stregen.

Elendig form over længere tid

Jeg har været anti-Jol siden før sommerferien, hvor vi lagde os på ryggen i slutfasen af sidste sæson. Her blev det til hele syv kampe uden sejr før en 3-0 triumf over Swansea på sidstedagen.

Meulensteen - ny mand på posten

Meulensteen – ny mand på posten

Negativiteten har ikke været til stede, fordi Fulham har tabt kampe. Som Fulham-supporter er det jo næsten kotyme. Det er måden, som vi har tabt på. Jeg har overværet de værste præstationer i min tid som Fulham-supporter i denne sæson. Helt uacceptable præstationer, hvor vi mentalt ikke er mødt op til kampene (Southampton, Liverpool, Arsenal, Cardiff, West Ham), og det har virket som om, at spillerne var totalt ligeglade med resultatet. Efter seneste sæson skulle man tro, at det ikke kunne blive værre, men der tog jeg fejl.

Skulle Jol have været kylet på porten før? Ja, uden tvivl. Jeg har følt, at Fulham-kampene var mere en pligt end en fornøjelse gennem længere tid. Men nu er den hollandske antimotivator forsvundet, og vi er nu Meulensteens Army.

Lyse tider forude, og jeg er nu gået fra at tro på en sikker nedrykning til en sikker overlevelse.

COYW!

Sæsonstarten

Fulham er notorisk kendte for at være langsomme startere. Man kan kalde The Cottagers sydens Everton, som også tradionelt starter sæsonen svagt ud. Men i år adskiller sig indtil videre fra tidligere sæsoner. Everton har været i forrygende form, og vi er fulgt med i slipstrømmen. Efter sæsonens første seks ligakampe har Martin Jols tropper raget hæderlige ni point til sig, hvilket har plantet klubben solidt i top 10.

Det er blevet til seks point hjemme indtil videre

Sæsonen startede ud med en pragtpræstation mod Norwich, som blev sendt hjem fra Craven Cottage med en sæk på 0-5.

Derefter blev det til et snævert 2-3 nederlag til United, og en skuffende exit fra Liga Cuppen til Sheffield Wednesday, hvor vi traditionelt ryger ud tidligt.

En 0-3 øretæve fra West Ham begyndte at gøre Fulham-fansene bekymrede, men to sejre i træk over West Bromwich og Wigan sendte os komfortabelt væk fra bunden. Sidstnævnte var endda en sjælden udebanesejr, som Fulham kun har formået at notere pauvre 31 af i de sidste 211 kampe væk fra Craven Cottage!

Weekendens nederlag til City med fem minutter tilbage af kampen var en mindre streg i regningen, men kan vi virkelig tillade os at være skuffede over at tabe til sidste sæsons mestre? (Ud fra undertegnedes banden og svovlen af Edin Dzeko i lørdags, må svaret være “Ja”)

Fulhams glimrende start er endda på trods af, klubben slås med en mindre skadeskrise, hvilket har forhindret Kerim Frei, Philippe Senderos og det interessante nyindkøb Ashkan Dejagah i at få spilleminutter hidtil i sæsonen.

Derudover har profiler som Kieran Richardson, Bryan Ruiz og Mladen Petric også kæmpet med skavanker, som har begrænset deres bidrag til Fulhams dagsform, og i weekenden kunne superstar Dimitar Berbatov tilslutte sig listen af skadede spillere.

Sidst men ikke mindst fik Mahamadou Diarra for nylig landsholdscomeback for Mali, hvilket udmøntede i en knæskade, der holder ham ude i en måned. Diarras skade er specielt kritisk, da Fulham kun råder over ham, Steve “Ginger Iniesta” Sidwell og aldrende Giorgos Karagounis som deciderede centrale midtbanespillere, efter en større midtbane-exodus i løbet af sommeren.

Heldigvis har Fulham alsidige Chris Baird i truppen, og den pasningssikre nordirer har gjort det upåklageligt i de optrædener, som det hidtil er blevet til. Græske Karagounis blev hentet ganske gratis midt i september, men jeg regner personligt ikke med, at det bliver til meget spilletid for den rutinerede græker.

Derudover overvejer Jol at hente en unavngiven udenlandsk spiller til klubben, som også står uden kontrakt. Men hvem det bliver, og hvornår han tjekker kufferterne ind i det sydvestlige London, er endnu en gåde.

Næste opgave for Fulham er opkomlingene fra Southampton i den kommende weekends tidlige søndagskamp, som bliver sendt direkte på Kanal 6.

Venskabskampe

Fulham har denne sommer spillet syv venskabskampe, hvor en spiller som nyerhvervede Mladen Petric har imponeret, mens også mere ukendte aktører som Mesca og Marcello Trotta har vist lovende takter.

Norwich venter lige om hjørnet

Desværre sluttede vi vores ubesejrede stime af med et sørgeligt nederlag til Charlton Athletic, hvilket ikke er lovende for den kommende uges sæsonstart. Forhåbentlig kommer spillerne med en modreaktion, så Norwich bliver sendt hjem med et forsmædeligt nederlag.

Her er en oversigt over de syv optaktskampe til en sæson, der er lige om hjørnet:

HB Køge – Fulham 0-0

Lokomotiv Leipzig – Fulham 0-4
Målscorere: Trotta, Trotta, Petric, Dalla Valle

Kaisterslautern – Fulham 2-2
Målscorere: Petric, Petric

Wycombe – Fulham 0-3
Målscorere: Petric, Ruiz, Sidwell

Nice – Fulham 0-4
Målscorere: Petric, Kacaniklic, Diarra, Mesca

MK Dons – Fulham 0-1
Målscorer: Rodallega

Fulham – Charlton 1-2
Målscorer: Duff

Nybyggeri

Fulham Football Club fik her til aften en glædelig nyhed, da planerne om udbygning af Craven Cottage blev blåstemplet af det lokale London-distrikt Hammersmith and Fulham.

Det betyder, at Riverside fløjen bliver opgraderet, så stadion efter udbygningen får plads til 30,000 tilskuere samt forbedrede faciliteter for fansene.

Alistair Mackintosh, Fulhams administrerende direktør, var naturligvis glad for nyheden:

“This is extremely exciting news and we are all delighted with this outcome. Craven Cottage is synonymous with Fulham F.C and it is vital that the Club is given every opportunity to develop the facilities available to ensure that it can continue to prosper and compete, and remain at its home for the long term. I am confident that an increased capacity and major improvements to the facilities can help us deliver the Chairman’s vision of long term growth and self sustainability for this football club.”

Samtidig med blåstemplingen udtalte H&F-rådets formand Nicholas Botterill sig også om beslutningen:

“Craven Cottage is the historic home of Fulham Football Club and this modest expansion, which will be carried out in a sensitive and sensible way, will allow the club to remain competitive in the top tier of English football while removing the existing, rather ugly, Riverside Stand. Our residents will also enjoy a series of community benefits such as an opened up river walk and improvements at Bishops Park. We are the only borough in Britain to be the home to three top-flight football clubs and we are keen to work with all of them to get the best deal for our residents.”

30,000 lyder måske ikke af meget, men i forhold til hvor mange forhindringer klubben skulle igennem for at udbygge The Cottage, der er beliggende i et beboelseskvarter ved Themsen, er dette en stor succes for alle tilknyttet klubben.

Tillykke til klubben med den flotte bedrift.