TV-penge

Der blev i dag offentliggjort tal på, hvor mange TV-penge hver enkelt Premier League-klub har optjent gennem sæsonen, og det er ikke småpenge, klubberne rager til deres bugnende lommer.

Money, Money, Money

Fulham har fået hele £47,4 millioner, hvilket godt kan give anledning til drømme om nye lovende spillerindkøb denne sommer.

De 47,4 millioner pund giver Fulham en niendeplads på pengelisten, hvilket ligger godt i tråd med, at vi endte på samme plads i tabellen.

Premier Leagues administrerende direktør Richard Scudamore udtalte følgende ved offentliggørelsen:

“The Premier League’s income distribution mechanism rewards sporting success in the League while also guaranteeing a significant amount of broadcast revenue to each club in order that they can plan from one season to the next.

It has been a fantastic season, arguably the best of all the 20 Premier League seasons, and the clubs deserve huge credit for the quality of football on show throughout 2011-12.

We believe the way we distribute broadcast income plays a part in allowing each club to compete at the highest level.”

Hver klub modtog £13,7 mio. i nationale tv-penge, £18,7 mio. i internationale tv-penge samt £755.000 per placering i ligaen – dette gav City £15,1 mio., mens Wolves på sidstepladsen måtte nøjes med de £755.000.

Udover det fik hver klub £570.000 for hver live-optræden i tv, hvilket “overraskende” nok har United som top-indtjener med £13,5 mio..

Det skulle man ellers ikke tro med den million tv-optrædener, som MUTV aka Kanal 6 har vist i denne sæson…

Men på den anden side er jeg tilfreds med det antal gange, som Fulham blev sendt på tv, i forhold til klubben er af noget mindre format på den store scene.

Vi har brug for så meget promovering som muligt, så den officielle fanklub, FFC Denmark, fortsætter med at vokse.

TV-pengene blev fordelt således i 2011/12 sæsonen:

Arsenal £56.2m
Aston Villa £42.1m
Blackburn £40.3m
Bolton £40.6m
Chelsea £54.4m
Everton £48.9m
Fulham £47.4m
Liverpool £54.4m
Manchester City £60.6m
Manchester United £60.3m
Newcastle £54.2m
Norwich £45.6m
QPR £43.3m
Stoke £43.6m
Sunderland £44.4m
Swansea £45.9m
Tottenham £57.3m
West Brom £46.6m
Wigan £42.8m
Wolves £39.1m

Totalt: £968.2m

Tak for kaffe!

Reklamer

Fixeren Fayed

Der er ingen Fulham-fans, der bør undervurdere betydningen af Mohammed Al-Fayed, siden egypteren købte klubben i sommeren 1997 fra den daværende chairman Jimmy Hill.

Godt nok er Fulham ikke blevet “Sydens Manchester United“, som Al-Fayed proklamerede i starten af sin regeringsperiode, men den lille klub ved Themsen har dog taget betydelige skridt fremad under den egyptiske rigmands ejerskab.

Turen fra den daværende anden division til Premier League kulminerede de seneste to år med en glimrende syvende plads i 2008/09 sæsonen og en Europa League finaleplads i maj måned.

Uden Al-Fayed ville vi ikke have oplevet den optur, som Fulham har været i og teknisk set stadig befinder sig i trods knap så prangende resultater under Mark Hughes.

Tabel 1.0 - Fulhams gæld

Egypteren har ikke de samme økonomiske forudsætninger som eksempelvis Roman Abramovich i Chelsea eller Sheikh Mansour i Man City, men han er trods alt ifølge Sunday Times Rich List god for £650 millioner, hvilket gør ham til den 94. rigeste person i Storbritannien.

Derfor var det heller ikke overraskende, at Mark Hughes fik økonomisk støtte til at hente spillere som Moussa Dembélé, Steve Sidwell og Carlos Salcido til klubben sidste sommer og her til januar.

Set ud fra Fulhams gæld på enorme 200 millioner pund (femte højest i EPL), kan den udefrakommende fodboldtilhænger godt sætte spørgsmålstegn ved klubbens måde at agere på transfermarkedet.

Men som tabel 1.0 viser, er det kun sølle 12 millioner pund, som klubben skylder til banken, mens Al-Fayeds gavmildhed står for hele 196 millioner pund gennem forskellige firmaer.

Ikke nok med at Al-Fayed har lånt skudt 196 millioner ind i klubben; lånene er også rentefrie, hvilket må siges at være yderst sjældent i den moderne finansverden med især lån på denne størrelse.

Endvidere er 83 af de 196 millioner ikke sikret, hvilket vil sige, at Al-Fayed ikke har nogen garanti for at få pengene tilbage i sine lommer.

Al-Fayed har investeret en betydelig del af sin formue i klubben, på trods af at klubben i slutningen af regnskabsåret har minus på bundlinjen år efter år, hvilket naturligvis er bekymrende med henblik på fremtiden.

Fulham har simpelthen ikke råd til at rykke ned, men med Al-Fayeds opbakning i en årrække endnu, sker det forhåbentlig heller ikke.

Som han selv siger: “I have nurtured my club lovingly for nearly 12 years, and I don’t plan to give it up.”

Al-Fayed er og bliver Fulhams fixer!

(Kan anbefale denne artikel, som også har fungeret som kilde til dette indlæg – Artiklen indeholder et større antal tabeller over Fulhams økonomiske formåen og maler desværre et bekymrende billede af fremtiden)