Den omvendte verden

Fulham har i utallige sæsoner været kendt som et hold med en stærk defensiv og en svagere offensiv. I denne sæson er der dog sket et skift i balancen hos klubben, og mens offensiven har leveret mål på samlebånd, anes der et generationsskift i det tidligere så solide midterforsvar.

Berbatov – En tour de force i front

Når man nævner spillere som Andy Johnson, Bobby Zamora, David Elm, Diomansy Kamara, Pavel Pogrebnyak og Eddie Johnson kan det undre, at Fulham overhovedet har fået netmaskerne til at blafre de seneste år. I sidste sæson tog amerikanske Clint Dempsey over, men da han ikke er decideret angriber, var Fulham-fansene stadig fortvivlede over de få muligheder, klubben havde i front. Pogrebnyaks korte opblussen efter angriberens skifte i januar var opmuntrende, men den store targetman valgte millionerne hos nyoprykkede Reading fremfor en mindre løn i en etableret Premier League klub. Om det var en specielt klog beslutning med henblik på Readings nuværende placering, er en anden historie! Sidste sæsons topscorer Dempsey valgte ligeledes at forlade skuden i et kontroversielt skifte til Tottenham, mens også den store kreatør og en af Premier Leagues helt store midtbaneprofiler Mousa Dembélé valgte samme destination. Derfor var den tidligere fortvivlelse ændret til ren panik kort før transfervinduets afslutning.

Men bare to måneder senere er panikken svær at spore.

“Harlem Globetrotters”

Fulham er efter 9. spillerunde det tredjemest scorende hold i Premier League, hvilket ikke selv den mest optimistiske fan kunne have forudset i juni måned. Med verdensstjernen Dimitar Berbatov i front er Fulham som forvandlet i den tidligere så tandløse offensiv. Tilsvarende har kroatiske Mladen Petrić fået en glimrende sæsonstart, hvis man ser bort fra et par ærgerlige skader, mens det rutinerede trekløver Damien Duff, Chris Baird og Steve Sidwell også har bidraget til klubbens imponerende målstime. Til det regnestykke lægges etablerede Premier League spillere som Hugo Rodallega og Kieran Richardson samt elegante Bryan Ruiz, svenske Alexander Kačaniklić, eksplosive Ashkan Dejagah og hurtigløberen Kerim Frei. Sidstnævnte er endda blevet udlejet til Cardiff grundet den hårde konkurrence om de forreste pladser, hvilket siger lidt om den kvalitet, træner Martin Jol har til rådighed (ikke mindst takket være Jol selv).

Da Fulham den 27. oktober besøgte Reading og sendte tre mål forbi værternes målmand, sammenlignede Reading-manager Brian McDermott gæsternes offensiv med fodboldens svar på Harlem Globetrotters! “Det var lidt af en overdrivelse”, tænker du nok, men faktum er, at de mange mål er kommet ved seværdigt og underholdende fodbold. Fulham har også forsøgt at spille fodbold de seneste sæsoner, men klubben har udviklet sig fra et direkte og solidt spillende hold under Roy Hodgson til et sprudlende mandskab med et væld af offensive facetter under Jol. Hvad klubben yderligere kunne have præsteret med Dempsey og Dembélé på holdet, kan man kun gisne om! Men selvom offensiven ser stærkere ud end nogensinde før, er det solide prædikat fra Hodgson-dagene til gengæld begyndt at smuldre.

Er tiden ved at løbe ud for Hangeland?

Sejlende defensiv

I forsvarskæden har Brede Hangeland og Aaron Hughes i flere sæsoner været blandt ligaens mest stabile makkerpar. Deres rutine og ro har gjort dem til fanfavoritter og har været medvirkende til flere triumfer inden for kridtstregerne. Desværre er Hangeland efterhånden blevet 31, mens Hughes hastigt nærmer sig de 33. Det er måske derfor ikke overraskende, at de i denne sæson har vist sig alt andet end imponerende. Især Hangeland har vist sig som et svagt punkt, og den store nordmand virker helt ved siden af sig selv. Det har kostet i det defensive, hvor Fulham ville være helt med fremme i front, hvis ikke de havde sat point over styr i kampene mod Reading, Southampton og City. Især de to førstnævnte var regulære defensive fadæser, hvor modstanderne udnyttede forsvarskiks til at udligne i overtiden af kampene (henholdsvis 3-3 og 2-2). Også venstrebacken John Arne Riise har til tider lignet en dilettant i sit forsvarsspil, men den tidligere Liverpool-spiller har modsat Hangeland også set stærk ud i flere af kampene.

På bænken sidder schweiziske Philippe Senderos og tripper, efter den solide forsvarskolos har været ude med skader i den indledende fase af sæsonen. Senderos har tidligere sat et markant aftryk på defensiven, men desværre er hyppige koncentrationssvigt også en del af den schweiziske landsholdsspillers CV. På trods af dette ser jeg ham som en kommende afløser i midterforsvaret. Om det bliver for Hangeland eller Hughes, skal forblive usagt – men faktum er, at førstnævntes kontraktforhandlinger (foreløbig) er brudt sammen, og derfor ligner det en potentiel exit til næste sommer, hvor den nuværende aftale udløber. Det sætter Fulham lidt i bekneb, da de udover Senderos ikke har oplagte afløsere længere nede i hierarkiet. Ungdomsfronten er totalt domineret af offensive talenter, så derfor vil jeg ikke blive overrasket, hvis Jol kigger mod udlandet i jagten på en ny yngre Brede Hangeland.

Dødbringende offensiv og flagrende defensiv – det er i den grad den omvendte verden på Craven Cottage.

Reklamer

Sæsonoptakt 2012/13

Premier League sæsonen 2012/13 er teknisk set begyndt (minus teknisk set), men transfervinduet er “lige” lukket ned, så jeg føler, dette er tidspunktet til at offentliggøre min optakt til verdens bedste liga.

Jeg vil i denne roman af en artikel prøve at give et nuanceret, men til tider forudindtaget(!), blik på den kommende sæson, truppernes styrke samt forudsigelser omkring klubbernes endelige placering.

Optakten har været 90 % færdig de seneste tre uger, men da jeg har haft travlt med en håbløs jobjagt, er det først lykkes mig at få rettet og modificeret de afsluttende detaljer inden for de sidste par døgn.

Med en mindre pause i Premier League-programmet kan jeg lige presse artiklen ind i blog-arkivet!

Mine forudsigelser for sæsonen ser således ud:

1. City
2. United
3. Chelsea
4. Arsenal
5. Tottenham
6. Newcastle
7. Everton
8. Liverpool
9. Swansea
10. Sunderland
11. Fuham
12. WBA
13. West Ham
14. QPR
15. Villa
16. Wigan
17. Southampton
18. Stoke
19. Reading
20. Norwich

Optakten kan du finde i nedenstående.

Forklaring af nøglebegreber:
Karakter for køb og salg denne sommer = Efter den gamle 13-skala
Man To Watch = Den spiller, som kan skabe det ekstraordinære.
Nøglespiller = Nøglespilleren!
Overrated = Den spiller, som får for meget opmærksomhed i forhold til kvaliteter.
Underrated = Den spiller, som ikke får den opmærksomhed, han fortjener.
Young Gun = Det unge lovende talent.
Unsung Hero = Den spiller, der går forrest.
Forgotten Man = Den spiller, som sjældent bliver hevet frem i PL’s dagslys.
Useless = Den spiller, som ikke hører hjemme i PL.
Sidste Sæsons Skuffelse = Den spiller, som skuffede forfatteren mest.
Sidste Sæsons Overraskelse = Den spiller, som overraskede forfatteren mest.
Bedste Køb = Ud fra om købet var logisk, kvalitet af spilleren samt pris.
Bedste Salg = Ud fra om salget var logisk, spillerens kvalitet samt pris.
IOP = Ikke offentliggjort pris
Formodet startopstilling = Formodede startopstillinger går ud fra, at alle spillere er skades- og sygdomsfrie

1. Manchester City (Afvigelse: Ingen)
Træner: Roberto Mancini (ITA)
Hjemmebane: City of Manchester Stadium (Kapacitet: 47,726)
Sidste sæsons placering: 1
Karakter for køb og salg denne sommer: 7

Ind: Jack Rodwell (ENG – Everton – £15 mio.), Richard Wright (ENG – Preston – Gratis), Javi Garcia (SPA – Benfica – IOP), Maicon (BRA – Inter – IOP), Scott Sinclair (ENG – Swansea – IOP), Matija Nastasic (SER – Fiorentina – IOP)

Ud: Nigel de Jong (HOL – Milan – IOP), Adam Johnson (ENG – Sunderland – IOP), Stefan Savic (MTG – Fiorentina – IOP), Gai Assulin (ISR – Racing Santander – Gratis), Emmanuel Adebayor (TOG – Tottenham – IOP), Dedryck Boyata (BEL – Twente – Lån), Roque Santa Cruz (PAR – Malaga – Lån), Mohammed Abu (GHA – Rayo – Lån), Sean Tse (IRL – Oldham – Gratis), Owen Hargreaves (ENG – Ingen klub), Joan Angel Roman (SPA – Barcelona – IOP), David Pizarro (CHI – Roma – Retur fra lån), Greg Cunningham (IRL – Bristol City – IOP), Wayne Bridge (ENG – Brighton – Lån), Vladimir Weiss (SLK – Pescara – IOP), Ahmad Benali (ENG – Brescia – Gratis), Gunnar Nielsen (FÆR – Ingen klub), Stuart Taylor (ENG – Reading – Gratis), Omar Elabdellaoui (NOR – Feyenoord – Lån), Andrea Mancini (ITA – Ingen klub)

Hvorfor dog handle ind, når man har ligaens stærkeste trup? Det spørgsmål stillede Roberto Mancini sikkert sig selv for et par måneder siden, men ikke desto mindre blev det til købene af Gareth Bales favoritmodstander Maicon, den spanske defensiv-spiller Javi Garcia samt de to unge briter wingen Scott Sinclair og skadesplagede Jack Rodwell, som sandsynligvis kun er erhvervet pga. Premier League-reglen omkring et bestemt antal hjemlige spillere i truppen. Så hvis City-fansene regnede med, at Manchester-klubben skulle ud og købe verdensherredømmet, så er de blevet slemt skuffede. Javi Garcia og Rodwell skal kæmpe indbyrdes om pladsen ved siden af the almighty Yaya Toure, mens Mancini-favoritten Gareth Barry måske er ved at miste fodfæstet i den stenrige klub.

Der er næsten ingen grund til at gennemgå Citys mandskab yderligere, da deres trup næsten er identisk fra sidste år, hvis man ser bort fra Nigel de Jong, Adam Johnson og Stefan Savic. Med mindst to klassespillere på hver eneste position, har Mancini et kolossalt luksus-problem, som ingen anden manager i Premier League kan matche. De eneste hovedpiner, italieneren kommer til at slås med, er mandskabsbehandling, og hvilken farve sokker han skal have på til kampdage.

Defensivt ser jeg en klar fordel for City i forhold til United, mens begge mandskaber er relativt ligestillede på resten af banen med en lille fordel til City på midtbanen og til United i offensiven. Jeg anser stadig City som favorit til mesterskabet især pga. den stærke defensiv og en potentiel topscorer i Agüero, men Uniteds van Persie-køb giver dem alligevel en chance for at tage titlen i en seværdig målfest, der ikke er set magen til siden Yorke/Cole dagene.

Formodet Startopstilling

GK – Joe Hart
LB – Aleksandar Kolarov / Gaël Clichy
RB – Pablo Zabaleta / Micah Richards
CD – Joleon Lescott
CD – Vincent Kompany
RM – Samir Nasri
LM – David Silva
CM – Gareth Barry / Javi Garcia / Jack Rodwell
CM – Yaya Toure
ST – Carlos Tevez / Mario Balotelli
ST – Sergio Agüero

Man To Watch: Sergio Agüero
Nøglespiller: Vincent Kompany (jernhårdt belgisk stål)
Overrated: James Milner (se mig mor, jeg dribler energisk rundt i ring)
Underrated: David Silva
Young Gun: Matija Nastasic
Unsung Hero: Pablo Zabaleta
Forgotten Man: Michael Johnson
Useless: Costel Pantilimon
Sidste Sæsons Skuffelse: Samir Nasri
Sidste Sæsons Overraskelse: Joleon Lescott (Man with weird face conquers all)
Bedste Køb: Scott Sinclair
Bedste Salg: Adam Johnson (Den talentfulde englænder var ikke tilfreds med bænkevarmer rollen)

2. Manchester United (Afvigelse: 2-3)
Træner: Alex Ferguson (SKO)
Hjemmebane: Old Trafford (Kapacitet: 76,212)
Sidste sæsons placering: 2
Karakter for køb og salg denne sommer: 10

Ind: Robin van Persie (HOL – Arsenal – £24 mio.), Shinji Kagawa (JAP – Dortmund – £12 stigende til £17 mio.), Alexander Buttner (HOL – Vitesse – £3,9 mio.), Nick Powell (ENG – Crewe – £3,75 mio.), Angelo Henriquez (CHI – Universidad de Chile – IOP)

Ud: Dimitar Berbatov (BUL – Fulham – £4 mio.), Park Ji-Sung (SYK – QPR – £2 mio.), Zeki Fryers (ENG – Standard Liege – IOP), Michael Owen (ENG – Stoke – Gratis), Richie De Laet (BEL – Leicester – IOP), Matt James (ENG – Leicester – IOP), Paul Pogba (FRA – Juventus – Gratis), Oliver Norwood (ENG – Huddersfield – IOP), Fabio (BRA – QPR – Lån), Sean McGinty (IRL – Oxford – Lån), Tomasz Kuszczak (POL – Brighton – Gratis), Ben Amos (ENG – Hull – Lån), Reece Brown (ENG – Coventry – Lån), John Cofie (ENG – Sheffield Utd – Lån)

Hvor står United henne i denne sæson? United har ligget forholdsvis stille, hvis man ser bort fra købene af Arsenals Robin van Persie og japanske Shinji Kagawa, som mange fodboldfanatikere inklusive undertegnede ser frem til at følge i Premier League. Så det har været en stille sommer for Alex Ferguson, der roligt og planmæssigt har kunnet forberede sig til sæsonstarten her midt i august.

Ingen ændringer giver sandsynligvis United den fornødne ro til endnu engang at kæmpe om mesterskabet, på trods af de på papiret er en del svagere besat på de forskellige positioner i forhold til lokalrivalerne fra City. Med Kagawas ankomst må man formode, at Paul Scholes ryger på bænken på trods af en fin optaktsfase, men det bliver svært for Sir Alex at ignorere førstnævnte til startelleveren. Generelt er startopstillingen forholdsvis nem at forudse (på papiret), hvor venstre midtbane ser mest usikker ud med den Oscar-nominerede Ashley Young og humørspilleren Nani i kamp om pladsen. Den fremragende Luis Valencia burde være selvskreven til højrekanten, mens John Obi Mikel-klonen Michael Carrick glider ind på den defensive midtbane bag Kagawa. Den ellers glimrende Tom Cleverley og den atypiske brasilianer Anderson er derfor i vildrede før sæsonen, da de virker til at være længere nede i hierarkiet. 70-årige Ryan Giggs vil sandsynligvis også kæmpe en indædt kamp for at få sine obligatoriske tyve kampe i løbet af sæsonen.

I forsvaret har Ferguson større vanskeligheder. Hvis Nemanja Vidic kan holde sig skadesfri, vil det stadig være med Roy Hodgsons gode ven Rio Ferdinand ved sin side, mens den svingende Rafael starter ud i højre side med den formsvage Patrice Evra i venstre. Den tidligere Fulham-spiller Chris Smalling er også i spil i højre side, men den store forsvarsspiller indleder sæsonen på sidelinjen med en fodskade. Også unge Phil Jones er kandidat til både højre side og centralt, men efter en svær første sæson i United er han blevet overhalet af sine indbyrdes rivaler. Nordirske Jonny Evans fik lidt af et gennembrud i den seneste sæson, og Ferguson har endda gået så vidt at kalde ham en af Premier Leagues bedste forsvarsspillere (Her indsætter jeg en hvid linje, da jeg ligger på gulvet og skraldgriner). Forsvaret ligner stadig United akilleshæl på trods af Evans’ eftersigende sublime kvaliteter, da både Vidic og Ferdinand har kæmpet med adskillige skader de seneste sæsoner, hvilket har sat sine spor i de aldrende ben. Jeg er personligt heller ikke overbevist af David Butterfingers i Uniteds mål, da spanieren stadig har store vanskeligheder i det fysiske magtspil ved dødboldssituationer. Mark my words: Han vil igen koste United skæbnesvangre point i denne sæson.

Offensivt ser United monster-skræmmende ud med firekløveret Wayne Rooney, Danny Welbeck, Javier Hernandez og Robin van Persie. Mon Welbeck vil være tilfreds med at afgive sin faste plads til sidstnævnte, når han nu er blevet en fast bestanddel af landsholdet? Jeg tvivler og forudser et skifte næste sommer. Men van Persie/Rooney konstellationen kan uden tøven betegnes som en af verdens farligste frontduoer!

United ligner det stærkeste hold i Premier League efter City, men jeg tager chancen og proklamerer, at de ikke formår at overhale deres naboer i den interne magtkamp; især med henblik på de evigt skadesplagede Ferdinand og Vidic kontra den suveræne stopperduo Kompany og Lescott.

Formodet Startopstilling

GK – David De Gea
LB – Patrice Evra
RB – Rafael / Chris Smalling
CD – Rio Ferdinand
CD – Nemanja Vidic
LW – Ashley Young / Nani
RW – Luis Valencia
CM – Shinji Kagawa
CM – Michael Carrick
ST – Robin van Persie
ST – Wayne Rooney

Man To Watch: Shinji Kagawa
Nøglespiller: Nemanja Vidic
Overrated: Michael Carrick
Underrated: Tom Cleverley (den nye Paul Scholes med tilsat tackle-evne og salt)
Young Gun: Chris Smalling
Unsung Hero: Darren Fletcher
Forgotten Man: Bébé (Ferguson begår også fejl)
Useless: Anderson
Sidste Sæsons Skuffelse: Anderson
Sidste Sæsons Overraskelse: Jonny Evans
Bedste Køb: Shinji Kagawa (Yderst interessant japaner, der var en fryd at følge for Dortmund)
Bedste Salg: Park Ji-Sung

3. Chelsea (Afvigelse: 2-4)
Træner: Roberto Di Matteo (ITA)
Hjemmebane: Stamford Bridge (Kapacitet: 42,055)
Sidste sæsons placering: 6
Karakter for køb og salg denne sommer (efter 13- skalaen): 9,5

Ind: Oscar (BRA – Internacional – £25 mio.), Marko Marin (TYS – Werder Bremen – £6 mio.), Edin Hazard (BEL – Lille – £40 mio.), Victor Moses (ENG – Wigan – £7 mio.), Cesar Azpilicueta (SPA – Marseille – £7 mio.), Josh McEachran (ENG – Swansea – Retur fra lån), Thorgan Hazard (BEL – Lens – IOP)

Ud: Didier Drogba (IVO – Shanghai Shenhua – Gratis), Raul Meireles (POR – Fenerbache – IOP), Michael Essien (GHA – Real Madrid – Lån), Yossi Benayoun (ISR – West Ham – Lån), Romelu Lukaku (BEL – West Bromwich – Lån), José Bosingwa (POR – QPR – Gratis), Salomon Kalou (IVO – Lille – Gratis), Matej Delac (KRO – Budejovice – Lån), Tomas Kalas (TJE – Vitesse – Lån), Josh McEachran (ENG – Middlesbrough – Lån), Archange Nkumu (ENG – Yeovil – Lån), Nathaniel Chalobah (ENG – Watford – Lån), Gael Kakuta (FRA – Vitesse – Lån), Patrick van Aanholt (HOL – Vitesse – Lån), Amin Affane (SVE – Roda – Lån), Rohan Ince (ENG – Yeovil – Lån), Ulises Davila (MEX – Sabadell – Lån), Kevin De Bruyne (BEL – Werder Bremen – Lån), Sam Hutchinson (ENG – Not Forest – Lån)

Chelsea har religiøst kørt en 4-3-3 formation siden Mourinho-tiden, men med en hær af midtbanespillere kan det faktum blive ændret i denne sæson. Det ville i høj grad undre mig, hvis nyindkøbene Oscar og i særdeleshed Edin Hazard er købt ind som permanente bænkevarmere, men især i brasilianerens tilfælde kan der i startfasen blive tale om en tilvænningsperiode. I Community Shield stillede Di Matteo i en formation med Juan Mata liggende bag målfattige Fernando Torres, Hazard på venstrekanten, Ramires i en uvant højre side! og Frank Lampard/John Obi Mikel på den centrale midtbane. Både de nye ansigter Marko Marin, Victor Moses og Cesar Azpilicueta samt Gary Cahill, Daniel Sturridge og Oriol Romeu er også i spil til startelleveren, så rotationsprincippet kan tænkes at blive et ofte benyttet værktøj på Stamford Bridge i løbet af sæsonen.

Med de nye indkøb kan Sorteper dog ryge videre til talentfulde Sturridge, mens også den stagnerende Florent Malouda ligner et overstået kapitel i London-klubbens startellever. Moses og Marin ligner heller ikke åbenlyse førstevalg, og især sidstnævnte er sandsynligvis i fare for at forsvinde i 2013. I front er Sturridge og Moses også i spil, men pga et oppustet prisskilt holder Chelsea fortsat fast i Fernando Torres, som godt nok blev EM-topscorer på en billig baggrund, men som efter min mening stadig er en skygge af sit tidligere farlige jeg. Personlighedsspaltning længe leve. Faktisk er Chelsea forholdsvis tyndt besat i front, hvor Romelu Lukaku og Didier Drogba er sendt videre i systemet, og derfor er der et endnu større pres på den målfattige Torres, som til sit forsvar kom godt fra start med en scoring i Community Shield-nederlaget til City. Det kan være, at spanieren uden Drogbas tilstedeværelse får gang i målscoringen.

I defensiven indtager det altid underholdende og nonchalante headcase David Luiz pladsen ved siden af Marvel-superhelten Captain Racism (aka John Terry) med en stærk back-up i uheldige Gary Cahill. Branislav Ivanovic og Ashley Cole indtager umiddelbart back-pladserne, men det engelske stortalent Ryan Bertrand kan skimte et gennembrud i tilfælde af førstevalget Cole bliver skadet. I Ivanovics højre side har Chelsea sagt farvel til Jose “Unibrow” Bosingwa og hentet spanske Cesar Azpilicueta, som muligvis er udset som førstevalg efter lidt tilvænning. Ivanovic kan derfor rykkes ind centralt, hvor han tidligere har hærget. Gumpetunge Ivanovic leverede en fænomenal start på sæsonen, hvor han med en af sine klodsede trademark-tacklinger pådrog sig en udvisning i Community Shield.

Kan succesfulde Roberto Di Matteo fortsætte sin stime af gode resultater i den kommende sæson? Det virker ikke urealistisk, men i så fald skal Fernando Torres til at vågne op i front.

Formodet Startopstilling

GK – Petr Cech
LB – Ashley Cole
RB – Branislav Ivanovic / Cesar Azpilicueta
CD – David Luiz / Gary Cahill
CD – John Terry
CM – Ramires
CM – Frank Lampard
AMC – Oscar / Juan Mata / DMC – John Obi Mikel
RW / RST – Edin Hazard
LW / LST – Juan Mata
ST – Fernando Torres

Man To Watch: Edin Hazard / Oscar
Nøglespiller: Ramires
Overrated: John Obi Mikel
Underrated: Daniel Sturridge
Young Gun: Oriol Romeu
Unsung Hero: Ramires
Forgotten Man: Ross Turnbull
Useless: John Obi Mikel (Så spiller vi bolden til den ene side, så til den anden side og til sidst bagud, mens vi lunter rundt i midtercirklen)
Sidste Sæsons Skuffelse: Fernando Torres (Jeg var ikke mange mål fra at tangere Torres’ målantal i ligaen, og jeg er pt. på en fri transfer)
Sidste Sæsons Overraskelse: Ramires
Bedste Køb: Edin Hazard
Bedste Salg: Raul Meireles

4. Arsenal (Afvigelse: 3-5)
Træner: Arséne Wenger (FRA)
Hjemmebane: Emirates Stadium (Kapacitet: 60,355)
Sidste sæsons placering: 3
Karakter for køb og salg denne sommer: 9

Ind: Lukas Podolski (TYS – Köln – IOP), Olivier Giroud (FRA – Montpellier – IOP), Santi Cazorla (SPA – Villarreal – £16,5 mio.), Dejan Iliev (MAK – Belasica – IOP)

Ud: Robin van Persie (HOL – Man Utd – £24 mio.), Alex Song (CAM – Barcelona – £15 mio.), Nicklas Bendtner (DAN – Juventus – Lån), Chu-Young Park (SYK – Celta Vigo – Lån), Carlos Vela (MEX – Real Sociedad – IOP), Manuel Almunia (SPA – Watford – Gratis), Oguzhan Ozyakup (TYR – Besiktas – IOP), Kyle Bartley (ENG – Swansea – IOP), Henry Lansbury (ENG – Not Forest – £1 mio.), Damian Martinez (ARG – Oxford – Lån), Joel Campbell (COS – Betis – Lån), Rhys Murphy (ENG – Telstar – Gratis), Denilson (BRA – Sao Paulo – Lån), Pedro Botelho (BRA – Atletico Paranaense – IOP), Gavin Hoyte (ENG – Dag and Red – Gratis), Benik Afobe (ENG – Bolton – Lån)

En uforudsigelig sæson venter Arsenal-fansene som så ofte før. Wenger har på papiret købt udmærket ind, men tabet af van Persie til en rival kan blive en dyr affære. Derudover har franskmanden beholdt stammen på holdet, og måske kan Arsenal få det trofæ, som fansene har hungret efter siden FA Cup-medaljerne tilbage i 2005 (hvis man ser bort fra en FA Youth Cup i 2009!).

Nye folk på Emirates tæller den franske landsholdsspiller Olivier Giroud, Köln-legenden Lukas Podolski og lille Santi Cazorla. Giroud har fået et forholdsvis sent gennembrud på topplan, og tiden må vise, om han er den rette til at skyde Arsenal ind i kampen om trofæer. Podolski behøver ingen introduktion, men tyskeren har efter min uforbeholdne mening stadig ikke ramt den form, som fik Bayern München til at give ti millioner Euro for frontløberen tilbage i 2006. Vævre Cazorla ligner til gengæld en klar forbedring fra hurtigløberne Gervinho og Theo Walcott. Den teknisk stærke spanier har evnerne til at udvikle sig til en markant bedre playmaker end eksempelvis Mikel Arteta, og ifølge Steve Bould har han allerede imponeret den tekniske stab til træning.

Udover Giroud og Podolski har Wenger marokkaneren Marouane Chamakh, men han er langt nede i hierarkiet, på trods af manglen på deciderede angribere i Arsenals trup. Letvægteren Chamakh og Premier League er lige så kompatible som bacon og isvafler (sounds delicious!), så han må også indstille sig på endnu en sæson på andetholdet, da han ikke blev skudt afsted denne sommer

Jeg er lidt forundret over, at Wenger ikke har styrket defensiven, som gang på gang volder Arsenal problemer i deres jagt efter succes. Wenger har i forsvaret tidligere hentet flere deciderede fejlkøb ind i form af bl.a. André Santos og Sébastien Squillaci,  så det kan eventuelt have afskrækket ham fra at foretage yderligere investeringer nu, hvor Thomas Vermaelen endelig har holdt sig skadesfri over en længere periode. Det tyske fyrtårn uden lys i pæren Per Mertesacker skal også oppe sig efter at have kostet en håndfuld mål i sin debutsæson, men han virker til at blive foretrukket frem for ordinære Laurent Koscielny. Foran bagkæden skal der hentes en erstatning ind for Alex Song, som Barcelona i en lidt besynderligt handel har investeret 15 millioner pund i. Skadesplagede Abou Diaby skal have skudt sin karriere i gang igen, og selvom Emmanuel Frimpong er en lovende spiller, er det måske for tidligt at sætte sin lid til ghaneseren som ny profil på den defensive midtbane.

På midtbanen spekulerer Arsenal-fansene i, om Jack Wilshere nogensinde bliver spilleklar igen, mens også Tomas Rosicky slås med skader efter en udmærket EM-slutrunde for Tjekkiet. Derfor kan både Aaron Ramsey, førnævnte Diaby og outcast Andrei Arshavin skiftevis få spilletid i starten af sæsonen ved siden af spanske Mikel Arteta.

Selvom Wenger har veget fra sin sædvanlige transferpolitik med køb af etablerede spillere, ligner Arsenal ikke en klub, der kommer i nærheden af mesterskabet. En gentagelse af sidste sæsons 3. plads er ikke umulig for Wenger, men kampen med Chelsea bliver en drabelig duel i løbet af de næste ti måneder. Og jeg skal ikke afvise, at Tottenham, Everton og Newcastle kan blande sig i festen.

Formodet Startopstilling

GK – Wojciech Szczęsny
LB – Kieran Gibbs
RB – Bacary Sagna
CD – Thomas Vermaelen
CD – Per Mertesacker
DMC – Abou Diaby
CM – Mikel Arteta
CM – Jack Wilshere
LW / LST- Lukas Podolski
RW / RST – Santi Cazorla
ST – Olivier Giroud / Lukas Podolski

Man To Watch: Santi Cazorla
Nøglespiller: Thomas Vermaelen
Overrated: Gervinho (Hovedløse driblinger en masse og intet slutprodukt)
Underrated: Tomáš Rosický
Young Gun: Alex Oxlade-Chamberlain
Unsung Hero: Tomáš Rosický
Forgotten Man: Sébastien Squillaci
Useless: Marouane Chamakh
Sidste Sæsons Skuffelse: André Santos
Sidste Sæsons Overraskelse: Alex Oxlade-Chamberlain (Tidligt gennembrud for den gennembrudsstærke brite)
Bedste Køb: Santi Cazorla
Bedste Salg: Alex Song (Virker til Arsenal-fansene er tilfredse med prisen på Song)

5. Tottenham (Afvigelse: 4-6)
Træner: André Villas-Boas (POR) (NY)
Hjemmebane: White Hart Lane (Kapacitet: 36,310)
Sidste sæsons placering: 4
Karakter for køb og salg denne sommer: 11

Ind: Mousa Dembélé (BEL – Fulham – IOP), Clint Dempsey (USA – Fulham – IOP), Gylfi Sigurdsson (ISL – Hoffenheim – IOP), Hugo Lloris (FRA – Lyon – IOP), Jan Vertonghen (BEL – Ajax – IOP), Emmanuel Adebayor (TOG – Man City – IOP),

Ud: Luka Modric (KRO – Real Madrid – £33 mio.), Niko Kranjcar (KRO – Dynamo Kiev – £2 mio.), Rafael van der Vaart (HOL – Hamburger SV – IOP), Steven Pienaar (RSA – Everton – £4,5 mio.), Gio dos Santos (MEX – Mallorca – IOP), Louis Saha (FRA – Sunderland – Gratis),  Sebastien Bassong (CAM – Norwich – IOP), Danny Rose (ENG – Sunderland – Lån), Harry Kane (ENG – Norwich – Lån), Ledley King (ENG – Pension), Ryan Nelsen (NZE – QPR – Gratis), Vedran Corluka (KRO – Lokomotiv Moskva – IOP), Ben Alnwick (ENG – Barnsley – Gratis), Bongani Khumalo (RSA – PAOK – Lån), Massimo Luongo (AUS – Ipswich – Lån), Oscar Jansson (SVE – Shamrock Rovers – Gratis), David Button (ENG – Charlton – £600.000), Kudus Oyenuga (ENG – Ingen klub), John Bostock (ENG – Swindon – Lån)

Chelsea-floppet André Villas-Boas er nu havnet hos London-rivalerne fra Spurs, og han har haft den helt store tegnebog fremme sommeren over. Fulham har bl.a. haft Spurs til bords to gange i løbet af august måned, da The Cottagers‘ store profiler fra seneste sæson, Clint Dempsey og Mousa Dembélé, er havnet i det nordlige London. Især sidstnævnte er der store forventninger til, da han anses som en af fremtidens store midtbaneprofiler i Premier League (hvis han da ikke allerede er det). Derudover har Villas-Boas hentet markante profiler i Gylfi Sigurdsson, Hugo Lloris, Jan Vertonghen og sidste sæsons succesfulde lejesvend Emmanuel Adebayor.

For mig har Tottenham klaret sig bedst hen over sommeren af alle Premier Leagues hold, hvor de har hentet folk til hver eneste kæde. Dembélé er for mig som Fulham-fan en klar forbedring fra Luka Modric. Sidstnævnte er en fremragende fodboldspiller, men Dembélé er ikke mindre end fantastisk. Begge spillere er forholdsvis ufarlige foran mål, pasningssikre og har et glimrende overblik, men belgierens driblekvaliteter er sin kroatiske forgænger overlegne. Tabet af Rafael van der Vaart er til at overkomme, da hollænderens karriere er på tilbagetog, mens flere tidligere stamspillere også er sendt videre i deres karriere. Med Fulham-øjne bliver det trods den bitre afsked også interessant, om Dempsey kan bide sig fast i startopstillingen på bekostning af lynhurtige Aaron Lennon.

Hvis Villas-Boas kan få sit fejlslagne spilkoncept fra Chelsea-tiden til at fungere hos Spurs, ser jeg store fremtidsperspektiver i Tottenhams talentfulde trup. Jeg anser klubben for at være en dark horse til tredjepladsen på papiret, men en regulær flopsæson plus trænerfyring er også en reel mulighed. Meget afhænger af, om den portugisiske træner kan få sin tvivlsomme mandskabsbehandling til at fungere.

Formodet Startopstilling

GK – Hugo Lloris
LB – Benoit Assou-Ekotto
RB – Kyle Walker
CD – Jan Vertonghen
CD – William Gallas
RW – Aaron Lennon / Clint Dempsey
LW – Gareth Bale
DMC – Scott Parker
CM – Mousa Dembélé
AMC – Gylfi Sigurdsson
ST – Emmanuel Adebayor

Man To Watch: Gylfi Sigurdsson
Nøglespiller: Scott Parker
Overrated: Kyle Walker
Underrated: Michael Dawson
Young Gun: Cristian Ceballos
Unsung Hero: Michael Dawson (Defensiv inspirator)
Forgotten Man: Iago
Useless: Jermaine Jenas
Sidste Sæsons Skuffelse: Steven Pienaar
Sidste Sæsons Overraskelse: Jack Livermore
Bedste Køb: Gylfi Sigurdsson (Spurs snuppede islændingen for næsen af Liverpool og Swansea)
Bedste Salg: Vedran Corluka (Lokomotiv Moskva betalte overpris for kroaten, der ofte lignede en hovedløs kylling i forsvaret)

6. Newcastle (Afvigelse: 5-7)
Træner: Alan Pardew (ENG)
Hjemmebane:  St. James Park (Kapacitet: 52,387)
Sidste sæsons placering: 5
Karakter for køb og salg denne sommer: 8

Ind: Romain Amalfitano (FRA – Reims – Gratis), Gael Bigirimana (CON – Coventry – IOP), Curtis Good (AUS – Melbourne Heart – IOP), Vurnon Anita (HOL – Ajax – £6 mio.)

Ud: Danny Guthrie (ENG – Reading – Gratis), Leon Best (ENG – Blackburn – IOP), Fraser Forster (ENG – Celtic – IOP),  Peter Løvenkrands (DAN – Birmingham – Gratis), Alan Smith (ENG – MK Dons – Gratis), Sammy Adjei (GHA – Ingen klub), Phil Airey (ENG – Ingen klub), Jeff Henderson (ENG – Sligo Rovers – Gratis), Tamas Kadar (UNG – Roda – Gratis), Ryan Donaldson (ENG – Gateshead – Gratis), Paul Dummett (ENG – St. Mirren

Newcastle har haft en upåklagelig sommer, hvor det er lykkedes at holde på profilerne samt få afhændet dødvægt som Peter Løvenkrands, Leon Best og Alan Smith. Holdet er endvidere forstærket ved talentfulde Gael Bigirimana, franske Romain Amalfitano og Ajax-spilleren Vurnon Anita.

Det vigtigste for Toon har været at holde på en række markante profiler. Især skarpretteren Papiss Cissé, den franske terrier Yohan Cabaye, kaptajn Fabricio Coloccini og ikke mindst St. James’ hårde hund Cheick Tiote er vitale for Newcastles udvikling i denne sæson.

Det bliver desuden interessant at se, om Demba Ba kommer tilbage på sporet efter sin måltørke i foråret. Heldigvis for Newcastle tog enmandshæren Cissé over, og han kan blive en af sæsonens helt store profiler med sit dødelige målinstinkt.

På midtbanen er Tiote eftertragtet af større klubber efter et par eminente år i Premier League, men Alan Pardew håber naturligvis at holde på ham indtil næste sommer. Elegantieren Hatem Ben Arfa er også tilbage i topform efter et bodyslam fra Citys Nigel de Jong, som kostede et brækket ben for et par sæsoner siden. Den franske enfant terrible er Newcastles kreative midtpunkt, men problemer uden for banen har tidligere forfulgt teknikeren i karrieren. Så længe franskmanden får spilletid, burde han dog ikke volde Pardew problemer.

Det svageste punkt hos Newcastle er højreback-pladsen, hvor man har måttet benytte Danny Simpson de seneste sæsoner. Simpson burde ryge på bænken, når Vurnon Anita har tilspillet sig en plads i venstre side. Det vil sandsynligvis betyde, at Davide Santon rykker over i højre side, hvor han i sin tid også fik sit gennembrud. I det centrale forsvar vender kontroversielle Steven Taylor tilbage efter et rædselsår på sidelinjen, og han er et skridt frem fra James Perch og Mike Williamson, uden at forklejne de to sidstnævnte. Perch startede sin Newcastle-karriere ud med at ligne en sardin i et hajfarvand, men han har udviklet sig til en kompetent back-up ikke ulig Chris Bairds historie i Fulham.

At Pardew har formået at holde på stammen i truppen og endda forstærket holdet med et par kvalitets-spillere, lover godt for stoltheden fra det nordøstlige England. Newcastle er et cheeky bud på en fjerdeplads, men må i denne optakt nøjes med pladsen under Champions League.

Formodet Startopstilling

GK – Tim Krul
LB – Davide Santon / Vurnon Anita
RB – Danny Simpson / Ryan Taylor
CD – Steven Taylor
CD – Fabricio Coloccini
RM – Jonás Gutiérrez
LM – Hatem Ben Arfa
CM – Yohan Cabaye
CM – Cheick Tiote
ST – Papiss Cissé
ST – Demba Ba

Man To Watch: Papiss Cissé
Nøglespiller: Fabricio Coloccini / Cheick Tiote
Overrated: Shola Ameobi
Underrated: Cheick Tiote
Young Gun: Davide Santon
Unsung Hero: Yohan Cabaye
Forgotten Man: Xisco (Forgotten since 2008)
Useless: Xisco
Sidste Sæsons Skuffelse: Dan Gosling
Sidste Sæsons Overraskelse: Papis Cissé (All hail the most deadly striker in the Premiership)
Bedste Køb: Gael Bigirimana (Kunne blive en fremtidig profil for Newcastle efter en lovende udvikling i Coventry)
Bedste Salg: Leon Best (Langt nede i hierarkiet og et logisk salg)

7. Everton (Afvigelse: 5-7)
Træner: David Moyes (SKO)
Hjemmebane: Goodison Park (Kapacitet: 40,157)
Sidste sæsons placering: 7
Karakter for køb og salg denne sommer: 8,5

Ind:  Steven Naismith (SKO – Rangers – Gratis), Steven Pienaar (RSA – Tottenham – £4,5 mio.), Kevin Mirallas (BEL – Olympiakos – £6 mio.), Bryan Oviedo (COS – FC København – IOP), Matthew Kennedy (SKO – Kilmarnock – Lån)

Ud: Jack Rodwell (ENG – Man City – £15 mio.), Tim Cahill (AUS – NY Red Bulls – £1 mio.), Joseph Yobo (NIG – Fenerbache – £2 mio.), James McFadden (SKO – Ingen klub), Denis Stracqualursi (ARG – Tigres – Retur fra lån), Steven Pienaar (RSA – Tottenham – Retur fra lån), Royston Drenthe (HOL – Real Madrid – Retur fra lån), James Wallace (ENG – Tranmere – IOP), Adam Davies (ENG – Ingen klub), Joao Silva (POR – Levski Sofia – Gratis), Araz Abdullayev (AZE – Neftchi – Lån), Connor Roberts (ENG – Ingen klub), Aristote Nsiala (RSA – Accrington – Gratis), Femi Orenuga (ENG – Ingen klub), Adam Forshaw (ENG – Brentford – IOP), Jose Baxter (ENG – Ingen klub), Marcus Hahnemann (USA – Ingen klub)

For et år siden var der dømt krise hos The Toffees efter endnu en sommer med minimale investeringer og salg uden mening. Men i dag ser det billede anderledes ud. Siden den fortabte sommer har klubben hentet en af ligaens skarpeste angribere i Nikica Jelavic og den måske mest undervurderede playmaker i form af Steven Pienaar. Derudover ser forsvaret stadig solidt ud med de samme spillere, som varetog opgaven i sidste sæson. Eneste tvivl op til sæsonstarten var Leighton Baines, som ifølge de altid hæderlige tabloid-medier var eftertragtet i United, men den angrebsivrige back forblev på Goodison Park.

På midtbanen er ligaens hårde (men tilregnelige) hund Marouane Fellaini stadig at finde med Darren “Sikker som en Volvo” Gibson ved sin side. Jack Rodwell er rykket til City, men det betyder ikke så meget for Everton på kort sigt, da den talentfulde defensive midtbanespiller har brugt mere tid på sidelinjen end på banen i de seneste to sæsoner. Gamle Phil Neville er stadig en habil spiller, så han sidder stand-by på bænken, men vil formodentlig også få en del spilletid fra start. Publikumsfavoritten Tim Cahill er lidt overraskende blevet afskibbet til USA efter en sæson, hvor han for første gang blev bænket i lange perioder. Det ventes, at Rangers-spilleren Steven Naismith snupper Cahills rolle på sigt, men skotten kan også rykke ud på kanten og bytte plads med enten tilbagevendte Steven Pienaar eller belgieren Kevin Mirallas. Med Naismith og Mirallas’ ankomst må Leon Osman nøjes med at udgøre en mere end kapabel back-up.

Everton har leveret kontinuerlige top ti placeringer i de seneste mange sæsoner (eller mere præcist 7. pladser), hvilket er en cadeau til manager David Moyes, og i den overskuelige fremtid ser jeg ingen ændringer, medmindre skaderne hagler ned over Goodison Park.

Formodet Startopstilling

GK – Tim Howard
LB – Leighton Baines
RB – Tony Hibbert / John Heitinga / Phil Neville
CD – Phil Jagielka
CD – Sylvain Distin
MC / AMC – Merouane Fellaini
MC – Darren Gibson
AMR – Kevin Mirallas
AML – Steven Pienaar
AMC – Steven Naismith / MC – Phil Neville
ST – Nikica Jelavic

Man To Watch: Nikica Jelavic (Kan han fortsætte sin dødbringende form?)
Nøglespiller: Tim Howard
Overrated: Tony Hibbert
Underrated: Steven Pienaar
Young Gun: Ross Barkley
Unsung Hero: Steven Pienaar
Forgotten Man: Magaye Gueye
Useless:  Tony Hibbert
Sidste Sæsons Skuffelse: Tim Cahill
Sidste Sæsons Overraskelse: Nikica Jelavic
Bedste Køb: Steven Pienaar (Stor profil for Everton som lejesvend og et fantastisk køb af Moyes)
Bedste Salg: Joseph Yobo (Nigerianeren har nået sin udløbsdato i Premier League)

8. Liverpool (Afvigelse: 8-11)
Træner: Brendan Rodgers (NY)
Hjemmebane: Anfield Road (Kapacitet: 45,362)
Sidste sæsons placering: 8
Karakter for køb og salg denne sommer: 8

Ind: Fabio Borini (ITA – Roma – IOP), Joe Allen (WAL – Swansea – IOP), Oussama Assaidi (MAR – Heerenveen – £3 mio.), Nuri Sahin (TYR – Real Madrid – Lån), Samed Yesil (TYS – Leverkusen – IOP)

Ud: Andy Carroll (ENG – West Ham – Lån), Alberto Aquilani (ITA – Fiorentina – IOP), Charlie Adams (SKO – Stoke – IOP), Maxi Rodriguez (ARG – Newells – Gratis), Craig Bellamy (WAL – Cardiff – Gratis), Dirk Kuyt (HOL – Fenerbahce – IOP), Fabio Aurelio (BRA – Gremio – Gratis), Jay Spearing (ENG – Bolton – Lån), David Amoo (ENG – Preston – Gratis), Stephen Darby (ENG – Bradford – Gratis), Lewis Hatch (ENG – Accrington – Gratis), Nathan Eccleston (ENG – Blackpool – IOP), Henoc Mukendi (CON – Northampton – Lån)

Liverpool er en klub i en transformationsfase. Brendan Rodgers har afløst King Flop Kenny, og det varsler i teorien nye og mere seværdige tider på Anfield, hvor publikumsvenlig fodbold sidst var på besøg i 80’erne. Levnet fra Dalglish-tiden har voldt Rodgers flere hovedpiner i startfasen, da hverken Andy Carroll, Jordan Henderson eller Stewart Downing formåede at overbevise selv den mest lalleglade Liverpool-tilhænger i forrige sæson. Ingen af disse ligner oplagte førstevalg til startopstillingen på trods af en samlet indkøbsværdi på godt og vel 80 millioner pund (plus minus, men hvem tæller?).

Rodgers har lejet Carroll ud til West Ham, hvilket sagtens kan komme tilbage og bide ham i rumpetten, da Liverpools offensiv er lige så tandløs som en nordsiberisk pingvin. Henderson har stadig udviklingspotentiale (skulle man tro), men med englænderens præstationer i sidste sæson ligner han ikke en spiller, der får en lang og gloværdig karriere på Anfield. Måske Hendersons kvaliteter mere er passende til Glanford Park hos Scunthorpe i League One. Den eneste af Dalglishs glorificerede køb, som har chancen for at starte inde, er overraskende nok Stewart “0 goals and 0 assists” Downing, som kan få chancen i højre side efter boldmongolen Dirk Kuyts afsked. At han sikkert bliver sat af inden månedens udløb er en anden sag, hvilket kan give plads til marokkanske Oussama Assaidi, der er hentet ind fra hollandske Heerenveen.

De to nyindkøb Fabio Borini og Joe Allen gør krav på de resterende to midtbanepladser, efter Steven Gerrard og Lucas også er blevet plottet på holdkortet. Lucas virker for alvor til at have spillet sig varm som bølgebryder og kommet sig over at have været fansenes foretrukne prügelknabe i flere sæsoner. Var det ikke for en uheldig skade i sidste sæson, kunne brasilianeren have udgjort lyset midt i elendigheden. På midtbanen er det mest interessant at se, om Joe Cole har en rolle at spille i denne sæson. Den 30-årige englænder var i sidste sæson udlejet til franske Lille, hvor han gjorde en udmærket figur. Lilles træner Rudi Garcia ville gerne have beholdt Cole, men Rodgers insisterede på, at Cole skulle returnere til Beatles-byen. Som den vævre type Cole er, er han også en spiller, der kan passe som fod i hose i Rodgers-filosofien, og måske kan kantspilleren få et sent Liverpool-gennembrud. Også talenterne Raheem Sterling og Jonjo Sterling presser sig på efter en glimrende indsats over sommeren.

I forsvaret er mesteren i den “stilige” kunstart hoofing Jamie Carragher endelig blevet reduceret til permanent bænkevarmer, da Daniel Agger og Martin Skrtel er det foretrukne stopperpar med Glen Johnson og den ellers skuffende José Enrique på backpladserne.

Jeg forventer ikke mirakler fra Rodgers i denne sæson, da han stadig slås med Dalglish-efterveerne, og den nordirske træner får store vanskeligheder med at leve op til Liverpool-fansenes urealistiske forventninger. Klubben skal slås med Newcastle og Tottenham om 4. pladsen, og jeg spår, at “storklubben” må vige for sine rivaler grundet en ujævn trup og tilpasning af en ny spillestil. Lad jer desuden ikke overraske, hvis også rivalerne fra Everton ender foran Liverpool igen i år.

Formodet Startopstilling

GK – José Reina
LB – José Enrique
RB – Glen Johnson
CD – Daniel Agger
CD – Martin Skrtel
DMC – Lucas
CM – Joe Allen
CM – Steven Gerrard / Nuri Sahin
RW – Stewart Downing / Oussama Assaidi / Steven Gerrard
LW – Fabio Borini
ST – Luis Suarez

Man To Watch: Luis Suarez (skuespilsevner som Keanu Reeves, en mund som et KKK-medlem og en verdensklasse teknik)
Nøglespiller: Lucas
Overrated: Jordan Henderson
Underrated: Lucas
Young Gun: Raheem Sterling
Unsung Hero: Lucas (Liverpools Chris Baird)
Forgotten Man: Brad Jones
Useless: Jamie Carragher (Over the hill)
Sidste Sæsons Skuffelse: Jordan Henderson, Andy Carroll, Stewart Downing, Charlie Adam, King Kenny plus mange flere!
Sidste Sæsons Overraskelse: Lucas (brasilianerens skade blev dyr for Liverpool)
Bedste Køb: Fabio Borini
Bedste “Salg”: Kenny Dalglish (King Kenny af Økonomi for Viderekommende)

9. Swansea (Afvigelse: 8-12)
Træner: Michael Laudrup (DAN) (NY)
Hjemmebane: Liberty Stadium (Kapacitet: 20,532)
Sidste sæsons placering: 11
Karakter for køb og salg denne sommer: 9

Ind: Pablo Hernandez (SPA – Valencia – £5,5 mio.), Jose Manuel Flores (SPA – Genoa – £2 mio.), Michu (SPA – Rayo – £2 mio.), Jonathan de Guzman (HOL – Villarreal – Lån), Ki Sung-Yueng (SYK – Celtic – IOP), Itay Shechter (ISR – Kaiserslautern – Lån), Kyle Bartley (ENG – Arsenal – IOP), Dwight Tiendalli (HOL – Twente – Gratis), Jamie Proctor (ENG – Preston – IOP)

Ud: Joe Allen (WAL – Liverpool – IOP), Gylfi Sigurdsson (ISL – Hoffenheim – Retur fra lån), Scott Sinclair (ENG – Man City – IOP), José Moreira (POR – Ingen klub), Steven Caulker (ENG – Tottenham – Retur fra lån), Josh McEachran (ENG – Chelsea – Retur fra lån), Andrea Orlandi (SPA – Brighton – IOP), Scott Donnelly (ENG – Ingen klub), Fede Bessone (ARG – Swindon – Gratis), Stephen Dobbie (ENG – Brighton – IOP), Ferrie Bodde (HOL – Ingen klub), Joe Walsh (WAL – Ingen klub), Casey Thomas (WAL – Ingen klub)

For ti år siden reddede Swansea livet i liga-systemet via en sejr over Hull på sidste spilledag. Det ved Michael Laudrup sikkert ikke, og han er sandsynligvis ligeglad. I dag ligger den walisiske klub komfortabelt i Premier League efter en prangende debutsæson, hvor The Swans henrykkede alt og alle (undtagen Fulham-fans da de smækkede The Cottagers 3-0 på udebane…). Nu er det op til danske Laudrup at føre arven videre fra den tidligere manager Brendan Rodgers, som er skiftet til galehuset i Liverpool.

Til den mission har Laudrup været på fangst i det land, hvor han har oplevet sine største triumfer, nemlig Spanien. Her har han hentet målfarlige Michu og midtbanespilleren Jonathan de Guzman, mens spanske Jose Manuel Flores er kommet til fra italienske Genoa. Laudrup har desuden måttet sige farvel til to markante profiler i Joe Allen og Gylfi Sigurdsson, men Swansea-fansene har store forventninger til Michu, som leverede en fantastisk 2011/12 sæson for Rayo. Derudover kan sydkoreanske Ki Sung-yueng også blive en interessant spiller at følge, på trods af jeg har svært ved at se, hvem han skal presse ud af startopstillingen efter sit skifte fra Celtic. Sidst men ikke mindst er den spanske ekvilibrist Pablo Hernandez hentet til klubben, og også han skal kæmpe en brav kamp for at kæmpe sig ind blandt Laudrups foretrukne. Midtbanen ser derfor ret så kompetent ud trods Allen og Sigurdssons exit, så det lover godt for sæsonen. Også en af sidste sæsons helt store profiler kantspilleren Scott Sinclair, har søgt nye græsgange og er havnet i City, men derudover har klubben formået at holde fast på kapable spillere som Michel Vorm, Ashley Wiliams, Leon Britton, Nathan Dyer og Danny Graham.

Uanset tabet af markante midtbaneprofiler virker Swansea som en klub i en god balance, og jeg kan ikke se, hvorfor det ikke skulle fortsætte under sympatiske Laudrup.

Formodet Startopstilling

GK – Michel Vorm
LB – Neil Taylor
RB – Angel Rangel
CD – Jose Manuel Flores
CD – Ashley Williams
CM – Leon Britton
CM – Jonathan de Guzman / Ki Sung-yueng
AMC/ST – Michu
RW – Nathan Dyer / Pablo Hernandez
LW – Wayne Routledge
ST – Danny Graham

Man To Watch: Michu
Nøglespiller: Michel Vorm
Overrated: Alan Tate
Underrated: Leon Britton
Young Gun: Ashley Richards
Unsung Hero: Leon Britton
Forgotten Man: Mark Gower
Useless: Luke Moore
Sidste Sæsons Skuffelse(r): Josh McEachran (Too much hype maybe?)
Sidste Sæsons Overraskelse: Leon Britton, Michel Vorm, Scott Sinclair, Danny Graham m.fl.
Bedste Køb: Michu (Målfarlig offensiv-spiller, der sagtens kunne være kommet til en større klub end Swansea)
Bedste Salg: Joe Allen (Dynamisk midtbanespiller, som Swansea fik et tilbud på, de ikke kunne sige “nej” til)

10. Sunderland (Afvigelse: 8-13)
Træner: Martin O’Neill (NIR)
Hjemmebane: Stadium of Light (Kapacitet: 49,000)
Sidste sæsons placering: 13
Karakter for køb og salg denne sommer: 9

Ind: Steven Fletcher (SKO – Wolves – £12 mio.), Adam Johnson (ENG – Man City – IOP), Carlos Cuellar (SPA – Aston Villa – Gratis), Louis Saha (FRA – Tottenham – Gratis), Danny Rose (ENG – Tottenham – Lån), David Ferguson (ENG – Darlington – IOP), Wade Joyce (ENG – Bury – IOP)

Ud: Kieran Richardson (ENG – Fulham – £2 mio.), Craig Gordon (SKO – Ingen klub), Nicklas Bendtner (DAN – Arsenal  – Retur fra lån), Michael Turner (ENG – Norwich – IOP), Wayne Bridge (ENG – Man City – Retur fra lån), Sotirios Kyrgiakos (GRÆ – Wolfsburg – Retur fra lån), Cristian Riveros (PAR – Kayserispor – IOP), Ahmed Elmohamady (EGY – Hull – Lån), George McCartney (NIR – West Ham – IOP), Marcos Angeleri (ARG – Estudiantes – IOP), Asamoah Gyan (GHA – Al-Ain – IOP), Trevor Carson (ENG – Bury – IOP), Michael Liddle (IRL – Accrington – IOP), Lewis King (ENG – Ingen klub), Liam Bagnall (NIR – Ingen klub), Jordan Lavender (ENG – Ingen klub), James Brace (ENG – Ingen klub), Brett Elliott (ENG – Ingen klub), Jordan Cook (ENG – Charlton – Gratis), Oumare Tounkara (FRA – Ingen klub)

Sunderland forbliver den sovende gigant efter endnu en ganske skuffende sæson, hvor Martin O’Neill dog fik hanket lidt op i Sunderland, efter Steve Bruce langsomt var ved at køre klubben i sænk. Men hverken O’Neill eller fansene kan være tilfreds med endnu en middelmådig placering, når potentialet er til meget mere. Sunderland har til denne sæson igen flekset deres muskler med købene af Steven Fletcher og Adam Johnson, som begge er udset til bærende spillere i en svingende startellever.

Offensivt halter det for Sunderland, hvor hverken Connor Wickham, Fraizer Campbell, Ji Dong-Won eller Saha er profilerede topangribere. Købet af Fletcher for en enorm sum, giver O’Neil en af de mere undervurderede frontløbere i Premier League, og skotten udgør en markant fare i hovedspillet, hvor han i tidligere sæsoner har domineret luftrummet for Wolves. Men hvis Fletcher bliver skadet i løbet af sæsonen, vil O’Neil have et kæmpe problem.

Defensivt er Sunderland solidt kørende med tidligere reserver fra andre klubber, som har gjort det udmærket siden deres første indtræden på Stadium of Light. Med Carlos Cuellars ankomst vil bagkæden sandsynligvis bestå af Cuellar, Wes Brown, John O’Shea og den aggressive terrier Phil Bardsley på venstre back. Men som i offensiven er reserverne ikke af samme kvalitet, og det kan blive dyrt, hvis man pludselig skal hive en rusten Titus Bramble frem fra kælderen.

På midten af banen er Sunderlands klart stærkeste trumfkort med sublime Stephane Sessegnon, den målfarlige midtbanemand Craig Gardner, Joey Barton-klonen Lee Cattermole, den svenske dødboldsspecialist Sebastian Larsson og kometen James McLean. Men der skal andre boller på suppen, hvis de skal hive klubben op af det dødvande, som Sunderland befinder sig i. Bredden på truppen er O’Neils helt store hovedpine, men de kommer stadig til at kæmpe med bl.a. Fulham om midten af tabellen. Det uforløste potentiale i nordøstlige hjørne af England er blevet kronisk.

Formodet Startopstilling:

GK – Simon Mignolet
LB – Phil Bardsley
RB – Wes Brown
CD – Carlos Cuellar
CD – John O’Shea
RM – Adam Johnson
LM – James McLean
DMC – Lee Cattermole
DMC – Jack Colback
AMC – Stéphane Sessègnon
ST – Steven Fletcher

Man To Watch: James McLean
Nøglespiller: Simon Mignolet
Overrated: Lee Cattermole
Underrated: Stéphane Sessègnon (Den beninske(!) Mousa Dembélé)
Young Gun: Connor Wickham
Unsung Hero: Phil Bardsley
Forgotten Man: David Meyler
Useless: Fraizer Campbell
Sidste Sæsons Skuffelse: Connor Wickham
Sidste Sæsons Overraskelse: James McLean
Bedste Køb: Adam Johnson
Bedste Salg: Marcos Angeleri (Argentinsk landsholdsspiller da han ankom, argentisk megaflop da han pakkede sin kuffert)

11. FULHAM (Afvigelse: 8-13)
Træner: Martin Jol (HOL)
Hjemmebane: Craven Cottage (Kapacitet: 25,678)
Sidste sæsons placering: 9
Karakter for køb og salg denne sommer: 8

Ind: Dimitar Berbatov (BUL – Man Utd – £4 mio.), Hugo Rodallega (COL – Wigan – Gratis), Mladen Petric (KRO – Hamburger SV – Gratis), Kieran Richardson (ENG – Sunderland – £2 mio.), Ashkan Dejagah (IRN – Wolfsburg – IOP), Sascha Riether (TYS – Köln – Lån), George Williams (WAL – MK Dons – IOP), Jordan Evans (ENG – Wrexham IOP), Liam Donnelly (NIR – Dungannon – IOP), Dean O’Halloran (IRL – Waterford – IOP), Moussa Dembele (FRA – Paris SG – IOP)

Ud: Mousa Dembélé (BEL – Tottenham – IOP), Clint Dempsey (USA – Tottenham – IOP), Andy Johnson (ENG – QPR – Gratis), Danny Murphy (ENG – Blackburn – Gratis), Dickson Etuhu (NIG – Blackburn – IOP), Pavel Pogrebnyak (RUS – Reading – Gratis), Marcel Gecov (TJE – Gent – IOP), Orlando Sá (POR – AEL Limassol – Gratis), Bjørn Helge Riise (NOR – Lillestrøm – Gratis), Rafik Halliche (ALG – Academica – Gratis), Danny Hoesen (HOL – Ajax – IOP), Corey Gameiro (AUS – FC Eindhoven – Lån), Richard Peniket (WAL – Kidderminster – Lån), Richard Barroilhet (FRA – RKC – Gratis), Jonathan Cosgrove (NIR – Ingen klub), Jack Dean (ENG), Courtney Harris (ENG – Ingen klub), Rob Maloney (ENG – Ingen klub), Oliver Monguel (ENG – Ingen klub)

Sommeren har været en blandet fornøjelse for fans af Fulham Football Club. Flere markante personligheder har forladt Craven Cottage, og nye potentielle profiler er kommet til.

Seks forstærkninger og et antal talenter er det blevet til per 1. september. Det var dog først på deadline-dagen, at Martin Jol for alvor foldede sig ud på transfermarkedet. Indtil da havde sommeren været lige så overvældende som neongrønne uldsokker i julegave. De seks nye spillere er:

Mladen Petric, 31 år
Kroat – Offensiv midtbane/Angriber
Fra Hamburger SV (Gratis – 1-årig kontrakt)

Petric huskes bedst på Craven Cottage for et kanonmål tilbage i Europa League-eventyret i 2009/10 sæsonen, da Fulham spillede mod kroatens daværende klub Hamburger SV. Siden da har han scoret regelmæssigt for sin tyske klub, men spørgsmålet er, om han ikke er i karrierens efterår. En et-årig kontrakt giver også en idé om, at Fulham ikke er helt sikre på kroatens holdbarhedsdato. Petric har på den positive side haft en glimrende optakt, hvor han har scoret i næsten samtlige kampe, så vi krydser fingre for, at den målstime fortsætter.

Sascha Riether, 29 år
Tysker – Højreback
Fra FC Köln (1-årig lejekontrakt)

Forholdsvis ukendt højreback lejet i nedrykkede Köln, hvor han ikke var en overvældende succes. Riether er tidligere tysk mester med Wolfsburg og har opnået to landskampe for det tyske landshold. Det vidner om kvalitet, men personligt tror jeg ikke, han er et skridt frem fra solide Stephen Kelly, som havde en glimrende 2011/12 sæson.

Hugo Rodallega, 27 år
Colombianer – Angriber/Wing
Fra Wigan (Gratis – 3-årig kontrakt)

Colombianer som har været rygtet til Fulham i de seneste to sæsoner. Rodallega startede stærkt ud i sin Wigan-tid, hvor han bl.a. blev topscorer med 10 mål i 2009/10. Desværre har han været langt fra topformen i den seneste sæson, men forhåbentlig kan han få karrieren tilbage på rette køl med skiftet til Fulham.

Dimitar Berbatov, 31 år
Bulgarer – Angriber
Fra Manchester United (£4 millioner – 2-årig kontrakt)

Den bulgarske superstar Berbatov var den højst overraskende kanin, som Martin Jol hev op af hatten på deadline-dagen den 31. august. Han er måske blevet 31 år, men købet er alligevel lidt af et kup for den lille klub ved Themsens bred.

Ashkan Dejagah, 26 år
Iraner – Wing
Fra Wolfsburg (Ikke offentliggjort beløb – 3-årig kontrakt)

Det er måske de færreste, der kender til Dejagah, men han kan komme til at spille en markant rolle for Fulham med Dembélé og Dempseys exit. Kantspilleren er kendt for sine mange assists og er også relativt målfarlig.

Kieran Richardson, 27 år
Englænder – Venstre back, venstre midtbane, offensiv midtbane
Fra Sunderland (Ikke offentliggjort beløb – 3-årig kontrakt)

Richardson kan blive en vigtig breddespiller på baggrund af sin alsidighed, hvilket kan give Jol flere muligheder i tilfælde af skader i startelleveren.

Sats på ungdomsfronten
Udover de seks ovenstående har klubbens hårdtsatsende akademi hentet fem unge talenter i skikkelse af George Williams (MK Dons), Jordan Evans (Wrexham), Liam Donnelly (Dungannon), Dean O’Halloran (Waterford) og den franske U16-landsholdsspiller Moussa Dembele version 2.0 (PSG), som pudsigt nok er næsten identisk navnebror med den tidligere belgiske Fulham-spiller! Samtidig er akademiet blevet kåret til et såkaldt “Category One Academy” af organisationen bag Premier League, hvilket giver klubben flere fordele i rekrutteringen af unge spillere. Bl.a. sender det et signal om, at akademiet er blandt de bedste i England både i træning og facilitets henseende.

For bare fem år siden var kontrasten til at få øje på i forhold til i dag. Dengang efterlyste fansene større fokus på talentudviklingen, og der var langt mellem talenter, som fik debut på førsteholdet. I dag er vævre Kerim Frei (18 år), den svenske kantspiller Alex Kacaniklic (20 år), schweizeren Pajtim Kasami (20 år) og kraftfulde Marcello Trotta (19 år) alle en fast del af førsteholdstruppen efter en tid under akademiets vinger. De to førstnævnte spås en stor karriere, og med uroen på førsteholdet, kan de gå hen og blive vigtige brikker i jagten på europæisk deltagelse eller kampen mod nedrykning (som Fulham-fan kan man aldrig vide sig sikker!). Udover Frei, Kacaniklic, Kasami og Trotta har defensivspilleren Alex Brister (18 år) og den lynhurtige portugiser Mesca (19 år) gjort sig positivt bemærket i optaktsfasen, så de kan eventuelt også blive en del af Martin Jols ungdomsrevolution i den kommende sæson.

Cheerio
Ud af klubben er dele af den gamle garde forsvundet; repræsenteret ved aldrende Danny Murphy, upopulære Dickson Etuhu og målfattige Andy Johnson, som er skiftet til henholdsvis Blackburn (x2) og lokalrivalerne QPR. Selvom Johnson i hver eneste kamp gav sig 100 procent, kan han sagtens erstattes, mens Murphy bliver sværere at afløse. Sidstnævnte var kaptajn i klubben, og var manden som støbte kuglerne til offensiven. Jeg kan dog sagtens se fornuften i at skifte den gamle styrmand ud og fremtidssikre holdet, men det bliver interessant at se, hvordan medspillerne reagerer spillemæssigt på kaptajnens farvel. Marginalspillere som letvægteren Orlando Sá, norske Bjørn Helge Riise og den udmærkede Marcel Gecov er alle også sendt videre i deres karriere, uden at de bliver synderligt savnet blandt fansene.

En spiller, som jeg personligt gerne ville beholde, var den store russer Pavel Pogrebnyak. “The Pog”, som han kærligt bliver kaldt, blev hentet til Fulham i foråret på en kortvarig lejekontrakt fra Stuttgart og var indledende et kæmpehit i Fulham med fem mål i sine første tre kampe. Derefter kæmpede han en del med skader, men en statistik på seks mål i 12 kampe er stadig ganske udmærket. Desværre valgte Fulham ikke at forhandle kontrakt med russeren efter den glimrende start, på trods af han var kontraktfri bare fem måneder senere. Derfor skiftede han kvit og frit til ligarivalerne fra Reading, som lagde en stor pose penge på bordet efter Fulhams indledende tøven. Jol manglede inden Pogs ankomst tyngde i angrebet, men heldigvis for Fulham var amerikanske Clint Dempsey i dødbringende form, og derfor ænsede vi ikke, at offensiven var et ømt punkt breddemæssigt. Nu vil tiden vise, om Hugo Rodallega, Mladen Petric og ikke mindst Dimitar Berbatov overtager, hvor Dempsey slap.

Med vores mange forstærkninger i front er vores store svaghed flyttet ned på midten af banen, hvor vi i teorien kun har Steve Sidwell og Mahamadou Diarra som deciderede centrale midtbanespillere. Enten vil der blive brug for et skifte i formationen eller måske vil unge Pajtim Kasami få en chance i maskinrummet. En udlejning af Kasami virker dog mere realistisk for at give den talentfulde schweizer tiltrængt spilletid, da han endnu ikke virker klar til en bærende rolle i Premier League. Men også solide Chris Baird kan komme i spil centralt, hvor han tidligere har imponeret undertegnede med et imponerende øje for spillet, mens Petric og Richardson eventuelt også kan flyttes ned grundet deres tidligere erfaringer på den offensive midtbane.

Dempsey-sagaen
Det mest frustrerende for Martin Jol og co. siden sæsonafslutningen har været sagaen omkring Dempsey. Den hårdtarbejdende amerikaner slog for alvor sit navn fast blandt de bedste i sidste sæson, hvor det blev til imponerende 17 sæsonscoringer i Premier League (alle i åbent spil!). Derfor var det ventet, at amerikaneren ville være eftertragtet i det netop overståede transfervindue.. Liverpool gjorde deres bedste for at utilpasse angriberen, hvor træner Brendan Rodgers offentligt gav udtryk for sin beundring af amerikaneren, mens LFC-ejerne fra Fenway Sports Group (FSG) offentliggjorde et fiktivt skifte for 29-årige Dempsey på deres hjemmeside midt i juli. Liverpool blev i sidste ende snydt af Tottenham, der angiveligt købte amerikaneren for £6 mio., hvilket må siges at være billigt for den mest scorende midtbanespiller i ligaen. Men efter at amerikaneren angiveligt nægtede at spille for Fulham, var der ingen fremtid for Dempsey i Fulham.

Eftertragtet Dembélé
Udover Dempsey-affæren har der også forekommet rygter omkring superteknikeren Moussa Dembélés fremtid, som blev rygtet til alverdens storklubber fra spanske Real Madrid til Alex Fergusons Manchester United. Det endte dog overraskende med, at Tottenham løb med offensiv-spilleren. Belgieren gav modsat Dempsey udtryk for, at han gerne blev hos Fulham, men med kontraktudløb næste sommer var han hele tiden i fare for at blive skudt af. Dembélé, der regnes som en af Premier Leagues bedste driblere (det siges, han kan drible sig igennem tyve mennesker i en Fiat 500), har i den forgangne sæson udviklet sig til en eminent playmaker, og tabet af ham er ikke mindre end katastrofalt for klubben. Prisen på 25-årige Dembélé er blevet gættet fra 15 til 25 millioner pund, men der spekuleres også i, at belgieren havde en frikøbsklausul i sin kontrakt. Jeg vil ønske Dembélé alt mulig held og lykke i, hvad der kun kan blive en storslået fremtid for den talentfulde belgiske landsholdsspiller.

Glæderne ved at være Fulham-fan i en adrenalinfremmende rutsjebanetur der aldrig stopper!

Formodet Startopstilling:

GK – Mark Schwarzer
LB – John Arne Riise
RB – Sascha Riether
CD – Brede Hangeland
CD – Aaron Hughes
RM – Damien Duff / Ashkan Dejagah
LM – Kieran Richardson / Alex Kacaniklic
CM – Mahamadou Diarra
CM – Steve Sidwell
AMC/ST – Bryan Ruiz / Mladen Petric
ST – Dimitar Berbatov

Man To Watch: Bryan Ruiz
Nøglespiller: Brede Hangeland
Overrated: Bryan Ruiz
Underrated: Aaron Hughes
Young Gun: Kerim Frei
Unsung Hero: Chris Baird / Simon Davies
Forgotten Man: Simon Davies
Useless: We’ve got none!
Sidste Sæsons Skuffelse: Bryan Ruiz
Sidste Sæsons Overraskelse: Stephen Kelly
Bedste Køb: Dimitar Berbatov
Bedste Salg: Dickson Etuhu (Den bomstærke nigerianer havde udspillet sin rolle på den centrale midtbane)

12. West Bromwich Albion (Afvigelse: 8-13)
Træner: Steve Clarke (SKO)  (NY)
Hjemmebane: The Hawthorns (Kapacitet: 26,500)
Sidste sæsons placering: 10
Karakter for køb og salg denne sommer: 8,5

Ind: Ben Foster (ENG – Birmingham – IOP), Claudio Yacob (ARG – Racing Club – Gratis), Romelu Lukaku (BEL – Chelsea – Lån), Yassine El Ghanassy (BEL – Gent – Lån), Marcus Rosenberg (SVE – Werder Bremen – Gratis), Goran Popov (MAK – Dynamo Kiev – Lån)

Ud: Marton Fulop (UNG – Asteras Tripoli – Gratis), Simon Cox (IRL – Not Forest – IOP), Nicky Shorey (ENG – Reading – Gratis), Joe Mattock (ENG – Shef. Wednesday – Gratis) , Somen Tchoyi (CAM – Ingen klub), Lateef Elford-Alliyu (ENG – Bury – Gratis), Keith Andrews (IRL – Bolton – Gratis), Paul Scharner (ØST – Hamburger SV – Gratis), Paul Downing (ENG – Walsall – Gratis)

Mirakelmager Roy Hodgson er en saga blot for WBA, som indledende så ud til at hente den tyske toptræner Ralf Rangnick, men i sidste ende faldt valget på den uprøvede Steve Clarke. Lidt af en lotteriseddel efter min uforbeholdne mening, da det er Clarkes første “rigtige” job inden for manager-professionen, hvis man ser bort fra en enkelt kamp som Newcastle-træner efter Ruud Gullits afsked tilbage i 1999. På den anden side er Clarke kendt for sine kompetencer i defensiv-træningen, ikke ulig Hodgson, så derfor kan skottens ansættelse være en geni-streg af formand Jeremy Peace.

Af indkøb har WBA vekslet lejeaftalen med Ben Foster til en permanent en af slagsen, mens den argentinske landsholdsspiller Claudio Yacob er hentet i Racing Club og kantspilleren Yassine El Ghanassy er kommet til på lån fra Gent. Et blik ned over den formodede startopstilling giver et indtryk af, at det er solidt men bestemt ikke prangende.

Defensivt er WBA især godt kørende centralt, hvor store Gareth McAuley og hårdføre Jonas Olsson udgør en bomstærk britisk/skandinavisk mur. Olsson har tidligere udtrykt, at han gerne vil prøve noget nyt, men han bliver kontrakten ud i WBA (måske en afløser for Aaron Hughes næste sommer?). De to back-pladser ligner svage punkter i form af den svingende Liam Ridgewell og langsomme Billy Jones som førstevalg. Længere nede i hierarkiet bliver det ikke synderligt bedre med den defensivt flagrende Gonzalo Jara og aldrende Steven Reid, hvilket godt kan volde Clarkes tropper problemer længere henne i sæsonen. Den indgåede aftale med Ben Foster er ekstremt vigtig for Clarke, da målmanden stod en pragtsæson før sommerferien, og han er da også trænerens klare nøglespiller i defensiven.

På midtbanen skal det blive interessant at se Claudio Yacob i aktion ved siden af Youssuf Mulumbu, mens Graham Dorrans, James Morrison, Jerome Thomas, Chris Brunt, Zoltan Gera og El Ghanassy skal kæmpe om de to resterende pladser. Hvis Gera kan vende tilbage til sin form fra 2009/10 sæsonen, kan han blive jokeren, men indledende ligner det en kamp mellem Dorrans, Brunt og Morrison. Brunt vil som kaptajn sandsynligvis glide ind foran sine konkurrenter, mens kampen mellem de to skotter Dorrans og Morrison kan blive tæt. Sidstnævnte var uforståeligt lidt af en favorit hos Hodgson, mens Dorrans endnu ikke har overbevist i Premier League på trods af forudsigelser om det modsatte.

Lidt uventet fik WBA forstærkning på angriberfronten her på falderebet, da den kraftfulde Romelu Lukaku blev shanghaiet i Chelsea på en lejeaftale. Det ventes, at han indtager pladsen ved siden af Peter Odemwingie. Det er også i angrebet, at WBA ser klart stærkest ud med back-ups som energibundtet Shane Long, store Marc-Antoine Fortuné og prettyboyen Marcus Rosenberg, mens også El Ghanassy og den tidligere Fulham-favorit Gera kan operere i front.

Et af de sværere hold at forudsige, da det kan blive stork eller blåhval for WBA.

Formodet Startopstilling

GK – Ben Foster
LB – Liam Ridgewell
RB – Billy Jones
CD – Gareth McAuley
CD – Jonas Olsson
DMC – Youssuf Mulumbu
DMC – Claudio Yacob
CM – James Morrison / Graham Dorrans / Zoltan Gera
AMC – Chris Brunt
ST – Romelu Lukaku
ST – Peter Odemwingie

Man To Watch: Yassine El Ghanassy
Nøglespiller: Ben Foster
Overrated: Liam Ridgewell
Underrated: Zoltan Gera
Young Gun: George Thorne
Unsung Hero: Chris Brunt
Forgotten Man: Zoltan Gera
Useless: Steven Reid
Sidste Sæsons Skuffelse: Graham Dorrans
Sidste Sæsons Overraskelse: Marc Antoine Fortune
Bedste Køb: Ben Foster (Nødvendigt køb af lejesvenden, som var en af WBA’s bedste i sidste sæson)
Bedste Salg: Simon Cox (Optimalt at få et pengebeløb for en jævn Championship-spiller)

13. West Ham (Afvigelse: 12-18)
Træner: Sam Allardyce (ENG)
Hjemmebane: The Boleyn Ground (Kapacitet: 35,016)
Sidste sæsons placering: 3 i Championship
Karakter for køb og salg denne sommer: 9

Ind: Andy Carroll (ENG – Liverpool – Lån), Matt Jarvis (ENG – West Ham – £10,75 mio.), Alou Diarra (FRA – Marseille – Gratis), Jussi Jääskeläinen (FIN – Bolton – Gratis), Modibo Maïga (MLI – Sochaux – IOP)  Stephen Henderson (ENG – Portsmouth – IOP), Mohamed Diame (SEN – Wigan – Gratis), George McCartney (NIR – Sunderland – IOP), James Collins (WAL – Aston Villa – IOP), Raphael Spiegel (SCH – Grasshopper – IOP), Yossi Benayoun (ISR – Chelsea – Lån)

Ud: Julien Faubert (FRA – Elzigspor – Gratis), John Carew (NOR – Ingen klub), Abdoulaye Faye (SEN – Hull – Gratis), Papa Bouba Diop (SEN – Ingen klub), Ruud Boffin (HOL – Eskisehirspor – Gratis), Frank Nouble (ENG – Wolves – Gratis), Robert Green (ENG – QPR – Gratis), Pablo Barrera (MEX – Cruz Azul – IOP),  Ravel Morrison (ENG – Birmingham – Lån), Sam Baldock (ENG – Bristol City – IOP), Sam Cowler (ENG – Barnet – Gratis), Marek Stech (TJE – Yeovil – Gratis), Danny Collins (WAL – Stoke – Retur fra lån), Freddie Sears (ENG – Colchester – Gratis), Oliver Lee (ENG – Barnet – Gratis)

West Ham er lidt af en uforudsigelig faktor i denne sæson. Med den snu Sam Allardyce ved roret, kan The Hammers tænkes at redde sig ved hjælp af et solidt taktisk defensivt udgangspunkt (aka awful football with a lot of long balls). På den anden side er truppen breddemæssigt blandt Premier Leagues svageste, på trods af Allardyce har hentet kompetente spillere til startelleveren. Faktisk udgør de startende elleve en udmærket stamme, hvor især midtbanen ligner West Hams stærkeste kort med folk som Alou Diarra, Matt Jarvis, Modibo Maïga, Mark Noble, Matt Taylor, Ricardo Vaz Te, Kevin Nolan og Mohamed Diame repræsenteret. Kun Noble ligner en sikker starter af de folk, hvor også energiske Gary O’Neil og stortalentet Jack Collison byder sig til om resten af pladserne. Kampen om pladserne er derfor hård, mens det ser radikalt anderledes ud både defensivt og offensivt.

Forsvaret ligner akilleshælen for West Ham, ikke ulig sidst de lå i Premier League. Førstekædefirekløveret James Tomkins, Winston Reid, James Collins og George McCartney får ikke just angribere til at ryste i bukserne af skræk. Talentfulde Tomkins virkede usikker sidst, han var i Premier League, men englænderen har et stort udviklingspotentiale, så der kan vente et gennembrud i løbet af sæsonen. Reid har ikke meget erfaring fra højeste niveau, hvor det kneb med spilletid for et par år siden. Collins startede godt ud i Villa, men blev upopulær efter flere problemer uden for banen, som samtidig virkede til at have indflydelse på formen. Hans erfaring kan blive vigtig for holdet, men han er langt fra det mest sikre kort at spille på, og vil få problemer over for teknisk stærke spillere. McCartney er tidligere blevet vraget hos bedre Premier League-klubber, men han skal forsøge at følge op på en god sidste sæson hos Hammers. Det bliver dog langt værre, hvis man ser på reserverne, hvor skadesplagede Guy Demel er den altoverskyggende “profil”. Ellers er det unge urutinerede og forholdsvis ukendte folk som Jordan Spence, Callum Driver, Daniel Potts og den tidligere Bolton-reserve Joey O’Brien.

Offensiven er også en forholdsvis mager fisk (evt. en havtaske), hvor det langsomme fyrtårn Andy Carroll er førstevalget med tvillingefyrtårnet Carlton Cole som back-up. Hvis de to ikke slår til, er det muligt for Allardyce at rykke Vaz Te op fra den massive midtbane, hvor også nyindkøbte Maïga er i stand til at spille angriber. Vaz Te viste målfarlighed før sommerpausen, hvor han var lidt af et uventet hit med 10 mål i 15 kampe efter sit skifte fra Barnsley. Derudover har Hammers Nicky Maynard og Frédéric Piquionne, hvor førstnævnte ikke engang slog til i The Championship, mens sidstnævnte har set bedre tider og var udlejet til Doncaster i sidste sæson.

Umiddelbart ligner West Ham den stærkeste af oprykkerne, og med Allardyce som styrmand kan det vel ikke gå helt galt?

Formodet Startopstilling

GK – Jussi Jääskeläinen
LB – George McCartney
RB – Guy Demel / Winston Reid
CD – James Tomkins
CD – Winston Reid / James Collins
RW – Matt Jarvis
LW – Modibo Maïga / Matt Taylor
CM – Mohamed Diame / Jack Collison / Alou Diarra
CM – Mark Noble
AMC – Kevin Nolan
ST – Andy Carroll

Man To Watch: Ricardo Vaz Te
Nøglespiller: Mark Noble
Overrated: George McCartney
Underrated: Matt Taylor
Young Gun: Robert Hall
Unsung Hero: Mark Noble
Forgotten Man: Frederic Piquionne
Useless: James Collins (big chief of the Useless tribe)
Sidste Sæsons Skuffelse: Nicky Maynard
Sidste Sæsons Overraskelse: George McCartney
Bedste Køb: Modibo Maïga (Eftertragtet af flere større klubber, så lidt af et kup for West Ham)
Bedste Salg: Pablo Barrera (Fik aldrig tilpasset sig det engelske spil og tager nu retur til Mexico)

14. Queens Park Rangers (Afvigelse: 12-18)
Træner: Mark Hughes (WAL)
Hjemmebane: Loftus Road (Kapacitet: 18,360)
Sidste sæsons placering: 17
Karakter for køb og salg denne sommer: 9

Ind: Park Ji-Sung (SYK – Man Utd – £2 mio.), Junior Hoilett (CAN – Blackburn – Gratis), Stephane Mbia (CAM – Marseille – IOP), Esteban Granero (SPA – Real Madrid – IOP), Julio Cesar (BRA – Inter – IOP), Ryan Nelsen (NZE – Tottenham – Gratis), Andy Johnson (ENG – Fulham – Gratis), Robert Green (ENG – West Ham – Gratis), Samba Diakite (MLI – Nancy – IOP), José Bosingwa (POR – Chelsea – Gratis), Fabio (BRA – Man Utd – Lån), Sam Magri (ENG – Portsmouth – IOP)

Ud: Paddy Kenny (IRL – Leeds – IOP), Joey Barton (ENG – Marseille – Lån), Heidar Helguson (ISL – Cardiff – Gratis), Jay Bothroyd (ENG – Sheffield Wednesday – Lån), Danny Gabbidon (WAL – Ingen klub), Danny Shittu (NIG – Millwall – Gratis), Fitz Hall (ENG – Watford – Gratis), Gary Borrowdale (ENG – Ingen klub), Peter Ramage (ENG – Crystal Palace – Gratis), Lee Cook (ENG – Leyton – Gratis), Rowan Vine (ENG – St. Johnstone – Gratis), Patrick Agyemang (GHA – Ingen klub), Bruno Perone (BRA – Ingen klub), Akos Buzsaky (UNG – Ingen klub), Tommy Smith (ENG – Cardiff – IOP), Matt Connolly (ENG – Cardiff – IOP), Elvijs Putnins (LET – Ingen klub)

Det har været en sommer i kontrastens tegn for QPR, som har hentet profilerne Park Ji-Sung og Junior Hoilett samt forlænget kontrakten med den menneskelige benskade Kieron Dyer(!) Dyer fik hele tre minutter på banen i sidste sæson, og det må have været magiske minutter, siden Turncoat Hughes valgte at forlænge aftalen med midtbanespilleren. Klubben kan håbe på en fordobling af antal minutter i den kommende sæson, så de får lidt for pengene.

Efter rigmand Tony Fernandes’ greb i lommen har QPR udover Park og Hoilett hvervet to keepere (Green og Cesar), en målfattig angriber (AJ), Mr. Unibrow (Bosingwa), en tidligere lejesvend (Diakite), en new zealandsk oldtimer (Nelson), en stærk afrikansk forsvarer (Mbia), en overvurderet spanier (Granero) og en brasiliansk spirrevip (Fabio). Altså en gang blandede bolsjer fra den lokale købmand! Af dem er Green allerede utilfreds, da han formodentlig kommer til at agere andetvalg med brasilianske Julio Cesars ankomst. Samme Cesar sagde ved sin ankomst, at han håber QPR kommer til at vinde Premier League i fremtiden (den lader vi lige stå et øjeblik, mens folk ruller rundt på gulvet af grin). Udover de mange transfers er der blevet luget ud i reservespillerne, hvilket bl.a. er gået ud over det tidligere Fulham-flop Lee Cook og fodboldens største mandebryster Danny Shittu.

Selvom jeg mildest talt ikke er QPR’s største fan, må jeg indse, at klubben er rykket betragteligt frem i kvalitet siden sæsonafslutningen, og de vil formodentlig også forstærke holdet i januar. Andet end moneygrabber Hoilett og kraftfulde Stephane Mbia er det dog ikke just spillere i starten af deres karriere, som Hughes har rekrutteret. Og det er sandsynligvis ikke en nem opgave at få de mange nye ansigter til at fungere som en enhed.

Så det kan ende med en fyreseddel til Turncoat, når QPR stadig er bundhold i slutningen af oktober. Vi krydser fingre, så han ambitiøst kan tage et job i Qatar.

Formodet Startopstilling

GK – Julio Cesar
LB – Armand Traore / Fabio
RB – Nedum Onuoha / José Bosingwa
CD – Stephane Mbia
CD – Anton Ferdinand
CDM – Alejandro Faurlin
CDM – Samba Diakite / Shaun Derry
LM – Park Ji-Sung
RM – Junior Hoilett
AMC – Esteban Granero
ST – Djibril Cissé

Man To Watch: Junior Hoilett
Nøglespiller: Robert Green
Overrated: Esteban Granero
Underrated: Alejandro Faurlin
Young Gun: Michael Harriman
Unsung Hero: Alejandro Faurlin
Forgotten Man: DJ Campbell
Useless: Joey Barton
Sidste Sæsons Skuffelse: Shaun Wright-Phillips / Joey Barton
Sidste Sæsons Overraskelse: Clint Hill
Bedste Køb: Junior Hoilett (Når man griber dybt i lommerne, lykkes det til tider at lokke grådige kvalitetsspillere til)
Bedste Salg: Paddy Kenny (Med Robert Greens ankomst var der ingen anden udvej end at sælge Kenny)

15. Aston Villa (Afvigelse: 12-18)
Træner: Paul Lambert (SKO) (NY)
Hjemmebane: Villa Park (Kapacitet: 42,640)
Sidste sæsons placering: 16
Karakter for køb og salg denne sommer: 8,5

Ind: Ron Vlaar (HOL – Feyenoord – IOP), Brett Holman (AUS – AZ – Gratis), Karim El Ahmadi (MAR – Feyenoord – IOP), Brad Guzan (USA – Aston Villa – Gratis), Christian Benteke (BEL – Genk – IOP), Matthew Lowton (ENG – Sheffield Utd – IOP), Joe Bennett (ENG – Middlesbrough – IOP), Ashley Westwood (ENG – Crewe – IOP), Jordan Bowery (ENG – Chesterfield – £500.000)

Ud: Carlos Cuellar (SPA – Sunderland – Gratis), James Collins (WAL – West Ham – IOP), Emile Heskey (ENG – Ingen klub), Brad Guzan (USA – Aston Villa – Gratis), Nathan Delfouneso (ENG – Blackpool – Lån), Jean ll Makoun (CAM – Rennes – Lån), Ebby Nelson Addy (ENG – Ingen klub), Connor Taylor (ENG – Walsall – Gratis), Charlie Ward (ENG – Ingen klub), Reece Caira (AUS – Sydney – Gratis), Richard Bryan (ENG – Ingen klub), Matthew Coton (ENG – Ingen klub), Darious Darkin (ENG – Ingen klub), Seb Jenkins (ENG – Ingen klub)

Ligesom for flere andre klubber er det også begyndelsen på et nyt kapitel for The Villans, når de indleder denne sæson med dygtige Paul Lambert ved roret. Lambert styrede i sidste sæson Norwich til en overraskende 12. plads, hvilket stred mod den almene forventning om nedrykning til de blåøjede oprykkere. Det fik Villa til at afløse trænerfadæsen Alex McLeish med Lambert, som burde kunne forbedre den lidet flatterende 16. plads fra sidste sæson.

Shay Given får ganske givet travlt i den kommende sæson, hvis gumpetunge Richard Dunne er det fortsatte førstevalg i forsvaret. Den irske forsvarsspiller er efter en fortrinlig 2009/10 sæson igen at finde på sit vante niveau fra sin sidste tid i City, og det er ikke gode nyheder for Villas fanbase. Til at afhjælpe Dunnes mangel på mobilitet har Lambert hentet den hollandske landsholdsspiller Ron Vlaar i Feyenoord som afløser for den upopulære James Collins, der er skiftet til West Ham. Vlaar er ligesom Dunne en kraftfuld forsvarer, men begge spillere mangler i den grad hurtighed i benene, så det bliver interessant at se, om den konstellation er lig med succes. En anden udskældt herre, benbrækkeren Alan Hutton, som via medierne har fået at vide, at han ikke er en del af Lamberts planer for fremtiden, bliver sandsynligvis afløst af et andet nyindkøb, nemlig uerfarne Matthew Lowton fra Sheffield United.

På midtbanen har kaptajn Stiliyan Petrov stadig lange udsigter, før han gør comeback efter sin kræftsygdom. Derfor er der hård kamp om Petrov’s position, hvor den ellers skuffende Stephen Ireland måske kommer tilbage i varmen med Lamberts ansættelse. Også de unge Gary Gardner, Barry Bannan, Chris Herd og Fabian Delph er givetvis inde i overvejelserne omkring den centrale midtbaneplads. Som defensiv bølgebryder vil nyindkøbet Karim El Ahmadi være et oplagt valg, da den tilbagevendte Jean ll Makoun igen er skibbet ud på lån efter aldrig at have fået en fair chance hos Villa.

Det lidt bemærkelsesværdige ved Villa er deres mangel på kreative spillere. Charles N’Zogbia er på sine dage en teknisk god spiller, men Villa-fansene var ikke specielt imponerede over den klejne franskmand i sidste sæson. På den anden kant er Marc Albrighton en glimrende spiller, men hans store force er hurtigheden og ikke de tekniske kvaliteter. Den nye angriber Brett Holman har jeg ikke det helt store kendskab til, men det rygtes, at han også har værktøjerne til at give Villa lidt tiltrængt flair.

I angrebet er målmaskinen Darren Bent stadig suverænt førstevalg, mens australske Holman formodentlig starter sæsonen ud lige bag Bent, da lynhurtige Gabriel Agbonlahor starter august ud med en længerevarende skade. Den ubekendte faktor er belgieren Christian Benteke, som scorede efter behov i Belgien, men som får det langt sværere i Premier League. Han kunne måske gå hen og blive efterårets overraskelse i Villa.

På trods af Lamberts ankomst tror jeg ikke, Villa-fansene skal stile efter en Europa-plads, men de kan håbe, at Vlaar og Lowton vil lukke nogle huller i en svag defensiv. Villa er af nogle medier dømt som en potentiel nedrykker, men det vil overraske mig, hvis det går så galt. Der skal være fremgang fra sidste sæson, men en top 10 placering er langt uden for rækkevidde for The Villans.

Formodet Startopstilling

GK – Shay Given
LB – Stephen Warnock
RB – Matthew Lowton
CD – Richard Dunne
CD – Ron Vlaar
RM – Marc Albrighton
LM – Charles N’Zogbia
DM – Karim El Ahmadi
CM – Stiliyan Petrov
ST – Darren Bent
ST – Gabriel Agbonlahor / Christian Benteke

Man To Watch: Christian Benteke
Nøglespiller: Shay Given
Overrated: Richard Dunne
Underrated: Marc Albrighton
Young Gun: Gary Gardner
Unsung Hero: Stephen Warnock
Forgotten Man: Brad Guzan
Useless: Richard Dunne
Sidste Sæsons Skuffelse: Stephen Ireland, Charles N’Zogbia, Richard Dunne, Gabriel Agbonlahor m.fl.
Sidste Sæsons Overraskelse: Stephen Warnock (Var dømt færdig i Villa under Houllier, men spillede næsten alle kampe under McLeish)
Bedste Køb: Ron Vlaar (Vigtigt at få udfyldt hullet ved siden af Dunne)
Bedste Salg: James Collins (Upopulær blandt fansene for løjer uden for banen og ikke en spiller, der ligefrem bliver savnet for sit gudsbenådede fodboldtalent)

16. Wigan (Afvigelse: 13-18)
Træner: Roberto Martinez (SPA)
Hjemmebane: DW Stadium (Kapacitet: 25,138)
Sidste sæsons placering: 15
Karakter for køb og salg denne sommer: 8,5

Ind: Ivan Ramis (SPA – Mallorca – £4 mio.), Arouna Koné (IVO – Levante – £2,7 mio.), Ryo Miyaichi (JAP – Arsenal – Lån), Fraser Fyvie (SKO – Aberdeen – £500,000), Filip Oršula (SLK – Twente – Gratis)

Ud: Victor Moses (ENG – Chelsea – £7 mio.), Hugo Rodallega (COL – Fulham – Gratis), Chris Kirkland (ENG – Sheffield Wednesday – Gratis), Conor Sammon (IRL – Derby – IOP), Steve Gohouri (IVO – Ingen klub), Mohamed Diame (SEN – West Ham – Gratis), Hendry Thomas (HON – Colorado Rapids – Gratis), Jordan Robinson (ENG – Ingen klub), Lee Nichols (ENG – Northampton – Lån), Nouha Dicko (FRA – Blackpool – Lån), Roman Golobart (SPA – Tranmere – Lån)

Meget muligt, at eksperter dømmer Wigan til nedrykning i denne sæson. Det gjorde de også i sidste sæson, sæsonen før den og sæsonen 2009/10 (samt alle sæsoner siden Wigan rykkede op…). Men jeg er deltidsoptimist på Roberto Martinez’ vegne. Den spanske manager har handlet fornuftigt ind, og holdet kan meget vel stadig leve på den optur, de havde i foråret, hvor Fulham og Chelsea var de eneste mandskaber, som brød en stime på syv sejre i træk.

Eneste malurt i bægeret er Victor Moses-sagen. Moses (og Jesus gik ind på en bar…) blev efter en lang transferaffære sendt til Chelsea, hvilket er et stort tab for Wigans offensive bid. I front ligner det imponerende nyindkøb Arouna Koné afløseren. Den ivorianske angriber havde en kanonsæson med 17 scoringer for Levante i sidste sæson, hvor han var på lån fra Sevilla. Sidstnævnte havde indsat en klausul i Konés kontrakt, så han var røget retur til Sevilla, hvis han scorede 18 sæsonmål, men heldigvis for Levante fik angriberen både en karantæne og en mindre “skade” i løbet af de sidste tre kampe. At de så straks solgte ham til Wigan for discountpris! er en anden vinkel på den sag, men sikke et kup for Martinez og co.

Udover Koné råder Wigan over den målfattige Franco Di Santo, som havde en udmærket 2011/12 sæson samt enigmaen Mauro Boselli. Sidstnævnte er Wigans dyreste køb nogensinde, men argentineren har været et enormt flop i sin tid på DW Stadium. Det ligner en frisk start efter flere lejemål for argentineren, som i den grad har revanche til gode. Men det er muligt, at han (igen) bliver afskibbet til en argentinsk fjerde divisionsklub nær grænsen til Chile.

Med Ivan Ramis’ ankomst er flere år med ivorianske Steve Gohouri som pauseklovn slut, og hvis Gary Caldwell og Antolin Alcaraz fortsætter deres fine samarbejde, kan Wigan overraskende nok blive svær at nedbryde defensivt. Der skal dog ikke mange skader til, før Martinez må sætte sin lid til knap sin knap så sikre landsmand i form af breddespilleren Adrian Lopez.

På midten hersker rapgruppen J.Mc i form af James McArthur og James McCartney, mens den lille Shaun Maloney sandsynligvis vil indtage rollen som offensiv midtbane. Lidt usædvanligt spiller Martinez med wingbacks, som fungerede sublimt i foråret, hvor stabile Emmerson Boyce og den ellers offensive Jean Beausejour drønede op og ned af sidelinjen.

Jeg spår Wigan til lige akkurat at redde livet og derved igen røvrende bookmakerne – like a boss!

Formodet Startopstilling

GK – Ali Al-Habsi
CD – Antolin Alcaraz
CD – Gary Caldwell
CD – Ivan Ramis
RWB – Emmerson Boyce
LWB – Jean Beausejour
DMC – James McArthur
MC – James McCarthy
AMC – Shaun Maloney
ST – Franco Di Santo
ST – Arouna Koné

Man To Watch: Arouna Koné
Nøglespiller: Ali Al-Habsi
Overrated: David Jones
Underrated: Albert Crusat
Young Gun: Ryo Miyaichi
Unsung Hero: James McCarthy
Forgotten Man: Mauro Boselli
Useless: David Jones
Sidste Sæsons Skuffelse: Mauro Boselli (det argentinske rekordkøb blev afskibbet for anden gang på en lejeaftale)
Sidste Sæsons Overraskelse: James McArthur (“Mc-hvem?”, spurgte folk inden sæsonen startede)
Bedste Køb: Arouna Koné
Bedste Salg: Victor Moses

17. Southampton (Afvigelse: 15-19)
Træner: Nigel Adkins (ENG)
Hjemmebane: St. Mary’s Stadium (Kapacitet: 32,690)
Sidste sæsons placering: 2 i Championship
Karakter for køb og salg denne sommer: 9

Ind: Gaston Ramirez (URU – Bologna – £12 mio.), Jay Rodriguez (ENG – Burnley – IOP), Steven Davis (NIR – Rangers – Gratis), Emmanuel Mayuka (ZAM – Young Boys – IOP), Maya Yoshida (JAP – VVV Venlo – £2 mio.), Nathaniel Clyne (ENG – Crystal Palace – Gratis+Kompensation), Paulo Gazzaniga (ARG – Gillingham – IOP)

Ud: David Connolly (IRL – Ingen klub), Lee Holmes (ENG – Prestion – Gratis), Radhi Jaidi (TUN – Pension), Ryan Doble (ENG – Ingen klub), Bartosz Bialkowski (POL – Notts – Gratis), Billy Sharp (ENG – Not Forest – Lån), Dean Hammond (ENG – Brighton – Lån), Ryan Doble (ENG – Shrewsbury – Gratis), Aaron Martin (ENG – Crystal Palace – Lån), Harlee Dean (ENG – Brentford – Gratis), Tommy Forecast (ENG – Gillingham – Lån), Aarran Racine (ENG – Forest Green – Gratis), Lee Bernard (ENG – Bournemouth – Lån), Jonathan Forte (ENG – Crawley – Lån)

Generelt har jeg ikke meget indsigt i oprykkernes udsigter for at overleve i Premier League. Men på papiret har Nigel Adkins’ Southampton klaret sig ganske udmærket i transfervinduet, hvor de bl.a. har brudt klubbens transferrekord af to omgange!

Ligesom med de to andre oprykkere ser defensiven lettere vakkelvoren ud, men Adkins har forsøgt at forstærke træværket med indkøbene af Maya Yoshida og Nathaniel Clyne. Sidstnævnte går direkte ind i startopstillingen, mens japanske Yoshida sikkert skal vænne sig til tempoet, før han bliver kastet ud i den dybe ende. Southamptons midtbane ser kvalificeret ud med hårdtkæmpende Adam Lallana, franske Morgan Schneiderlin, det tidligere Fulham-flop Steven Davis og nyindkøbet Gaston Ramirez. Sidstnævnte er der store forventninger til, efter Adkins lagde hele £12 millioner på bordet for den kreative sydamerikaner. I angrebet hærger Grant Holt-klonen Rickie Lambert, som har fået selskab af unge Jay Rodriguez og jokeren Emmanuel Mayuka.

Oprykkerne ser bortset fra Reading ud til at have potentialet til at klare skærerne i år, men det bliver en hård kamp i bunden af ligaen, hvor et stort antal klubber kan blande sig i nedrykningsstriden.

Formodet Startopstilling

GK – Kelvin Davis
LB – Danny Fox
RB – Nathaniel Clyne
CD – José Fonte / Maya Yoshida
CD – Jos Hooiveld
RM – Gaston Ramirez
LM – Adam Lallana
DMC – Morgan Schneiderlin / Jack Cork
CM – Steven Davis
ST – Rickie Lambert
ST – Jay Rodriguez

Man To Watch: Gaston Ramirez
Nøglespiller: Jos Hooiveld
Overrated: Jack Cork
Underrated: Rickie Lambert
Young Gun: James Ward-Prowse
Unsung Hero: Adam Lallana
Forgotten Man: Tadanari Lee
Useless: Guly
Sidste Sæsons Skuffelse: …
Sidste Sæsons Overraskelse: Oprykningen!
Bedste Køb: Steven Davis (Et mindre scoop af oprykkeren, da de hentede den tidligere Fulham-spiller til sydkysten)
Bedste Salg: Ingen

18. Stoke (Afvigelse: 15-19)
Træner: Tony Pulis (WAL)
Hjemmebane: Brittania Stadium (Kapacitet: 28,383)
Sidste sæsons placering: 14
Karakter for køb og salg denne sommer: 7

Ind: Jamie Ness (SKO – Rangers  – Gratis), Michael Kightly (ENG – Wolves – IOP), Michael Owen (ENG – Man Utd – Gratis), Geoff Cameron (USA – Houston – IOP), Maurice Edu (USA – Rangers – IOP), Steven N’Zonzi (FRA – Blackburn – £3,5 mio.), Charlie Adam (SKO – Liverpool – IOP)

Ud: Jonathan Woodgate (ENG – M’Boro – Gratis), Danny Collins (WAL – Not Forest – IOP), Andrew Davies (ENG – Bradford – Gratis), Dave Parton (ENG – Worcester – IOP), Salif Diao (SEN – Ingen klub), Ricardo Fuller (JAM – Charlton – Gratis), Tom Soares (ENG – Ingen klub), Louis Moult (ENG – Northampton – Gratis), Matthew Lund (NIR – Bristol Rovers – Lån), Florent Cuvelier (FRA – Walsall – Lån), Ryan Brunt (ENG – Leyton – Lån)

Knoldesparkerne fra Stoke har ikke haft en synderlig god sommer på transfermarkedet. Fire sekunda-forstærkninger, en over-the-hill angriber, en talentfuld franskmand og en formsvag englænder er det blevet til, så det kan ligne en hård sæson for den menneskelige leprechaun Tony Pulis og det aldrende mandskab. Af positivt nyt har Pulis kun sagt farvel til fodboldpensionisten Jonathan Woodgate og en række marginalspillere, så stammen er bevaret i det midtengelske.

Stokes force er det centrale forsvar, hvor Robert Huth og Ryan Shawcross udgør en kompakt enhed. De to backs i form af irske Marc Wilson og den begrænsede Andy Wilkinson lever ikke op til deres kollegaers kvalitet, og reserver som Matthew Upson og Danny Higginbotham har set bedre tider. På midtbanen bliver det ikke meget bedre, hvor Matthew Etheringtons dominans langsomt er ved at fordufte. Nyerhvervede Michael Kightly har masser af talent, men kantspilleren har brugt mere tid på sidelinjen end på banen i sin korte professionelle karriere. Centralt ligner nytilkomne Charlie Adam førstevalget sammen med lovende Steven N’Zonzi, mens back-ups som den elendige Wilson Palacios, enorme Dean Whitehead, indkasteksperten Rory Delap og skotten Jamie Ness mildest talt ikke imponerer mig. Maurice Edu, som sidst i august kom til klubben, vil formodentlig overhale alle tre indenom, og den amerikanske landsholdsspiller kan i længere perspektiv presse Adam og Whitehead. Ukuelige Glenn Whelan er også i spil, men med Adams tilgang kan han hænde at søge nye græsgange i januar.

Frontløberen Peter Crouch scorede et drømmemål i sidste sæson, men også han er langsomt ved at nærme sig enden på karrieren, og han har aldrig været nogen målsluger. Det kan man heller ikke sige om angrebsmakker Jon Walters, og med Kenwyne Jones, Cameron Jerome og Mamady Sidibe på bænken ved jeg ikke, hvor målene skal komme fra. Michael Owen? Hah!

Kan det blive sæsonen, hvor Stoke endelig forlader det fine selskab? Et farvel ligner en mulig konklusion, og det bliver ved gud ikke et vemodigt et af slagsen.

Formodet Startopstilling

GK – Asmir Begovic
LB – Marc Wilson
RB – Andy Wilkinson
CD – Robert Huth
CD – Ryan Shawcross
RM – Michael Kightly
LM – Matthew Etherington
CM – Charlie Adam
CM – Steve N’Zonzi
ST – Jon Walters / Michael Owen
ST – Peter Crouch

Man To Watch: Michael Kightly
Nøglespiller: Asmir Begovic
Overrated: Rory Delap (hvis man havde uendelige indskiftninger, ville Delap kun få spilletid ved indkast)
Underrated: Glenn Whelan
Young Gun: Matthew Lund
Unsung Hero: Glenn Whelan
Forgotten Man: Michael Tonge
Useless: Wilson Palacios (“WIIIIILSOOOOON”, blev ofte råbt på midtbanespillerens tidligere hjemmebane White Hart Lane i frustration og ikke i glædesrus)
Sidste Sæsons Skuffelse: Wilson Palacios (£8 millioner for en elendig midtbanespiller, der ikke havde præsteret i halvanden sæson! Hvad kunne man forvente?)
Sidste Sæsons Overraskelse: Ryan Shotton
Bedste Køb: Jamie Ness (Ville gerne sige Michael Kightly, men hvor lang tid holder kantspilleren, før han går i stykker?)
Bedste Salg: Danny Collins (Championship-kvalitetsspiller, som man rent faktisk fik penge for)

19. Reading (Afvigelse: 17-19)
Træner: Brian McDermott
Hjemmebane: Madejski Stadium (Kapacitet: 24,161)
Sidste sæsons placering: 1 i Championship
Karakter for køb og salg denne sommer: 8

Ind: Chris Gunter (WAL – Not Forest – IOP), Adrian Mariappa (JAM – Watford – IOP), Garath McCleary (ENG – Not Forest – Gratis), Pavel Pogrebnyak (RUS – Fulham – Gratis), Danny Guthrie (ENG – Newcastle – Gratis), Pierce Sweeney (IRL – Bray Wanderers – IOP), Nicky Shorey (ENG – WBA – Gratis), Stuart Taylor (ENG – Man City – Gratis)

Ud: Mathieu Manset (FRA – Sion – IOP), Brian Howard (ENG – Portsmouth – Gratis), Tomasz Cywka (POL – Barnsley – Gratis), Michail Antonio (ENG – Sheffield Wednesday – IOP), Andy Griffin (ENG – Ingen klub), Mikkel Andersen (DAN – Portsmouth – Lån), Jack Mills (ENG – Ingen klub), Joseph Mills (ENG – Burnley – Lån), Gozie Ugwu (ENG – Yeovil – Lån), Michael Hector (IRL – Shrewsbury – Lån), Jordan Obita (ENG – Portsmouth – Lån), Karl Sheppard (ENG – Accrington – Lån), Jacob Walcott (ENG – Ingen klub), Simon Locke (ENG – Ingen klub), Cedric Baseya (CON – Ingen klub)

Med den nye ejer Anton Zingarevich om bord har Readings træner Brian McDermott haft en forholdsvis stor sum til rådighed i transfervinduet. Om pengene er givet godt ud, må den enkelte bedømme, men umiddelbart har McDermott prioriteret solide frem for profilerede indkøb.

Den største nyhed i barakkerne er Fulhams tidligere angrebses Pavel Pogrebnyak, som anså Reading for en bedre løsning, da han valgte med . Træfsikre Pog er udset som suverænt førstevalg i angrebet, hvor det mildest talt skorter på kvalitetsspillere. Derudover er bl.a. Newcastles Danny Guthrie, Forest’s Chris Gunter og Watford-spilleren Adrian Mariappa kommet til, og det forventes, at de alle går ind i idealopstillingen.

Kigger man på den resterende startellever, er det næsten alle spillere, som de senere år har fristet en tilværelse i The Championship. Det er umiddelbart ikke nok til at holde Reading kørende i Premier League, og jeg spår dem ikke mange chancer i den hårde konkurrence om at blive blandt de bedste.

Formodet Startopstilling:

GK – Adam Federici
LB – Nicky Shorey / Ian Harte
RB – Chris Gunter
CD – Adrian Mariappa / Kaspars Gorkss
CD – Alex Pearce
RM – Garath McCleary / Hal Robson-Kanu / Jimmy Kébé
LM – Jobi McAnuff
CM – Danny Guthrie
CM – Jem Karacan
ST – Adam le Fondre / CM – Mikele Leigertwood
ST – Pavel Pogrebnyak

Man To Watch: Pavel Pogrebnyak
Nøglespiller: Alex Pearce
Overrated: Adam Federici
Underrated: Jem Karacan
Young Gun: Alex McCarthy (Ikke mange at vælge mellem!)
Unsung Hero: Danny Guthrie
Forgotten Man: Brynjar Gunnarsson
Useless: Stuart Taylor
Sidste Sæsons Skuffelse: Spørgsmålstegn
Sidste Sæsons Overraskelse: Adam le Fondre (Intet problem med at tilpasse sig et højere niveau)
Bedste Køb: Pavel Pogrebnyak (Hapset for næsen af Fulham)
Bedste Salg: Mathieu Manset (Marginalspiller som Reading fik et godt tilbud på)

20. Norwich (Afvigelse: Ingen)
Træner: Chris Hughton (IRL) (NY)
Hjemmebane: Carrow Road (Kapacitet: 27,033)
Sidste sæsons placering: 12
Karakter for køb og salg denne sommer: 8

Ind:  Robert Snodgrass (SKO – Leeds – IOP), Steven Whittaker (SKO – Rangers – Gratis), Jacob Butterfield (ENG – Barnsley – IOP), Michael Turner (ENG – Sunderland – IOP), Sebastien Bassong (CAM – Tottenham – IOP), Alexander Tettey (NOR – Rennes – IOP), Javier Garrido (SPA – Lazio – Lån), Mark Bunn (ENG – Blackburn – £1 mio.), Harry Kane (ENG – Tottenham – Lån)

Ud: Zak Whitbread (USA – Leicester – Gratis), Aaron Wilbraham (ENG – Crystal Palace – Gratis), Daniel Ayala (SPA – Not Forest – Lån), Richard Brindley (ENG – Ingen klub), Adam Drury (ENG – Leeds – Gratis), Ritchie De Laet (HOL – Manchester United – Retur fra lån), Matt Ball (ENG – Stevenage – Gratis), Andrew Crofts (ENG – Brighton – £400.000), Josh Dawkin (WAL – Braintree – Gratis), George Francomb (ENG – AFC Wimbledon – Lån)

Den store overraskelse i 2011/12 sæsonen var Norwich. Med Paul Lambert som inspirationskilde gik klubben hen og fik en fremragende 12. plads i ligaen på trods af, de var spået en “stensikker” 20. plads. Men kan Norwich fortsætte de gode takter under den nye træner Chris Hughton, der har haft en udmærket periode som Birmingham-træner efter sin fyring fra Newcastle?

Et af Norwichs farligste våben er deres evne til at komme til kvalificerede indlæg, hvor især Anthony Pilkington i sidste sæson brillerede. Inde foran har de tankcenterforwarden Grant Holt til at heade indlæggene i kassen, og det vil Chris Hughton sandsynligvis ikke lave om på. Til at supplere den imponerende Pilkington er Leeds’ Robert Snodgrass stødt til Norwich-truppen, og den skotske landsholdsspiller har vist i de seneste sæsoner, at han også har masser af assists i støvlerne. De to kantspillere kan blive forskellen på liv eller død i den ofte skæbnesvangre anden sæson for en overlevende oprykker.

Defensivt havde Norwich, hvis man ser bort fra de tre nedrykkere, den svageste forsvarskæde i Premier League, hvor de lukkede hele 66 mål ind (delt med QPRakkerpak). Nyindkøbte Michael Turner vil forhåbentlig for The Canaries kunne forbedre den statistik i det centrale forsvar, hvor han afløser den usikre Zak Whitbread, der er sendt til Leicester. Turner har tidligere været tæt på den engelske landsholdstrup, men var efterhånden nede som fjerde-femte valg i Sunderland. Derudover er camerounske Sebastien Bassong hvervet i Tottenham, men også han har været i en seriøs formkrise de sidste par sæsoner. I højre side har Norwich desuden hentet Steven Whittaker fra fallitboet Rangers, men han startede sin Premier League-karriere ud med at pådrage sig en skade, som holder ham ude i den indledende fase af turneringen.

Kigger man ned over startelleveren, synes jeg stadig, det er en enestående bedrift, at dette uimponerede profilløse mandskab kunne placere sig så højt i tabellen. Derfor tror jeg, at Norwich får seriøse problemer med at leve op til jomfrurejsen. Selv om Hughton har handlet fornuftigt ind med solide indkøb som eksempelvis Snodgrass, Bassong, Whittaker og Turner, vil Norwich være et godt bud på en nedrykker. Men det forudsagde vi jo også i sidste sæson.

Formodet Startopstilling

GK – John Ruddy
LB – Marc Tierney / Javier Garrido
RB – Steven Whittaker
CD – Russell Martin
CD – Michael Turner / Sebastien Bassong
CM – Wes Hoolahan
CM – David Fox
LW –  Anthony Pilkington
RW – Robert Snodgrass
ST – Steve Morison / CM – Jacob Butterfield / CM – Bradley Johnson
ST – Grant Holt

Man To Watch: Robert Snodgrass
Nøglespiller: John Ruddy
Overrated: Bradley Johnson
Underrated: Grant Holt
Young Gun: Tom Adeyemi
Unsung Hero: Grant Holt
Forgotten Man: James Vaughan
Useless: Bradley Johnson
Sidste Sæsons Skuffelse: Ritchie De Laet
Sidste Sæsons Overraskelse: Anthony Pilkington
Bedste Køb: Michael Turner (Hvis Hughton kan få Turner tilbage på sporet, kan han blive livsvigtig i defensiven)
Bedste Salg: Andrew Crofts

Kilder: TEAMtalk.com, Transfermarkt.de

Spåmandens Log!

Inden den netop overståede sæson opsatte jeg selvsikkert et telt foran min lejlighed, påsatte en turban, børstede krystalkuglen af og spåede om placeringerne i Premier League for 2010/2011!

Om jeg skal søge ind på spåmandsuddannelsen, i den sindsforvirrede norske prinsesse Märtha Louises engleskole, er dog lettere tvivlsomt efter sæsonen er færdigspillet.

Jeg ramte dog flere rigtige end sidste sæson og kan notere fem træffere i form af Man City, Arsenal, Spurs, Liverpool og Everton.

Rent faktisk fem på stribe fra tredje- til syvendepladsen, hvilket giver bonuspoint i følge reglerne for spådomme i Premier League (Jf. “Tell the Future for Dummies”)…

Af de resterende havde jeg otte indenfor en opsat afvigelse i form af Chelsea (afv. 1-2), Man Utd (afv. 1-3), Villa (afv. 7-10), Sunderland (afv. 8-13), Stoke (afv. 11-15), Wolves (afv. 12-18), Bolton (afv. 14-18) og Blackburn (afv. 15-19).

Det lykkedes mig dog især at ramme helt skævt med Birmingham (syv pladser), WBA (syv pladser) og West Ham (seks pladser).

Impressive Cottagers

Lidt pinligt er det, at Fulham ikke var indenfor den afvigelse, jeg havde givet Mark Hughes og co.. Jeg havde spået The Cottagers til en 10. plads, men mente afvigelsen var fra 9. til 14. pladsen.

Nu overgik Fulham mine forventninger og indtog en 8. plads efter sidste spillerunde, og derfor har jeg da også været imponeret af Hughes’ debutsæson (efter nytår that is…).

Her er forudsigelserne i deres fulde længde (afvigelse og 2010/11 placering i parenteser) (fed skrift: pletskud – kursiv: indenfor afvigelse):

1. Chelsea (afv. 1-2) (2010/11: 2)

2. Man Utd (afv. 1-3) (2010/11: 1)

3. Man City (afv. 2-5) (2010/11: 3)

4. Arsenal (afv. 3-5) (2010/11: 4)

5. Spurs (afv. 4-6) (2010/11: 5)

6. Liverpool (afv. 5-7) (2010/11: 6)

7. Everton (afv. 6-8) (2010/11: 7)

8. Villa (afv. 7-10) (2010/11: 9)

9. Sunderland (afv. 8-13) (2010/11: 10)

10. Fulham (afv. 9-14) (2010/11: 8 )

11. Birmingham (afv. 9-14) (2010/11: 18)

12. Stoke (afv. 11-15) (2010/11: 13)

13. Wolves (afv. 12-18) (2010/11: 17)

14. West Ham (afv. 12-18) (2010/11: 20)

15. Newcastle (afv. 13-18) (2010/11: 12)

16. Bolton (afv. 14-18) (2010/11: 14)

17. Blackburn (afv. 15-19) (2010/11: 15)

18. West Brom (afv. 16-19) (2010/11: 11)

19. Wigan (afv. 17-19) (2010/11: 16)

20. Blackpool (afv. 20) (2010/11: 19)

Top Of The Class!

2010/11 sæsonen er en saga blot (for at bruge en lidet flatterende kliché), og jeg har i løbet af de seneste ti måneder overværet cirka tyve af Fulhams kampe.

Det kunne være blevet til et utal flere, men desværre er Fulham ikke højt profileret i hverken England eller Danmark, hvor selv moster Gerda vel kender samtlige navne på Manchester Uniteds spillere gennem deres 10.242 tv-optrædener – og det selvom hun kun kan tage DR og TV2.

I størstedelen af Fulhams kampe har jeg bedømt spillerne på deres præstationer ud fra den klassiske 13-skala, da jeg er casual-fanatisk tilhænger (samt bruger anseelig tid på overspringshandlinger), og i dette indlæg vil jeg præsentere resultaterne.

Karaktererne reflekterer hovedsageligt anden del af sæsonen, da det var her, jeg var tilskuer til hovedparten af Fulhams kampe. Det var også efter nytår, at Fulhams form for alvor toppede, og det skal tages i betragtning, inden der tolkes på resultaterne.

Gennemsnitskarakterer

Spillere med over seks kampe

Damien Duff – 8,5 over otte kampe – På papiret er det måske overraskende, at wing-wizard Damien Duff topper denne liste, da han underpræsterede i dele af sæsonen. Men i dette forår har Duff været en bærende spiller for Fulham, hvor ireren har fået sin anden ungdom i den hvide trøje. Alt i alt en godkendt sæson af kantspilleren, som desværre måtte se til fra sidelinjen i slutningen af sæsonen pga. en skade.

Simon Davies – 8,3 over seks kampe – Rutinerede Simon Davies blev lidt hårdt sat af holdet midt i sæsonen som en slags syndebuk for vores ringe efterårsform. Davies fik dog comeback hen i mod afslutningen på sæsonen, og her viste han for alvor, at vi ikke skal afskrive den sympatiske waliser endnu.

Chris Baird – 7,7 over 11 kampe – Mit valg til Årets Spiller, Chris Baird, har haft en eminent sæson i Fulhams bagkæde, hvor nordireren gang på gang har været pålideligheden selv. Den lille back er blevet roteret rundt mellem venstre og højre side i størstedelen af sæsonen, men sluttede af på sidstnævnte position, som han efterhånden har gjort til sin egen foran marginaliserede Stephen Kelly og publikumsfavoritten John Pantsil.

Duffer!!

Bobby Zamora – 7,7 over ni kampe – Desværre for Fulham blev lynfarlige Bobby Zamora alvorligt skadet allerede i september, men med angriberens tilbagevenden i foråret vendte Fulham skuden efter det vaklende efterår. Den nuværende engelske landsholdsspiller har været indflydelsesrig som ingen anden, og man kan kun forestille sig, hvilken sæson The Cottagers havde haft, hvis Mark Hughes havde haft Zamora til rådighed hele sæsonen.

Steve Sidwell – 7,6 over otte kampe – The Ginger Warrior blev hentet til klubben i januar som solid central arbejdsmand, og man må bare bukke sig i støvet for de præstationer den tidligere Aston Villa-spiller har stået for i den hvide Fulham-trøje. Han har desuden formået at slå Dickson Etuhu af holdet i maskinrummet, men forhåbentlig er det de to, som overtager centralt i den kommende sæson på baggrund af Danny Murphys skranten.

Moussa Dembele – 7,5 over 11 kampe – Det har været en svingende sæson for den vævre Dembele, som både har henrykket og frustreret tilhængerne. Jeg synes dog personligt, at belgieren er blevet hårdt dømt især i slutningen af sæsonen, hvor han har bidraget til Fulhams glimrende form. Forventer dog en endnu bedre 2011/12 sæson fra belgieren, som med lidt kontinuitet i spillet kan blive en af Premier Leagues helt store oplevelser. Klassekøb af Mark Hughes!

Brede Hangeland – 7,4 over 13 kampe – Hangeland har endnu engang spillet en bundsolid sæson, og der vil givetvis igen opstå rygter om et klubskifte i det kommende transfervindue. Forhåbentlig kan vi dog holde på den bredskuldrede nordmand til det forestående Europa League-eventyr.

Mark Schwarzer – 7.1 over 11 kampe – Vores tidligere så almægtige førstemålmand har haft fantastiske kampe, og så har der været flere nedture i løbet af de sidste ti måneder. Den australske keeper er dog stadig blandt Premier Leagues bedste målvogtere, men spørgsmålet er, om unge David Stockdale er ved at overhale Schwarzer indenom?

Aaron Hughes – 7,0 over 14 kampe – Aaron Hughes er ikke manden, som ligefrem er i fokus, når Fulham spiller. Den nordirske kaptajn er gang på gang mand for en stabil præstation, og det er der ikke blevet lavet om på i denne sæson, hvor Fulhams defensiv var Premier Leagues fjerde bedste (delt med Arsenal).

Clint Dempsey – 7,0 over 13 kampe – Lidt overraskende ligger favoritten til Årets Spiller kun på 7,0 over 13 kampe. Amerikaneren har været essentiel i denne sæson med hele 12 Premier League-mål, men jeg har i høj grad manglet koncentration fra amerikaneren i flere kampe, hvor han har underpræsteret. Derfor synes jeg heller ikke, Dempsey er vital for vores videre udvikling, og selvom jeg nødig vil undvære ham, er det ikke verdens ende, hvis Fulham modtager et væsentlig bud på ham denne sommer.

Andy Johnson – 6,9 over ni kampe – Målformen har manglet hos lille AJ, som dog altid arbejder 100 procent for holdet. Desværre bliver en angriber dog bedømt på mål, og AJ er derfor blevet degraderet til tredjevalg i Fulhams angrebskæde efter Zamora og Dembele.

Dickson Etuhu – 6,9 over syv kampe – Menneskebjerget Dickson Etuhu har haft en sæson på det jævne og måtte lide den tort at blive sat af holdet i slutningen af sæsonen til fordel for nyindkøbet Sidwell.

Danny Murphy – 6,1 over 14 kampe – Han står måske for flest pasninger i Premier League og er uden tvivl Fulhams suverænt mest brugte spilstation… men der er langt mellem snapsene af de målgivende afleveringer (4), og den aldrende kaptajn er ikke just sprudlende hverken offensivt eller defensivt, hvor han gang på gang står for nogle besynderlige hjerneblødninger. Jeg vil umiddelbart blive ved med at være kritisk af Murphys præstationer, hvis han fortsætter den nuværende stime, og jeg ser ham som et klart svagt led på Fulhams midtbane, hvor vi har brug for en yngre udgave af englænderen med lidt fart i benene.

Carlos Salcido – 6,1 over ti kampe – Mexicaneren er Fulhams akilleshæl i den normale fireback-kæde, hvor han fra sin position i venstre side ikke effektivt formår at dække op for sin direkte modstander. Fremad banen har han nogle helt sublime indlæg, men når man er venstreback, skal man også besidde værktøjerne til at forsvare. Forhåbentlig bliver den offensive forsvarsspiller afskibbet til sommer, så vi kan få hentet en mere defensivt fungerende spiller ind.

Spillere med under seks kampe

David Stockdale – 8,5 over tre kampe – Et mindre gennembrud i denne sæson for unge Stockdale, som vogtede målet i Schwarzers fravær både i den indledende fase og under Asian Cup i januar. Bl.a. ledte Stockdales præstationer til to udtagelser til det engelske landshold, så han er helt sikkert spået en lysende fremtid.

Paul Konchesky – 8,5 over en kamp – Konch nåede en enkelt optræden, inden han skiftede til Liverpool, hvor succesen mildest talt har været til at overse.

John Pantsil – 7,4 over fire kampe – Jeg overværede fire udmærkede kampe af Pantsil; desværre for ghaneseren spillede han som en brækket arm i resten.

Jonathan Greening – 7,2 over tre kampe – Min opfattelse af Greening har ændret sig fra useless til brugbar på tre kampe. Flere assists på få optrædener og overraskende teknisk stærk som kantspiller. Bravo!

Kamara - A season to forget

Gaël Kakuta – 7,0 over tre kampe – Den unge Chelsea-lejesvend har helt sikkert potentiale, og det ser ikke ud til, franskmanden har en fremtid hos vores naboer, så måske kunne den lille tekniker være en permanent løsning i Fulham.

Zoltan Gera – 6,7 over tre kampe – Det skulle have været så godt for sidste års Årets Spiller, men det blev lidt af en fiasko-sæson for ungareren, som aldrig var Mark Hughes’ kop te. Sluttede sin tid af i Fulham med et lettere retarderet rødt kort efter få minutter på banen i sæsonens sidste kamp mod Arsenal; en uværdig afsked for en storslået og sympatisk spiller.

Philippe Senderos – 6,5 over to kampe – Virker en smule gumpetung til Premier League, og jeg stoler ikke på, schweizeren kan løfte arven fra Hangeland/Hughes makkerskabet.

Matthew Briggs – 6.5 over en kamp – Talentfulde Briggs har igen snuset til førsteholdet i denne sæson, men spørgsmålet er, om han er fremtidens løsning?

Eidur Gudjohnsen – 6,1 over fire kampe – Virker ikke som en langtidsholdbar løsning med sine 32 år.

Diomansy Kamara – 5,5 over en kamp – Færdig i Fulham til sommer efter at være blevet lejet ud i foråret til Leicester.

The Motspur Parks Græsplæne Awards 2011

Sæsonen 2010/11 er omme, og alle priserne er uddelt til de spillere og trænere, som har excelleret i den netop overståede sæson. Jeg vil her give mit (og udelukkende mit) bud på Årets Hold samt tage et kig på Fulhams spillerpræstationer. Ladies and gentlemen, welcome to “The Motspur Parks Græsplæne Awards”!

Årets Hold i Premier League:

Edwin van der Sar (Man Utd) – Den tidligere Fulham-spiller stopper nu karrieren og slutter på toppen.

Leighton Baines (Everton) – 11 assists af en back er fremragende, og så har Baines også været særdeles solid i det defensive.

Bacary Sagna (Arsenal) – Lynhurtig franskmand, som personligt har haft en glimrende sæson midt i Arsenals trofæløse elendighed.

Vincent Kompany (Man City) – Bomstærk belgier, som har stabiliseret en tidligere så svingende City-defensiv.

Nemanja Vidic (Man Utd)– Årets spiller og en pragtsæson for den store serber, som har været en klippe i Uniteds centrale forsvar

Scott Parker - Personlig succes med nedrykkede West Ham

Nani (Man Utd) – Topper assistlisten, og man kan vel påstå, Nani endelig er brudt ud af Christina Ronaldos skygge.

Yaya Toure (Man City) – Skulle eftersigende være den bedst betalte Premier League spiller i historien, men den ivorianske midtbanespiller har også været sublim i Citys maskinrum.

Cheik Tiote (Newcastle) – En lille kamphund på Toons midtbane, som kæmper til sidste blodsdråbe, hvilket hans 14 gule kort også vidner om.

Samir Nasri (Arsenal) – Væver tekniker, som havde et væsentligt bedre efterår end forår.

Peter Odemwingie (WBA) – 15 mål og ni assists for en oprykkerklub er eminent; og det endda i nigerianerens debutsæson!

Carlos Tevez (Man City) – Argentineren er potentielt færdig i Premier League, men han bukker af med et brag af en sæson og 21 mål til følge.

Bænk:

Petr Cech (Chelsea) – Chelseas ankermand har lukket godt af bagude i denne sæson med kun 32 mål imod sig.

John Terry (Chelsea) – En del af Premier Leagues stærkeste forsvar.

Chris Baird (Fulham) – Stabiliteten selv efter at have erobret højreback-pladsen (forklaring følger senere).

Charlie Adam (Blackpool) – Blackpools altoverskyggende spiller indtil slutningen af sæsonen, hvor den skotske midtbanemand skrantede en smule.

Jack Wilshere (Arsenal)Årets Unge Spiller og lidt af en gennembrudssæson for den lille terrier.

Scott Parker (West Ham)Football Writers’ Association Footballer of the Year og dermed masser af personlig succes i en skuffende sæson for West Ham.

Javier Hernandez (Man Utd) – Imponerende debutsæson, hvor mexicaneren er den skarpeste angriber i Premier League bedømt på forsøg på mål kontra mål ratioen.

Dimitar Berbatov (Man Utd) – Hvis ikke Berbatov var blevet topscorer, havde jeg ikke medtaget ham på holdet. Bulgareren har ikke just vist kontinuerlig god form og har været fornærmende ringe til tider. Jeg vil dog også bebrejde Alex Ferguson, der ikke skal miste meget tiltro til en spiller, før han ryger af holdet!

Boblere:

Arsenal: Robin van Persie, Johan Djourou, Theo Walcott, Cesc Fabregas
Aston Villa: Ashley Young, Stewart Downing, Marc Albrighton, Darren Bent, Kyle Walker
Birmingham: Craig Gardner, Scott Dann, Ben Foster
Blackburn: David Hoilett
Blackpool: DJ Campbell, Elliot Grandin
Bolton: Gary Cahill, Stuart Holden, Kevin Davies, Daniel Sturridge, Johan Elmander
Chelsea: Didier Drogba, Ashley Cole, David Luiz, Michael Essien, Florent Malouda
Everton: Seamus Coleman, Phil Neville, Leon Osman
Fulham: Brede Hangeland, Clint Dempsey, Mark Schwarzer, Aaron Hughes
Liverpool: Raul Meireles, Andy Carroll, Jose Reina, Dirk Kuyt, Lucas
Man City: David Silva, Nigel de Jong, Joe Hart, Pablo Zabaleta
Man Utd: Ryan Giggs
Newcastle: Joey Barton, Kevin Nolan, Jonas Gutierrez, José Enrique
Stoke: Matthew Etherington, Robert Huth, Jermaine Pennant
Sunderland: Phil Bardsley, Asamoah Gyan
Tottenham: Rafael van der Vaart, Gareth Bale, Luka Modric, Tom Huddlestone
West Bromwich: Chris Brunt, Jerome Thomas
West Ham: Demba Ba
Wigan: Hugo Rodallega, Charles N’Zogbia
Wolverhampton: Matt Jarvis

Træner: Alex Ferguson (Man Utd) – Det har været en besynderlig sæson, hvor alle holdene har haft både store nedture og triumfer, så det har været svært for mig at vælge en træner ud af mængden. United har dog kunnet notere markant færre nederlag end deres konkurrenter, og et mesterskab er naturligvis også en bonus!

Boblere: Owen Coyle (Bolton), David Moyes (Everton), Mark Hughes (Fulham), Carlo Ancelotti (Chelsea), Kenny Dalglish (Liverpool), Roy Hodgson (WBA – ikke Liverpool…)

The Fulham Awards

Årets Spiller

Chris Baird – Bairdinho har kæmpet sig ind i startopstillingen som fast og ikke mindst pålidelig højreback – noget som vi har manglet de senere år hos John Pantsil og Stephen Kelly! Efter en håbløs start på sin Fulham-karriere er Baird gået hen og blevet en publikumsfavorit med sin ukuelighed og never-say-die attitude. Baird – en fighter med hjertet uden på trøjen og mit valg som Årets Spiller.

Boblere: Clint Dempsey, Brede Hangeland

Årets Positive Kovending

Clint Dempsey – Ikke at amerikaneren havde en dårlig 2009/10 sæson, men med Bobby Zamoras lange skadespause tog Dempsey for alvor ansvar og er pt. Fulhams topscorer med 12 Premier League-mål.

Bobler: Ingen

Årets Unsung Hero

There is only one Bairdinho

Simon Davies – Davies startede sæsonen ud som fast mand og blev efter min mening lidt hårdt sat af holdet efter Fulhams midtvejskrise. Den sympatiske waliser kom dog ind på holdet igen, og brillierede i fraværet af Damien Duff i slutningen af sæsonen.

Bobler: Andy Johnson – Arbejder altid en vis legemsdel ud af bukserne, men får ikke nok kredit for det pga. sine manglende mål.

Årets Over the Hill

Danny Murphy – Han er spilleren med flest afleveringer i Premier League, men for det meste er det bagud eller til siden. De forsvarssplittende pasninger er der efterhånden langt i mellem, og kaptajnen er næsten notorisk for uprovokerede fejl, som sætter kontraangreb i gang til modstanderen. Desuden er han blevet langsom på sin gamle dage, og Murphy kan ikke følge med, når modstanderne skruer tempoet i vejret.

Bobler: Andy Johnson – På trods af sin arbejdsiver bliver en angriber bedømt på mål, og dem ser vi ikke mange af fra den lille angribers side.

Årets Mr. Underrated

Chris Baird – Det er nemt at overse Bairdinho på en placering som højreback, men nordireren er efterhånden en af Fulhams mest stabile spillere på trods af enkelte spillemæssige begrænsninger.

Bobler: Aaron Hughes – Mr. Consistency is still going strong i forsvaret ved siden af Hangeland. Hughes er måske ikke manden, som rydder forsider, men han niveau er konstant i top.

Årets Køb

Moussa Dembélé – Mark Hughes har ikke begået mange brølere på transfermarkedet, men Dembélé får det anerkendende nik i denne kategori. Belgieren har henrykket Fulhams fans med verdensklassedriblinger gennem hele sæsonen – vi mangler dog endnu at se lidt mere skarphed foran mål fra den belgiske landsholdsspiller, så jeg forventer en kommende sæson, hvor han rammer den absolutte top.

Boblere: Steve Sidwell – Jernhård midtbanefighter, som har leveret kontinuerligt gode præstationer.

Årets Huh?

Jonathan Greening – Efter at have haft den aldrende Greening på lån i sidste sæson, blev midtbanespilleren permanent hentet til Fulham pga. en klausul i lejekontrakten. Prisen var eftersigende skyhøje £3 millioner(!) WTF! Greening er en okay breddespiller – men heller ikke mere…

Bobler: Rafik Halliche – Indkøbt algerisk statist, som ikke er i nærheden af at slå Brede Hangeland og Aaron Hughes af holdet.

Årets Højdepunkt

Foråret, hvor vi har haft en af Premier Leagues ypperligste formkurver! Hvem havde troet det efter et miserabelt efterår?

Bobler: 3-0 sejren mod Sunderland på Stadium of Light som brød vores udebane-forbandelse.

Årets Nedtur

Zoltan Gera – Fra Årets Spiller til marginalspiller… Nedturen har været total for Gera i denne sæson, hvor konkurrencen har været hård og Mark Hughes ikke har haft den tiltro til ungareren, som Roy Hodgson havde i forrige sæson. En af mine personlige favoritter forlader sandsynligvis klubben i den kommende sommer.

Bobler: John Pantsil – Endnu en publikumsyndling, som har været inde og ude af holdet i denne sæson. Ghaneseren har flere gange vist sig at være det svage led i bagkæden (as always!), og er sidenhen blevet overhalet af den evigt solide Chris Baird og på det seneste også Stephen Kelly.

Årets Spillemæssige Nedtur

Perioden 6/11 til 26/12, hvor vi ikke vandt en eneste kamp – jeg nåede bunden, da vi den 26. december tabte 1-3 til West Ham på hjemmebane. Det var også her, jeg i en kort periode for alvor mistede tiltroen til Mark Hughes. Heldigvis vendte Fulham kort efter stimen, og optimismen er sidenhen steget uafbrudt.

Bobler: 0-1 nederlaget på hjemmebane i FA Cuppen mod Bolton – vi kunne på det tidspunkt for alvor ane en triumf i FA Cuppen, og så bliver vi slået ud af et middelmådigt Bolton-mandskab på trods af en opadgående formkurve.

The Tale Of A Relegation!

Der resterer otte kampe (for Chelsea, Arsenal, Spurs og Birmingham ni kampe.red) af en bemærkelsesværdig Premier League sæson, og ræset går for alvor i gang i kampen om mesterskabet, Europa Cup og den skæbnesvangre nedrykning.

Især nedrykningsdramaet virker til at blive lidt af en gyser i år, hvor hele 14 hold kan påstås at være i mere eller mindre akut nedrykningsfare.

Foruden Fulham drejer det sig om Sunderland, Newcastle, Bolton, Stoke, Everton, Villa, Blackburn, Blackpool, Birmingham, West Bromwich, Wolverhampton, West Ham og Wigan.

Kampprogrammet for de 14 hold kommer til at have vital betydning for nedrykningsprognosen, da nogle mandskaber er væsentligt bedre tjent end andre.

I denne artikel vil jeg gå semi-analytisk til værks og gennemgå de 14 holds resterende kampe, hvorefter jeg vil give mit bud på, hvem der overlever og ikke mindst hvem der rykker ned.

Vi starter per tradition fra toppen, hvor Bolton er placeret på 7. pladsen med 40 point:

Bolton (7. plads – 40 point)

Program: Birmingham (u), West Ham (h), Arsenal (h), Fulham (u), Blackburn (u), Sunderland (h), Blackpool (u), Man City (h)

Det har været en udmærket sæson for Owen Coyle og hans mandskab, der har overrasket de fleste ved en overgang at have kæmpet med om Europa League pladser. Det er dog ved at være en rum tid siden, og det er nu blevet hverdag på Reebok Stadium.

Der er ikke lutter lyse tider forude i resten af Boltons program, hvor jeg forudsiger nederlag til Arsenal, Fulham, Blackburn og Blackpool. Med lidt held kan The Trotters tage en uafgjort på hjemmebane mod City og udebane mod Birmingham, som ikke har vist storartet form i denne sæson. Sejre over West Ham og Sunderland på Reebok er krævet, og de burde dermed ikke være i nærheden af nedrykning.

Facit: 48 point

Everton (8. plads – 40 point)

Program: Villa (h), Wolves (u), Blackburn (h), Man Utd (u), Wigan (u), Man City (h), WBA (u), Chelsea (h)

Everton har haft en svingende sæson, hvor formand Bill Kenwrights tendens, til at holde på pengene, endnu engang har sat David Moyes trænerevner på en hård prøve. Louis Sahas skade mod Fulham er også et gigantisk tab for Moyes, der ikke har en overflod af målfarlige angribere i truppen.

Slutprogrammet ligner en svær opgave for Moyes, hvor sejre over Villa og Blackburn udgør realistiske mål, mens jeg tror Wigan kan hive en uafgjort hjem på DW Stadium. WBA har med Roy Hodgson ved roret fået rettet en smule op på skuden, og derfor ser jeg et nederlag for Everton på The Hawthorns, mens også Wolves, Man Utd, Man City og Chelsea er for store mundfulde for de blå fra Beatles-byen – især grundet deres middelmådige hjemmeform. Everton kan derfor godt hænde at ende udenfor top 10 i denne sæson, men de ligger lige på vippen – nedrykning bliver det dog ikke til.

Facit: 47 point

Sunderland (9. plads – 38 point)

Program: Man City (u), WBA (h), Birmingham (u), Wigan (h), Fulham (h), Bolton (u), Wolves (h), West Ham (u)

På trods af en stærk trup har firserfritsens frelser Steve Bruce og Sunderland for alvor oplevet problemer i den seneste tid, hvor det kun er blevet til et sølle point i de sidste seks kampe.

Sunderland har dog fire resterende hjemmekampe mod hold i den nederste halvdel, som de alle burde kunne vinde (også mod Fulham, hvor en uafgjort dog også er realistisk). Derudover forudsiger jeg et remis mod Birmingham samt nederlag til City, Bolton og formstærke West Ham. Steve Bruces mandskab skal kvaje sig helt ekstraordinært, hvis de skal ende nær eller under nedrykningsstregen.

Facit: 51 point

Stoke (10. plads – 37 point)

Program: Chelsea (h), Tottenham (u), Wolverhampton (h), Villa (u), Blackpool (u), Arsenal (h), Wigan (u), Man City (h)

Stokes slutprogram er en hård nød at knække! Men takket være en overbevisende hjemmebanestatistik på det næsten uindtagelige Britannia Stadium ventes det (desværre), at Stoke og usympatiske Tony Pulis redder livet endnu engang i Premier League.

Udekampen mod Tottenham er næsten tabt på forhånd, mens Tony Pulis og Co. også må vinke det hvide flag mod Villa (u), da intet i deres udebanestatistik tyder på en sejr – eller en uafgjort for den sags skyld. Det kunne tænkes, at de brækker et par ben i Blackpool og tager hjem med et point, mens det også kan blive resultatet af hjemmekampen mod City og udekampen mod Wigan. Chelsea og Arsenal tror jeg dog ikke, The Potters slår ned på trods af hjemmebanefordel, mens en sejr over Wolves ligner et sikkert væddemål. Det skal også antydes, at Stoke på et tidspunkt løber ind i FA Cup tømmermænd, hvor de i april skal møde Bolton i semi-finalen.

Facit: 43 point

Newcastle (11. plads – 36 point)

Program: Wolves (h), Villa (u), Man Utd (h), Blackpool (u), Liverpool (u), Birmingham (h), Chelsea (u), WBA (h)

Karisma-forladte Alan Pardew har vist sig at være en udmærket erstatning for Chris Hughton, uden at det dog retfærdiggør fyringen af sidstnævnte tidligere i sæsonen.

Med tre hjemmekampe mod Wolves, Birmingham og WBA, burde ni point være i hænderne på Toon på trods af en pauver hjemmebanestatistik, da disse tilsammen har vundet seks udekampe(!) Opgørene mod Chelsea (u), Liverpool (u) 0g Man Utd (h) ligner nederlag med henblik på de tre førstnævntes stærke hjemmestatisk samt Uniteds kamp for mesterskabet. Jeg tipper en flabet udesejr mod Villa, som jeg finder håbløst overvurderede, mens Newcastle henter en uafgjort mod Blackpool også på udebane. Nedrykning er ikke et tema (på papiret)!

Facit: 49 point

Fulham (12. plads – 35 point)

Program: Blackpool (h), Man Utd (u), Bolton (h), Wolves (u), Sunderland (u), Liverpool (h), Birmingham (u), Arsenal (h)

Mine personlige idoler fra Fulham har et lumsk slutprogram i vente, og med kun fire point ned til stregen skal The Cottagers spille op til sit bedste for at ende i sikkerhed midt i rækken.

Udekampen mod United ligner på forhånd en umulig opgave, mens jeg også forudsiger nederlag til Sunderland (u) og Arsenal (h). Uafgjorte i udekampene mod Birmingham og Wolves kan vise sig at være vitale, mens der skal tages tre point hjemme mod både Bolton og Blackpool. Jeg ser også en hjemmesejr mod Liverpool, der stadig tåger lidt rundt med ustabile resultater under Kenny Dalglish. Sandsynligvis (og forhåbentlig) kan Mark Hughes afslutte sin første sæson som Premier League manager!

Facit: 46 point

Blackburn (13. plads – 33 point)

Program: Arsenal (u), Birmingham (h), Everton (u), Man City (h), Bolton (h), West Ham (u), Man Utd (h), Wolverhampton (u)

Venkys beslutning om at fyre “Fat” Sam Allardyce kan vise sig at være Blackburns dødsdom, da de under Fulhams tidligere assistent-manager Steve Kean er inde i et dødvande, der siger to point i de sidste syv kampe.

For mig at se ligner det en umulig opgave for Rovers, da Arsenal, Everton, City, West Ham, United og Wolves alle ligner for store mundfulde for Keans mandskab, især med henblik på deres seneste form og deres elendige resultater på udebane. Hjemmesejre over Birmingham og Bolton kan vise sig at være vitale, men det ser dog sort ud for Blackburn ifølge mine forudsigelser.

Facit: 39 point

Aston Villa (14. plads – 33 point)

Program: Everton (u), Newcastle (h), West Ham (u), Stoke (h), WBA (u), Wigan (h), Arsenal (u), Liverpool (h)

Jeg har langt fra været imponeret af Villa i denne sæson, hvor de under franske Gerard Houllier udelukkende har bevæget sig tilbage af i deres udvikling. The Villans skulle dog stadig være at finde i Premier League, medmindre noget går grueligt galt…

Hjemme har Villa været nogenlunde stabile på trods af sidste rundes nederlag til Wolves, og Stoke og Wigan burde ikke volde problemer, da de som regel ikke dikterer på udebane (men det gjorde Wolves dog heller ikke). Newcastle har en udmærket udestatistik, som rent faktisk er bedre end på deres ellers imponerende hjemmebane, og derfor ser jeg lidt flabet Toon vinde på Villa Park. Everton og Arsenal ude tabes sandsynligvis, mens jeg også forudser et nederlag mod Hammers. Det vil ikke være umuligt at tage en uafgjort mod Liverpool på hjemmebane, da The Reds stadig svinger frem og tilbage. Lokalopgøret mod WBA ser jeg også Villa som sorteper, da WBA er blevet langt mere stabile under Roy Hodgson, mens Villa er det modsatte under Houllier.

Facit: 40 point

Blackpool (15. plads – 33 point)

Program: Fulham (u), Arsenal (h), Wigan (h), Newcastle (h), Stoke (h), Tottenham (u), Bolton (h), Man Utd (u)

Blackpool og farverige Ian Holloway har uden tvivl overrasket alt og alle i denne sæson på trods af deres tilbagegang de seneste tre måneder, hvor det kun er blevet til to sølle sejre.

Denne nedgang i form kommer til at blive skæbnesvanger med nederlag til Fulham, Arsenal, Tottenham og United, mens nedrykningsrivalerne Newcastle og Stoke henter et point på Blackpools hjemmebane, hvor de orange mildest talt ikke har vist forrygende form. De orange kan dog notere endnu to sejre over udebanesvage Wigan og Bolton. Nedrykning afvises ikke, men forhåbentlig bliver underholdende Blackpool i Premier League.

Facit: 40 point

West Bromwich (16. plads – 33 point)

Program: Liverpool (h), Sunderland (u), Chelsea (h), Tottenham (u) Villa (h), Wolverhampton (u), Everton (h), Newcastle (u)

Stabile Roy Hodgson har gjort det fremragende siden sin tiltræden i WBA, men desværre for old ‘Woy har Albion et tricky slutprogram, som kan vise sig at dømme holdet til nedrykning.

En sejr over Villa er krævet, mens WBA også har en chance mod Everton. Deres rivaler Liverpool ligner en uafgjort, men jeg afviser dog ikke en hjemmesejr. Sunderland, Chelsea, Tottenham og Newcastle ser umulige ud for ubesejrede ‘Woy, mens det godt kan tænkes, WBA tager en uafgjort mod ligeledes nedrykningstruede Wolves – men jeg vælger dog nederlaget grundet Wolves’ udmærkede hjemmestatistik.

Facit: 41 point

West Ham (17. plads – 32 point)

Program: Man Utd (h), Bolton (u), Villa (h), Chelsea (u), Man City (u), Blackburn (h), Wigan (u), Sunderland (h)

Mutte Avram Grants West Ham-mandskab har haft travlt den seneste knap halvanden måned, hvor de er gået ubesejret gennem fire EPL-kampe. Om deres glimrende slutspurt viser sig at være guld værd, er et godt spørgsmål!

United har ikke været specielt skræmmende på udebane i denne sæson, så derfor tror jeg, West Ham tager et enkelt point i den kommende hjemmekamp. Bolton (u), Chelsea (u) og City (u) forventes at blive nederlag, mens Blackburn, Villa og Sunderland skal give ni tiltrængte point.

Udekampen mod Wigan kan blive en kamp om livet i Premier League, og her forudser jeg en uafgjort, da Wigan ikke vinder mange kampe på DW Stadium. West Hams insisteren på at beholde Avram Grant, kan vise sig at være en klog beslutning i sidste ende.

Facit: 42 point

Wolverhampton (18. plads – 32 point)

Program: Newcastle (u), Everton (h), Fulham (h), Stoke (u), Birmingham (u), WBA (h), Sunderland (u), Blackburn (h)

Af alle kandidaterne til nedrykning, har Wolves sandsynligvis det mest overkommelige slutprogram på papiret.

Mick McCarthys mandskab plejer at have udmærket styr på sagerne på Molineux, så hjemmesejre over Everton, WBA og Blackburn er et must, mens en uafgjort venter mod remis-mestrene fra Fulham.

Svingende Newcastle, formsvage Sunderland og hjemmestærke Stoke kan Wolves ikke overkomme, mens det bliver til en uafgjort i Birmingham. På en stærk slutspurt ligner Wolves også et Premier League-hold i næste sæson.

Facit: 43 point

Birmingham (19. plads – 31 point)

Program: Bolton (h), Blackburn (u), Sunderland (h), Chelsea (u), Liverpool (u), Wolves (h), Newcastle (u), Fulham (h), Tottenham (u)

Hvordan Birmingham kunne vinde Carling Cuppen, har jeg ingen anelse om, men faktum er, at de ligner en potentiel nedrykker i ligaen.

Da Birmingham har spillet et større antal kampe uafgjort på hjemmebane, kan jeg både se Wolves, Fulham, Bolton og Sunderland tage et point på St. Andrews. Nederlag venter derimod mod Blackburn, Chelsea, Liverpool, Newcastle og Tottenham, så dybest set ser jeg ikke Birmingham tage andet end fire point i de resterende kampe (det er så også disse fire kampe, der kan være fugl eller fisk).

Facit: 35 point

Wigan (20. plads – 30 point)

Program: Tottenham (h), Chelsea (u), Blackpool (u), Sunderland (u), Everton (h), Villa (u), West Ham (h), Stoke (u)

Det ligner the end of the road for spanske Roberto Martinez, når man kigger på Wigan resterende kampe. DW Stadium har langt fra været noget fort i denne sæson, hvilket også kan ses på holdets placering i tabellen.

Kampene mod Tottenham, Chelsea, Sunderland, Blackpool, Stoke og Villa burde udmønte i nederlag til The Latics, mens uafgjorte mod West Ham og Everton sender Wigan ned i The Championship.

Facit: 32 point

_____________________________

Tabellen fra 7. pladsen og ned bliver dermed som følger (mine evner som spåmand skal selvfølgelig gå op i en højere enhed…):

7. Sunderland

8. Newcastle

9. Bolton

10. Everton

11. Fulham

12. Stoke

13. Wolves

14. West Ham

15. WBA

16. Villa

17. Blackpool

18. Blackburn

19. Birmingham

20. Wigan

Hvis denne tabel holder stik, vil jeg blive euforisk på vegne af drengene, men også positivt at Blackpool, West Ham og WBA klarer sig. De tre nedrykkere begræder jeg ikke, og personligt håber jeg på, Stoke og Tony Pulis følger dem i næste sæson.

Kun tiden vil vise, om jeg får ret!

The Year In Review!

Det er januar, og 2011 er skudt igang i stil!

Det har været lidt af en rutsjebanetur for Fulhams fans i de forgangne 12 måneder, der bød på lidt af hvert med både højdepunkter og nedture.

Jeg præsenterer her et mindre overblik over det (bogstaveligt talt) herrens år 2010.

Januar

Året starter ud med en horribel formkrise for The Cottagers, der indledningsvis dog (på en billig baggrund) tager en snever sejr på hjemmebane i FA Cuppen over Swindon. Ellers er der ikke meget at juble over i Premier League, hvor det bliver til kontinuerlige nederlag mod Stoke (3-2), Blackburn (2-0), Tottenham (2-0) og Aston Villa (2-0). Derudover tilkæmper vi os midt på måneden endnu en uimponerende FA Cup-sejr, da Accrington Stanley bliver slået på udebane med 3-1.

Det er samtidig starten på Bobby Zamoras vedholdende skadesproblemer, der prægede angriberen i første halvdel af 2010, og som desværre også så sit snit til at påvirke angriberens indsats i Europa League-finalen i maj.

Transfermæssigt er det kun Seol Ki-Hyeon, der rejser permanent, mens Nicky Shorey og Stefano Okaka tjekker ind på lejeaftaler. Tyske Christopher Buchtmann bliver hentet ind fra Liverpool som et lovende talent, men han skulle vise sig at være spild af plads med sin exit bare seks måneder senere.

Februar

Februar bliver i forhold til den miserable januar en gigantisk optur for The Cottagers, der går ubesejret igennem måneden med sejre over Portsmouth (1-0), Burnley (3-0) og Birmingham (2-1) samt uafgjorte resultater mod Bolton og Sunderland (begge 0-0).

Vores videre færd i FA Cuppen bliver sikret med en 4-0 sejr hjemme over Notts, mens vi i Europa League leverer sensationen og sender de forsvarende mestre, Shakhtar Donetsk, ud med samlet 3-2. En meriterende hjemmesejr med en decimeret Fulham-trup var ikke mindre end episk, mens vi kæmpede hårdt for 1-1’eren i det modsatte opgør mod februars slutning.

Roy Hodgson bliver endvidere kåret til “Månedens Manager”, Mark Schwarzer til “Månedens Spiller”, mens Damien Duffs drøn mod Birmingham bliver anset som “Månedens Mål”. Det var i høj grad gode tider i SW6!

Marts

Marts minder på mange måder om januar med tre nederlag i ligaen til Manchester United (3-0), Manchester City (2-1) og vores nemesis i sæsonen Phil “Faketan” Browns Hull (2-0). 0-0’eren mod Spurs i FA Cuppen er hurtigt glemt, for måneden vil i høj grad blive husket for én kamp, hvilket ikke var returopgøret, hvor vi måtte rejse hjem med et pauvert 3-1 nederlag i bagagen.

Nej, kampen var hjemmebaneopgøret mod Juventus. Fulham skal på Craven Cottage prøve at vende et 3-1 nederlag fra tidligere på måneden til avancement i Europa League ottendedelsfinalen. Det lignede på forhånd en umulig opgave allerede efter to minutter, da David Trezeguet bragte gæsterne i

Triumf

front på svagt forsvarsspil i Fulhams bagerste geled.

Bare syv minutter senere får Zamora dog udlignet, og Fulhams selvtillid får endnu et nyk opad, da gæsternes Fabio Cannavaro bliver udvist efter 27 minutter. Zoltan Gera brager Fulham i front kort inden pausen, og det er den ungarske troldmand, der også omsætter et straffespark fire minutter efter pausen. 4-1 målet og kulminationen på ydmygelsen er en perle af en anden verden, da Clint Dempsey med et elegant chip sender bolden i en bue over Chimenti i Juventus-målet. Fulham er nu i kvartfinalen efter endnu et uovertruffent resultat!

April

Årets fjerde måned starter ud med en kneben 2-1 sejr over Wolfsburg i Europa League, hvorefter Wigan bliver sendt hjem med samme cifre i den hjemlige Premier League. Returopgøret mod ulvene fra Wolfsburg bliver overraskende vundet med 1-0 på et fint Zamora-mål i første minut(!).

Efter en kedelig 0-0’er på udebane mod Liverpool og en miserabel 0-0’er mod Wolves på Craven Cottage, er det endnu engang tid til Europa League. Her får Cottagers det tredje 0-0 resultat i træk, da de gæster Nordbank Arena og Hamburger SV, mens de i returopgøret vinder 2-1 i en forrygende kamp på Craven Cottage med Zoltan Gera som matchvinder. I mellemtiden har Fulham gæstet Everton, hvor udeholdet ufortjent må gå tomhændet hjem efter en 2-1 sejr til The Toffees.

Maj

Efter triumfen mod Hamburg er det tilbage til hverdagen for Fulham, der, efter en 3-2 sejr over West Ham, må se sig slået af både Stoke (1-0) og Arsenal (4-0). Roy Hodgson har dog den gode undskyldning, at finalen mod Atletico Madrid venter lige om hjørnet, så det er tørre tårer Fulham-fansene græd over de to nederlag.

Ærgeligt nederlag til Atletico i finalen

Det er også måneden, hvor Fulham rangerer som ni’er på IFFHS’ (International Federation of Football History & Statistics) rangliste foran mastodonter som Manchester United og Real Madrid(!). Roy Hodgson bliver endvidere valgt til ‘Årets Manager’ af LMA (League Managers Association), hvilket er lidt af en gestus fra den sympatiske managers kollegaer.

Den 12. maj er det så dagen, hvor undertegnede er på plads i Hamburg til Fulhams indtog i en europæisk finale, hvilket er for sjælden en mulighed til at misse (det hænder vel hver 131. år). Desværre bliver det lidt af en skuffelse for de mange Fulham-fans, da en scoring af Diego Forlan tre minutter før slutningen på ekstratiden afgør kampen. Inden da har Forlan og Simon Davies scoret i ordinær tid, men det ender med heartbreak for The Cottagers. Det var dog en utrolig oplevelse, jeg ikke vil være foruden!

Afslutningsvis bliver Zoltan Gera kåret til ‘Årets Spiller’ i Fulham, mens Clint Dempseys sublime kasse mod Juventus bliver kåret til ‘Årets Mål’.

Juni

Philippe Senderos bliver første spiller, der tilslutter sig Fulham, hvor han især glæder sig til at arbejde med Roy Hodgson…

Rygter omkring Mark Schwarzer til Arsenal og Roy Hodgson til Liverpool intensiverer.

VM starter!

Juli

Manager Roy Hodgson forlader os på månedens første dag til fordel for Liverpool, og vi kan kigge tilbage på de mange ypperlige minder, han efterlader os med. Ikke alle omkring Fulham er lige glade for måden, Hodgson forlader os på, men jeg finder det fortjent, at han endelig får chancen i en (skrantende) storklub.

Hodgson forlader os

Skarpretteren Erik Nevland vender tilbage til Norge og Viking Stavanger og vil blive husket for sine vitale mål på Craven Cottage.

Derudover forsvinder lejesvendene Nicky Shorey og Stefano Okaka ud af døren i selskab med Wayne Brown, Toni Kallio, Andranik, Christopher Buchtmann, King Osei-Gyan, Elliot Omozusi, Luca Moscatiello, Dan Owuso, Stefan Payne, Michael Uwezu og Wesley Foderingham.

Den tidligere publikumsfavorit Moritz Volz finder en ny klub i St. Pauli efter at være gået uden kontrakt i et helt år.

Martin Jol er tæt på at blive manager i Fulham sidst på måneden, men handlen bliver spoleret af Ajax, der siger farvel til hollænderen knap seks måneder senere…

Mark Hughes bliver i slutningen af måneden ansat som ny manager i klubben.

August

Bobby Zamora udtages fortjent til det engelske landshold og får sin debut i en venskabskamp mod Ungarn.

Den nye signing Philippe Senderos river sin akillessene over og må indstille sig på at være ude resten af sæsonen… Andet indkøb og Mark Hughes’ første signing bliver præsenteret i form af belgiske Moussa Dembélé midt på måneden.

Indledende PL-kamp i sæsonen ender med et halv-trist remis på udebane mod Bolton, som efterfølgende bliver fulgt op af en underholden 2-2’er på Craven Cottage mod mægtige Manchester United.

Rafik Halliche og Carlos Salcido bliver sommerens sidste forstærkninger, mens Port Vale bliver sendt hjem med en sæk på 6-0 i Carling Cuppen.

Paul Konchesky skifter til Liverpool og bliver den sidste, der forlader os, mens ungdomsspillerne Lauri Dalla Valle og Alex Kacaniklic tager turen den anden vej.

I månedens sidste kamp bliver det 2-2 på udebane mod de stålsatte oprykkere fra Blackpool.

September

Bobby Zamora, Chris Baird og Dickson Etuhu forlænger med Fulham, mens klubben vinder månedens første kamp mod Wolves med 2-1 på et mål i overtiden af Dembélé. I samme kamp bliver Zamora ramt af et brækket ben, hvilket viser sig at blive vitalt for Fulham.

Brækket ben til vores skarpretter

I udekampen mod Blackburn spiller Fulham 1-1, mens de ugen efter crasher ud af Carling Cuppen med 0-2 på udebane mod Stoke, hvilket bliver fulgt op af et point i hjemmekampen mod Everton.

Oktober

Mark Hughes er notorisk for at spille mange uafgjorte, og indledningsvis i oktober kommer der en til af slagsen, da udekampen mod West Ham ender 1-1.

To 1-2 nederlag følger til Tottenham og WBA, før sæsonens anden sejr kommer på plads med 2-0 i hjemmekampen mod nedrykningsfavoritterne fra Wigan.

November

Årets ellevte måned veksler mellem uafgjorte og nederlag i kampene mod Villa (1-1), Chelsea (1-0), Newcastle (0-0), City (4-1) og Birmingham (1-1).

Brede Hangeland skriver under på en ny kontrakt.

December

Julemåneden bliver indledt med et 1-2 nederlag til Arsenal på udebane, mens det hjemme bliver til en 0-0’er mod Sunderland og et rædselsfuldt 1-3 tab til bundproppen West Ham.

Fulham-fansene begynder langsomt at miste tiltroen til manager Mark Hughes, der dog slutter året af med en overraskende 2-0 sejr på udebane over Stoke med Christ Baird som dobbeltmålscorer.

_________________

Evaluering af truppen

Hvem skal blive? Hvem skal sælges? Hvem er på vippen? Jeg giver her mine svar på disse spørgsmål (evalueringer afhænger af vores forbliven i PL… Hvem sagde pessimist?):

De bliver

Mark Schwarzer – Vores førstemålmand kan der ikke rokkes ved, og en ny kontrakt i begyndelsen af december holder ham på Craven Cottage et par sæsoner endnu.

David Stockdale – Suveræn backup til Schwarzer gør, at vi er godt dækket ind på målmandsposten.

John Pantsil – Efter at have mistet sin stamplads i den indledende fase af sæsonen, har den sympatiske ghaneser erobret pladsen tilbage, og det ventes, at han forbliver Cottager.

Chris Baird – Mr. Reliable er nu fast venstreback, og den alsidige nordirers fanskare fortsætter med at vokse støt.

Aaron Hughes – Kontinuerligt en af de mest solide spillere i Fulham-truppen, og det virker til, Hughes afslutter karrieren i Fulham om et par år.

Philippe Senderos – Medmindre han stopper karrieren, er skadesplagede Senderos formodentlig også at finde på Craven Cottage efter sommerferien.

Dickson Etuhu – Den store nigerianer tiltrækker ikke den store interesse fra andre klubber, men er dog førstevalg i startopstillingen trods sine til tider ustabile optrædener.

Simon Davies – Den rutinerede waliser er i gang med en eminent sæson på et personligt plan, og Davies afslutter højst sandsynligt karrieren i Fulham i den fjerne fremtid.

Bobby Zamora – Det har været én lang nedtur for Zamora i år, der brækkede benet tidligt på sæsonen, hvilket også har haft sin påvirkning på Fulhams resultater. Bobby vil med 100 procents sikkerhed også være Fulham-spiller i den nære fremtid.

Moussa Dembélé – Belgieren har haft et skadesplaget halvår i Fulham men har dog vist flere eksempler på sit høje tekniske niveau. Angriberen er Mark Hughes’ darling, og han er stadig Fulham-spiller, når sæsonen 2011/12 starter op.

De eftertragtede (exit-chancer er indenfor dette og sommerens transfervindue)

Brede Hangeland – Under hvert transfervindue er der rygter om, at den store nordmand er på vej væk. Hangeland er dog forblevet loyal og skrev for nylig under på en ny kontrakt med Fulham. Jeg vil dog ikke afvise, at Fulham sælger forsvarsklippen, hvis Liverpool byder ind med et større millionbeløb. Exit-chancer: 20 %

Matthew Briggs – Unge Briggs har skaffet sig prominente bejlere takket være sine få optrædener i Premier League denne sæson. Bl.a. Manchester United har været nævnt som fremtidig arvtager. Jeg tror dog ikke umiddelbart, Briggs har planer om at forlade Fulham. Exit-chancer: 5 %

Zoltan Gera – Sidste sæsons ‘Årets Spiller’ har ikke haft overvældende succes under Mark Hughes, men har dog heller ikke fået den fornødne tillid fra manageren. Ungareren har gennem sine stærke præstationer fra sidste sæson fået en del beundrere i det store fodbold-Europa, og jeg vil desværre ikke afvise, at Gera forlader Fulham, hvis et fornuftigt bud skulle indfinde sig på Motspur Parks kontorer. Exit-chancer: 15 %

Damien Duff – Blackburn skulle eftersigende være ude efter deres tidligere publikumsyndling, der efter en sublim debutsæson 2009/10 har haft et middelmådigt andet år i Fulham. Exit-chancer: 10 %

Clint Dempsey – Dempsey har i selskab med Davies været Fulhams dominerende spiller i denne sæson, og flere tabloid-aviser og eksperter føler, at amerikaneren er klar til at søge nye udfordringer. Med sine syv sæsonmål mangler Deuce ikke bejlere, men der skal et enormt millionbeløb på bordet, før Fulham overvejer at skille sig af med den offensive profil. Exit-chancer: 30 %

De forsvinder

Pascal Zuberbühler – Er ikke registreret i truppen i år og fungerer mere som træningspartner end som decideret målmand. Kan tænkes at blive tilbudt en rolle som målmandstræner ved kontraktudløb til sommer, men vender sandsynligvis tilbage til Schweiz. Exit-chancer: 100 %

Fredrik Stoor – Svenskeren har gennemlevet et sandt mareridt som Fulham-spiller siden sit skifte tilbage i 2008. Rygtes til bl.a. dansk, norsk og svensk fodbold og et skifte i januar ligger i kortene. Exit-chancer: 100 % – UPDATE: Vålerenga har netop skrevet kontrakt med Stoor

Rafik Halliche – Den stakkels algerier har ikke haft en chance for at slå hverken Hangeland eller Hughes af holdet, og landsholdsspilleren er formodentlig allerede fortid til sommer, hvor endnu en konkurrent, Philippe Senderos, vender tilbage fra skadeslisten. Exit-chancer: 55 %

Bjørn Helge Riise – Den brede nordmand er ikke i nærheden af en stamplads, og i sine sporadiske optrædener har midtbanekrigeren været alt andet end overbevisende. Det ligner et sikkert farvel, hvilket vi ikke specielt begræder. Exit-chancer: 90 %

Kagisho Dikgacoi – Pasningsstærk sydafrikaner, der ikke har Hughes’ tillid efter en længerevarende knæskade. Kunne tænkes at søge spilletid andetsteds til sommer, når kontrakten udløbter. Exit-chancer: 75 %

Robert Milsom – “Robert hvem?”, spørger du nok. Ja, Milsom, som er Fulhams eget produkt, er overflødig i truppen og er ikke registreret til PL i år. Burde søge nye udfordringer hurtigst muligt. Exit-chancer: 90 %

David Elm – Svensk angriber, der, selv med en skadeskrise i angrebet, ikke har fået chancen. Exit-chancer: 100 %

Eddie Johnson – Er blevet brugt flittigt af Hughes, hovedsageligt som indskifter. Angriberen er dog lige så målfarlig som en vipstjert og bidrager med intet i forhold til offensiven. Burde skippes tilbage til USA med det først mulige skib fra havnen i Southampton. Exit-chancer: 70 %

På vippen

Neil Etheridge – Ung keeper med kontraktudløb til sommer. Kan godt tænkes, at landsholdsspilleren fra Filippinerne får sin kontrakt forlænget, medmindre Fulham finder en ny tredjemålmand. Exit-chancer: 40 %

Stephen Kelly – Var førstevalg en overgang men må nu affinde sig med reserverollen igen. Det har den irske back dog gjort før, så Kelly kan sagtens tænkes at blive i stalden hos Mark Hughes. Exit-chancer: 15 %

Carlos Salcido – En lys start er blevet til en mørk fremtid for mexicaneren, der har mistet sin plads til den udprægede højreback Chris Baird efter nogle tvivlsomme defensive aktioner. Vil en international topspiller som Salcido finde sig i en bænkeplads hos en engelsk midterklub? Jeg tvivler, og landsholdsspilleren kan være ude til sommer. En mulighed er dog også, at Salcido giver sig selv tid til at tilpasse sig det hurtige engelske spil. Exit-chancer: 25 %

Danny Murphy – Måske mere ønsketænkning fra undertegnedes side! Murphy har skrantet i halvanden sæson nu, men er stadig førstevalg på den centrale midtbane af mangel på bedre. Den aldrende kaptajns pasningsspil er sløset, og modstanderne overløber den efterhånden skildpadde-langsomme kaptajn. Til sommer skal der hentes en midtbanekriger ind som afløser, og så skal Murphy på skånekost, hvilket gradvist fører til en træner-rolle for el capitán. Exit-chancer: 5 %

Jonathan Greening – Et yderst uforståeligt indkøb som Mark Hughes ingen indflydelse havde over. Greenings lejekontrakt fra sidste sæson havde en klausul, der tvang Fulham til at købe den jævne midtbanespiller for ikke mindre end £3 millioner(!). Props til WBA, der fik forhandlet sig frem til den aftale og et stort fedt fail til Fulhams forhandlingsevner… Exit-chancer: 20 %

Andy Johnson – Den lille flittige angriber har haft det svært de seneste 18 måneder og har gennemlevet et regulært skadeshelvede. På det seneste er AJ dog kommet tilbage til grønsværen, men målene har manglet, og der spekuleres nu i, at hans bedste dage er ovre. Hvis Hughes eventuelt investerer i flere nye angribere, vil AJ sandsynligvis ryge ud på et sidespor i klubben. Exit-chancer: 10 %

Diomansy Kamara – Kamara har siden sin tilbagevenden, fra et lejemål hos Celtic, haft svært ved at finde formen, og senegaleseren er ikke specielt populær blandt fansene. Den hurtige angriber har stadig en stor stjerne i sit fødeland Frankrig (Kamaras far indvandrede til det franske fra Senegal.red) samt i det italienske, og et skifte senest til sommer virker realistisk. Exit-chancer: 45 %