(Man U) Player Of The Season!

Professional Footballers Association

Professional Footballers Association

For nylig blev der udtrukket seks nominerede til Professional Footballers Association (PFA) Player of the Year og man kunne da godt rynke lidt på næsen, medmindre man var Man U fan!

Den gamle irske bomber, Tony Cascarino, udtalte på sin fodboldblog senere, at han ikke hoppede op og ned af glæde over nomineringerne fra PFA.

Han savnede blandt andet flere spillere fra de mindre klubber, som har præsteret på det ypperste niveau i denne sæson.

Men har gamle Cascarino ret?

Hele fem ud af seks nominerede spillere tilhører Manchester Uniteds spillertrup, mens den sjette spiller retfærdigvis er Liverpools Stevie Gerrard.

Gerrard må anses som favorit sammen med Man U’s klippe i forsvaret, Nemanja Vidic, der bortset fra et par smuttere i år, har været ganske suveræn i The Red Devils’ bagkæde.

Rio Ferdinand kan man heller ikke indvende noget imod, da det centrale forsvar hos Manchester United formodentlig er det bedste makkerskab i hele den vide fodboldverden.

Edwin van der Sar kan der måske sættes spørgsmålstegn ved. Den hollandske legende slog dog i løbet af sæsonen en imponerende rekord ved at holde målet rent i 1311 minutter og respekt for det!

Men foran sig har han, som nævnt før, verdens bedste centrale forsvar, der fungerer som en betonmur, som er svær at bryde igennem for modstandernes angribere.

Van der Sar er ikke just noget kid længere og har gennem sæsonen vist svagheds(eller alderdoms)tegn, bl.a. ved Peter Løvenkrands-målet som satte en stopper for den førnævnte lange stime. Hvis andre målmænd skulle tages i betragtning må jeg nævne Arsenals overraskende stabile, Manuel Almunia og Fulhams oceaniske ankermand Mark Schwarzer.

Almunia har jeg generelt ikke været den helt store fan af tidligere, men i denne sæson har han stået upåklageligt og spanieren kan ikke tage sin del af skylden for en mindre god sæson for The Gunners (Som dog viser fantastisk form i øjeblikket).

I London finder vi også vores suveræne keeper Schwarzer, som ifølge en statistik fra Plain Soccer, er den målmand med den største redningsprocent i ligaen, hvilket jo er en præstation i sig selv. Australieren har også været ypperlig i størstedelen af denne sæson for The Cottagers og har kun lukket 28 mål ind, hvilket betyder, at Fulham har ligaens fjerde bedste defensiv.

Men alt i alt har van der Sar haft en glimrende sæson, så undertegnede forholder sig positivt til hollænderens nominering, selvom jeg, som Fulham-fan, hellere havde set Schwarzer blandt de seks udvalgte!

Christiano Ronaldo er også skrevet ned på PFA’s fine papirblok, selvom han langt fra har ramt samme højder som de vanvittige præstationer fra sidste sæson. I bund og grund kan jeg ikke kritisere Ronaldo’s nominering, da han trods alt er delt PL topscorer med 15 mål (sammen med Anelka.red), men jeg har dog andre på min shortlist, som jeg hellere havde set blive hædret, hvilket jeg kommer nærmere ind på senere i artiklen.

Det sidste kort på PFA’s hånd er noget besynderligt, da rutinerede Ryan Giggs er blevet kastet i vælten som nomineret(!). Don’t get me wrong, Giggs har da haft en okay sæson, men har kun startet 12 kampe for United og har ikke just nået et niveau, der gør, at han skulle finde sig blandt de nominerede. Med alt ære og respekt for Giggs’ storslåede karriere, må PFA have spist en dårlig lørdagskylling, hvis de mener, at Giggsy har fortjent hæderen baseret på det spillemæssige (karrieremæssigt, er det noget helt, helt andet)!

Andre bud? Going once, going twice…

Pålidelige Everton kunne eventuelt have bidraget med et par spillere til den endelige liste i form af giganten Marouane Fellaini og forsvarsmuren Phil Jagielka. På trods af Fellainis rædselsfulde statistik, når det gælder gule kort (12.red(!)), har belgieren været absolut fremragende i The Toffees’ maskinrum.

Med sin enorme højde, gigantiske ‘fro, sine hårde tacklinger samt en styrke på 20, hvis man taler Football Manager sprog, har Fellaini hurtigt fået en enorm fanbase blandt fans af den engelske Premier League.

Mr. Kontinuitet, Phil Jagielka, er blevet rost til skyerne gennem hele sæsonen og er gået hen og blevet Evertons sikreste mand i det bagerste, hvilket blandt andet er gået ud over den fremragende nigerianer, Joseph Yobo. Præstationerne førte også til en startplads i en landskamp mod Spanien i februar, hvilket dog ikke udviklede sig til den store succes, da englænderen skøjtede rundt mod de hurtige spaniere; men ikke desto mindre har Jagielka haft en glimragende sæson hidtil.

Danske Martin Laursen kunne også have været et bud, hvis han havde holdt mere end en halvsæson. Den tidligere danske landsholdsspiller var limen, der holdt Villas bagkæde sammen og efter en ærgelig knæskade, er The Villans da også faldt helt sammen og besidder i øjeblikket PL’s dårligste form.

Fra russiske Chelski byder jeg ind med John Terry, der har haft skiftende forsvarsmakkere gennem sæsonen, men har fastholdt et højt niveau i de fleste af kampene. Ikke overraskende at Chelski lukkede fire mål ind mod ‘Pool forleden (okay, måske lidt overraskende! Fantastisk kamp, by the way), da Terry sad udenfor med karantæne. Englænderen er og bliver Mr. Chelsea og har en enorm indflydelse på spillerne omkring ham, hvilket gør ham til en vital del af The Blues’ lineup.

Bevæger vi os længere ned kunne West Hams Carlton Cole have været en udfordrer, der i en alder af 25 har fået sit endelige gennembrud i denne sæson. Med 11 mål i alle konkurrencer og en absolut godkendt spillemæssig indsats har Cole været en integral del af The Hammers’ succes i sæsonen, hvilket også udmøntede i en landsholdsdebut tidligere på året. Desværre er der opstået skår i glæden for Cole og West Ham, da angriberen forleden røg ud med en skade, der holder ham ude resten af sæsonen.

Hangeland - Burde måske have været et bud?

En plads under West Ham finder vi Fulham, hvor vores norske klippe Brede Hangeland har vist eminent form som stopklods i det centrale forsvar. Gennem hele sæsonen har den enorme nordmand gang på gang udraderet modstandernes angribere og flere større klubber, bl.a. Liverpool og Arsenal, har allerede vist interesse i at kapre den norske landsholdsspiller til sommer, hvilket vil være et uerstatteligt tab for The Cottagers.

Andre perifærere kandidater kunne være Spurs’ PL-debutant Luka Modric, Evertons australske terrier Tim Cahill, Villas tidligere kaptajn Gareth Barry og Boltons indflydelsesrige hitman Kevin Davies.

Men uanset mine tanker omkring de nominerede, er listen på plads og det kan jeg vel ikke ændre meget på med min minimale indflydelse på fodboldscenen.

Men hvem har jeg som favorit?

Duellen står helt klart mellem Man U’s Nemanja Vidic og Pool’s Steven Gerrard!

Den endelige beslutning finder sted i London, den 28. april.

Alfonso Perez Burrull: Dommer På Afveje

Vi skriver den 18. Januar 2009 og Osasuna møder Real Madrid på udebane i den spanske La Liga og uret har rundet de 15 minutter. Osasunas Juanfran bryder igennem i højre side og søger ind i straffesparksfeltet, hvor han bliver nedlagt ulovligt af Real Madrids midtbanespiller, Fernando Gago.

Alles øjne hviler nu på kampens dommer, der helt uforståeligt langer et gult kort ud til Juanfran, som næsten ikke kan tro sine egne øjne. Udeholdet kommer dog overraskende foran kort efter på et mål af iranske Javad Nekounam, men må se Sergio Ramos udligne i starten af anden halvleg. Gonzalo Higuain bringer efter 64 minutter Los Merengues i front og det begynder at ligne en hjemmesejr.

Men så …

Pepe begår straffe?

Pepe begår straffe?

I det 82. minut begår Reals Pepe et klodset straffespark mod manden, der i første halvleg blev snydt, Juanfran og alle regner med, at Osasuna nu får en gylden mulighed for at udligne hjemmeholdets føring. Manden i sort løber ned mod Juanfran, og minsandten om ikke Osasuna-spilleren modtager sit andet gule kort for film…..! Alle (ja, alle!) er målløse over kendelsen, ikke mindst Juanfran, der med god grund burde føle sig røvrendt langt ind i det næste århundrede.

Næste dag er kritikken da også nådesløs mod manden i sort. “Røveri på Bernabeu” (El Mundo), “To undercover agenter på Bernabeu” (El País) og det mere ligefremme, “Dommer giver Real Madrid de tre point” (Cadena Ser) gjalder i overskrifterne på de forskellige avisers forsider. Det Spanske Fodboldforbund (RFEF) giver dog også straks den uheldige hovedperson en ufrivillig ‘ferie‘, så han eventuelt kan vælge at få tjekket kontaktlinserne.

Men hvem er manden i sort, der har fået hele fodbold-Spanien på nakken?

Robert Downey Jr. med tvivlsomt resumé

Pérez Burrull

Pérez Burrull

Manden, der med lidt god vilje kunne være Robert Downey Jr’s halvbror, besidder det borgerlige spanske navn Alfonso Pérez Burrull og har 12 års dommererfaring bag sig i den bedste spanske række.  Den 43-årige Downey-klon har desuden dømt internationalt siden 2002 og er rangeret som den femtebedste dommer af det Spanske Fodboldforbund, hvilket de fleste spaniere, og seere af spansk fodbold på Kanal 5, formodentlig er uenige med dem i!

Den lille mand med det sammenbidte ansigt hører eftersigende U2 og AC/DC før hver eneste kamp, men når han står på banen er det ikke just sød musik, han har i ørerne. Blandt spillerne er Burrull kendt for at være på grænsen til det arrogante og som flittig seer af La Liga, kan jeg kun erklære mig enig i det udsagn. Journalisterne derimod har tidligere haft et glimrende forhold til den omstridte dommer, men efter den føromtalte Osasuna-kamp er Pérez Burrull ikke just perlevenner med medierne.

Han modtog efter kampen flere trusler fra individer med en hævngerrig agenda og bebrejdede medierne pga. den hetz, der var mod sin person efter cirkusnumrene i Santiago Bernabeus manege. Men hvis ikke medierne skal kritisere en sådan præstation, er der vel ingen grund til, at de har repræsentanter til stede ved sidelinjen!

Det var dog ikke første gang den motorsportsglade dommer har været i centrum, da han tidligere har optrådt en smule excentrisk på fodboldbanen, bl.a. i et opgør mellem giganterne, Barcelona og Real Madrid tilbage i maj, 2008, hvor manden i sort havde fløjten med i en del højst tvivlsomme kendelser (til fordel for Real Madrid!).

Jeg bifalder ikke sådanne præstationer i den danske SAS Liga eller den engelske Premier League, men for pokker hvor er det underholdende at se spanske dommere agere hovedløse kyllinger på de spanske stadions, for det er da vist ikke kun Pérez Burrull, der leverer fantastisk morskab i den spanske La Liga. Hver uge sidder undertegnede og skraldgriner af vanvittige røde kort, afsindige straffesparkskendelser og andre tossestreger fra Spanien

….Og jeg ville ikke bytte det for noget andet! Så til Pérez Burrull og andre halvskøre spanske dommere;

Keep up the antics! Its mighty entertaining!

Kilder: www.sport.es, www.es.fifa.com, www.elmundo.es

Bittert……

Pokkers!

Pokkers!

For lige at tage et blik på andet end heltene fra Fulham, vil jeg da lige kommentere torsdagens UEFA-cup opgør mellem mine bysbørn Aab og ‘Lucky’ Manchester City!

Jeg så kampen sammen med tre af mine venner og sikke en aften, vi blev budt på!

Magen til rutsjebanetur, skal man fandme lede længe efter!

Manchester City startede kampen klart bedst og selvom de ikke testede Karim Zaza i stor stil, kørte kampen på de lyseblås præmisser, da Aab havde store problemer med at bryde igennem englændernes forsvar i hele første halvleg…

Anden halvleg var dog en helt anden sag!

Aab sad solidt på spillet gennem hele halvlegen og de bolsjestribede kom først på alle bolde samtidig med de viste fighterhjerte som intet andet dansk hold i nyere tid.

Aabs presspil burde have udmøntet i et straffespark, da indskiftede Javier Garrido klart fældede Andreas Johansson i feltet, men den ufatteligt svage franske dommer og ikke mindst linjevogter reagerede overhovedet ikke på det åbenlyse brud på fodboldloven!

Aab kom dog stærkt igen og med omkring fem minutter igen lykkedes det en ellers svag Luton Shelton at sende en nedfaldsbold fra Marcus Tracy i kassen og Aab troede på det igen.

Og i overtiden skete miraklet så, da Aab fik tilkendt et korrekt straffespark for hands mod Pablo Zabaleta, hvilket Michael Jacobsen udnyttede til perfectión!

Hjemme i lejligheden råbte og skreg vi som en flok brøleaber i løbetid og vi uddelte knus til højre og venstre, mens andre så sig nødsaget til at smide trøjen….

Overtid stod nu på menúen, hvilket i hovedparten var domineret af hjemmeholdet, men desværre forblev det 2-0 og holdene måtte ud i straffesparkskonkurrence efter en 2-0 sejr til City i det første opgør.

Her viste City sig at være for stor en mundfuld, da både Augustinussen og Shelton brændte deres forsøg på en stærk Shay Given, mens Zaza ikke var helt skarp ved Citys forsøg.

Det hele kunne dog have set markant anderledes ud, hvis bare den elendige linjevogter havde vinket for straffespark ved Garridos klodsede tackling på Johansson midt i anden halvleg.

Sikke et antiklimaks… Vi hang med hovedet det meste af første og anden halvleg, hovedet fløj gevaldigt op ved anden halvlegs slutning og forblev i skyerne gennem ekstratiden, mens det røg helt ned i mudderet efter straffesparkskonkurrencen.

Så i stedet for at fare i Gaden, sidder jeg nu her og skriver dette bitre indlæg i en halvstor brandert (Derfor må jeg også undskylde eventuelle stave- og grammatik fejl) og fo’boll konklusionen må blive, at en fransk linjevogter og dommer burde smides ud af international fodbold.

Min egen personlige konklusion må blive, at jeg, i stedet for at tage ud og drikke mig hamrende lam, tager lige på hovedet i seng, hamrende bitter…

Bittert… Cadeau til de bolsjestribede og forhåbentlig venter mange store oplevelser for Aab i fremtiden, selvom jeg ikke personligt holder med stoltheden fra nord.

Men i aften var jeg sgu stolt af at bo i Aalborg!

EM Flopteam!

Når jeg nu har lavet et EM-Dreamteam, syntes jeg da også, at der skal være en modpol, som UEFA formodentlig ikke har tænkt sig at offentliggøre… Der har været mange om budet, men disse 11 syntes jeg har gjort sig fuldt fortjent til at opnå en plads i start-elleveren på et EM Flopteam!.!

Målmand: Antonis Nikopolidis, Grækenland (Et par drops og en international pension til Nikopolidis)
2. Målmand: Rüstü Recber, Tyrkiet (Ja, ja, han blev vel “helten” i kampen mod kroaterne, men droppet forinden og katastrofekampen mod tyskerne tæller en hel del ned)
3. Målmand: Ricardo, Portugal (Flyvsk og excentrisk)

Forsvar: David Rozehnal, Tjekkiet (Tung og sløv i optrækket)
Forsvar: Eric Abidal, Frankrig (Droppet til anden kamp og rødt kort i tredje… Good Times..)
Forsvar: Willy Sagnol, Frankrig (Elendig back og elendig udtagelse af Domenech)
Reserve Forsvarer: Marco Materazzi, Italien (En katastrofal kamp mod Holland blev også hans sidste)
Reserve Forsvarer: Christian Chivu, Rumænien (Skulle være inspirator for resten af holdet, men var nærmest usynlig i store dele af slutrunden)

Midtbane: Torsten Frings, Tyskland (Kæmpe skuffelse på den tyske midtbane)
Midtbane: Jacek Krzynowek, Polen (En stor fejlaflevering)
Midtbane: Gennaro Gattuso, Italien (Et stort frispark)
Midtbane: Simone Perrotta, Italien (The Invisible Man)
Midtbane: Jeremy Toulalan, Frankrig (At Domenech holdte fast i stenstøtten Toulalan gennem hele turneringen, finder jeg meget mærkværdigt, men nu er Domenech heller ikke den mest hensigtsmæssige træner)

Reserve Midtbane: Florent Malouda, Frankrig (Droppet til sidste kamp mod Italien efter en mildt sagt skuffende slutrunde)
Reserve Midtbane: Franck Ribery, Frankrig (At han skulle blive skadet i 0-2 nederlaget mod Italien summer meget godt op, hvordan hans turnering har været)
Reserve Midtbane: Claude Makalele, Frankrig (Fik ikke stoppet forfærdentligt meget og når han gjorde, var der frispark)
Reserve Midtbane: Angelos Basinas, Grækenland (Midtbane med en daihatsu-motor)

Reserve Midtbane: Joao Moutinho, Portugal (Den lille tekniker fyldte ikke meget på den portugisiske midtbane)

Angriber: Mario Gomez, Tyskland (Ikke mindre end den ringeste spiller ved hele slutrunden.. At han gang på gang var i startopstillingen, begriber jeg virkelig ikke.. Buhet ud, da han blev udskiftet i sidste gruppekamp)
Angriber: Ebi Smolarek, Polen (Beenhakker vælger at placere deres mest kreative spiller oppe i front, hvor han overhovedet ikke kommer til fadet… Mere usynlig end Casper det Venlige Spøgelse)
Reserve Angriber: Mladen Petric, Kroatien (Man så ikke meget til den form, som han har vist i den tyske bundesliga)
Reserve Angriber: Thierry Henry, Frankrig (Et mål og en tynd kop te ligesom resten af franskmændene)
Reserve Angriber: Luca Toni, Italien (Spillede egentlig okay, men mage til uskarphed skal man sgu lede længe efter, og han er trods alt angriber)

Træner: Raymond Domenech, Frankrig (Kuk, Kuk)

Spillere som Lehmann, Kranjcar, Liberopoulos, Lewandowski, Engelaar, Ambrosini, Barzagli, de Rossi, Anelka, Karagounis, Nilsson, Thuram, Katsouranis, Svensson, Andersson, Galasek og Bystrov kandiderede også alle til en plads i truppen, men der er trods alt kun plads til 23 spillere i en EM-trup.

Slutrundens Mest Skuffende: Frankrig (Ude efter indledende gruppespil og et farvel til eksentriske Raymond Domenech)

Slutrundens Overachiever: Tyrkiet (Klasse af tyrkerne at komme så langt som de gjorde på trods af dumme karantæner og ærgelige skader)

Slutrundens Spillemæssige Skuffelse i Forhold Til Deltagelse: Tyskland (Ja, ja de kom til finalen, men det var sgu ikke på grundlag af sprudlende fodbold..! Typisk tysk kan man påstå!)

Slutrundens Liverpool: Italien (Snoooooork)

Slutrundens Dumbass: Volkan Demirel (Flot at få rødt kort i en ganske neutral spilsituation)

Slutrundens Dida: Antonio di Natale (Di Natale bliver skadet og triller uden for banen, men vælger så at rulle ind på grønsværen igen, hvorefter han fortsætter sit glimrende skuespil, så spillet stoppes… Usportsligt..? Ja!! En Oscar værdigt..? Nej, men måske kan han få en Golden Globe!!)

Slutrundens D’oh: Delt mellem Petr Cech (Skidt drop af klassekeeperen sendte Tjekkiet mod exit) og Rüstü Recber (Kæmpedrop i semifinalen mod tyskerne)

Slutrundens Comeback Kid: Denis Kolodin (Efter en katastrofekamp mod spanierne i indledende gruppespil, hvor han kostede mindst to mål, var han solid som en klippe i resten af turneringen, og russerne manglede ham helt sikkert i semifinalen, hvor han havde karantæne)

EM Dream Team

Tillykke til Spanien skal det lyde her fra bloggen!

Endelig blev de konservative tyskere nedlagt, og Spanien blev den helt fortjente vinder af en af de bedste slutrunder i nyere tid. Det er jo tradition, at der sættes et EM-hold bestående af de bedste spillere, så det vil jeg da gøre. Her er mit bud:

Målmand: Iker Casillas, Spanien (Iker Casillas har forlængst etableret sig som en af de bedste målmænd i verden, og han har været en sikker sidste skanse gennem hele turneringen)
2. Målmand: Edwin van der Sar, Holland (Folk vil sikkert sige, at han droppede ved mål nummer to til russerne, men han dækkede den forreste stolpe, som han skulle, og havde generelt stået en glimrende slutrunde)
3. Målmand: Igor Akinfeev, Rusland (Meget lav fejlmargin fra den unge russer samt en forkærlighed for at bokse bolde ud af feltet.. med succes vel og mærke i forhold til mange af hans kollegaer)

Forsvar: Yuri Zhirkov, Rusland (Det var ren autobahn, når teknisk stærke Zhirkov stødte med frem som en ekstra trussel på venstrekanten.. Solid i det defensive – Verdensklasse i det offensive)
Forsvar: Phillip Lahm, Tyskland (Ligesom Zhirkov var Lahm en evig torn i siden på modstanderne med sine offensive løb og sin glimrende teknik.. Krydrede det hele med at blive matchvinder i semifinalen, men havde dog et par mindre gode kampe i allersidste fase..)
Forsvar: Carles Puyol (Efter en noget svingende sæson med Barca, havde den krølhårede spanier en glimrende slutrunde, hvor han var en klippe i det bagerste forsvar)
Reserve Forsvarer: Pepe, Portugal (Den ellers noget svingende brasilianske portugiser havde en solid slutrunde, og var blandt Portugals bedste gang på gang)
Reserve Forsvarer: Aleksandr Anyukov, Rusland (Som sin backkollega, Zhirkov, emininent i det offensive, og spillede sig gevaldigt op efter en svag defensiv indsats i første kamp mod Spanien. Den undervurderede højreback afværgede, på trods af et 3-0 nederlag i semifinalen, mange spanske forsøg på at spille sig igennem den russiske bagkæde)
Reserve Forsvarer: Sergei Ignashevich, Rusland (Blev kaldt ind i startopstillingen efter første gruppekamp mod Spanien, og gav bagkæden den stabilitet, som russerne havde brug for bortset fra en svag indsats i semifinalen)
Reserve Forsvarer: Giorgio Chiellini, Italien (Blev ligesom ovennævnte smidt i startopstillingen efter elendige optrædener fra holdkammeraterne, og overraskede positivt i midterforsvaret med sin kompromisløse stil)

Midtbane: Wesley Sneijer, Holland (Gruppespillets helt store spiller, men en horribel attitude i kvartfinalen tæller dog ned på mit respekt-barometer)
Midtbane: Xavi, Spanien (Evigt arbejdende på den spanske midtbane.. Pure Class!)
Midtbane: Silva, Spanien (Den lille bevægelige tekniker var her, der og alle vegne)
Midtbane: Marcos Senna, Spanien (Måske ikke den mest synlige spiller, men gjorde sit arbejde til UG gennem hele turneringen som stopklods på den defensive midtbane)
Midtbane: Deco, Portugal (Klart Portugals bedste offensive kraft under EM.. Viste den form som gjorde, at Barca hentede ham til Spanien i sin tid)
Reserve Midtbane: Fabio Grosso, Italien (Den eneste italiener under slutrunden, som rent faktisk var interesseret i at angribe, og som med sin uortodokse stil kom frem til en del farlige indlæg fra venstrekanten)
Reserve Midtbane: Andrei Arshavin, Rusland (Karantæne i de to første kampe, og MOM i de to næste.. En “ny” stjerne er født som 27-årig!)
Reserve Midtbane: Andrés Iniesta, Spanien (Lidt svingende, men drev til tider modstanderne til hårde frispark med sin meget bevægelige stil ligesom midtbanemakker Xavi)
Reserve Midtbane: Libor Sionko, Tjekkiet (FCK-manden tiltrak da nok en del beundrere under slutrunden, hvor han var Tjekkiets dominerende spiller)

Angriber: David Villa, Spanien (Topscorer og selvskrevet til den ene angrebsplads.. Tog gang på gang opmærksomheden fra angrebsmakker Fernando Torres med sin udfordrende stil)
Angriber: Semih Şentürk (Svært at vælge en makker til Villa, men valget må falde på den hårdt kæmpende supersub Şentürk, som var en vigtig faktor for tyrkerne med 3 kasser og en scoring på straffe mod kroaterne)
Reserve Angriber: Roman Pavlychenko, Rusland (Den entutiastiske russer bidrog med 3 kasser, men brændte også et hav af chancer)
Reserve Angriber: Fernando Torres, Spanien (I en slutrunde uden de helt store dominerende spillere, havde Fernando Torres dog en hovedrolle i Spaniens vej til EM-guld med to klassekasser)
Reserve Angriber: Nihat, Tyrkiet (Evig trussel til en ærgelig skade satte en stopper for den lille teknikers deltagelse i resten af slutrunden)

Trænerteam: Guus Hiddink, Rusland og Fatih Terim, Tyrkiet

Kvartfinale Update!

I morgen skydes semifinalerne, i det igangværende EM, ind, men her på bloggen tager jeg lige et forsinket kig på kvartfinalerne..

I første kvartfinale sidste torsdag stod kombattanterne, Portugal og Tyskland, over for hinanden i en intens kamp, der skulle afgøre holdenes skæbner..

Tyskerne fortsatte den meget konservative stil, de har lagt for dagen under Joachim Löw, og forhåndsfavoritterne havde godt styr på især skuffende Christiano Ronaldo…

Portugal var klart det mest velspillende hold på banen, hvilket også kunne ses udfra statistikken, men måtte se sig overtrumfet af en flok veldisciplinerede germanere med 3-2! Typisk af Tyskland, kunne man sige… Endnu engang er de kommet langt i turneringen uden at imponere, så vi ser dem formodentlig i finalen…!

Anden kvartfinale fredag var blandt de største dødssejlere ved EM, og gennem 118 minutter kunne man se to middelmådige modstandere udklassere hinanden i at spille, rent ud sagt, røvkedelig fodbold…

I det 119. minut kom der så endelig gang i løjerne, da Rüstü i tyrkernes mål tog sig en lille blunder og løb desperat ud af sit mål efter en bold, han umuligt kunne nå! Dette udnyttede Man of Match Luka Modric til at sende bolden ind til indskiftede Ivan Klasnic, som med hovedet nemt kunne gøre det til 1-0…

Så er den kamp afgjort, troede alle!! Men endnu engang kom tyrkerne tilbage fra en mildest talt umulig position, da Semih Sentürk, i overtiden af ekstratiden, scorede fra kanten af feltet i en position mellem et par kroatiske forsvarere.. Fuldstændig vanvittig afslutning, som nu skulle afgøres på straffespark!

Her var tyrkerne de mest overlegne, da både Ivan Rakitic og Modric skød ved siden af målet, mens Rüstü blev den usandsynlige helt ved at redde det sidste straffespark ved Mladen Petric!

I den tredje kvartfinale fik vi os lidt af en lækkerbid, da mine russiske venner skulle op imod offensivtspillende Holland… Det kunne kun blive godt, og det blev det da også i den grad…

Første halvleg var domineret af Rusland i de første 35 minutter, hvor den uheldige helt fra Spanien-kampen Denis Kolodin især var en skudtrussel udefra… Men begge hold virkede uskarpe, og måtte gå til halvleg med 0-0..

I anden halvleg var russerne fuldstændigt de orange hollændere overlegne, og det var da også fuldt fortjent, da ivrige Roman Pavlychenko sendte bolden ind bag van der Sar efter et glimrende oplæg af rutinerede Sergei Semak.. Herhjemme fløj både min værelseskammerat og jeg i vejret af glæde, da vi igennem hele turneringen har været på russernes side..

Hollænderne virkede ikke til at have noget modsvar, og især Wesley Sneijder viste en opgivende attitude, som var under alt kritik.. Edwin van der Sar holdte stadig hollænderne nogenlunde inde i kampen, og reddede forsøg fra den højst undervurderede højreback Aleksandr Anyukov og målscorer Pavlychenko.

Med få minutter igen lignede det en fortjent russisk exit, men så dukkede Ruud van Nistelrooy op ved en dødbold og headede udligningen ind bag målmand Igor Akinfeev.. “SATANS”, skreg jeg, mens jeg bankede hånden ned i stuebordet foran mig!

I ekstratiden var russerne igen i førersædet, og det virkede generelt til, at hollænderne var trætte og opgivende, selvom man skulle tro, at de havde fået en smule gejst ved udligningen! Og da Yuri Zhirkov blev fældet inde i feltet lige foran dommer Lubos Michel, var jeg overbevist om, at en føring var i hus… Men den kære Michel, som ellers har dømt en glimrende turnering, vinkede afværgende, hvilket fik mig til at flyve op af stolen og forbande ungareren!

Men alt dette kunne gøre ligemeget i anden halvleg af ekstratiden, da ekstraordinære Andrei Arshavin fløj igennem i venstre side og sendte bolden i en bue over van der Sar, hvor Dmitri Torbinski stod klar til at sende bolden det sidste stykke ind over stregen! “YES”, råbte jeg ind over Dobbelt A, hvilket måske ikke var et hit hos naboerne i lejlighedskomplekset..

Bare få minutter senere fik de endnu et “YES”, da Man of Match Andrei Arshavin scorede via John Heitinga til de fortjente cifre 3-1 til russerne… Holland, der havde henrykket alle i gruppespillet, var igen røget ud af en slutrunde, og man kan kun spekulere på, om de nogensinde vinder noget som helst.. En ærgelig exit, da jeg hellere havde set Tyskland eller Tyrkiet ryge i svinget, men lodtrækningen gjorde jo dette umuligt…

Den sidste kamp lignede på papiret en rigtig gigantmatch, men endte mere som et afsnit af “Hun så et mord” på DR2… Italien vs. Spanien… Nu måtte de skide italienere da snart folde sig ud med en eller anden form for underholdende fodbold for at revancere sig efter en pivringe indsats i gruppespillet… Men nej, nej….

Italierne gjorde alt for at ødelægge det flydende fodboldspil, mens spanierne forgæves prøvede at spille bare en smule underholdende, hvilket blev forpurret af deres defensive sparringspartner! Det hjalp naturligvis heller ikke Spanien, at de havde elegantieren Andrea Pirlo ude til kampen, hvilket betød en midtbane bestående af den elendige Simone Perrotta, hårdtspillende Daniele de Rossi, usynlige Alberto Aquilani og middelmådige Massimo Ambrosini..

Men dette kunne ikke ændre på den gang anti-offensive fodbold, som italienerne som sædvanligt diskede op med! Efter 120 minutter stod der stadig 0-0 oppe på måltavlen, og vi måtte igen ty til straffespark.. Her kunne man gnide sig i hænderne over, at Antonio di Natale brændte det afgørende straffespark, så fodbolden sejrede over Donadonis defensive tankegang. Di Natale havde også forinden gjort sig meget upopulær, da han rullede ind på banen igen efter at have lagt skadet udenfor kridtstregerne, så spillet blev stoppet.. Usympatisk og usportsligt, så jeg havde i hvert fald ikke ondt af den lille skaldede italiener, da han brændte…

Semifinalerne ser således ud efter de fire kvartfinaler:

Tyskland – Tyrkiet

Rusland – Spanien

Tyskland burde ikke have de helt store problemer med et karantæne- og skadesramt tyrkisk hold, der formodentlig er nødt til at bruge tredjemålmand Tolga Zengin som markspiller i løbet af kampen!! Det ligner næsten en ren walkover mod et reservepræget tyrkisk mandskab, medmindre de fortsætter deres meget konservative spillestil.

Rusland mod Spanien er til gengæld en gyser af dimensioner.. Spanierne havde ikke de helt store problemer med russerne i første runde, hvor de cruisede til en 4-1 sejr, men russerne har spillet sig gevaldigt op i løbet af turneringen, og kan med aktiver som Arshavin, Zyrianov og Zhirkov på holdet eventuelt stå for en lille overraskelse! Kun tiden vil vise, hvem af de to store nationer, der hiver den hjem!

En Sejr For Fodbolden

I dag sejrede fodbolden, og anti-fodbold blev den helt store taber!

Først og fremmest gav David Villa Sverige en uppercut af dimensioner, da han scorede i overtiden af kampen til resultatet 2-1 til Spanien!

Nordmændene fra Sverige (If you get my drift) spillede en ordentligt omgang dødssyg fodbold til stor bestyrtelse for fodboldelskere, mens Spanien gang på gang måtte opgive at få bundsolide Mellberg og Hansson ned med nakken…

Men i overtiden lykkedes det altså for Villa, der ellers ikke havde sat mange fødder rigtigt i især anden halvleg!

I dagens andenkamp spillede mine russiske venner mod europamestrene fra Grækenland, som kampen igennem også var særdeles gode til at udrydde alt offensivt fodbold…

Russerne havde dog ikke de helt store problemer med grækerne og kunne med lidt mere skarphed, hos især Pavlyuchenko og Bilyaletdinov, havde fået en storsejr.. De gæve russere måtte dog nøjes med en 1-0 sejr på et mål af solide Konstantin Zyryanov, hvilket også var ganske fortjent. Desværre måtte verdens mest offensive venstreback Yuri Zhirkov udgå i løbet af kampen, men jeg håber naturligvis, at han er klar til The Final Showdown mod svensken, da hans afløser med Dennis Ritters ord: “Ikke har teknik for to kroner”…

Desuden udgik grækernes ganske udmærkede højreback Giourkas Seitaridis også med en skade, men da de alligevel er røget ud, kan det vel være ret ligemeget medmindre den er karrieretruende… Seitaridis har sammen med venstreback Vassilis Torosidis været de eneste lyspunkter for Grækenlands europamestre ved dette EM, men de kan ikke redde grækernes magre præstationer og formodentlig heller ikke nationalhelt Otto Rehhagels job! 

De græske guder er faldet og de russiske zarer er genopstået!