Arsenal – Fulham: 3-3

Fulham har spillet mange underholdende kampe i denne sæson, men lørdagens match mod Arsenal tager alligevel prisen.

I stedet for mine normale 30 minutters motion om dagen, valgte jeg at “nøjes” med de 90 vanvittigt underholdende fodboldminutter, som fuldstændigt drænede mig for energi i løbet af kampen.

Fulham gik ind til kampen med en helt anden indstilling fra sidste uges energiløse 2-2’er mod Everton, men igen tog forsvaret sig en kollektiv offday, hvis man ser bort fra Sascha Riether i højre side.

Gæsterne lagde også bedst fra land, hvor især Dimitar Berbatov dominerede modstandernes defensiv, mens Steve Sidwell brød adskillige Arsenal-kontraer på midtbanen. Sidstnævnte var Fulhams bedste forsvarer, men desværre spillede han central midtbane…

Trods Fulhams gode start kom Arsenal hurtigt i front, da gæsterne for syttende gang i denne sæson undlod at markere ved en dødbold, hvilket gav målfattige Olivier Giroud lov til at heade Theo Walcotts hjørne ind bag en sprællende Mark Schwarzer.

Værterne trak sig derefter overraskende langt tilbage på banen og satsede tydeligt på kontraer, hvilket gav bonus 12 minutter senere, da Mikel Arteta nemt brød igennem i Fulhams venstreside og sendte den ind til Lukas Podolski, som fra nært hold passerede Schwarzer.

Fulham fortsatte dog ufortrødent, hvilket gav bonus kun seks minutter senere, da Berbatov umarkeret headede Bryan Ruiz’ hjørnespark ind bag Vito Mannone.

Det var ikke mindre, end hvad Fulham fortjente, og lige inden halvleg fuldendte udeholdet comebacket, da indskiftede Alex Kacaniklic afsluttede et mønsterangreb med et hårdt hovedstød fra midten af feltet.

Inden da havde Steve Sidwell fået et blødt gult kort, som var tæt på at koste ham en udvisning i anden halvleg, men generelt leverede kampens dommer Phil Dowd et horribelt indtryk, hvilket han har for vane.

Ashkan Dejagah kunne have sat et yderligere punktum for første halvleg, da han ikke fik ordentlig ram på sin hælafslutning, efter John Arne Riise for en gangs skyld var gået med frem i venstre side.

Velspillende Bryan Ruiz forspildte et hæderligt forsøg efter pausen, mens værternes Theo Walcott derefter skød over Schwarzers mål i den anden ende.

Ruiz voldte igen The Gunners problemer, da han let snuppede bolden fra Arteta uden for Arsenals felt, hvorefter sidstnævnte blev nødt til at begå et klodset straffespark. Det udnyttede Berbatov til fulde, og gæsterne var nu fortjent foran 3-2.

Den føring skulle dog kun vare to minutter, da rædselsfuldt forsvarsspil tillod Giroud at score sit andet mål denne eftermiddag, efter franskmanden havde brændt sit indledende forsøg på det skammeligste.

Arsenal begyndte nu at presse på, og Schwarzer måtte hive en pragtredning ud af ærmet for at forhindre Giroud i at score hattrick, da angriberen trykkede af fra 25 meter.

I overtiden fik Arsenal uforklarligt tilkendt et straffespark af pauseklovnen Dowd, da Sascha Riether blev beskyldt for at bruge hånden til hjælp for at stoppe Andrei Arshavins indlæg.

Det lignede en absurd beslutning, og det blev bekræftet af den langsomme gengivelse, da Riether havde armen helt inde til kroppen. “Forventer han, at Riether skal skære armen af?”, råbte jeg frustreret (og retorisk) til mit tv, mens sveden løb ned af min fedtede pandebrask og tårer tittede frem under mine øjenlåg.

Heldigvis leverede Schwarzer en absolut verdensklasseredning på det efterfølgende straffespark fra Arteta, og retfærdigheden var igen genoprettet på Emirates, mens jeg omsider kunne puste ud.

Herefter fløjtede Dowd af, hvorefter Martin Jol tog sig en “venskabelig” samtale med manden, der på dagen var forklædt som dommer – men han kan selvfølgelig også have sagt “tak for kampen”.

Det er desværre ikke første gang, Fulham har oplevet problemer med den evigt kontroversielle Dowd. Her er de tidligere tilfælde inden for de seneste to år:

April 2012 (Everton – Fulham 4-0) – Værterne blev sat i gang på et tvivlsomt straffe mod Pavel Pogrebnyak, der dog var soleklart i forhold til Riethers i dag.

September 2010 (Fulham – Wolves 2-1) – Fulham snydt for to klokkeklare straffespark, men heldigvis hev drengene alligevel tre point hjem.

Februar 2010 (Fulham – Birmingham 2-1) – Fulham snydt for et straffe, da Scott Dann tog hånden til hjælp.

Man kan så påstå, at han ikke har kostet os mange point, da Fulham selv har klaret ærterne, hvis man ser bort fra Everton-sammenbruddet.

Efter lørdagens kamp havde Hangeland følgende at sige om de underholdende 90 minutter og den mærkværdige straffesparkskendelse:

Kamp fakta

Fulham (karakterer efter 13-skalaen)

Schwarzer 10 – Redningen i sidste minut sender ham et par pladser op på ranglisten.

Riehter 7,5 – Fulhams bedste i bagkæden og uskyldig dømt ved den besynderlige straffesparkskendelse i overtiden.

Hughes  03 – Dumpet med et brag og havde store problemer både ved jorden og i luften.

Hangeland 6 – Kommer kun over dumpekarakter pga en hektisk slutfase, hvor han kom i vejen for en del.

Riise 5 – Var ligesom Hughes impliceret i de to første Arsenal-scoringer og havde slet ikke styr på Walcott og Sagna.

Dejagah 7 – En blandet landhandel fra iraneren, som ofte var for egoistisk i sit spil.

Baird 7 – Ikke inde i sin bedste periode og havde et par alvorlige koncentrationssvigt i slutfasen efter en glimrende første halvleg.

Sidwell 9,5 – Brød gang på gang Arsenals angreb og måtte bære rundt på et blød advarsel fra midten af første halvleg grundet endnu en hjerneblødning fra Phil Dowd.

Richardson UB – Måtte hurtigt trække sig ud af kampen med en skade, hvilket var ærgerligt efter en lovende startfase.

Kacaniklic 8 – Afløseren for Richardson havde et fint indhop, hvor han bl.a. kom på måltavlen.

Ruiz 11 – Costa ricanerens klart bedste kamp i Fulham-trøjen. Var alle andre overlegne i sin distribution og var langt bedre til at slippe bolden i forhold til tidligere kampe.

Berbatov 10 – Kan bulgareren blive stresset, har vi ikke set det. Var rolig på bolden gennem alle 90 minutter og udnyttede sine chancer i front.

Duff UB – Kom alt for sent på banen i stedet for Dejagah.

Bænk: Stockdale, Senderos, Petric, Karagounis, Rodallega

Mål: Berbatov 29, 67 (str) Kacaniklic 40

Kort: Sidwell, Baird

Arsenal: Mannone; Sagna, Koscielny, Mertesacker, Vermaelen; Coquelin (Ramsey 54), Arteta, Cazorla, Walcott (Arshavin 83), Podolski (Chamberlain 76), Giroud
Bænk: Szczesny, Santos, Jenkinson, Chamakh

Mål: Giroud 11, 69 Podolski 23

Kort: Ramsey

Dommer: Phil Dowd

Reading – Fulham: 3-3

Man kunne ikke bebrejde Cottagers-fans, hvis de var lidt mundlamme, efter Fulham lørdag eftermiddag havde krydset klinger med Reading på Madejski Stadium.

(Billede fra Twitter-brugeren @m0del)

Kampen startede ud som en våd langgaber i den første time, hvorefter den eksploderede i en potpourri af vanvid og målfest.

Fulham var det dominerende hold kampen igennem, men i første halvleg kneb det for gæsterne at komme til chancer over for en solid Reading-defensiv, og det var derfor hjemmeholdet, som havde kampens første forsøg allerede efter tre minutter.

Og det var med to tidligere Fulham-spillere i hovedrollerne, da Nicky Shorey sendte et indlæg lige ind i hovedet af Pavel Pogrebnyak, som dog på det skammeligste headede bolden forbi Mark Schwarzers mål.

En lang kedsommelig periode fulgte i kølvandet, hvor Reading kom til nogle hæderlige chancer, mens Fulham havde svært ved at bryde igennem hjemmeholdets forsvarskæde.

I det 26. minut fik Fulham derfor en brat opvågning, da Jobi McAnuff uhindret kunne skære ind i banen og servere bolden for ellers målsky Mikele Leigertwood, som bankede den op i nettaget uden chance for Schwarzer.

Fulham burde have udlignet kort efter, men Hugo Rodallega beviste endnu engang, at han ikke er løsningen i front, da han headede Kieran Richardsons sublime indlæg lige i favnen på Reading-keeper Alex McCarthy.

Resten af halvlegen forløb som de første 26 minutter, og Reading kunne derfor glæde sig over en et-måls føring ved pausen.

Anden halvleg fortsatte i samme døsige tempo, før Martin Jol endelig fik nok og afløste den desillusionerede Rodallega med udskældte Bryan Ruiz, hvilket viste sig at være en mindre genistreg.

Tre minutter senere havde Ruiz nemlig udlignet med et brag af et skud, som mindede om Leigertwoods mål i første halvleg, og Fulham-fansene fik fornyet håb om at opnå sæsonens kun anden udesejr.

Fulhams offensive spil flød nu, som var de fodboldens svar på “Harlem Globe Trotters” (citat Reading-manager Brian McDermott), og det var derfor ikke en overraskelse, at gæsterne tog føringen med 13 minutter igen.

Mere overraskende var det, at det var Chris Baird, som var sidste mand på bolden, da han ligesom i forrige kamp søgte mod forreste stolpe ved et hjørnespark og komfortabelt passerede modstandernes keeper.

Desværre blev Baird skadet i sin glædesekstase, da han gled på underlaget i kanten af banen, og den nordirske landsholdsspiller måtte kort efter lade sig udskifte med den tidligere Reading-favorit Steve Sidwell. Udover Baird blev det også afsløret efter de 90 minutter, at Dimitar Berbatov spillede det meste af kampen med et brækket ribben, så Jol kan pludselig stå uden to af sine stamspillere i den næste svære hjemmekamp mod Everton.

Efter føringsmålet skulle man tro, at Fulham bevarede roen og langsomt kørte sejren hjem. Men sådan skulle det ikke gå – langt fra endda!

Syv minutter efter gæsternes føringsmål dukkede Readings Gareth McCleary op i feltet, og uhindret sendte han bolden ind bag Schwarzer, mens Fulhams defensiv blot agerede observatører.

Den bragende afslutning stoppede ikke her, for tre minutter senere kom Fulham igen i front, da Berbatov modtog bolden i feltet og med en smuk afslutning sendte bolden over i fjerneste hjørne.

Men igen valgte Fulham at tage en kollektiv forsvarsslapper, og i overtiden sendte Shorey et frispark ind i feltet, hvor kantspilleren Hal Robson-Kanu nemt kunne udligne efter klumpspil og forvirring på 4. divisions niveau.

Det var i den grad typisk for Fulham at dominere kampen, smide to føringer væk i slutfasen samt få målscorer Chris Baird skadet i en jubelscene.

Men det er vel bare endnu en dag i livet som Fulham-fan.

Comeback-kongen Bryan Ruiz var både skuffet og glad efter kampen:

Kamp Fakta

READING: McCarthy; Cummings, Shorey, Mariappa, Gorkss; Leigertwood, Tabb (McCleary 69), Kébé (Robson-Kanu 78), McAnuff; Pogrebnyak (Le Fondre 80), Roberts. Bænk: Federuici, Gunter, Pearce, N. Hunt.

Kort: Cunmmings.

Mål: Leigertwood (26), McCleary (85), Robson-Kanu (90).

FULHAM (Karakterer efter 13-skalaen):

Schwarzer 8 – Blev gang på gang svigtet af sit forsvar og reddede i sidste ende Fulham fra at smide det hele på gulvet.

Riether 7 – Leverede egentlig en udmærket indsats men gav et dumt frispark væk i overtiden, som Reading efterfølgende udnyttede til sit fulde potentiale.

J.A. Riise 5 – Kom ned på jorden igen efter en god kamp mod Villa og virkede rundtosset ved Readings sidste udligning, hvor nordmanden ikke fulgte sin markør.

Hughes 7 – Fulhams bedste i bagkæden endnu engang, uden at det dog siger så meget i denne kamp.

Hangeland 6 – Har mistet sin forsvarsmojo!

Baird 8 – Endnu en kasse fra Bairdinho, som har bidt sig fast på den centrale midtbane.

Diarra 6 – Virkede usikker i sine aktioner kampen igennem.

Duff 6 – Den mest anonyme indsats fra Duffer i denne sæson, men en assist hiver ham over dumpekarakter.

Richardson 7 – Kom til en del indlæg, men vi mangler stadig det sidste fra nyindkøbet.

Berbatov 10 – Osede af klasse med nogle lækre berøringer. Kom ikke så meget ind i feltet i første halvleg, men var klart bedre efter pausen.

Rodallega 5 – Fulhams dårligste lørdag og burde bænkes til fordel for Ruiz eller Petric.

Ruiz 10 – Sikke en forskel costa ricaneren udgjorde, da han kom på banen. Overraskende god og spillede en hovedrolle i to af målene!

Dejagah 7 – Gav lidt liv på kanten efter at have afløst en anonym Duff.

Sidwell UB – Fik de sidste ti minutter i stedet for en skadet Baird.

Subs (not used): Stockdale, Senderos, Karagounis, Petric.

Kort: Baird.

Mål: Ruiz (61), Baird (77), Berbatov (88).

Dommer: Mike Jones (Chesire).

Tilskuertal: 24,093