Manchester United – Fulham: Optakt

Efter en mildest talt succesfuld premiere er det tilbage til hverdagen, når Fulham tager turen til Old Trafford for at møde giganterne fra Manchester United.

Sidst Fulham gæstede United blev de snydt for ét point af dommer Michael Oliver, så forhåbentlig har The Cottagers mere dommertække i denne omgang.

Det bliver dog op af bakke, da Fulham traditionelt har det svært på Old Trafford, og med en sandsynlig startplads til Robin van Persie ser Uniteds offensiv ekstra farlig ud.

Derudover fik hjemmeholdet en mindre god sæsonstart med et nederlag til Everton, så det er en flok sultne spillere, Alex Ferguson sender på banen i morgen.

It’s not gonna be a cakewalk!

Her er The Godfather aka Martin Jols syn på sagen:

_____________________

Fakta

  • Fulham har kun undgået nederlag én gang i 49 år på Old Trafford, da de slog United 3-1 i oktober 2003 (se forrige indlæg).
  • Fulham håber for første gang i deres Premier League-historie at notere to sejre i en sæsons indledende to første kampe.
  • Fulham har lukket 16 mål ind i deres sidste seks kampe på Old Trafford.
  • United havde før nederlaget til Everton ikke tabt en Premier League åbningskamp siden 2004.
  • United har kun lukket syv mål ind i deres seneste 12 ligakampe – deriblandt fem mod Everton!
  • United er ubesejrede på Old Trafford i 2012 (gælder kun for PL – 8V, 1U)

_____________________

Fulham

Martin Jol har igen måttet se bort fra Clint Dempsey, der fortsat opfører sig som en diva og nægter at stille op for Fulham (grab a Snickers).

Kerim Frei og Philippe Senderos, som begge missede sæsonåbneren, er stadig ude med knubs, mens uheldige Zdenek Grygera er blevet fit for fight efter en knæskade.

Umiddelbart ligner det en gentagelse af sidste uges startellever, da der ikke er grund til at lave om på et (stor)vindende hold.

Jeg vil dog ikke påstå, at Fulham har store chancer for en sejr, men inderst inde håber jeg på en 1-1’er.

Formbarometer (inkl. venskabskampe): V-T-V-V-V

Formbarometer udebane (inkl. venskabskampe): V-V-V-T-V

Nøglespiller: Mark Schwarzer (Australieren skal følge op på en udmærket åbningsdag og får ekstra travlt lørdag eftermiddag)

Vigtig brik: Brede Hangeland (Ikke kun Schwarzer ventes at få meget at lave, og Hangeland kan komme til at stå over for en van Persie, der gerne vil lufte målinstinktet for sit nye hjemmepublikum)

Potentiel første målscorer: Mladen Petric (To mål i sin debut er lovende for kroaten, der godt kan få plads over for en svag Michael Carrick)

Forventet startopstilling: Schwarzer; Riise, Hangeland, Hughes, Riether; Diarra, Dembele; Kacaniklic, Duff, Ruiz; Petric

_____________________

Manchester United

Ferguson fik ikke en optimal start på sæsonen, så han vil hurtigst muligt tilbage på rette spor med en sejr over Fulham.

Til den mission vil Robin van Persie sandsynligvis indgå som makker til Wayne Rooney, mens den for nyligt indkøbte Alexander Buttner glider ind på bænken.

I forsvaret må Ferguson undvære hele fire spillere, så Carrick igen må agere central forsvarer efter en alt andet end imponerende kamp mod Everton.

Carricks indtræden i forsvaret er Fulhams chance for at få point på Old Trafford, men det bliver en alt andet end let opgave for gæsterne.

Formbarometer (inkl. venskabskampe): T-V-T-U-V

Formbarometer hjemmebane (inkl. venskabskampe): T-V-U-V-V

Nøglespiller: Shinji Kagawa (Lovende debut for den letbenede japaner lover godt for Uniteds fans)

Pas på: Robin van Persie (Vi kan håbe på, at hollænderen stadig er lidt omtumlet efter sit kontroversielle skifte)

Potentiel første målscorer: Wayne Rooney (Plejer at have en god statistik mod Fulham)

Formodet startopstilling: De Gea; Evra, Vidic, Carrick, Valencia; Kagawa, Scholes, Cleverley, Young; Rooney, van Persie

_____________________

Kick-off lørdag kl. 16.00 på Old Trafford

Fulham – Manchester United: Optakt

I aften mødes Fulham og Manchester United på et propfyldt Craven Cottage, hvor gæsterne ikke har de bedste minder fra de seneste sæsoner.

Riise kan få problemer i aften, som så ofte før

Vi skal faktisk tilbage til den 1. marts, 2008, for at finde seneste PL-sejr over Fulham, da Alex Fergusons tropper løb med en nem 3-0 sejr over et nedrykningstruet hjemmehold.

Siden er det blevet til to komfortable hjemmesejre (3-0, 2-0) og en fortjent uafgjort i sidste sæson (2-2) for Fulham, så det bliver måske ikke så nemt, som mange United-fans (arrogant as usual) forudser.

Jeg har dog svært ved at være optimistisk, da en vis grad selvsikkerhed plejer at bide mig i røven som set i kampen mod bl.a. danske OB og bundproppen Blackburn.

Men vi bliver alle klogere efter kampen i aften, som går i luften klokken 21 på Kanal 6.

_____________________

Fakta

  • Fulham har kun vundet to af de seneste otte kampe i alle konkurrencer.
  • Fulham har kun scoret 18 mål i denne sæson, hvoraf seks af dem blev nettet mod QPR.
  • Fulham kan dog også mønstre ligaens fjerdebedste defensiv med kun 18 mål imod sig (United, City og Liverpool er de eneste hold med et bedre forsvar).
  • Fulham har ikke begået et straffespark siden 2-2 kampen mod United i oktober, 2010 (Nani brændte på Stockdale).
  • Clint Dempsey har scoret i alle fire PL-sejre i denne sæson for Fulham.
  • Damien Duff står til at spille sin ligakamp nummer 400.
  • United har ikke vundet på Craven Cottage i de seneste tre forsøg i ligaen.
  • United har lukket 79 % af deres modstanderes mål ind i anden halvleg.
  • United har kun tabt én gang i denne sæson og har scoret i alle deres 16 kampe.
  • United har vundet seks ud af otte udekampe i denne sæson.

_____________________

Fulham

Det helt store spørgsmål op til kampen har været, om Zamora er tæt på at have spillet sin sidste kamp under Martin Jol, efter den store angriber har været inde og ude af holdet på det seneste.

Formsvage Zamora er dog med i truppen mod United, men det forventes, at hårdtarbejdende Andy Johnson og den belgiske magiker Moussa Dembele udgør Fulhams frontduo i aften.

Skadesmæssigt må Jol undvære Mark Schwarzer (nakke), Steve Sidwell (brok), Simon Davies (ryg) og Zdenek Grygera (langtidsskadet), hvilket betyder, at David Stockdale og Dickson Etuhu fortsætter i startopstillingen.

Nøgleduellen i dag ser jeg i Fulhams højre side, hvor solide Chris Baird skal forsøge at dæmme op for den portugisiske humørspiller Nani.

En anden kamp i kampen er i venstre side, hvor jeg ikke er begejstret for markeringssvage John Arne Riise, der sandsynligvis skal stå over for Luis Valencia. Riise har dog forbedret sit defensive spil i de seneste uger, men nordmanden har langt fra imponeret på Craven Cottage siden sit sommerskifte fra italienske Roma.

Fulham har tidligere taget point fra både Liverpool, City og Arsenal i denne sæson – vil United blive det næste offer?

Formbarometer (inkl. Cup og Europa): V-U-T-V-T

Formbarometer hjemmebane (inkl. Cup og Europa): V-U-V-T-V

Nøglespiller: David Stockdale (Den unge landsholdskeeper spillede en glimrende kamp mod Bolton og kan ikke hvile på laurbærene mod United)

Vigtig brik: Brede Hangeland (Norsk stål skal sikre bagkæden mod Uniteds skræmmende offensiv)

Potentiel første målscorer: Clint Dempsey (Som sagt har amerikaneren scoret i alle Fulhams sejre i denne sæson og er pt. hjemmeholdets topscorer i ligaen)

Formodet startopstilling: Stockdale; Riise, Hangeland, Senderos, Baird; Ruiz, Murphy, Etuhu, Dempsey; Dembele, Johnson

_____________________

Manchester United

United tager turen til London med en ganske udmærket formkurve i kufferten, men det er dog ikke lutter glade dage i Alex Fergusons trup.

Det største tab for gæsterne er langtidsskadede Nemanja Vidic, som fik en alvorlig knæskade i den skuffende CL-exit til Basel tidligere i denne måned.

Derudover er Anderson, Tom Cleverley, Fabio, Michael Owen og Darren Fletcher alle fraværende med skader, mens Rafael sandsynligvis heller ikke får spilletid, da brasilianeren lige er vendt tilbage til træningsbanerne efter en periode udenfor kridtstregerne.

De mange skader giver plads til Michael Carrick, Chris Smalling og Phil Jones på United-holdet, hvor især sidstnævnte har imponeret mig på det seneste.

Lidt overraskende er Javier Hernandez endvidere tilbage i truppen, efter den mexicanske angriber er kommet sig på rekordtid over en ankelskade. Det kan godt få fatale konsekvenser for Fulham, da den farlige frontløber er dødbringende foran mål. Mexicaneren kan hænde at afløse unge Danny Welbeck i startopstillingen.

Som jeg ser det, skal Fulham udnytte Uniteds svage punkt i klejne David de Gea, som, jeg personligt ikke mener, udviser en autoritet i feltet, der forventes af en målmand. Hangeland kunne eventuelt presse spanieren ved dødboldssituationer, hvor nordmanden har vist sig helt suveræn på det seneste.

Derudover har højreback Chris Smalling store tekniske mangler, og det kan lynhurtige Kerim Frei eventuelt lukrere på, hvis den lille schweizer kommer til at spille en rolle sidst i kampen.

Det kan blive en lang aften for Fulham, men forhåbentlig vil The Cottagers give gæsterne kamp til stregen, og jeg vil på ingen måde afvise en smal sejr til hjemmeholdet.

Formbarometer (inkl. Cup og Europa): V-V-T-V-T

Formbarometer udebane (inkl. Cup og Europa): V-T-V-V-V

Nøglespiller: Nani (Chris Baird har tidligere haft problemer med Nani, så det kan blive lidt af en udfordring for den nordirske landsholdsspiller)

Pas på: Javier Hernandez (Ikke positive nyheder for Fulham, at mexicaneren er blevet fit til i aften)

Potentiel første målscorer: Nani (Jeg har et mentalt billede af Nani, der nemt passerer Baird og sender en missil forbi Stockdale i Fulham-målet – forhåbentlig forbliver det et mentalt billede)

Formodet startopstilling: De Gea; Evra, Ferdinand, Evans, Smalling; Nani, Carrick, Jones, Valencia, Welbeck (Hernandez), Rooney

_____________________

Kick-off onsdag kl. 21.00 på Craven Cottage (direkte på Kanal 6)

Cry Me A River!

Alex Ferguson er notorisk berygtet for at brokke sig over de fleste aspekter af livet i Premier League.

I denne uge blev endnu et element føjet til den lange liste, da Sir Ferguson begyndte at tude over kvaliteten af omklædningsrummene i Premier League.

Og hvem andre end selveste Fulham blev nævnt ved navn af den omvandrende reklame for tyggegummi:

Ferguson og millionærerne i Man U hader Craven Cottages faciliteter

 

“Fulham’s dressing rooms when we played there this season were an absolute disgrace. It really was ridiculous. The room you got was no more than eight square yards.

I think there should be standards; they are in the Premier Division. No matter what the Blackpool dressing room is like, it will not be as bad as Fulham’s.”

Jeg vil gerne personligt undskylde til Ferguson og hans millionærer – den ene gang i sæsonen de skal opholde sig en halv time i Fulhams omklædningsrum må jo være uudholdeligt…

Det er jo ikke alle hold i PL, der har økonomien til at installere boblebad, massagefaciliteter og golfbane i deres omklædningsrum.

Ferguson skulle prøve at spille serie 6 og stifte bekendtskab med faciliteterne på lunefulde destinationer som Vegger og Vindblæs.

Og selv på serie 6-niveau, er der ingen, der tuder lige så meget som Ferguson…

Fulham – Manchester United: 2-2

Hangeland i fokus

I en forrygende og underholdende kamp på Craven Cottage, spillede Fulham her til aften 2-2 mod United, men The Cottagers kunne godt føle sig en smule uheldige med ikke at tage alle tre point.

Dommer Peter “Anders Hermansen” Walton havde en mindre god dag med en del fejlkendelser, hvor især hjemmeholdet kunne føle sig snydt i flere tilfælde af den tyndhårede herre i sort.

Manchester United var opsatte på at få en god start og lagde ud i et højt tempo, som virkede til at overraske værterne ved Themsen.

Efter optræk til et par mindre chancer, måtte unge David Stockdale ud i en fremragende redning for at forhindre Dimitar Berbatov i at score på et halvt saksespark.

På det efterfølgende hjørnespark røg bolden dog hen til Paul Scholes, der fra cirka 25 meters afstand hamrede til bolden og med et lavt skud passerede en chanceløs Stockdale.

Det virkede til at vække Fulham, der var tæt på at svare igen kort efter, da en allestedsværende Simon Davies sendte bolden snert over mål i nogenlunde samme position, som Scholes havde scoret fra momenter før.

Berbatov testede dog Stockdale igen få minutter senere, men igen fik den unge keeper sat sit aftryk på kampen med en fin redning.

I det 27. minut burde Bobby Zamora måske have udlignet, da han i en hel fri position headede over Edwin van der Sars mål efter et sublimt indlæg fra angrebsivrige Paul Konchesky.

Bare fire minutter senere brændte Dickson Etuhu en gigantisk dobbeltchance, efter Dempsey havde sendt ham alene igennem mod Uniteds mål. Kun to eminente refleksredninger af van der Sar forhindrede den store nigerianer at komme på måltavlen, mens Fulham-fansene forbandede deres tidligere keeper.

En tæt første halvleg med en lille overvægt til United blev fløjtet af knap et kvarter senere, og Mark Hughes kunne i bund og grund være fint tilfreds med de 45 minutter, hvis man så bort fra målet.

Efter Zamora havde hakket et frispark over Uniteds mål i startfasen af anden halvleg, kunne Fulham dog endelig fejre en udligning efter de var begyndt at styre begivenhederne.

En på dagen ellers svag Damien Duff snød, med et smart træk og en tunnel, en målløs Patrice Evra i højre side og sendte den hurtigt videre til Zamora, hvis indlæg fandt en umarkeret Davies, der med et tørt hug fik netmaskerne til at blafre.

Fulham blev snydt for et åbenlyst straffespark i det 63. minut, da indskiftede Moussa Dembele blev hevet ned i feltet af en klodset Nemanja Vidic, men den ultra-svage dommer Walton vinkede afværgende på trods af hans ellers favorable position på banen.

Chancer fulgte til begge mandskaber, indtil Zamora med 11 minutter igen forpurrede en ellers udmærket chance til hjemmeholdet, og bare et par minutter senere gik det helt galt for The Whites.

Et uskyldigt lignende hjørnespark fra Nani gav lidt rod i feltet, og store Brede Hangeland var uheldig at blive ramt på skinnebenet, så bolden gik ind bag hans egen målmand.

Og i det 86. minut trak de sorte skyer helt ind over Craven Cottage, da Damien Duff lidt klodset og ikke mindst uheldigt tog hånden til hjælp i feltet, og gav dommer Walton en undskyldning for at fløjte for straffe.

Det straffe tog en glimrende Stockdale sig dog af med en pragtredning på Nanis forsøg, og Fulham levede stadig i håbet.

Lige inden overtiden fik Fulham så det mål, som de i den grad fortjente, da et hjørnespark fra Duff røg lige ind i hovedet på skurken Hangeland, der med ét blev den helt store helt med et fremragende hovedstødsmål.

Efter kampen var Mark Hughes ovenud tilfreds med konklusionen på kampen og ikke mindst underholdningen:

“I really enjoyed it, I thought it was a really competitive Premier League game, with two good sides really trying to win the game and put a show on. Obviously the neutrals would have enjoyed it but as a football person I also enjoyed it – I thought it was very competitive and evenly matched.

At two-one down with something like four or five minutes left, at that stage you think the awarding of the penalty is the conclusion of the game. At three-one it would have been very difficult to come back. But I think David’s penalty save gave us that extra bit of belief we needed at that point in the game and it really kicked us on to try and get an equaliser.

“We showed real application and desire to try and get back on level terms. It was a fantastic header by Brede Hangeland, who was feeling a little bit upset about his own situation, but he came back and had the answer for it.

“He’s a strong guy, not only on the field of play but also in the dressing room. I’ve been really impressed with not only Brede’s attitude and application but also the whole group.

“The quality of players, the support staff and everything that’s geared around Fulham has been a surprise to me – I’ve been really delighted with what I’ve found here. Because of that I haven’t had to waste energy addressing things away from the football field. I can just concentrate on getting the best out of the players and that’s a Godsend from my point of view.”

Alex Ferguson var til gengæld ikke i sit mest positive hjørne efter kampen men medgav dog, at Fulham fortjente at få point ud af kampen:

“When you get the opportunity to seal the game with that penalty you should be taking it. It was a missed opportunity and it galvanised them, got the crowd up and they scored the equaliser in the end.

In fairness to Fulham they were the better team in the second half. I don’t think we deserved to be in front at 2-1. They caused us a lot of problems, particularly Bobby Zamora who was very good for them. We can’t complain in terms of the run of the game.”

Jeg kan godt leve med et point på trods af de sidste to års triumfer, og som Hughes udtaler, var kampen absolut fremragende! Følelserne sad helt uden på tøjet de sidste ti minutter, og sikke en slutning på en intens kamp! Angrebsmæssigt så vi noget skarpere ud end under Hodgson, og det lover godt for fremtiden!

COYW!

Kamp Stats

Fulham (Karakterer efter 13-skalaen)

David Stockdale 10 – Who needs Mark Schwarzer, når vi har en fantastisk erstatning i unge Stockdale? Knægten havde flere pragtredninger, og straffesparksredningen var lige efter bogen!

John Pantsil 5.5 – Ghaneseren er, hvad man kalder en liability til tider! Var ved at koste flere store chancer til United med sløset opspil og manglende markering!

Paul Konchesky 8.5 – Mr. Highway løb måske mest af alle Fulham-spillere! Manden er utrættelig og kom til flere kompetente indlæg!

Brede Hangeland 10 – Først skurk og så helt! Et absolut monster i det centrale forsvar, hvor han satte flere sidsteminutstacklinger ind og spillede en suveræn kamp!

Aaron Hughes 9 – Næsten på linje med hans makker og stadig en sublim partner til nordmanden!

Damien Duff 7 – En noget uvant præstation af den stabile irer! Var uskarp i sine driblinger undtagen i opspillet til Davies’ mål, hvor han fuldstændigt tørrede Evra med en klasse-dribling fulgt af en tunnel! Booyah! Bidrog også med assisten på et hjørnespark til Fulhams andet mål, så ireren var dog vital trods den ringe indsats.

(Udskiftet 90) Simon Davies 9.5 – Løbestærk som aldrig set før og ophavsmand i de fleste af Fulhams gennembrud krydret med en kasse!

(Udskiftet 80) Danny Murphy 6 – Gammel, pasningssvag og past it!

Dickson Etuhu 7.5 – En solid kamp af Etuhu, der burde have scoret på en absolut sitter i første halvleg! Kom overraskende meget med i feltet, hvilket er nyt under Mark Hughes.

(Udskiftet 60) Clint Dempsey 6 – Fik aldrig sat sit aftryk på kampen i rollen som angriber, og blev pillet ud til fordel for den lovende Dembele.

Bobby Zamora 9.5 – Stærk som en okse og gav aldrig modstanderne lov til at komme helt ind på ham! Manden er sit livs form!

(Indskiftet 60) Moussa Dembele 8 – Virker som et godt køb set ud fra hans optræden denne aften, hvor han leverede en fejlfri og opportunistisk indsats.

(Indskiftet 80) Jonathan Greening UB – Indskiftet og useless som sædvanligt!

(Indskiftet 90) Zoltan Gera UB – Publikumsfavoritten ser ud til at have trukket sorteper i angrebspuslespillet og måtte desværre kun nøjes med et par minutter på banen.

Mål: Davies (57), Hangeland (89)

Kort: Duff, Greening

Manchester United: van der Sar; O’Shea, Evra, Evans, Vidic; Valencia (Giggs 73), Park (Nani 66), Scholes, Fletcher; Berbatov, Hernandez (Owen 74)

Mål: Scholes (11), Hangeland (83 – SM)

Kort: Valencia, Evans

Tilskuertal: 25,346

Dommer: Peter Walton

Fulham – Manchester United: 3-0(!)

" When the balls in the goal, its not Torres or Cole, its Zamora"

Et lykkeligt fodboldliv!

Sådan kan mit ellers forholdsvis trivielle hverdagsliv beskrives lige i øjeblikket!

Fulham er på en gigantisk optur på nuværende tidspunkt, men hvem havde troet på ovenstående resultat før kampen i lørdags, hvor Fulham totalt udraderede de regerende mestre fra Manchester United.

Kampen startede ud i et relativt lavt tempo, uden at de to mandskaber kom til de helt store chancer.

I det 17. minut burde Fulham dog være kommet foran, hvis ikke det var for en verdensklasseredning af polske Tomasz Kuszczak.

Hele angrebet var, ligesom Kuszczaks redning, også et mesterværk uden lige.

(Prepare to be amazed) Konch brød smukt et United angreb, sendte bolden videre til Clinten, der med en kattepote lagde den ind i feltet, hvor Bobby Z med en fantastisk brysttæmning fandt Zoltan “The Hungarian Wizard” Gera, som måtte se sit eminente forsøg blive forpurret af Man U’s ankermand (Aaaand scene!)!

Det var næsten som at se Manchester United, da de rent faktisk kunne spille fodbold, hvilket de ikke kunne denne lørdag i høj grad takket være et storspillende Fulham-mandskab og et decimeret forsvar…

I det 22. minut fik Fulham dog hul på bylden, da Danny Murphy, lige uden for Uniteds felt, snuppede bolden fra en horribelt spillende Paul Scholes, og med et fremragende fladt langskud passerede en målløs Kuszczak i United-målet.

Generelt er Craven Cottage lidt af et mareridts-stadion for Scholes, der i den seneste udekamp mod Fulham, blev udvist i maj måned, da The Cottagers løb med en fortjent 2-0 sejr.

Darren Gibson brød kort efter Murphys mål igennem Fulhams forsvar, men hans halv-svage afslutning var intet problem for en næsten arbejdsløs Mark Schwarzer i Fulham-målet.

Et nyt créme de la créme Fulham opspil førte næsten til en 2-0 føring ti minutter senere, da Gera sendte bolden indover fra højre side, men desværre fik Bobby Zamora ikke hovedet ordentligt på bolden, og Kuszczak kunne se bolden gå ved siden af målet.

Få nævneværdige chancer fulgte i en halvleg, som i høj grad var domineret af et velspillende hjemmehold.

Efter pauseteen skulle der ikke mere end et par sekunder, før Fulham igen kom på måltavlen, netop som Man U formodentlig ville prøve at få Fulham til at spille på deres præmisser.

Damien Duff brød igennem i højre side, og efter et mellemstop på Dempseys pandebrask, kunne Bobby-boy score sit tiende mål i sæsonen med et tørt hug uden chance for polske Kuszczak.

2-0 og “Fulham were cruising”!

I den anden ende måtte Schwarzer begive sig ud hans anden deciderede “rening” på et middelmådigt United-forsøg, da Luis Valencia løb Fulhams forsvar over ende og sendte en jordfiser ind i australierens sikre hænder.

Endnu et mønsterangreb førte få øjeblikke senere til et hæderligt forsøg fra Gera, da Paul Konchesky løb Valencia over ende i venstre side og lagde den ind til den allestedsværende ungarer, der lige akkurat overplacerede sit fine forsøg fra distancen.

Bobby “Twinkletoes” Zamora var næste mand i skydeteltet, men overplacerede også sit forsøg fra 30 meters afstand efter at være blevet sat i scene af en Gera-brysttæmning.

I det 75. minut fik Fulham endnu engang netmaskerne til at blafre, da Twinkletoes, med en fortræffelig kombination af bryst og kattepote, fik den prikket den videre til Duffy, der med et tørt hug sendte den ind bag Uniteds målmand fra 20 meters afstand.

WAM – BAM – THANK YOU MAM!

Hvad der ville have været betegnet som “sindssyge” før kampen, var pludselig realistisk, da Fulhams supportere begyndte at skråle, “We want four”, hvilket Bobby Zamora var tæt på at opfylde med få sekunder igen, men Kuszczak reddede igen sit hold med en fortræffelig redning.

Roy “A Bloody Legend” Hodgson medgav efter kampen, på sin altid diplomatiske måde, at Fulham naturligvis var heldige med, ar Man U manglede 3/4 af deres bagkæde:

‘We were fortunate today.”

‘We played a United side that are suffering very badly from injury but we can’t do much more I suppose than play as well as we can play.”

‘But I have a lot of sympathy for Sir Alex at the moment because it is not easy when you are missing a whole back four.’

Hodgson fremhævede desuden holdets, og især Zamoras, fænomenale indsats:

‘Bobby is a handful for any defence and I think he would have been a handful even if it had been Rio Ferdinand and Nemanja Vidic playing there.”

‘He was a thorn in their side throughout the game and he crowned his performance with that very important second goal.”

‘But I thought there were a lot of very good performances. It was a team performance that got us the victory.”

‘I was delighted with the effort of all 11, well 14 players.’

Nu skal vi dog passe på med ikke at blive for overmodige, da de næste par kampe er imod Spurs og Chelsea. Men indtil da kan vi glæde os over en absolut pragtfuld uge med meriterende sejre over Basel og Manchester United!

Lige nu er fremtiden lys, og det kan vi i høj grad takke legenden Roy Hodgson for!

Kamp Stats (karakterer efter 13-skalaen)

Fulham: Schwarzer 8, Pantsil 9, Hughes 9, Hangeland 9, Konchesky 9, Duff 10 (Greening 76), Murphy 10 (Dikgacoi 80), Baird 9, Gera 11, Dempsey 9,Zamora 11 (Nevland 90).
Bænk: Zuberbühler, Riise, Etuhu, Smalling.

Mål: Murphy 22, Zamora 46, Duff 75.

Man Utd Kuszczak, Fletcher, De Laet (Fabio Da Silva 58), Carrick, Evra, Valencia, Scholes, Anderson,Gibson (Berbatov 58), Owen (Welbeck 72), Rooney.
Bænk: Foster, Park, Tosic, Obertan.

Kort: Scholes. 

Tilskuertal: 25,700

Dommer: Howard Webb

Kamp Stats Fulham Man Utd
Måls 3 0
Boldbesiddelse 41% 59%
Forsøg 11 16
På mål 6 2
Hjørnespark 5 2
Off-sides 3 1
Redninger 2 3
Frispark 10 9
Gule kort 0 1
Røde kort 0 0
Kilder: Fulhamweb & Soccernet

Fulham – Manchester United: Optakt FA Cup 6. Runde

Det er ikke fordi, Fulham fik den bedste generalprøve til FA Cup opgøret mod United i morgen!

0-1 nederlaget til Hull i onsdags var ganske enkelt ikke godt nok og The Cottagers er ude efter at revanchere sig til opgøret i morgen.

At modstanderen hedder United betyder formodentlig, at Roy Hodgson stiller med stærkeste hold.

Det er dog muligt, at tilbagevendte Diomansy Kamara kan overtage startpladsen fra Bobby Zamora, der til sit forsvar har spillet ganske godt på det seneste.

Den eneste spiller, der må sidde over, er Chris Baird, som pådrog sig en benskade mod Arsenal sidste weekend.

Hos Manchester United er alt fryd og gammen og de eneste to spillere, som formodentlig går glip af opgøret er Wes Brown og Gary Neville.

Det betyder, at Alex Ferguson kan stille med de fleste verdensstjerner, hvilket i den grad ikke huer mig overhovedet…

Men lad os da endelig finde skarpheden frem fra kælderen og give United et los i røven!

Fulham:

Schwarzer, Zuberbuhler,

Pantsil, Stoor, Hangeland, Hughes, Konchesky, Kallio,

Murphy, Davies, Gray, Etuhu, Gera, Dacourt, Barnes,

Zamora, Nevland, Johnson, Dempsey, Kamara

Man Utd:

Van der Sar, Foster, Kuszczak,

O’Shea, Ferdinand, Vidic, Evans, Evra,

Fletcher, Park, Giggs, Ronaldo,Carrick, Scholes, Gibson, Anderson, Nani,

Berbatov, Rooney, Tevez, Welbeck

FA Cup 6. Runde: Manchester United

Hvis Fulham, som forventet, slår Swansea på hjemmebane, venter der en seriøst svær modstander i FA Cup’ens 6. runde i form af Manchester United.

Dog foregår braget på egen bane, hvor Fulham jo som regel henter deres point, så helt pessimistisk ser jeg heller ikke omkring den svære opgave.

Hvis Fulham så får et ordenligt lag bank i morgendagens udsatte Premier League opgør mod United, kunne det også hænde, at The Red Devils undervurderer The Cottagers, når de endnu engang støder sammen i cup’en.

Ikke at jeg håber på tæsk i morgen aften, men jeg må dog også være realistisk og sige, at det bedste vi kan håbe på er et enkelt point og en eventuel 0-0’er, som vi jo havde stor succes med mod bl.a. Liverpool og Villa.

Et par spændende opgør mod Alex Fergusons røde djævle venter forude og vi ser med spænding frem til et par forhåbentlig mere ligeværdige opgør end man kunne tro på forhånd.

FA Cup, 6. runde lodtrækning:

Blackburn Rovers/Coventry vs. Chelsea

Fulham/Swansea vs. Manchester United

Arsenal/Burnley vs. Sheffield United/Hull

Everton vs. Middlesbrough/West Ham