Bolton – Fulham: 0-3

Fulham fik sæsonens kun tredje udesejr, da de på Reebok Stadium overlegent besejrede Månedens Manager Owen Coyle og Bolton med 3-0.

Der stod Fulham på kampen fra start til slut med enkelte nervøse øjeblikke, når Bolton kom til deres sjældne kontraer.

Gæsterne startede ud i en interessant formation med unge Alex Kacaliknic, vævre Bryan Ruiz og midtbanekæmpen Mahamadou Diarra alle fundet gode nok til startopstillingen.

Det hører med til historien, at Martin Jol måtte undvære Danny Murphy, Andy Johnson, Steve Sidwell, Pavel Pogrebnyak, Orlando Sa og Zdenek Grygera på dagen, hvilket tvang den hollandske træner til flere ændringer fra sidste uges sejr over Norwich.

Fraværet af flere profiler gjorde dog ikke så meget, da andre tog over med pragtpræstationer på Fulham-mandskabet.

Kampens start var præget af nervøsitet fra begge sider, og først efter 15 minutter var der et nævneværdigt forsøg på mål, da en sprudlende Damien Duff skød i sidenettet til stor lettelse for irerens oppasser Marcos Alonso, som havde en rædselseftermiddag.

Ti minutter senere sendte Clint Dempsey bolden i nettet for første gang, men den amerikanske landsholdsspiller var vandret i offside, og målet blev korrekt annulleret.

Bare fem minutter senere var der anderledes skud i bøssen, da Dempsey sendte et velplaceret frispark op i hjørnet bag en flagrende Adam Bogdan, som har forvist rutinerede Jussi Jaaskelainen til bænken.

Da frisparket skulle tages, sad undertegnede og ventede på, at John Arne Riise på sædvanlig vis ville ramme mågeflokken på toppen af Reebok, så det var ekstra befriende at se Dempsey sende den ind i netmaskerne.

Få minutter senere forsøgte Dempsey sig med et akrobatisk saksespark, før Alonso og Reo-Coker satte nogle tamme forsøg ind på Mark Schwarzer i den anden ende.

Lige inden pausen fordoblede Fulham fortjent føringen, da Duff satte Alonso for 117. gang i højre side og sendte bolden ind i hovedet på Dempsey, som ikke havde problemer med at udnytte sin kollegas fine forarbejde.

Owen Coyle forsøgte at skyde lidt initiativ ind i Bolton-mandskabet med en dobbelt udskiftning i pausen, da Chris Eagles og Kevin Davies afløste Ryo Miyaichi og Darren Pratley.

Eagles var tæt på at betale tilbage på den indskiftning, da han kort efter pausen sendte et frispark snert forbi Schwarzers mål.

Bolton fortsatte deres “pres” i startminutterne af anden halvleg, men hverken Martin Petrov, David N’Gog, Davies eller Eagles viste sig skarpe nok mod en overbevisende Schwarzer.

I den anden ende løb Duff legende let forbi Alonso, men Bogdan reddede flot kantspillerens afslutning.

Brede Hangeland valgte derefter at lukke Bolton ind i kampen, da han let blev sat af N’Gog, så franskmanden var alene igennem, men heldigvis fik Riise sat en veltimet tackling ind i sidste sekund.

Dempsey kunne have fuldført sit hattrick, da han helt fri i feltet sendte bolden håbløst forbi Bogdans mål.

Med ti minutter tilbage af kampen sendte Riise et fladt indlæg ind i feltet, hvor Diarra dukkede op og kunne score sit første mål for klubben.

En overraskende anonym Moussa Dembele var tæt på 4-0 lige inden slutfløjt, men den driblestærke belgier blev stoppet i sit sololøb af David Wheater, og Fulham måtte dermed “nøjes” med en 3-0 sejr.

En tilfreds Martin Jol udtalte efter kampen:

“I think we defended well and kept the ball well, then you will create chances.

That is the main thing. If you play good football then you will score goals.

The second goal and then the second half was pleasing because, normally if we get under pressure we tend to play in a different style.

We earned the right to play football and that was good to see.”

Som et lidt ærgerligt punktum på kampen ser Fulham ud til at måtte undvære Bryan Ruiz i resten af sæsonen, da costa ricaneren eftersigende brækkede en knogle i foden under et klodset solouheld i det 72. minut. Uheldig timing for Ruiz, da han nu kan gå glip af opstarten til den nye sæson, hvilket ikke hjælper hans chancer for at overbevise Fulham-fansene, som hidtil ikke har været imponeret af den teknisk stærke offensiv-spiller.

Men alt i alt en overbevisende indsats som optakt til mandagens tre point mod lokalrivalerne fra Chelski.

Kamp Stats

Fulham (karakterer efter 13-skalaen)

Schwarzer 8 – Arbejdsløs det meste af kampen, men fik sat sig i respekt over for Bolton-angriberne med flere gode indgreb ude i feltet.

Kelly 9.5 – Har igen fundet formen efter en mindre god periode, hvor ireren er blevet udråbt som sorteper, hvilket ikke er helt fair over for den ellers pålidelige Kelly.

Hughes 9 – Fortsætter sin stigende formkurve efter at have været nede at vende som tredjevalg til midterforsvaret.

Hangeland 9 – Overblik og autoritet gennem det meste af kampen, men et forsvarskoks af dimensioner var dog ved at koste.

Riise 7.5 – Stadig en del koncentrationssvigt og defensivens svageste led endnu engang. Tacklingen på N’Gog i anden halvleg redder os dog på et vitalt tidspunkt og assisten til Diarras mål tæller op.

Duff 10.5 – Kørte fuldstændig over sin direkte oppasser Alonso, som var forvandlet til Duff Show-statist i dagens anledning.

Diarra 8.5 – En lidt vakkelvoren første halvleg blev fulgt op af en glimrende indsats efter pausen.

Dembele 6.5 –  Meget anonym i forhold til den vanlige standard, vi efterhånden forventer af belgieren.

Kacaniklic 6.5 – En lidt middelmådig debut i startopstillingen efter en fremragende indsats i sidste uge. Tegningerne er der dog til noget stort.

Ruiz 7 – For mange koncentrationssvigt som altid, men lyse punkter i ny og næ. Må nu se resten af sæsonen fra tilskuerpladserne med en skade i foden.

Dempsey 10 – Eminent og med sin nuværende form kunne amerikaneren gå ind på hvilket som helst hold i Premier League.

Etuhu UB – Gjorde ikke meget væsen af sig efter sit indhop.

Frei UB – Fik de sidste otte minutter på banen, hvor den lille schweizer ikke rørte bolden mange gange.

Trotta UB – Kom ind til Premier League debut og nåede at sætte en fornuftig afslutning ind på Bogdan.

Bænk: Stockdale, Baird, Senderos, Davies

Mål: Dempsey 30, 45, Diarra 80

Bolton: Bogdan, Ricketts, Wheater, Ream, Alonso, Davies, Reo-Coker, Pratley (Eagles 45), Muyaichi (Davies 45), N’Gog (Klasnic 59), Petrov
Bænk: Jaaskelainen, Steinsson, Knight, Sordell

Kort: Ricketts

Dommer: Mike Dean

Tilskuertal: 21,939

Reklamer

Aston Villa – Fulham: 1-0 & Fulham – Swansea: 0-3

Et par triste hængepartier lå og stirrede på mig i min indlægsmappe, så dem må jeg hellere få destrueret vha denne halvhjertede artikel.

Humiliation!

Den 10. marts tog Fulham turen tilVilla Park, hvor Alex McLeish’s tropper bød op til en døsig vals.

Kampen var ikke noget at skrive hjem om, men det må ærgre Martin Jol, at Fulham-defensiven svigtede i sidste minut, hvor østrigske Andreas Weimann scorede sit første Premier League mål for Villa…

Kamp Stats

Aston Villa Given, Hutton, Cuellar, Collins, Warnock, Albrighton, Herd (Bannan 82), Petrov (Gardner 90), N’Zogbia (Weimann 71), Ireland, Agbonlahor.
Bænk: Guzan, Heskey, Lichaj, Baker.

Kort: Petrov, Herd.

Mål: Weimann 90.

Fulham Schwarzer, Kelly, Senderos, Hangeland, John Arne Riise, Duff, Dembele, Murphy (Diarra 46), Dempsey, Pogrebnyak, Johnson (Ruiz 67).
Bænk: Stockdale, Baird, Orlando Sa, Etuhu, Davies.

Tilskuertal: 32, 372

Dommer: Jon Moss

______________________________________

Villa-kampen blev fulgt op med sæsonens værste indsats mod Swansea, som dog også burde roses for en pragtfuld spillestil, der ikke levnede Fulham mange chancer på trods af hjemmebanefordel.

Dødsensfarlige Gylfi Sigurdsson scorede to gange for gæsterne, mens også Joe Allen kom på tavlen i en kamp, der overraskende var præget af massiv Swansea-dominans.

Jeg har faktisk aldrig set Fulham blive domineret i en sådan grad, som det var tilfældet den 17. marts, så stor cadeau til Brendan Rodgers og Co.

Det hjalp heller ikke hjemmeholdet, at dommeren var Mark Halsey, som er notorisk kendt for at dømme mod The Cottagers (ikke at det havde ændret noget, hvis dommeren havde været en anden).

Men skuffende at ligesom Martin Jol-revolutionen var ved at tage fart, blev den skudt ned hurtigere end man kan nå at sige Pavel Pogrebnyak.

Kamp Stats

Fulham

Schwarzer 03 – Burde have taget i hvert fald det tredje mål, hvor han dog også blev solgt af Senderos, men ellers var australieren rystende usikker gennem hele kampen.

Kelly 03 – Gjort til sorteper af flere Fulham-fans, men var dog ikke dårligere end sine kollegaer. Don’t get me wrong, ireren var stadig rædselsfuld.

Riise 00 – En af de bedre i startfasen, men stoppede derefter med at søge frem og forsvare(!)

Hangeland 03 – Haltende (ikke bogstaveligt) gennem alle 90 minutter og lignede mest af alt en norsk turist på sightseeing.

Senderos 03 – Schweizeren var så tæt på at bestå, men så gav han uforståeligt et mål væk. Ellers bedste forsvarer inden da, uden at det siger så meget.

Ruiz 00 – Elendig letvægter, der aldrig tilvænner sig Premier League. Hvis vi bare kan få halvdelen tilbage af de £10,5 millioner pund, vi gav for for costa ricaneren, vil jeg være lykkelig.

Dempsey 5 – Ret så anonym gennem hele kampen.

Diarra 03 – Rusten, så man næsten kunne se rødlige pletter på afrikanerens hud (udover blodet fra kampen). Flere excentriske beslutninger og utallige fejlafleveringer var facit for Diarras første start for Fulham.

Dembele 6 – Fulhams bedste i den første halve time, men forsvandt så lidt ud af kampen og bidrog derefter mest med intetsigende dribleture og fejlafleveringer.

AJ 5 – Ikke nær så arbejdssom, som den lille angriber plejer at være, men løb stadig mere end størstedelen af holdet. Fik dog intet at arbejde med, og var en lille snack for Swanseas stærke bagkæde.

Pogrebnyak 03 – Ouch for et fald fra tinderne. Intet fungerede for russeren og kunne godt bebrejdes for det første mål, da han klodset mistede bolden midt på banen, hvorefter gæsterne løb op og scorede.

Duff 6.5 – Uforståeligt sat af efter en god periode for Fulham, men gav lidt dynamik da han kom på banen uden dog for alvor at blive farlig.

Frei 6 – Forsøgte i det mindste, men meget lidt lykkedes for den unge wing.

Murphy UB – Kunne ikke gøre noget ved elendigheden.

Bænk: Stockdale, Baird, Hughes, Etuhu

Swansea Vorm, Rangel, Caulker, Monk, Taylor (Tate 90), Allen, Britton, Sigurdsson (Gower 90), Routledge, Graham (Moore 90), Sinclair.
Bænk: Tremmel, McEachran, Lita, Richards.

Mål: Sigurdsson 36, 66, Allen 77.

Tilskuertal: 25,690

Dommer: Mark Halsey

Sunderland – Fulham: 0-3

Jeopardy answer: To!

Hvad er det antal Premier League-sejre Fulham har fået på udebane i løbet af de sidste tyve måneder…(!)?

En Sunderland-offensiv bestående af midtbanespillere og en glimrende anden halvleg gav Fulham deres kun anden udesejr denne sæson, da de kørte en 3-0’er hjem på komfortabel vis.

Generelt var det en besynderlig kamp, hvor første halvleg formodentlig var de kedeligste 45 minutter, jeg har set i denne sæson, mens underholdningsværdien steg betydeligt i anden periode.

Fulham stillede til start uden Brede Hangeland, Clint Dempsey, Damien Duff og Moussa Dembele, hvor kun sidstnævnte var med i truppen, mens de andre døjede med småskavanker.

Dempsey havde dog været ude i midtugen og kommentere på, at han næsten havde spillet non-stop fodbold siden 2009, og derfor godt kunne bruge en pause.

Og med sejren over Bolton onsdag, virkede Fulham til at have sikret endnu en sæson i Premier League, og så var det oplagt for Mark Hughes at bevillige Brede, The Moose og Clinten en fortjent hvilepause.

Kampens start var træg to put it mildly…

Første nævneværdige forsøg kom i det 14 minut, da hjemmeholdets Ahmed Elmohamady headede snert over på et Phil Bardsley-indlæg.

Fulham virkede en smule på hælene i de første 45 minutter, og man skulle også helt frem til det 20. minut, før gæsterne for alvor truede Simon Mignolets mål.

Den chance stod en arbejdsom Eidur Gudjohnsen for, men islændingen havde en ineffektiv dag og smækkede bolden langt over dens intenderede mål.

Efter den tidligere Fulham-favorit Stee(eeeeeeeee)d Malbranque havde brændt en stor chance for Sunderland, blev hjemmeholdet straffet i den anden ende efter 33. minutters spil.

Efter lidt ping-pong i feltet mellem Gudjohnsen og Bobby Zamora – samt ufattelig passivt forsvarsspil fra SAFC – endte bolden hos lille Gaël Kakuta, som med en snedig afslutning sendte bolden i netmaskerne bag Mignolet.

Davies i storform!

Sunderland fortsatte dog deres pres og kunne med lidt mere skarphed havde udlignet, da Lee Cattermole forspildte sin chance med en svag afslutning, som ikke gav Mark Schwarzer synderligt meget sved på panden.

Ghanesiske Sulley Muntari havde halvlegens sidste chance, men afrikanerens afslutning gik over Schwarzers mål, og Fulham kunne gå til pause med en 1-0 føring.

Ørkenvandringen i første halvleg blev fulgt op af en nogenlunde underholdende anden, hvor Fulham satte sig på sagerne og gav Sunderland lektioner i effektiv angrebsspil.

Efter en tynd afslutning fra aggressive Stephane Sessegnon, var det gæsterne som begyndte at vise tænder.

Første markante chance stod Zamora for, da han lige manglede få centimeter fra at glide bolden i et tomt mål efter et fladt indlæg fra angrebsmakker Gudjohnsen.

Fulham kom på 2-0 i det 61. minut, da Steve Sidwell sendte en flad bold ind fra venstre side, og Simon Davies kunne med en klinisk afslutning udplacere Mignolet.

Den lille waliser har for alvor formået at tryllebinde Fulham-fansene med et par eminente præstationer, og anden halvleg stod for alvor i Davies’ tegn.

Bare 12 minutter senere var det nemlig selvsamme Davies, som lukkede kampen, da han sendte bolden i nettet efter en misforståelse mellem Mignolet og gumpetunge Anton Ferdinand.

Udeholdet kørte stille og roligt sejren hjem mod et Sunderland-hold, der i den grad manglede sine offensive kræfter, hvilket Steve Bruce også brokkede sig over efter kampen (been there Brucey…).

Mark Hughes havde følgende kommentarer efter kampen:

“I wasn’t too happy with the first-half performance. We were 1-0 to the good but we understood we needed to play better in the second half to ensure we took the game away from Sunderland. Thankfully we did and we saw the game out very comfortably. Obviously the second goal was key from our point of view and I never felt under pressure that we were going to lose the game.

We haven’t had that many wins on the road and sometimes you can be a little bit apprehensive and try to protect what you’ve got and that can lead to a problem but we didn’t really demonstrate any tension in our second-half performance.

It was difficult for Sunderland, obviously they have got injuries and are struggling for strikers themselves. But even so, the way we played today, certainly in the second half, we would have gone away with the win.”

Tre mål i en ganske useværdig kamp og superb med en sjælden udesejr!

Lad os da bare tage ni point i hjemmekampene mod Gooners og Pool samt opgøret på St. Andrews mod Birmingham – optimismen er for alvor tilbage i det sydvestlige London, og det er indeed Good Times at være Fulham-fan i øjeblikket.

COYW!

Kamp Stats

Fulham (karakterer efter 13-skalaen)

Schwarzer 8 – Måske ikke den travleste eftermiddag for australieren, der dog så rolig og sikker ud i de situationer, som opstod i feltet.

Baird 8 – Endnu en solid præstation af nordireren, som er ved at udvikle sig til Mr. Reliable.

Senderos 6 (Fulham Flop of Match) – Forståeligt meget rusten og så langsom ud i sine handlinger, hvilket gav Sunderland et par farlige kontraer.

Hughes 8 – Blev ikke udfordret synderligt af den tandløse Sunderland-“offensiv” og havde fuld kontrol over kampen.

Salcido 7 – En kamp på det jævne for mexicaneren, som ikke var nær så offensivt indstillet denne eftermiddag, som han plejer.

Davies 9.5 (Fulham Man of Match) – To glimrende kasser, og den sympatiske waliser har for alvor spillet sig ind i varmen hos Hughes.

Murphy 6.5 – Anonym i store dele af kampen.

Sidwell 8.5 – Den rødhårede fighter var kampen igennem først på alle bolde og bidrog med et fremragende oplæg til Davies første mål.

Kakuta 8 – Udfordrende kampen igennem og målscorer for første gang i den hvide Fulham-trøje.

Gudjohnsen 7 – Hårdtarbejdende, men ineffektiv i afgørende situationer.

Zamora 9 – Stærk som Hulk i front, hvor han med nemhed kontrollerede sin direkte modspiller.

Greening 7 – Udmærket indhop af Greening, som flere gange begyndte at drible rundt om sine modstandere.

A.Johnson UB – Afløste Bobby i det 79. minut uden at gøre det helt store væsen af sig.

Etuhu UB – Fik ligesom AJ 11 minutter på banen og var med til at køre sejren hjem fra maskinrummet.

Bænk: Stockdale, Kelly, Dembele, Hoesen

Mål: Kakuta (33), Davies (61, 73)

Sunderland Mignolet, Elmohamady, Turner, Onuoha, Bardsley, Henderson (Lynch 76), Cattermole, Colback, Muntari (Ferdinand 66), Malbranque (Zenden 75), Sessegnon
Bænk: Carson, Mensah, Riveros, Adams

Kort: Sessegnon

Tilskuertal: 39,576

Dommer: Martin Atkinson