Genstartning af Fulham

Efter 13 sæsoner i streg i Premier League rykkede Fulham ned i sæsonen 2013/14.

Jamie O'Hara Fulham

Jamie O’Hara har haft en fremragende start i Fulham efter skiftet fra Blackburn

I mellemtiden har Fulham nu spillet én sæson blandt de næstbedste, hvor klubben endte på en undervældende 17. plads. Sæsonen bød samtidig på en trænerfyring, da den tyske tosse Felix Magath efter en rædselsstart blev afløst af Fulham-vante Kit Symons. Efter en lovende start gik Symons dog også kold, og klubben rykkede først væk fra nedrykningsfaren i slutningen af sæsonen.

Så hvor står Fulham nu? Forventningen blandt fansene er klar – Fulham skal blande sig i oprykningskampen. Symons har nu haft sommeren til selv at skabe et slagkraftigt Championship-hold, og indtil videre ser det lovende ud med rekrutteringen af:

  • Jamie O’Hara (28 år, central midtbane, gratis fra Blackpool)
  • Ben Pringle (26 år, central/venstre midtbane, gratis fra Rotherham)
  • Tom Cairney (24 år, central/højre midtbane, ikke oplyst pris fra Blackburn)
  • Jazz Richards (24 år, højre/venstre back, ikke oplyst pris fra Swansea)
  • Andy Lonergan (31 år, målmand, gratis fra Bolton)
  • Sakari Mattila (26 år, midtbane/forsvarer, ikke oplyst pris fra Aalesund)
  • Luke Garbutt (22 år, venstreback, lån fra Everton)
  • Andrew Dawber (20 år, målmand, gratis fra Accrington)
  • Tim Ream (27 år, forsvarer, ikke oplyst pris fra Bolton) (NB. Endnu ikke bekræftet)

Ud: Bryan Ruiz (Sporting CP), Patrick Roberts (Manchester City), Konstantinos Mitroglou (Benfica – lån), Hugo Rodallega, Tim Hoogland (Bochum), Gabor Kiraly (Szombathelyi Haladas), Maarten Stekelenburg (Southampton – lån), Chris David, Adil Chihi, Liam Donnelly (Crawley Town – lån), Josh Passley (Dagenham & Redbridge), Solomon Sambou, Jonathan Buatu Mananga (Waasland-Beveren), Noe Baba (Birmingham), Lyle Della-Verde (Fleetwood Town), Ryan Williams (Barnsley), Stephen Arthurworrey (Yeovil Town – lån), Tom Richards (Aldershot Town)

Fulham havde en katastrofal 2014/15 sæson, hvor de som nævnt tidligere var i nedrykningsfare i store dele af sæsonen. For en nedrykker fra Premier League var det en enorm skuffelse, og der skal andre boller på suppen i den kommende sæson. Magath havde i min optik en stor del af skylden for den miserable sæson, men Fulham-favoritten Kit Symons kunne heller ikke sige sig fri for ansvar med en meget tvivlsom indskiftningspolitik. Det gav Symons en del kritik, hvor jeg dog fandt størstedelen unuanceret og uretfærdig. Men nu er det et mandskab formet af Symons, og derfor vil kritikken også være på sin plads, hvis ikke spillet fungerer. For mig er han dog fortsat den rigtige mand til jobbet, og det kræver tid at vende en synkende skude.

Personligt ser jeg ikke tabet af Bryan Ruiz som det helt store problem, da costa ricaneren har været utilfreds med tilværelsen de seneste to sæsoner – og så har han været slemt overvurderet siden sit skifte fra Twente i 2011. Salget af Patrick Roberts er sandsynligvis værre, da den unge kantspiller kunne have udviklet sig til en profil i de kommende sæsoner. Dog ville Roberts ikke forlænge med klubben, og i stedet valgte han at blive perifer reserve i Manchester City. Den lovende kantspiller var dog sjældent blandt Symons’ udvalgte, så også her er afskeden til at overkomme. Desuden har vi holdt på danske Lasse Vigen Christensen, som var exceptionel indtil en ærgerlig skade satte en stopper for hans sæson, samt topscorer Ross McCormack, der har været rygtet væk til flere af Premier League-oprykkerne. McCormack forlængede endda sin kontrakt til 2019 i midten af august.

Alt i alt kommer Fulham styrket ud af sommerpausen, og klubben kan meget vel være outsider til at ende lige inden for play-off, når sæsonen går på hæld. Dog forudsiger jeg, at Kit Symons’ tropper må nøjes med niveauet mellem en 8. og 11. plads.

Profil: Ross McCormack (topscorer og vicekaptajn)
Vigtige brikker: Marcus Bettinelli, Lasse Vigen Christensen, Jamie O’Hara, Tim Ream
Det unge talent: Moussa Dembélé (det er nu eller aldrig for Dembélé, som dog stadig er eftertragtet ude i Europa)
Karrierens efterår: Scott Parker (vores gamle kaptajn ser ud til at komme lidt i overskud efter de mange indkøb)
Den overvurderede: Ryan Tunnicliffe (middelmådig boldflytter på midtbanen)
Den undervurderede: Nikolay Bodurov (han ligner ikke en starter i denne sæson, men faktum er, at bulgareren var klart den bedste midterforsvarer i sidste sæson)

Formodet startopstilling: Bettinelli, Garbutt, Burn/Hutchinson, Ream, Richards, Pringle, LVC, O’Hara, Cairney, Smith, McCormack

Forudsigelse: 8-9

Resten af feltet

Kampen om oprykning til det forjættede land har sandsynligvis aldrig været stærkere. Udover Fulham kandiderer Hull, Middlesbrough, Derby, QPR, Cardiff, Charlton, Ipswich, Brentford, Burnley, Wolverhampton, Blackburn og Birmingham til de tre oprykningspladser. Hull er den åbenlyse favorit med spillertruppen for øje, men Middlesbrough har ageret fremragende på transfermarkedet, og det samme kan siges om Derby. Mit bud er derfor, at Hull, Boro og Derby rykker op med QPR, Burnley, Wolves og Ipswich som outsidere.

I den anden ende mener jeg ikke, at Bolton forbliver Championship-klub, og deres træner Neil Lennon kan meget vel blive sæsonens første trænerfyring. Det ligner en afsked med forsvarskolossen Tim Ream, og samtidig har de en af ligaens svageste offensiver med de målfattige Gary Madine, Stephen Dobbie og pensionisten Emile Heskey som profiler! Derudover ligner det endnu en svær sæson for Rotherham, der dog har oprustet fornuftigt på papiret. Andre hold i potentiel nedrykningsfare er Bristol City, MK Dons, Huddersfield og Preston. Brighton bliver også nævnt som nedrykningsaspirant i flere optakter, men Chris Hughton har lavet nogle glimrende handler denne sommer, og de ligner mere en blød midtervare i tabellen. Mit bud på de tre nedrykkere er Bolton, Rotherham og Bristol City/Huddersfield.

Redaktøren: Farceklubben i engelsk fodbold

Katastrofen Magath

Katastrofen Magath

Sidst jeg skrev om Fulham på bloggen, havde vi tabt 0-6 til Hull i slutningen af 2013. På det tidspunkt var René Meulensteen ved roret, men han er nu for længst fortid i klubben.

Meulensteen var blevet forfremmet til træner efter fadæsen Martin Jol, men førstnævnte holdt kun til februar, hvor han blev afløst af den tyske tyran Felix Magath.

På tidspunktet for Meulensteens fyring var Fulham endelig begyndt at vise lidt gejst oven på lidt af en rædselssæson. Derfor var det et absurd tidspunkt at smide hollænderen på porten.

En værre beslutning var ansættelsen af Magath. Den tyske indpisker havde ikke haft et job siden afskeden med Wolfsburg i 2012, og hans ry var mildest talt blakket.

Grunden til, at Fulham valgte Magath, var eftersigende, at han havde gode resultater med at redde klubber fra nedrykning. Ansættelsen af tyskeren fungerede dog ikke, og klubben rykkede ud med et brag.

I sommerpausen valgte Magth og den upopulære direktør Alistair Mackintosh at skille sig af med næsten alle erfarne kræfter, hvilket betød, at uprøvede unge talenter blev sendt direkte ind i den fysisk hårde Championship.

Jeg anså udskiftningen af flere af de erfarne kræfter som tiltrængt, men der var stadig behov for en stamme af rutinerede spillere. Brugbare folk som David Stockdale, Brede Hangeland og Steve Sidwell blev smidt på porten, uden at klubben havde en plan B.

Derudover valgte Magath konstant at skifte ud i startelleveren gennem den første måned af 2014/15 sæsonen, hvilket betød en bekymrende mangel på stabilitet. Men hvem havde troet, at klubben ligefrem ville synke helt til bunds i ligaen?

Ikke desto mindre er det sket med ét sølle point i syv kampe og en rædselsfuld målscore på 6-18.

Derfor røg Felix Magath (endelig) på jobcenteret i går, da Shad Khan gav tyskeren en fyreseddel.

Fulham har været hele Englands farceklub i de første ni måneder af 2014.

Med klubmanden Kit Symons ved roret for en stund, håber jeg inderligt, at vi kan få vores klub tilbage til de gamle dyder.

COYW.

VM Programmet

Efter en alt andet end heldig sæson for Fulham, er det nu tid til at slappe af med international fodbold i topklasse, når VM begynder i næste måned.

Som en lille service bringer jeg her grupperne og kampprogrammet for hele VM.

Grupper
grupper

VM-programmet

12. juni, 22.00
Brasilien vs Kroatien i Sao Paulo
13. juni, 18.00
Mexico vs Cameroun i Natal
13. juni, 21.00
Spanien vs Holland i Salvador
13. juni, 00.00
Chile vs Australien i Cuiaba
14. juni, 18.00
Columbia vs Grækenland i Belo Horizonte
14. juni, 21.00
Uruguay vs Costa Rica i Fortaleza
14. juni, 00.00
Elfenbenskysten vs Japan i Recife
14. juni, 02.00
England vs Italien i Manaus
15. juni, 18.00
Schweiz vs Ecuador i Brasilia
15. juni, 21.00
France vs Honduras i Porto Alegre
15. juni, 00.00
Argentina vs Bosnien i Rio de Janeiro
16. juni, 18.00
Tyskland vs Portugal i Salvador
16. juni, 21.00
Iran vs Nigeria i Curitiba
16. juni, 00.00
Ghana vs USA i Natal
17. juni, 18.00
Belgien vs Algeriet i Belo Horizonte
17. juni, 21.00
Brasilien vs Mexico i Fortaleza
17. juni, 00.00
Rusland vs Sydkorea i Cuiaba
18. juni, 18.00
Australien vs Holland i Porto Alegre

18. juni, 21.00
Cameroun vs Kroatien i Manaus

18. juni, 00.00
Spanien vs Chile i Rio de Janeiro
19. juni, 18.00
Columbia vs Elfenbenskysten i Brasilienia
19. juni, 21.00
Uruguay vs England i Sao Paulo
19. juni, 00.00
Japan vs Grækenland i Natal
20. juni, 18.00
Italien vs Costa Rica i Recife
20. juni, 21.00
Schweiz vs Frankrig i Salvador
20. juni, 00.00
Honduras vs Ecuador i Curitiba
21. juni, 18.00
Argentina vs Iran i Belo Horizonte
21. juni, 21.00
Tyskland vs Ghana i Fortaleza
21. juni, 00.00
Nigeria vs Bosnien i Cuiaba
22. juni, 18.00
Sydkorea vs Algeriet i Porto Algre
22. juni, 21.00
USA vs Portugal i Manaus
22. juni, 00.00
Belgien vs Rusland i Rio de Janeiro
23. juni, 18.00
Australien vs Spanien i Curitiba
23. juni, 18. 00
Holland vs Chile i Sao Paulo
23. juni, 22.00
Cameroun vs Brasilien i Brasilia
23. juni, 22.00
Kroatien vs Mexico i Recife
24. juni, 18.00
Italien vs Uruguay i Natal
24. juni, 18.00
Costa Rica vs England i Belo Horizonte
24. juni, 22.00
Japan vs Columbia i Cuiaba
24. juni, 22.00
Grækenland vs Elfenbenskysten i Fortaleza25. juni, 18.00
Nigeria vs Argentina i Porto Alegre

25. juni, 18.00
Bosnien vs Iran i Salvador
25. juni, 22.00
Honduras vs Schweiz i Manaus
25. juni, 2200
Ecuador vs Frankrig i Rio de Janeiro
26. juni, 18.00
USA vs Tyskland i Recife
26. juni, 18.00
Portugal vs Ghana i Brasilia
26. juni, 22.00
Sydkorea vs Belgien i Sao Paulo
26. juni, 22.00
Algeriet vs Rusland i Curitiba
1/8-finaler
28. juni, 18.00 1A-2B (49) i Belo Horizonte
28. juni, 22.00 1C-2D (50) i Rio de Janeiro
29. juni, 18.00 1B-2A (51) i Fortaleza
29. juni, 22.00 1D-2C (52) i Recife
30. juni, 18.00 1E-2F (53) i Brasilia
30. juni, 22.00 1G-2H (54) i Porto Alegre
1. juli, 18.00 1F-2E (55) i Sao Paulo
1. juli, 22.00 1H-2G (56) i Salvador
Kvartfinaler
4. juli, 18.00 Vinder 53 – Vinder 54 (58) i Rio de Janeiro
4. juli, 22.00 Vinder 49 – Vinder 50 (57) i Fortaleza
5. juli, 18.00 Vinder 55 – Vinder 56 (60) i Brasilia
5. juli, 22.00 Vinder 51 – Vinder 52 (59) i Salvador
Semifinaler
8. juli, 22.00 Vinder 57 – Vinder 58 (61) i Belo Horizonte
9. juli, 22.00 Vinder 59 – Vinder 60 (62) i Sao Paulo
Bronzekamp
12. juli, 22.00 i Brasilia
Finale
13. juli 21.00 i Rio de Janeiro

Hull – Fulham: 6-0

6-0.

Mod Hull.

Ingen havde forudset det kollaps, der skete i lørdags. 0-0 ved halvleg, og derefter en uforklarlig anden halvleg.

Okay, helt uforklarligt var det ikke. Meulensteen havde foretaget hele seks ændringer fra sejren over Norwich – sandsynligvis for at spare bærende spillere til de kommende hjemmekampe – og det kunne ses på præstationen.

Umiddelbart var fraværet af Brede Hangeland (skadet), Philippe Senderos (skadet), Sascha Riether (hvil) og Scott Parker (hvil) for meget for defensiven, der kollektivt faldt sammen i de sidste 45 minutter.

Vi har desperat brug for nyt blod i januar-vinduet.

Kampfakta

Hull City (4-1-4-1): McGregor; Rosenior, Chester, Davies, Figueroa; Huddlestone; Elmohamady (McShane 77), Livermore (Graham 73), Koren, Boyd; Sagbo (Fryatt 66).
Bænk: Bruce, Meyler, Faye, Harper.

Mål: Elmohamady 49, Koren 60 and 84, Boyd 63, Huddlestone 67, Fryatt 74

Fulham (4-2-3-1): Stockdale; Zverotic, Hughes, Amorebieta, Riise; Sidwell, Karagounis (Richardson 75); Ruiz (Kacaniklic 60, ), Kasami , Dejegah (Bent 64); Rodallega
Bænk: Boateng, Riether, David, Bettinelli.

Dommer: Bob Madley

Tilskuertal: 23,925

Hull – Fulham: Optakt

Fulham

Skader: Maarten Stekelenburg, Matthew Briggs, Phillippe Senderos, Brede Hangeland

Tvivlsom: Dimitar Berbatov

Forventet startopstilling: Stockdale; Riise (Richardson), Hughes, Amorebieta, Riether; Kacaniklic (Richardson), Karagounis (Sidwell), Parker, Dejagah; Kasami; Taarabt

Hull

Skader: Allan McGregor, David Meyler

Tvivlsom: Alex Bruce

Forventet startopstilling: Harper; Figueroa, Davies, Chester, Rosenior (Bruce); Elmohamady, Huddlestone, Livermore, Koren; Sagbo, Graham

Som optakt til kampen mod Hull i morgen blev unge Pajtim Kasami interviewet til Fulhams YouTube-kanal.

Deuce is back

Juleaften fik alle Fulham-fans en ekstra julegave, da den tidligere publikumsfavorit Clint Dempsey blev afsløret som en januar-forstærkning.

Dempsey er lejet i Seattle Sounders, som lige nu har pause i kampprogrammet. Da den amerikanske sæson starter op igen i marts, er der kun tale om et ophold på to måneder, men forhåbentlig kan det gavne begge parter.

Den amerikanske offensivspiller forlod Fulham i 2012 under en tåge af kontroverser, så Dempsey har lidt at bevise i sit comeback. Men vi har i den grad også brug for en spiller, der kan skyde os væk fra bunden!

(Du kan se et interview med den nyslåede Fulham-spiller nederst i dette indlæg)

I samme ombæring som Dempsey-transferen blev det annonceret, at erfarne Alan Curbishley er ansat som Technical Director. Curbishley har tidligere været manager i Charlton og West Ham.

Redaktøren: En ny start

2013 har været et rædselsår at være Fulham-fan. Rædsel er selvfølgelig et malende ord, som ikke normalt burde bruges om fodbold. Men i den kontekst det benyttes, er rædsel et passende prædikat.

Jeg har ikke vedligeholdt bloggen siden januar, da jeg simpelthen mistede motivationen. En stor del af den fortjeneste stod Martin Jol for. Fulhams manager indtil den 1. december.

På to et halvt år har den hollandske taktikeranalfabet udviklingsmæssigt sendt Fulham tilbage til før Roy Hodgson-æraen.

Eller det troede jeg i hvert fald.

Jol - smidt på porten

Jol – smidt på porten

Det var indtil, jeg så holdet under vores nye manager René Meulensteen, som ikke just er vellidt i danske kredse efter et lidet flatterende ophold hos Brøndby.

Men som Fulham-træner har Meulensteen skabt en helt ny fighting spirit, som var forsvundet under Jol. Faktisk er det helt absurd så stor en forskel, der er på Fulham under Meulensteen og Fulham under Jol. Det tyder på, at Jol havde mistet sin magt i omklædningsrummet, og at hans mandskabsbehandling ikke var af optimal karakter.

Den nye gejst og flere ændringer i staben har vendt stemningen omkring klubben på en tallerken. Før var det ikke andet end negativitet, man så, når man gik på Facebook, Twitter eller diverse Fulham-fora. Nu er de negative røster blevet neutraliseret, og det gode humør er vendt tilbage trods en tilværelse under stregen.

Elendig form over længere tid

Jeg har været anti-Jol siden før sommerferien, hvor vi lagde os på ryggen i slutfasen af sidste sæson. Her blev det til hele syv kampe uden sejr før en 3-0 triumf over Swansea på sidstedagen.

Meulensteen - ny mand på posten

Meulensteen – ny mand på posten

Negativiteten har ikke været til stede, fordi Fulham har tabt kampe. Som Fulham-supporter er det jo næsten kotyme. Det er måden, som vi har tabt på. Jeg har overværet de værste præstationer i min tid som Fulham-supporter i denne sæson. Helt uacceptable præstationer, hvor vi mentalt ikke er mødt op til kampene (Southampton, Liverpool, Arsenal, Cardiff, West Ham), og det har virket som om, at spillerne var totalt ligeglade med resultatet. Efter seneste sæson skulle man tro, at det ikke kunne blive værre, men der tog jeg fejl.

Skulle Jol have været kylet på porten før? Ja, uden tvivl. Jeg har følt, at Fulham-kampene var mere en pligt end en fornøjelse gennem længere tid. Men nu er den hollandske antimotivator forsvundet, og vi er nu Meulensteens Army.

Lyse tider forude, og jeg er nu gået fra at tro på en sikker nedrykning til en sikker overlevelse.

COYW!