Put that CD on

Fulham skrev i de første dage af transfervinduet kontrakt med den unge hollandske midtbanespiller Chris David.chrisdavid

18-årige David er et produkt af Twentes akademi og skulle eftersigende være blandt de mest lovende talenter i Holland.

Skiftet var tæt på at blive en realitet i sommers, men den lovende hollænder nåede ikke igennem lægeundersøgelsen, så derfor blev det udsat til januar.

Jeg ser frem til at følge Davids fremtidige udvikling hos Fulham.

Tavares skriver under

Fulham meddelte i dag, at de har skrevet kontrakt med den tidligere senegalesiske landsholdsspiller Mickaël Tavares for et halvt år.

Tavares har været uden kontrakt siden sommerpausen, hvor han blev løst fra sin kontrakt med tyske Hamburger SV.

Det var netop i Hamburg, at træner Martin Jol havde Tavares under sine vinger, da han stod i spidsen for de nordtyske giganter tilbage i 2008/09 sæsonen.

Baseret på de erfaringer så Jol sit snit til at styrke den centrale midtbane, hvor Fulham breddemæssigt er skåret ind til benet.

Kontrakten med Tavares er sandsynligvis mere af nød end af lyst, og senegaleseren skal udelukkende ses som en nødløsning, hvis vores nuværende centrale midtbanespillere går i stykker.

Tavares har under sit ophold i Tyskland opnået sølle 15 ligakampe for HSV, og blev sendt ud på lån til Nürnberg og Middlesbrough uden den store succes.

Men man kan håbe Tavares bliver en uventet succes, og jeg vil ønske ham alt mulig held og lykke hos klubben.

Profil

Fulde navn: Mickaël Zidro Tavares

Født 25. oktober 1982 i Villeneuve-Saint-Georges, Frankrig

Højde: 185 cm

Position: Defensiv midtbanespiller

Tidligere klubber: Creteil, Alverca, Abbeville, Nantes, Tours, Slavia Prag, Hamburger SV, Nürnberg, Middlesbrough

Landshold: Senegal (25 landskampe)

Bye Bye Moose

I september tog vi afsked med den måske mest seværdige spiller i Fulhams historie, men da jeg har negligeret bloggen på det seneste, kommer denne tribut med en forsinkelse på et par uger.

Det er naturligvis at slå stort op, når jeg påstår, at Dembélé er den mest seværdige spiller i vores historie. Især set i lyset af, at bl.a. George Best, Johnny Haynes og Rodney Marsh har betrådt Craven Cottages velplejede græstæppe.

Men ikke desto mindre var belgiske Mousa Dembélé en fryd for selv den mest pessimistiske Fulham-tilhængers øje.

En klassespiller – både på og uden for kridtstregerne.

Ingen regnede med mirakler, da Turncoat Hughes i sommeren 2010 hentede Dembélé til klubben.

For mig var transferen lovende pga. belgierens alder, og fra rapporterne i Holland lød positive røster om Dembélés teknik, men jeg anede ikke, at det var absolut verdensklasse, jeg skulle forberede mine succes-hungrende øjne på.

Målmæssigt levede han ikke op til forventningerne på trods af to scoringer i sin kun anden ligakamp mod Wolves, men heldigvis tog andre over, og Dembélé kunne derfor koncentrere sig om lækkerier på midtbanen.

Når Dembélé med den mindste anstrengelse kunne drible sig forbi et hav af spillere, skulle man jo tro, at han ikke var en specielt hårdtarbejdende spiller. Men belgieren lå sig gang på gang i toppen af de mest tacklende spillere i Premier League, hvilket er en cadeau til Dembélés imponerende arbejdspensum.

Hans første sæson i Fulham-trøjen blev ødelagt af en benskade mod Stoke, hvor hovedløse Andy Wilkinson unødvendigt hakkede belgieren ned i slutminutterne af en sjælden 2-0 sejr til The Cottagers på udebane.

Men i sidste sæson fik han for alvor fat på den centrale midtbane, hvor Martin Jol rykkede ham ind ved siden af Danny Murphy. Det viste sig at være en geni-streg af vores hollandske træner, da Dembélé ofte var forskellen og det kreative midtpunkt.

Dembélé er ikke en lynende hurtig spiller, men måden han sætter spillere af på, ligner det nemmeste i verden for den elegante midtbanespiller. Hans vævre stil, hvor han gang på gang skifter retning væk fra den direkte modspiller, er ikke set magen til i Premier League. Derudover er hans balance af en anden verden, og bolden klistrer til hans fødder i ren Messi-stil, uden at det er en direkte sammenligning.

Tottenham har skudt papegøjen med købet af Dembélé, og det bliver interessant at følge belgierens udvikling i de kommende sæsoner.

Tak for alt Dembélé!

Fulham indgiver klage over Liverpool

Professionalisme er et fremmedord hos Liverpool.

Klubben har generelt gjort sig uheldigt bemærket det seneste år med bl.a. Suarez-fadæsen, og denne sommer har det så været Fulhams tur til at komme i Liverpools “kyndige” hænder.

Gennem hele sommeren har The Reds offentligt bejlet til Fulhams topscorer Clint Dempsey, hvilket nu har bevirket, at Martin Jol står tilbage med en utilpasset amerikaner, der opfører sig som en forkælet 8-årig.

Brendan Rodgers har i flere tilfælde givet udtryk for interessen i medierne, men Liverpool har endnu ikke budt på Dempsey, hvilket man kan undres over.

For hvis Liverpool var blevet afskrækket over Dempseys pris, burde Rodgers måske holde sin mening for sig selv i stedet for igen og igen at udtale sig til medierne.

Det vidner i den grad om uprofessionel adfærd, og i denne uge fik Fulham nok, da de indgav en klage over Liverpools håndtering af sagen.

Og den respekt jeg havde for Rodgers efter tiden i Swansea, er forsvundet lige så hurtigt som IQ’en hos TV3’s seere.

Derudover har Liverpools ejere Fenway Sports Group tidligere på sommeren offentliggjort et tilsyneladende fiktivt køb af Dempsey på deres hjemmeside(!)

Hvordan det kunne lade sig gøre, er jeg stadig uforstående overfor!?

Men nu har Liverpool sandsynligvis fået, hvad de var ude efter, da Dempsey nægter at spille for Fulham, hvilket heller ikke giver et specielt flatterende efterspil for amerikaneren.

Jeg har tidligere udtrykt forståelse for Dempseys ønske om at komme til en større klub. Han har fortjent sit skifte, men med den opførsel han har lagt for dagen, kan jeg ikke forestille mig, at hans eftermæle bliver populært blandt Fulhams fans.

Hvis han eventuelt havde håndteret sagen som van Persie inden hollænderens skifte til United og passet sit arbejde, ville han stadig være blandt Fulhams legender.

I stedet ryger han over i Hall of Shame sammen med lidet flatterende spillere som Bobby Zamora og Jimmy Bullard.

Mon en konklusion på hele denne rådne affære nærmer sig?

Jeg tvivler…

Dickson gør Murphy selskab

Det har længe været rygtet, at Fulhams stærkeste mand Dickson Etuhu var på vej væk denne sommer, og i forgårs blev det en realitet, da nigerianeren skiftede til Blackburn.

Her bliver han forenet med sin gamle midtbanemakker Danny Murphy, der tidligere på sommeren også tog turen ned i The Championship hos Rovers.

Etuhu var en vital del af startelleveren, da Fulham gik hele vejen til Europa League-finalen tilbage i 2009/10, så det er en smule vemodigt at sige farvel til endnu en af heltene fra den sensationelle vej mod den europæiske top.

På det seneste har Etuhu dog været marginaliseret af Jol til fordel for Mahamadou Diarra, så det tog førstnævnte konsekvensen af med sit skifte til Steve Keans kaotiske Blackburn.

Jeg vil ønske Etuhu alt mulig held og lykke i resten af karrieren.

Skandinavisk retur til Bjørn Helge

Efter for nylig at have spurgt til nyt omkring trekløveret Stephen Kelly, Zdenek Grygera og Bjørn Helge Riise har jeg fået et par åbenbaringer inden for den seneste uge.

Som omtalt tidligere har Kelly netop forlænget sin kontrakt, mens Grygera stadig træner med Fulham og kæmper for sin fremtid i klubben efter sin horrible knæskade fra sidste sæson.

I weekenden blev det så Bjørn Helges tur til at få afklaret fremtiden, da norske medier afslørede, at den lille midtbanespiller skifter tilbage til sin tidligere klub Lillestrøm.

Opholdet i Fulham har ikke været den store succes for marginalspilleren, hvor Riise kun har opnået spilletid i sølle 15 Premier League-kampe på tre sæsoner.

Nordmanden huskes dog for et par kompetente indsatser i Europa League-eventyret tilbage i 2009/10 sæsonen, men desværre for Riise havde han ikke kvaliteterne til at slå profiler som Simon Davies, Damien Duff og Clint Dempsey af holdet.

Jeg ønsker Riise held og lykke i hans fremtidige karriere.

Kaca forlænger

Mens udvidelsen af Craven Cottage fyldte mest i går, kunne fansene sagtens have overset, at svenske Alexander Kačaniklić har forlænget sit ophold til 2014 med option på yderligere en sæson.

Kačaniklić slog for alvor sit navn fast på et lejeophold hos Watford i sidste sæson, hvilket førte til, at Martin Jol hentede den unge kantspiller tilbage til Fulham.

I foråret lykkedes det så også svenskeren at spille sig ind i førsteholdstruppen, hvor det blev til fire Premier League-kampe samt ros fra både medspillere, træner og fans.

For mig virker forlængelsen logisk, da Kačaniklić ligner en potentiel kommende Premier League-profil. Men det undrer mig, at der kun er blevet forlænget med to sæsoner, da den teknisk stærke svensker bestemt har kvaliteterne til en lovende karriere i den bedste engelske række.

Forhåbentlig betyder den forholdsvis korte kontrakt ikke, at vi må se ham skifte til en storklub om to-tre sæsoner for nul og nix.