Fulham – QPR: 6-0(!)

Bloggen kører lidt trægt i disse krisetider, mens jeg desperat leder efter et arbejde, som passer til mine kompetencer efter at være blevet cand.it. for knap to måneder siden.

Før landskampspausen blev Fulhams fans dog budt på en lækkerbisken af dimensioner, da The Cottagers løb lokalrivalerne Queens Park Rangers over ende med tenniscifrene 6-0.

BOOM!

Kampen blev også en personlig triumf for Andy Johnson, som blev den første Fulham-spiller i Premier League, der kunne notere et hattrick.

Referatet af kampen bliver kortfattet, da det efterhånden er et par uger siden, Fulham sejrede på Craven Cottage, og vi efterhånden har bevæget os tilbage til hverdagen…

AJ’s tidlige mål i det 2. minut gav fansene en smagsprøve på, hvad der var i vente på en pragtfuld søndag eftermiddag i det vestlige London.

Danny Murphy udbyggede føringen i det 20. minut på straffespark, efter AJ klodset var blevet fældet i feltet af QPR-keeper Paddy Kenny.

Syv minutter inden pausen blev det 3-0, da AJ igen viste målnæsen med en snedig afslutning på oplæg af Bobby Zamora.

Anden halvleg fortsatte, som første var forløbet, og i det 59. minut kunne AJ så fejre sit hattrick på fantastisk manér, da den lille angriber udnyttede pauvert forsvarsspil af gæsterne.

AJ spillede også en betydelig rolle i 5-0 målet, da hans indlæg, efter et mellemspil hos Zamora, fandt Clint Dempsey, og den amerikanske fighter kunne nemt sende bolden i netmaskerne bag en chanceløs Kenny.

Zamora afsluttede målorgiet med en kraftfuld afslutning i det 74. minut, og på trods af flere hæderlige chancer forblev det 6-0 på The Cottage, hvilket fansene virkede ganske godt tilfredse med.

Så et gensyn med et ægte Vest-London lokalopgør endte surt for gæsterne, mens Fulham noterede en sjælden storsejr i deres nu ti-årige ophold i Premier League.

Kamp Stats

Fulham

Schwarzer 7 – Blev kun testet et par gange i løbet af de 90 minutter pga. et monsterstærkt forsvar, og QPR’s forsøg tog australieren sig kærligt af uden problemer.

Grygera 9 – Hårdfør og solid; ligner sommerens kup!

Baird 10 – Er det muligt, at Baird er bedre centralt end i højre side? Fantastisk kamp!

Hangeland 9.5 – Det norske fyrtårn lignede sig selv igen.

Riise 9 – Riises bedste kamp indtil videre i den hvide trøje, både defensivt og offensivt.

Dembele 10 – Så ufattelig selvsikker ud i sine driblinger og satte ikke mange fødder forkert; stod også for flere kvalificerede forsøg, som bl.a. ledte til AJ’s lynhurtige føringsmål.

Murphy 8.5 – Så ligefrem ung ud igen, hvor han fulgte for en gangs skyld fulgte tempoet.

Sidwell 8 – Solid kamp af Sidwell, som var lidt hæmmet af sit tidlige gule kort.

Dempsey 9 – Meget bevægelig gennem hele kampen og en kynisk kasse som supplement.

AJ 13 – Verdensklasse ganske enkelt!!! Aldrig har jeg set den lille angriber være så skarp, og det var tydeligt at se, målene i Odense gavnede Johnsons selvtillid.

Zamora 9 – En blandet landhandel i første halvleg førte til en fremragende anden, hvor Bobby Z også kunne notere et mål.

Ruiz 7 – Fik ikke sat sig på kampen i sin korte tid på banen.

Bænk: Etheridge, Kelly, Senderos, Duff, Etuhu, Sa

Mål: Johnson (2), Murphy (20, str), Johnson (38), Johnson (59), Dempsey (65), Zamora (74)

Kort: Hangeland, Sidwell

QPR: Kenny; Young, Ferdinand, Hall, Orr; Taarabt (Campbell 46), Derry (Smith 46), Barton, Faurlin, Wright-Phillips; Bothroyd (Mackie 72)
Bænk: Buzsaky, Murphy, Perone, Helguson

Kort: Faurlin, Wright-Phillips, Hall

Tilskuertal: 23,766

Dommer: Andre Marriner

Reklamer

OB – Fulham: 0-2

Da Fulham, for første gang i min tid som supporter, besøgte Danmark sidst i september, var undertegnede naturligvis nødsaget til at tage turen fra Nordjylland til Odense i selskab med min faste fodboldmakker Mads F.

I H.C. Andersens nydelige hjemby fik jeg også chancen for at møde de andre medlemmer af FFC Denmark, og det blev et udelukkende positivt møde, som jeg håber, vi kan gentage oftere i fremtiden på trods af geografisk distance.

Efter at være tjekket ind på Cabinn-hotellet ved Odense Banegårds Center, vadede Mads og jeg den korte tur ned til Ryans of Odense, hvor de andre Fulham-fans var samlet.

Efter lidt socialisering og høflige introduktioner tog vi den lange gåtur til TRE-FOR Park, hvor Fulham-fansene var i højstemt humør på en skuffende halv-fyldt arena.

OB-fansene gjorde dog deres til at forstærke lydkulissen, og stemningen var derfor stadig i top på trods af de få tilskuere.

Action fra TRE-FOR Park

På grønsværen var det hjemmeholdet, som dominerede startfasen på trods af hæderlige forsøg fra Pajtim Kasami og Clint Dempsey indenfor de første ti minutter.

De danske værter havde dog også deres chancer i åbningsfasen – den tidligere United-spiller Eric Djemba-Djemba måtte bl.a. se sit langskudsforsøg gå forbi Mark Schwarzers mål, mens vores australske ankermand hev en fremragende redning ud af ærmet for at forhindre Djiby Fall i at bringe hjemmeholdet foran.

Fall fik også kampens næste chance, da han i det 20. minut akrobatisk sendte bolden snert forbi Fulhams opstander til stor lettelse for gæsternes fans.

Chancerne faldt dog i begge ender, og var det ikke for en blokering på Dempsey midt i feltet af hjemmeholdets Tore Reginussen, kunne Fulham snildt have indledt målscoringen i det 27. minut.

Det blev starten på en periode, hvor gæsterne pludselig fik fornyet tro på tingene, og OB’s keeper Stefan Wessels måtte bl.a. parere et forsøg af norske Brede Hangeland efter en hjørnesparkssituation.

Fulham kom endnu tættere på kort efter, da Djemba-Djembas positionering på stregen reddede hjemmeholdet fra at komme bagud på Dempseys kraftfulde hovedstød.

OB’s held løb dog ud i det 36. minut, da en på dagen lynende skarp Andy Johnson sendte bolden ind bag en ikke helt sagesløs Wessels til stor jubel blandt de medrejsende Cottagers-fans.

Hjemmeholdet forsøgte desperat at udligne inden pausen, men OB havde forlagt sin kynisme et sted i Odense midtby.

Henrik Clausen havde tydeligvis givet OB-spillerne en opsang i pausen, hvor både Djemba-Djemba, Andreas Johansson og Bashkim Kadrii kunne notere respektable chancer i den indledende fase.

Fulham var dog stadig farlig på kontraerne, hvor bl.a. Damien Duff tvang Wessels ud i en redning, før OB igen sad på begivenhederne.

Omkring det 70. minut burde OB have været reduceret til 10 spillere, da svinske Kalilou Traore satte Matthew Briggs’ helbred på spil med en gyselig to-fodet tackling midt på banen.

Den store midtbanespiller blev dog kun præsenteret for et gult kort af den russiske dommer Maksim Layushkin, mens en forslået Briggs måtte til behandling på sidelinjen.

Oppe på lægterne var der for alvor gang i den, da portugisiske Orlando Sa blev indskiftet i det 86. minut.

Gennem det meste af anden halvleg havde Fulham-fansene nemlig sunget den helt nye Orlando Sa-slagsang, hvilket egentlig ikke var særlig logisk, i forhold til han ikke havde været på banen.

Men underholdende var det på trods af, både Mads og jeg havde misforstået teksten i slagsangen, hvor Mads troede, den havde følgende konstruktion:

“Orlando Saaaaaa, Orlando Saaaaaa, from Portugal and he scores a goal, Orlando Saaaaaa”, mens jeg tolkede, at anden linje lød: “…he goes for goal, Orlando Saaaaaa”.

Det viste sig så, at vi begge var komplet håbløse, da anden del af chant’et var: “…and he cost fuck all, Orlando Saaaaaa” (Sa blev hentet på en fri transfer). Men dette faktum var vi lykkeligt uvidende om, hvilket nedenstående video også bevidner (beklager den dårlige kvalitet).

Fulham lukkede kampen med få minutter igen, da AJ kom på tavlen endnu engang efter to fremragende aktioner af den lille frontangriber.

Først kontrollerede Johnson bolden sublimt efter en lang bold fra Fulhams defensiv, og efter et par vævre træk bevarede angriberen overblikket og sendte et eminent krøllet skud ind bag en chanceløs Wessels.

Lige inden slutfløjt kunne Briggs se sin overfaldsmand Traore blive udvist efter at have modtaget endnu et gult kort.

Alt i alt en disciplineret indsats af gæsterne, som for en gangs skyld i sæsonen viste tænder i front, hvor AJ var den helt store profil.

Og det var naturligvis herligt at se en udesejr til The Cottagers live, da dette efterhånden er blevet en sjælden fornøjelse.

Efter kampen sivede vi ud af TRE-FOR Park i højt humør og indfandt os igen på Ryans, hvor natten først lige var begyndt.

Tak for kampen drenge!

Kamp Stats

Odense BK: Wessels, Ruud, Christensen, Reginiussen, Mendy, Andreasen, Johansson, Traore, Djemba-Djemba, Kadrii, Djiby Fall
Bænk: Toppel, Utaka, Skoubo, Chris Sorensen, Gislason, Larsen, Hoegh

Fulham Faithful

Kort: Traore (71,f).

Udvisning: Traore (90,f).

Fulham: Schwarzer, Kelly, Hangeland, Senderos, Briggs, Kasami (84 Orlando Sa), Murphy (77 Sidwell), Duff, Etuhu, Dempsey, Johnson
Bænk: Etheridge, Riise, Baird, Frei, Grygera

Kort: Senderos (64,f), Etuhu (84,f).

Mål: Johnson 36, Johnson 88.

Tilskuertal: 6,500

Dommer: Referee: Maksim Layushkin

Andy Johnson Profil

Andy Johnson er denne sommers helt store profilerede indkøb på Craven Cottage, og er kommet til for svulmende 10,5 millioner pund, der kan stige til omkring 13 millioner pund baseret på, hvor mange kampe den lille angriber kommer til at optræde i for klubben.

Johnsons fodboldfærd startede som ungdomsspiller i Luton og Birmingham, men angriberen blev kasseret hos The Brummies, da trænerne mente, at han var for lille til topfodbold.

Johnson endte dog alligevel med at få chancen hos Birmingham, men var ikke nogen udpræget succes med kun 8 mål i 83 kampe, hvilket fik The Brummies til at afskibbe ham til Crystal Palace i en byttehandel med irske Clinton Morrison.

Hos Palace’s fanskare blev der ikke rigtigt taget notits af den nye frontløber, men han gjorde sig snart populær med et hattrick mod ærkerivalerne fra Brighton i en 5-0 sejr tilbage i oktober, 2002.

Johnson fortsatte de gode takter i resten af sin Palace-karriere, hvor han også tog springet op i Premier League i 04/05 sæsonen. Dette blev gjort med bravour af den lille hurtige angriber, der scorede hele 21 mål blandt de bedste, hvilket ledte til landsholdsdebut for det engelske nationalmandskab.

På trods af Johnsons succes rykkede Palace dog ned og Johnson afgav et transferønske under stor polemik. Johnson forblev dog i Palace endnu en sæson, hvorpå han skiftede til Everton for 8.6 millioner pund på en fem-årig kontrakt.

Hos the Toffees gik han straks ind og blev en publikumsyndling, hvor især to mål mod ærkefjenden fra Liverpool varmede hos Evertons fans. AJ endte sæsonen som topscorer for de blå og fansene så frem til endnu flere mål fra Johnsons side.

Johnson blev dog i løbet af sæsonen beskyldt for at filme sig til straffespark af bl.a. showman José Mourinho og hidsigprop Neil Warnock, hvilket påvirkede den lille frontløbers selvtillid, da denne opfattelse hurtigt spredte sig hos de forskellige fanskarer, der alle røg på nakken af ham.

Anden sæson hos Everton blev ikke den store succes for AJ, hvor svigtende form og tilgangen af Yakubu for det meste førte til en jokerrolle fra bænken. Kun 10 mål i alle konkurrencer blev det til, deriblandt to kasser mod norske Brann, og Andy Johnsons tid på Goodison virkede til at være et overstået kapitel, hvilket også blev tilfældet.

AJ kan nu påbegynde et nyt eventyr i London hos Fulham Football Club, hvor han helt sikkert (eller forhåbentlig) kommer til at score et hav af mål!

Profil

Navn: Andy Johnson

Nationalitet: Engelsk

Født: 10. februar 1981 i Bedford, England

Position: Angriber

Tidligere Klubber:

Birmingham City (83 kampe / 8 mål)
Crystal Palace (140 kampe / 74 mål)
Everton (61 kampe / 17)

Landskampe: 8 kampe / 0 mål