Fulham – Newcastle: 1-0

Fulhams opadgående formkurve fortsatte, da de i går fortjent slog Andy Carroll-fattige Newcastle 1-0 på Craven Cottage.

Kampen var ikke en af dem, der får en 13’er pil opad for det æstetiske udtryk, men de tre point lunede for alvor i nedrykningskampen, og Fulham har nu tilkæmpet sig et lille hul ned til de tre nederste.

Da Fulham per tradition er langsomme til at komme ud af starthullerne, startede Newcastle bedst ud, men det tætteste gæsterne kom på en scoring var et par halv-farlige dødboldssituationer, mens hjemmeholdet langsomt begyndte at æde sig ind i kampen.

Gæsterne fik sig i mellemtiden en mindre mavepuster allerede efter ti minutter, da den potentielle arvtager efter Carroll, Shola Ameobi, måtte udgå med et brækket kindben.

Omkring den halve time blev Fulham snydt for et klokkeklart straffespark, da Mike Williamson i et brydergreb hev Brede Hangeland ned i feltet, men på trods af linjevogterens gunstige position forblev flaget nede og dommerens fløjte tavs.

Da dommer Mike Jones endelig fløjtede af efter 45 minutter, var det et lettelsens suk efter en uskøn og gennemgående rædselsfuld første halvleg.

Anden halvleg blev en helt anden forestilling af hjemmeholdet, der ikke lod gæsterne få et ben til jorden gennem alle 45 minutter.

Især Damien Duff virkede veloplagt, og efter fem minutter burde den irske landsholdsspiller have bragt hjemmeholdet foran, da han fra tre meters afstand sendte bolden på den forkerte side af stolpen.

Omkring det 60. minut gav Williamson bolden væk til Duff, som sendte den videre til Clint Dempsey, men den formstærke amerikaners afslutning blev pareret af gæsternes, på dagen, klart bedste mand Steve Harper.

Bare syv minutter senere leverede Duff dødsstødet til Newcastle, da han blev sendt afsted på en friløber af Danny Murphy, og den lille irer svigtede ikke med en kølig højrepote.

Indskiftede Gaël Kakuta skulle have lukket kampen med ti minutter igen, da et Moussa Dembélé-indlæg røg ned til den franske debutant, som dog sendte sit forsøg lige på Harper.

Newcastles eneste nævneværdige afslutning i kampen kom sekunder senere, da Nile Ranger tvang Mark Schwarzer ud i en glimrende refleksredning tæt på mål.

I slutfasen kunne både Dempsey, Kakuta og Dembélé være kommet på tavlen, men hjemmeholdets fans måtte nøjes med en fuldt fortjent 1-0 sejr.

Mark Hughes vedkendte, at Fulham først fandt formen i anden halvleg:

“In fairness to them in the first half they did a little bit of a job on us and stopped us playing our natural game so we had to play a different game, compete and earn the right to win. In the second half that’s what we did.

I think that’s five wins on the bounce now at home. I knew in the New Year we’d come good because I was getting players back. I been here for a few months now and things we’re been working on are coming to the fore.

It’s never been a worry from my point of view. What we needed was positive results to settle everyone down and we’re the form team at the moment.

We’ve got big games from now until the end of the season. It’ll be another test at the weekend, but I’m sure we’ll be up for it.”

Kamp Stats

Fulham (karakterer efter 13-skalaen)

Schwarzer 7.5 – Blev ikke sat på overarbejde i sin comeback-kamp, men havde dog en enkel stor redning på et kritisk tidspunkt.

Paintsil 7.5 – Det var tydeligt, at Johnny Paintsil var blevet udset som Fulhams svage punkt, men på trods af Newcastles overvægt i ghaneserens side, klarede han det udmærket.

Hangeland 9 – Fuldstændig i kontrol gennem hele kampen og kunne med lidt held have fremtvunget to straffespark.

Hughes 7.5 – En ganske normal dag på kontoret for Hughes, der lukkede pænt af bagude.

Baird 7.5 – Der var ikke meget pres fra Newcastles højre side, så Baird havde en stille og rolig dag på venstrekanten, hvor han søgte fint med frem ad banen.

Duff 9 – Livlig gennem hele kampen suppleret med et klassemål og burde være blevet dobbelt målscorer med lidt mere skarphed i støvlerne.

Murphy 7.5 – Udmærket distribution gennem hele kampen og en eminent assist kunne kaptajnen notere.

Sidwell 7.5 – Den rødhårede midtbanefighter havde et par livsvigtige blokeringer i en rodet første halvleg, og var dermed vital for Fulham.

Dempsey 8 – Efter en anonym start på kampen, blev Dempsey bedre og bedre som de 90 minutter skred fremad, men burde dog have scoret på en (semi)friløber.

Johnson 7 – Bevægelig som sædvanligt og var ophavsmand for et par udmærkede chancer, dog stadig blid som en engel foran kassen…

Dembele 8.5 – En okay første halvleg blev fulgt op af en fremragende anden, hvor han viste flere prøver på sit enorme talent med bolden.

Kakuta 7 – Debutanten Kakuta er en mindre udgave af Dembele, og viste fint overblik ved at spille Dempsey fri til en friløber; skarphed eftersøges dog og burde have scoret hele to gange i sin debut.

Davies UB – Kan ikke bedømmes på den korte tid waliseren fik på banen.

Gera UB – Fik kun ganske kort tid på banen og nåede ikke at sætte sit aftryk på kampen.

Mål: Duff 67

Newcastle: Harper 9, Simpson 6, Williamson 6, Coloccini 7, Jose Enrique 7, Barton 6, Nolan 5, Guthrie 7, Gutierrez 6.5, Best 5 (Lovenkrands 72), Ameobi 6 (Ranger 13 (6.5)).
Bænk: Krul, Campbell, Perch, Ferguson, Richardson.

Kort: Simpson, Guthrie, Nolan.

Tilskuertal: 25,620

Dommer: Mike Jones

Liverpool – Fulham: 1-0

Et hængeparti fra midtugen er Liverpool-kampen, hvor Fulham tabte snævert til hjemmeholdet på et uforståeligt selvmål af Johnny Paintsil (hvem ellers?)…

På dagen var det et surt rønnebær i mit bæger, da jeg var ude at fejre en ellers glimrende eksamen med en pubcrawl på byens beværtninger.

Jeg vil ikke sige så meget om kampen, hvor Fulham var uheldige med ikke at få et point med hjem, på trods af Liverpool fik et ellers korrekt mål annulleret.

Omkring målet skulle Clint Dempsey ikke have mistet bolden forinden med en rædselsfuld tilbageaflevering, mens Paintsil skulle have ladet David Stockdale tage sig af bolden i stedet for at lege fandango inde på mållinjen.

Måske nogen skulle forklare Paintsil, at målmanden gerne må tage med hænder, så ghaneseren, til en anden god gang, ikke behøver at puffe den ud af hænderne på vores ankermand…

Ellers er følgende værd at bemærke omkring kampen:

– Steve Sidwell fik sin fulde debut på midtbanen

– Fulham tabte for første gang i sæsonen med Stockdale mellem stængerne

– Kenny Dalglish indrømmede efter kampen, at Fulham havde fortjent et point, men var selvfølgelig også tilfreds med Liverpools tre point

– Paintsil have en allround dårlig dag med kampens eneste gule kort ti minutter efter selvmålet i en fair-spillet kamp

Kamp Stats

Liverpool Reina, Kelly, Skrtel, Agger, Johnson, Meireles,Poulsen (Aurelio 80), Kuyt (Shelvey 66), Gerrard, Maxi, Torres.
Bænk: Gulacsi, Cole, Pacheco, Wilson, Ngog.

Mål: Paintsil 52 selvmål

Fulham Stockdale, Paintsil, Hughes, Hangeland, Baird,Duff (Gera 63), Sidwell, Murphy, Dempsey, Dembele,Andrew Johnson.
Bænk: Etheridge, Kelly, Salcido, Kamara, Greening, Davies.

Kort: Pantsil (69,f).

Tilskuertal: 40,466

Dommer: Lee Probert

Fulham – Swindon: 1-0

Fulham levede nogenlunde op til favoritværdigheden, da opkomlingene fra Swindon blev sendt hjem med et snævert 1-0 nederlag på et Bobby Zamora mål.

Hjemmeholdet startede også bedst ud med en kæmpe chance til Zamora efter sølle to minutter, men den store målmager havde ikke spillet sig varm og skød langt forbi David Lucas i Swindon-målet.

13 minutter senere tog den formstærke angriber dog revanche, da han let og elegant lobbede bolden over Lucas, efter Stephen Kelly havde stået for oplægget med en lang bold op til frontløberen.

Billy Paynter var tæt på at udligne få øjeblikke senere, men Mark Schwarzer reddede angriberens tørre hug fra kanten af feltet.

Samme Paynter overplacerede snert i det 38. minut, da han kom før Fulhams forsvar på et Kevin Amankwaah indlæg.

Op til pausen fik både Zamora og tilbagevendte Andy Johnson chancer for at udbygge føringen, men Fulham måtte nøjes med en 1-0 føring ved pausefløjtet.

Swindons Billy Paynter fortsatte med at skabe problemer for Fulhams forsvar i anden halvleg, og fremprovokerede et frispark uden for feltet, som Alan Sheehan var tæt på at udnytte til en udligning.

Fulham kunne dog have ødelagt Swindons opblussen totalt, da de kort efter blev tilkendt et straffespark, da Lucas nedlagde AJ i feltet og var heldig med at slippe med et gult kort.

Johnson brændte dog selv forsøget fra 25 meters pletten, og Fulham var stadig ikke ‘out of the woods’ på trods af, hjemmefavoritterne havde erobret overtaget igen.

Chancer fulgte til Clint Dempsey og AJ, men ellers forløb resten af halvlegen ganske chancefattigt, og Fulham kunne fejre, at de avancerede til fjerde runde af FA Cup’en.

Kamp Stats

Fulham Schwarzer, Kelly, Hughes, Smalling, Konchesky, Riise,Greening, Dikgacoi, Dempsey, Andrew Johnson (Gera 83), Zamora.
Bænk: Stockdale, Baird, Nevland, Stoor, Kallio, Elm.

Mål: Zamora 16

Swindon Lucas, Cuthbert, Greer, Sheehan, Amankwaah, McGovern,Douglas, Ferry, Hutchinson (Macklin 65), Paynter,Ward (Timlin 86).
Bænk: Smith, Jean-Francois, Peacock, Thompson, Henshall.

Kort: Lucas.

Tilskuertal: 19,623

Dommer: Anthony Taylor

Match Stats Fulham Swindon
Mål 1 0
Boldbesiddelse 51% 49%
Skud forsøg 12 12
På mål 4 5
Hjørnespark 6 2
Off-sides 1 2
Redninger 8 5
Frispark 10 7
Gule kort 0 1
Røde kort 0 0
Kilder: Fulhamweb & Soccernet

Fulham – Sunderland: 1-0

Fulham sluttede deres “four-streak” på hjemmebane med en ganske fortjent 1-0 sejr på et proppet Craven Cottage med en vis Bobby Zamora som kontroversiel målscorer, men det vender vi tilbage til.

Fulham var klart bedst i første halvleg, men på trods af dette, var det Sunderland, der havde kampens første chance, da Steed Malbranque fik sat en svag afslutning ind på Mark Schwarzer fra en ellers favorabel position i venstre side af feltet.

Så var det Bobby Zamoras tur til at indtage en ret substantiel hovedrolle, da han satte knolden på et fint John Paintsil indlæg og gjorde det til 1-0 i det 7. minut.

Scoringen blev fejret ved at skubbe Duff og Pantsil væk, råbe “fuck off” rettet mod The Hammersmith End og tysse på tilskuerne, hvilket jeg ikke finder videre sympatisk fra den gode Bobby-boy, som i denne sæson har forbedret sin form betydeligt, og derfor ikke bliver kritiseret i samme grad som i den seneste svage sæson fra angriberens side.

Men mere om det i en senere artikel!

Fulham kunne sagtens være kommet på 2-0 ved Clint Dempsey, da han først sendte et frispark snert over Marton Fulops overlægger og dernæst overplacerede en hæderlig mulighed i feltet, efter Zamora havde fikseret Sunderlands Michael Turner.

Zamora stod for de næste to chancer, og kunne med lidt held have gjort det til 2 og 3-0, da han først headede et Jon Greening hjørne centimeter ved siden af stolpen og dernæst bankede den på overlæggeren efter et Paul Konchesky indlæg.

Og lige inden pausen var Fulham igen skyldig i at brænde en mega-chance, da Erik Nevland fulgte op på et Clint Dempsey forsøg inde i feltet, men ufatteligt nok overplacerede den ellers skarpe nordmand på trods af åbent hus i Sunderland-målet.

Anden halvleg blev knap så seværdig som første, og Sunderland kom lidt bedre med i kampen og sendte et par hæderlige forsøg afsted ved Kenwyne Jones og Darren Bent, mens Clint Dempsey var en evig skudtrussel i den anden ende.

I den hektiske slutfase fik indskiftede Boudewijn Zenden sendt et kanonskud afsted, men Schwarzer fik med lidt besvær kontrol over bolden, og kunne sammen med holdkammeraterne juble over tre fortjente point.

Kamp Fakta

Fulham Schwarzer, Pantsil, Hughes, Hangeland, Konchesky, Duff,Baird, Greening (Dikgacoi 86), Dempsey, Zamora,Nevland (Gera 67).
Bænk: Zuberbuhler, Seol, Murphy, Riise, Smalling.

Kort: Nevland.

Mål: Zamora 7.

Sunderland Fulop, Bardsley, Ferdinand (Nosworthy 30), Turner,Richardson, Malbranque (Campbell 70), Henderson, Cana, Reid,Bent, Jones (Zenden 73).
Bænk: Carson, Murphy, Da Silva, Healy.

Kort: Richardson, Bardsley.

Tilskuertal: 23,168

Dommer: Mike Dean

Kamp Stats Fulham Sunderland
Mål 1 0
Boldbesiddelse 49% 51%
Forsøg 16 8
På mål 2 4
Hjørnespark 4 8
Off-sides 2 2
Redninger 4 1
Frispark 10 14
Gule kort 1 2
Røde kort 0 0
Kilder: Fulhamweb & Soccernet

Fulham – CSKA Sofia: 1-0

Omsider kunne jeg tage mig sammen til at skrive et kort referat af Europa League kampen i torsdags, hvor Fulham trak sig ud som sejrsherre med en kneben 1-0 sejr.

CSKA startede dog friskt ud, og Todor Timonov hamrede allerede efter få minutter et forsøg på Mark Schwarzers overlægger, hvilket dog også var et af de eneste farlige forsøg gæsterne havde i størstedelen af de 90 minutter.

Fulham kom hurtigt med i kampen og fik tilkæmpet sig et straffespark ved en livlig Zoltan Gera, som er en fuldstændig forvandlet fra den disillusionerede pasningssvage Gera, vi havde “æren” af i den seneste sæson.

100 procents straffesparksskytten, Danny Murphy, blev sat til at sparke, men overraskende nok brændte den tilbagevendte kaptajn, og stillingen forblev 0-0.

Dette skulle der dog blive lavet om på fem minutter senere, da førnævnte Gera headede et fremragende indlæg i kassen, efter en hårdtkæmpende Bjørn Helge Riise havde sendt bolden ind over fra højre side.

Chancerne var nu som laks og kom i stimer, men uskarphed fra Chris Smalling, Simon Davies, Bobby Zamora og Gera forhindrede en udbygning af den tidlige føring.

CSKA var fuldstændigt forsvundet ud af kampen, og prisede formodentlig de højere magter, da dommer Pavel Balaj fløjtede til pause.

Udover scoringen var det mest bemærkelsesværdige ved første halvleg, at keglen John Faxe Jensen kom med følgende udtalelse i 3+’s ultrasvage fodbold-koncept, hvor fire-fem eksperter sidder og følger kampe på en skærm:

“Ja, jeg skal følge kampen på Craven Cottage, hvor hjemmeholdet WEST HAM tager imod CSKA Sofia fra Bulgarien”

Mere snotdum udtalelse skal man sgu lede længe efter!

CSKA startede også anden halvleg bedst med halve chancer til Todor Yanchev og Spas Delev, mens Fulham så en smule rustne ud på trods af deres ry for at være et mandskab, der præsterer bedst i anden halvleg.

Sidst i kampen kom CSKA dog lige lovligt tæt på, da Damien Duff reddede et bulgarsk forsøg på stregen, og gæsterne blev snydt for et straffespark, da Stephen Kelly legede håndbold i feltet (lidt held har vi vel lov at have i Europa!)!

Efter kampen udtalte Roy Hodgson, at Premier League stadig havde højeste prioritet i rangordenen:

“The Premier League is the major concern and the Europa League comes second to that. I don’t think the fans will hold anything against us for our performances in this competition. They know when we go to Basle we will be doing our very best.

We are still trying to do the best we can, the players will be trying hard to get us through and that was evident against CSKA, personified by people like Simon Davies, Zoltan Gera and Bobby Zamora.

“We knew it would be tough for Basle to get anything at Roma so with the four points dropped against Roma we always thought we would have had to win the last two games.”

Dermed vil sidste kamp i gruppespillet på udebane mod Basel blive en alt-eller-intet kamp, hvor vinderen vil gå videre, mens en uafgjort eller et nederlag vil sende Fulham ud i mørket.

COYW!

Kamp Fakta

Fulham Schwarzer, Pantsil, Smalling, Hangeland (Hughes 46),Kelly, Riise, Baird, Murphy (Duff 78), Gera,Davies (Dempsey 70), Zamora.
Bænk: Stockdale, Saunders, Briggs, Uwezu.

Kort: Baird (41,f), Pantsil (81,f).

Mål: Gera 14.

CSKA Sofia Chavdarov, Minev, Vidanov, Ivanov (Yanev 63),Kostadin Stoyanov, Todorov (Rui Miguel 72), Yanchev, Popov,Morozs , Timonov (Michel 54), Delev.
Bænk: Ivaylo Petrov, Branekov, Nikolay Manchev, Baez.

Kort: Morozs , Minev, Kostadin Stoyanov.

Tilskuertal: 23,604

Dommer: Pavel Balaj

Kamp Stats Fulham CSKA Sofia
Mål 1 0
Boldbesiddelse 54% 46%
Forsøg 12 9
På mål
5 1
Hjørnespark 7 7
Off-sides 4 2
Redninger 4 6
Frispark 8 13
Gule kort
2 3
Røde kort
0 0
Kilder: Fulhamweb & Soccernet

Birmingham – Fulham: 1-0

Fulham havde størstedelen af spillet, men Birmingham trak det lange strå, da det skuffende blev til et snævert nederlag på udebane i en ellers useværdig affære.

Første periode af kampen bød ikke på de store tilbud indtil den notoriske bisse (og en af mine all-time hadespillere), Lee Bowyer, allerede i det 16. minut passerede Schwarzer med et godt hug fra højre side af feltet, efter Fulham forsvaret var gået forkert af et James McFadden indlæg.

Fulham tog derefter teten, men halvhjertede forsøg fra Zoltan Gera og Paul Konchesky truede ikke Joe Hart i Birmingham-målet, mens hjemmebaneholdets mangel på chancer langsomt begyndte at bekymre fansene på St. Andrews.

Efter pausen blev det ikke bedre for Birmingham, der praktiserede “god” gammeldags Drillo-bold, og Fulham var alt-dominerende uden at kunne bryde Birminghams syvmands forsvar….

Clint Dempseys fine hovedstød i det 70. minut var eneste nævneværdige chance i hele anden halvleg, men Hart fik tippet bolden over Birmingham-målet.

Skuffende at vores ubesejrede stime, skulle ende til et negativt spillende mandskab som Birmingham, og så endda på et mål af freaking Lee Bowyer….

Forhåbentlig kommer vi tilbage på sporet på onsdag, når Fulham tager imod Blackburn, som samtidig er en kamp, jeg overværer live fra Craven Cottage, så det ser jeg frem til.

COYW!

Kamp Stats

Birmingham Hart, Carr, Roger Johnson, Dann, Ridgewell,Larsson, Ferguson, Bowyer, McFadden, Jerome, Benitez (Fahey 71).
Bænk: Maik Taylor, Phillips, McSheffrey, Carsley, Vignal, Mutch.

Kort: Bowyer.

Mål: Bowyer 16.

Fulham Schwarzer, Kelly (Duff 74), Hughes, Hangeland,Konchesky, Davies, Baird (Etuhu 81), Greening, Gera, Dempsey,Zamora.
Bænk: Zuberbuhler, Pantsil, Riise, Eddie Johnson, Smalling.

Tilskuertal: 23,659

Dommer: Chris Foy

Kamp Stats Birmingham Fulham
Mål 1 0
Boldbesiddelse 35% 65%
Forsøg 3 14
På Mål 2 2
Hjørnespark 0 7
Off-sides 4 1
Redninger 2 1
Frispark 7 13
Gule Kort 1 0
Røde Kort 0 0
Kilde: Fulhamweb & Soccernet

Fulham – Stoke: 1-0

I en eftersigende ikke specielt velspillet kamp lykkedes det endnu engang The Cottagers at hente en sejr på home turf og det ser for alvor godt ud på Craven Cottage.

Første halvleg var noget af en dødssejler med undtagen af et par halv-farlige chancer til hvert hold og så selvfølgelig Erik Nevlands matchvinder-kasse.

Nevland var blevet introduceret allerede i det 20. minut, da Bobby NoGoals Zamora måtte trække sig med en skade og bare ni minutter senere garnede den lynfarlige nordmand.

Nevland startede angrebet med en aflevering ud til Andy Johnson på højreflanken, der med et fladt indlæg igen fandt nordmanden, som med en fin afslutning passerede danske Thomas Sørensen i Stoke-målet.

Endnu et bevis på at Nevland fortjener en plads i startopstillingen på bekostning af Mr. No Confidence Zamora og man kan da håbe den store englænder er ude i et par kampe, så norske Nevland kan bevise sit værd.

I forhold til Zamoras skade var der dog bekymring i det 34. minut, da Andy Johnson også måtte lade sig udskifte med en skade til fordel for Diomansy Kamara.

Kamara havde dog et fint indhop og virkede opsat på at vise, at han skulle have en vigtigere rolle på holdet.

Fulham skulle også have gjort det til 2-0, da Dickson Etuhu brændte på et helt frit mål efter en glimrende frisparkskombination af duoen Paul Konchesky/Danny Murphy.

Anden halvlegs start var ligesom størstedelen af første halvleg domineret af hjemmeholdet, hvor især førnævnte Kamara voldte gæsterne store problemer med sine vævre driblinger.

Omkring et kvarter inde i halvlegen begyndte Stoke dog at vise tænder med chancer til Liam Lawrence og Ryan Shawcross, men Fulham holdt gæsterne fra scoring og kunne ved dommerens slutfløjt sætte tre velfotjente point på kontoen.

Værd at bemærke var også, at Collins John var på bænken for første gang i denne sæson, men hollænderen kom, desværre for ham, ikke i aktion trods to skader i angrebet.

Fulham: Schwarzer, Paintsil, Hughes, Hangeland, Konchesky (Baird 82), Dempsey, Murphy, Etuhu, Gera, Zamora (Nevland 20), Johnson (Kamara 34).
Bænk: Zuberbuhler, Stoor, John, Dacourt.

Kort: Nevland

Stoke: Sørensen, Faye, Shawcross, Pugh, Kelly, Delap, Whelan, Etherington, Lawrence, Cresswell, Fuller
Bænk: Simonsen, Sonko, Camara, Tonge, Cort, Dickinson, Olufinjana

Kort: Shawcross, Lawrence

Tilskuertal: 24,997

Dommer: Lee Mason