Hull – Fulham: 6-0

6-0.

Mod Hull.

Ingen havde forudset det kollaps, der skete i lørdags. 0-0 ved halvleg, og derefter en uforklarlig anden halvleg.

Okay, helt uforklarligt var det ikke. Meulensteen havde foretaget hele seks ændringer fra sejren over Norwich – sandsynligvis for at spare bærende spillere til de kommende hjemmekampe – og det kunne ses på præstationen.

Umiddelbart var fraværet af Brede Hangeland (skadet), Philippe Senderos (skadet), Sascha Riether (hvil) og Scott Parker (hvil) for meget for defensiven, der kollektivt faldt sammen i de sidste 45 minutter.

Vi har desperat brug for nyt blod i januar-vinduet.

Kampfakta

Hull City (4-1-4-1): McGregor; Rosenior, Chester, Davies, Figueroa; Huddlestone; Elmohamady (McShane 77), Livermore (Graham 73), Koren, Boyd; Sagbo (Fryatt 66).
Bænk: Bruce, Meyler, Faye, Harper.

Mål: Elmohamady 49, Koren 60 and 84, Boyd 63, Huddlestone 67, Fryatt 74

Fulham (4-2-3-1): Stockdale; Zverotic, Hughes, Amorebieta, Riise; Sidwell, Karagounis (Richardson 75); Ruiz (Kacaniklic 60, ), Kasami , Dejegah (Bent 64); Rodallega
Bænk: Boateng, Riether, David, Bettinelli.

Dommer: Bob Madley

Tilskuertal: 23,925

Reklamer

Hull – Fulham: Optakt

Fulham

Skader: Maarten Stekelenburg, Matthew Briggs, Phillippe Senderos, Brede Hangeland

Tvivlsom: Dimitar Berbatov

Forventet startopstilling: Stockdale; Riise (Richardson), Hughes, Amorebieta, Riether; Kacaniklic (Richardson), Karagounis (Sidwell), Parker, Dejagah; Kasami; Taarabt

Hull

Skader: Allan McGregor, David Meyler

Tvivlsom: Alex Bruce

Forventet startopstilling: Harper; Figueroa, Davies, Chester, Rosenior (Bruce); Elmohamady, Huddlestone, Livermore, Koren; Sagbo, Graham

Som optakt til kampen mod Hull i morgen blev unge Pajtim Kasami interviewet til Fulhams YouTube-kanal.

Arsenal – Fulham: 3-3

Fulham har spillet mange underholdende kampe i denne sæson, men lørdagens match mod Arsenal tager alligevel prisen.

I stedet for mine normale 30 minutters motion om dagen, valgte jeg at “nøjes” med de 90 vanvittigt underholdende fodboldminutter, som fuldstændigt drænede mig for energi i løbet af kampen.

Fulham gik ind til kampen med en helt anden indstilling fra sidste uges energiløse 2-2’er mod Everton, men igen tog forsvaret sig en kollektiv offday, hvis man ser bort fra Sascha Riether i højre side.

Gæsterne lagde også bedst fra land, hvor især Dimitar Berbatov dominerede modstandernes defensiv, mens Steve Sidwell brød adskillige Arsenal-kontraer på midtbanen. Sidstnævnte var Fulhams bedste forsvarer, men desværre spillede han central midtbane…

Trods Fulhams gode start kom Arsenal hurtigt i front, da gæsterne for syttende gang i denne sæson undlod at markere ved en dødbold, hvilket gav målfattige Olivier Giroud lov til at heade Theo Walcotts hjørne ind bag en sprællende Mark Schwarzer.

Værterne trak sig derefter overraskende langt tilbage på banen og satsede tydeligt på kontraer, hvilket gav bonus 12 minutter senere, da Mikel Arteta nemt brød igennem i Fulhams venstreside og sendte den ind til Lukas Podolski, som fra nært hold passerede Schwarzer.

Fulham fortsatte dog ufortrødent, hvilket gav bonus kun seks minutter senere, da Berbatov umarkeret headede Bryan Ruiz’ hjørnespark ind bag Vito Mannone.

Det var ikke mindre, end hvad Fulham fortjente, og lige inden halvleg fuldendte udeholdet comebacket, da indskiftede Alex Kacaniklic afsluttede et mønsterangreb med et hårdt hovedstød fra midten af feltet.

Inden da havde Steve Sidwell fået et blødt gult kort, som var tæt på at koste ham en udvisning i anden halvleg, men generelt leverede kampens dommer Phil Dowd et horribelt indtryk, hvilket han har for vane.

Ashkan Dejagah kunne have sat et yderligere punktum for første halvleg, da han ikke fik ordentlig ram på sin hælafslutning, efter John Arne Riise for en gangs skyld var gået med frem i venstre side.

Velspillende Bryan Ruiz forspildte et hæderligt forsøg efter pausen, mens værternes Theo Walcott derefter skød over Schwarzers mål i den anden ende.

Ruiz voldte igen The Gunners problemer, da han let snuppede bolden fra Arteta uden for Arsenals felt, hvorefter sidstnævnte blev nødt til at begå et klodset straffespark. Det udnyttede Berbatov til fulde, og gæsterne var nu fortjent foran 3-2.

Den føring skulle dog kun vare to minutter, da rædselsfuldt forsvarsspil tillod Giroud at score sit andet mål denne eftermiddag, efter franskmanden havde brændt sit indledende forsøg på det skammeligste.

Arsenal begyndte nu at presse på, og Schwarzer måtte hive en pragtredning ud af ærmet for at forhindre Giroud i at score hattrick, da angriberen trykkede af fra 25 meter.

I overtiden fik Arsenal uforklarligt tilkendt et straffespark af pauseklovnen Dowd, da Sascha Riether blev beskyldt for at bruge hånden til hjælp for at stoppe Andrei Arshavins indlæg.

Det lignede en absurd beslutning, og det blev bekræftet af den langsomme gengivelse, da Riether havde armen helt inde til kroppen. “Forventer han, at Riether skal skære armen af?”, råbte jeg frustreret (og retorisk) til mit tv, mens sveden løb ned af min fedtede pandebrask og tårer tittede frem under mine øjenlåg.

Heldigvis leverede Schwarzer en absolut verdensklasseredning på det efterfølgende straffespark fra Arteta, og retfærdigheden var igen genoprettet på Emirates, mens jeg omsider kunne puste ud.

Herefter fløjtede Dowd af, hvorefter Martin Jol tog sig en “venskabelig” samtale med manden, der på dagen var forklædt som dommer – men han kan selvfølgelig også have sagt “tak for kampen”.

Det er desværre ikke første gang, Fulham har oplevet problemer med den evigt kontroversielle Dowd. Her er de tidligere tilfælde inden for de seneste to år:

April 2012 (Everton – Fulham 4-0) – Værterne blev sat i gang på et tvivlsomt straffe mod Pavel Pogrebnyak, der dog var soleklart i forhold til Riethers i dag.

September 2010 (Fulham – Wolves 2-1) – Fulham snydt for to klokkeklare straffespark, men heldigvis hev drengene alligevel tre point hjem.

Februar 2010 (Fulham – Birmingham 2-1) – Fulham snydt for et straffe, da Scott Dann tog hånden til hjælp.

Man kan så påstå, at han ikke har kostet os mange point, da Fulham selv har klaret ærterne, hvis man ser bort fra Everton-sammenbruddet.

Efter lørdagens kamp havde Hangeland følgende at sige om de underholdende 90 minutter og den mærkværdige straffesparkskendelse:

Kamp fakta

Fulham (karakterer efter 13-skalaen)

Schwarzer 10 – Redningen i sidste minut sender ham et par pladser op på ranglisten.

Riehter 7,5 – Fulhams bedste i bagkæden og uskyldig dømt ved den besynderlige straffesparkskendelse i overtiden.

Hughes  03 – Dumpet med et brag og havde store problemer både ved jorden og i luften.

Hangeland 6 – Kommer kun over dumpekarakter pga en hektisk slutfase, hvor han kom i vejen for en del.

Riise 5 – Var ligesom Hughes impliceret i de to første Arsenal-scoringer og havde slet ikke styr på Walcott og Sagna.

Dejagah 7 – En blandet landhandel fra iraneren, som ofte var for egoistisk i sit spil.

Baird 7 – Ikke inde i sin bedste periode og havde et par alvorlige koncentrationssvigt i slutfasen efter en glimrende første halvleg.

Sidwell 9,5 – Brød gang på gang Arsenals angreb og måtte bære rundt på et blød advarsel fra midten af første halvleg grundet endnu en hjerneblødning fra Phil Dowd.

Richardson UB – Måtte hurtigt trække sig ud af kampen med en skade, hvilket var ærgerligt efter en lovende startfase.

Kacaniklic 8 – Afløseren for Richardson havde et fint indhop, hvor han bl.a. kom på måltavlen.

Ruiz 11 – Costa ricanerens klart bedste kamp i Fulham-trøjen. Var alle andre overlegne i sin distribution og var langt bedre til at slippe bolden i forhold til tidligere kampe.

Berbatov 10 – Kan bulgareren blive stresset, har vi ikke set det. Var rolig på bolden gennem alle 90 minutter og udnyttede sine chancer i front.

Duff UB – Kom alt for sent på banen i stedet for Dejagah.

Bænk: Stockdale, Senderos, Petric, Karagounis, Rodallega

Mål: Berbatov 29, 67 (str) Kacaniklic 40

Kort: Sidwell, Baird

Arsenal: Mannone; Sagna, Koscielny, Mertesacker, Vermaelen; Coquelin (Ramsey 54), Arteta, Cazorla, Walcott (Arshavin 83), Podolski (Chamberlain 76), Giroud
Bænk: Szczesny, Santos, Jenkinson, Chamakh

Mål: Giroud 11, 69 Podolski 23

Kort: Ramsey

Dommer: Phil Dowd

Den omvendte verden

Fulham har i utallige sæsoner været kendt som et hold med en stærk defensiv og en svagere offensiv. I denne sæson er der dog sket et skift i balancen hos klubben, og mens offensiven har leveret mål på samlebånd, anes der et generationsskift i det tidligere så solide midterforsvar.

Berbatov – En tour de force i front

Når man nævner spillere som Andy Johnson, Bobby Zamora, David Elm, Diomansy Kamara, Pavel Pogrebnyak og Eddie Johnson kan det undre, at Fulham overhovedet har fået netmaskerne til at blafre de seneste år. I sidste sæson tog amerikanske Clint Dempsey over, men da han ikke er decideret angriber, var Fulham-fansene stadig fortvivlede over de få muligheder, klubben havde i front. Pogrebnyaks korte opblussen efter angriberens skifte i januar var opmuntrende, men den store targetman valgte millionerne hos nyoprykkede Reading fremfor en mindre løn i en etableret Premier League klub. Om det var en specielt klog beslutning med henblik på Readings nuværende placering, er en anden historie! Sidste sæsons topscorer Dempsey valgte ligeledes at forlade skuden i et kontroversielt skifte til Tottenham, mens også den store kreatør og en af Premier Leagues helt store midtbaneprofiler Mousa Dembélé valgte samme destination. Derfor var den tidligere fortvivlelse ændret til ren panik kort før transfervinduets afslutning.

Men bare to måneder senere er panikken svær at spore.

“Harlem Globetrotters”

Fulham er efter 9. spillerunde det tredjemest scorende hold i Premier League, hvilket ikke selv den mest optimistiske fan kunne have forudset i juni måned. Med verdensstjernen Dimitar Berbatov i front er Fulham som forvandlet i den tidligere så tandløse offensiv. Tilsvarende har kroatiske Mladen Petrić fået en glimrende sæsonstart, hvis man ser bort fra et par ærgerlige skader, mens det rutinerede trekløver Damien Duff, Chris Baird og Steve Sidwell også har bidraget til klubbens imponerende målstime. Til det regnestykke lægges etablerede Premier League spillere som Hugo Rodallega og Kieran Richardson samt elegante Bryan Ruiz, svenske Alexander Kačaniklić, eksplosive Ashkan Dejagah og hurtigløberen Kerim Frei. Sidstnævnte er endda blevet udlejet til Cardiff grundet den hårde konkurrence om de forreste pladser, hvilket siger lidt om den kvalitet, træner Martin Jol har til rådighed (ikke mindst takket være Jol selv).

Da Fulham den 27. oktober besøgte Reading og sendte tre mål forbi værternes målmand, sammenlignede Reading-manager Brian McDermott gæsternes offensiv med fodboldens svar på Harlem Globetrotters! “Det var lidt af en overdrivelse”, tænker du nok, men faktum er, at de mange mål er kommet ved seværdigt og underholdende fodbold. Fulham har også forsøgt at spille fodbold de seneste sæsoner, men klubben har udviklet sig fra et direkte og solidt spillende hold under Roy Hodgson til et sprudlende mandskab med et væld af offensive facetter under Jol. Hvad klubben yderligere kunne have præsteret med Dempsey og Dembélé på holdet, kan man kun gisne om! Men selvom offensiven ser stærkere ud end nogensinde før, er det solide prædikat fra Hodgson-dagene til gengæld begyndt at smuldre.

Er tiden ved at løbe ud for Hangeland?

Sejlende defensiv

I forsvarskæden har Brede Hangeland og Aaron Hughes i flere sæsoner været blandt ligaens mest stabile makkerpar. Deres rutine og ro har gjort dem til fanfavoritter og har været medvirkende til flere triumfer inden for kridtstregerne. Desværre er Hangeland efterhånden blevet 31, mens Hughes hastigt nærmer sig de 33. Det er måske derfor ikke overraskende, at de i denne sæson har vist sig alt andet end imponerende. Især Hangeland har vist sig som et svagt punkt, og den store nordmand virker helt ved siden af sig selv. Det har kostet i det defensive, hvor Fulham ville være helt med fremme i front, hvis ikke de havde sat point over styr i kampene mod Reading, Southampton og City. Især de to førstnævnte var regulære defensive fadæser, hvor modstanderne udnyttede forsvarskiks til at udligne i overtiden af kampene (henholdsvis 3-3 og 2-2). Også venstrebacken John Arne Riise har til tider lignet en dilettant i sit forsvarsspil, men den tidligere Liverpool-spiller har modsat Hangeland også set stærk ud i flere af kampene.

På bænken sidder schweiziske Philippe Senderos og tripper, efter den solide forsvarskolos har været ude med skader i den indledende fase af sæsonen. Senderos har tidligere sat et markant aftryk på defensiven, men desværre er hyppige koncentrationssvigt også en del af den schweiziske landsholdsspillers CV. På trods af dette ser jeg ham som en kommende afløser i midterforsvaret. Om det bliver for Hangeland eller Hughes, skal forblive usagt – men faktum er, at førstnævntes kontraktforhandlinger (foreløbig) er brudt sammen, og derfor ligner det en potentiel exit til næste sommer, hvor den nuværende aftale udløber. Det sætter Fulham lidt i bekneb, da de udover Senderos ikke har oplagte afløsere længere nede i hierarkiet. Ungdomsfronten er totalt domineret af offensive talenter, så derfor vil jeg ikke blive overrasket, hvis Jol kigger mod udlandet i jagten på en ny yngre Brede Hangeland.

Dødbringende offensiv og flagrende defensiv – det er i den grad den omvendte verden på Craven Cottage.

Southampton – Fulham: 2-2

I en kamp, hvor Fulham var på hælene i den første time, lykkedes det alligevel The Cottagers at få et point med hjem til London, da de spillede 2-2 mod Southampton på St. Marys.

Solrig dag på St. Marys

På den ene side var Fulham uheldige med kun at skrabe et point til sig, da Southampton udlignede i overtiden – men på den anden side scorede Fulham kun få minutter før Southamptons sidste mål, så 2-2 var i sidste ende et fair nok resultat.

Og med den første halvleg som Fulham leverede, er jeg tilfreds med bare at få point.

Første halvlegs pasningsspil var noget af det mest rædselsfulde, jeg har set i min tid som Fulham-fan. Faktisk har jeg set bedre distribution i en amatør vandpolo-kamp mellem Ebeltoft og Skagen, end hvad der blev leveret på St. Marys denne blæsende søndag. Det var derfor ikke så meget Southampton, som var imponerende gode; det var i høj grad Fulham, der var horrible. Og selvfølgelig live på dansk tv, hvilket sandsynligvis ikke skaffede Fulham nye fans.

Det var derfor ikke overraskende værterne, som startede klart bedst, da både Morgan Schneiderlin og Rickie Lambert sendte et par advarsler af sted mod en rystende usikker Mark Schwarzer.

Advarslerne prellede af på Fulham-defensiven, som kort efter tillod José Fonte at score sit første Premier League mål nogensinde, da portugiseren fik hovedet på Adam Lallanas hjørnespark.

Fire minutter senere blev Southampton svækket, da Frazier Richardson måtte udgå med en lægskade, hvorefter han blev afløst af hollandske Jos Hooiveld, der senere skulle få en uheldig hovedrolle.

Fulhams første hæderlige forsøg stod Aaron Hughes for, men den nordirske forsvarsspiller headede over midt feltet under stærkt pres fra Lambert.

Det ændrede dog ikke på, at Southampton stadig sad solidt på begivenhederne, da Fulham ikke kunne strikke to sammenhængende afleveringer sammen.

Lambert burde have øget føringen for hjemmeholdet, da han sendte en friløber snert forbi mål, efter Jay Rodriguez havde sendt bolden videre til den ellers træfsikre target man.

Fulham var især på hælene ved dødbolde gennem hele kampen, og norske Brede Hangeland havde sin nok største off-day siden sit skifte fra FC København. Heldigvis havde udeholdet tyskeren Sascha Riether, som blokerede et Jason Puncheon-forsøg på målstregen efter et hjørnespark.

Lige inden pausen var det igen Hughes, som forsøgte sig i Southamptons felt, men denne gang måtte Fulham-profilen se en solid Pablo Gazzaniga blokere forsøget.

Anden halvlegs begyndelse var igen domineret af Southampton, som forsøgte sig ved både Lambert og Rodriguez, men langsomt begyndte Fulham endelig at vågne op. På dette tidspunkt skiftede jeg til min favorit Fulham-trøje, og det virkede til, at min aura langsomt sivede over Nordsøen til de engelske øer.

I det 60. minut burde Fulham have udlignet, men igen forhindrede Gazzaniga gæsterne i at komme på måltavlen med et par fine redninger i feltet, mens Steve Sidwell fumlede bolden op på opstanderen i den efterfølgende sekvens.

I øjeblikket efter virkede det til at hjemmeholdets Maya Yoshida klart tog hånden til hjælp i feltet, men den ultrasvage dommer Mark Clattenburg undlod at fløjte.

Fulham fik udlignet Fontes mål i det 69. minut, men det var en Southampton-spiller, der bidrog med en hjælpende fod, da indskifteren Hooiveld uheldigt sendte et John Arne Riise-forsøg i eget net.

Southamptons Schneiderlin skulle have været udvist øjeblikke senere for en sen tackling på Bryan Ruiz, men dommer Clattenburg tog sig en mental time-out, hvilket efterhånden er lidt af en vane for den humørsvingende brite.

Gæsterne fra London pressede nu for alvor på, men de måtte vente til det 88. minut, før indskiftede Kieran Richardson sendte et tørt hug ind bag Gazzaniga. For at det ikke skal være løgn, blev bolden afrettet af Hooiveld, som nok havde ønsket sig et andet udfald af kampen.

Fulham-fansene begyndte at håbe på sæsonens anden udesejr, men som så ofte før smed vi igen point væk i slutfasen, da Fonte fordoblede sit målantal ved at springe over Hangeland og heade bolden ind bag Schwarzer i det 90. minut. Med lidt held havde Fulham fået frispark i situationen, da Fonte holdt Hangeland nede, men Clattenburg valgte at tage endnu en slapper.

Et point! Meh!

John Arne Riise gav sin mening om den elendige første halvleg og den dramatiske slutning:

Kamp Fakta

Southampton: Gazzaniga, Richardson (Hooiveld 8), Yoshida, Fonte, Fox, Puncheon (Chaplow 61), Schneiderlin, Steven Davis, Lallana, Rodriguez, Lambert (Guly 67).
Bænk: K Davis, Reeves, Ward-Prowse, Mayuka.

Mål: Fonte 4, 90.

Kort: Yoshida, Fonte, Hooiveld, Schneiderlin.

Fulham (karakterer ud fra 13-skalaen)

Mark Schwarzer 6 – Så noget forvirret ud i feltet og var usikker i flere af sine aktioner.

Riether 7 – Efter en dårlig første halvleg var Riether i offensiven efter pausen, hvor han var ophavsmand for flere hæderlige Fulham-forsøg.

Hughes 8 – Fulhams bedste på dagen, hvor han måtte redde sin forsvarsmakker utallige gange.

Hangeland 5 – Måske nordmandens dårligste kamp i Fulham-trøjen, men assisten til Richardsons mål tæller op.

Riise 6 – Svag defensivt, og kom først med offensivt i anden halvleg, hvor han spillede en markant rolle i Hooivelds selvmål.

Duff 7 – En anonym første halvleg blev fulgt op med en udmærket anden halvleg, hvor højre side var vores primære angrebskanal.

Sidwell 5 – Kæmpede hårdt, men havde ikke held i mange aktioner, før han blev udskiftet med Karagounis.

Baird 6 – Virkede rystet i første halvleg med flere dårlige pasninger, men var væsentlig bedre efter pausen.

Kacaniklic 7 – En af Fulhams bedre spillere i det opbyggende spil men manglede et slutprodukt.

Ruiz 5 – Har stadig ikke lært at slippe bolden, og tålmodigheden er langsomt ved at være opbrugt med costa ricaneren. Et par udmærkede kampe i ny og næ er ikke godt nok.

Rodallega 6 – Fik ikke meget at arbejde med i front og har ikke evnerne til at præstere noget selv.

Richardson 6 – Udover målet så man ikke meget til Richardson, da Fulham hovedsageligt kørte over højre side.

Karagounis 6 – Fik en hårdhændet behandling af de store Southampton-folk, og havde ikke den store indflydelse på spillet.

Bænk: Stockdale, Kelly, Senderos, Kasami, Briggs.

Mål: Hooiveld og 70, Richardson 88.

Dommer: Mark Clattenburg

Wigan – Fulham: Optakt

Efter tre nederlag i streg blev det omsider til en sejr, da Fulham i sidste uge tog en 3-0 triumf på hjemmebane over West Bromwich. Det skal Martin Jols tropper forsøge at følge op på med en sjælden udesejr, når de lørdag gæster DW Stadium og Wigan.

Fulham tog alle tre point i samme opgør i sidste sæson, og Wigan har generelt haft det svært med The Cottagers de seneste mange år.

Gæsterne er dog ikke noget stærkt udehold, så det bliver en interessant affære, når holdene mødes ansigt til ansigt i morgen eftermiddag.

Her er The Godfather aka Martin Jols optakt til kampen:

Og her er et tilbageblik på sidste sæsons møde med The Latics:

_____________________

Fakta

  • Fulham har ikke tabt i Wigan de seneste seks gange, de har gæstet DW Stadium.
  • Fulham har tabt de seneste fire udekampe (inkl. cup) uden at score.
  • Fulham har lukket seks mål ind i denne sæson; alle i løbet af første halvleg.
  • Fulham er det mest scorende hold i Premier League i denne sæson med 10 mål (delt med United og Swansea).
  • Wigan har kun tabt tre af de seneste ti Premier League kampe (V6, U1, T3).
  • Wigan har ikke vundet over Fulham i de seneste 11 Premier League kampe mod London-holdet (U6, T5)
  • Wigan har begået 11 straffespark siden starten på sidste sæson, hvilket er det højeste antal blandt holdene i Premier League

_____________________

Fulham

Martin Jol kan byde velkommen tilbage i truppen til Bryan Ruiz og Mladen Petric, der begge missede sidste uges 3-0 sejr over WBA pga. skader. Det vil sandsynligvis betyde, at ineffektive Hugo Rodallega ryger tilbage på bænken mod sit tidligere hold, men om det bliver Ruiz eller Petric, der overtager pladsen, er indledende uvist. Petric åbnede sæsonen med to scoringer mod Norwich, men siden da har der været stille omkring kroaten. Ruiz har indledt sin sæson i svingende form, og costa ricaneren kan hænde at trække det korte strå i kampen om angrebspladserne.

Derudover er Kerim Frei og Philippe Senderos begge stadig ude med skader, selvom sidstnævnte er tæt på at være fit for fight. Også de nyindkøbte Kieran Richardson og iraneren Ashkan Dejagah, der begge ikke har fået den mest heldige start i Fulham-trøjen grundet skader, sidder over igen. Mahamadou Diarra, som blev skadet under landsholdspausen, kan desuden potentielt være ude i seks måneder med en knæskade, hvilket giver Jol en minimal bredde på den centrale midtbane, hvor Chris Baird og Steve Sidwell gjorde det så fremragende i sidste uge.

Udover Rodallega vil Fulham givetvis starte i samme opstilling som mod WBA, og det skal blive interessant at se, om de igen kan tage tre point på DW Stadium.

Formbarometer (inkl. cupkampe): V-T-T-T-V

Formbarometer hjemmebane (inkl. venskabskampe): V-V-T-V-V

Nøglespiller: Chris Baird (Den nordirske altmuligmand leverede en brandkamp mod WBA, og han kan komme til at spille en vigtig rolle over for en massiv Wigan-midtbane)

Vigtig brik: Brede Hangeland (Arouna Koné kunne godt tænkes at volde Fulham problemer, og Hangeland skal derfor være vågen over for den hurtige ivorianer)

Potentiel første målscorer: Dimitar Berbatov (To mål i sin hjemmebanedebut giver Fulham-fansene blod på tanden)

Forventet startopstilling: Schwarzer; Riise, Hangeland, Hughes, Riether; Baird, Sidwell, Kacaniklic, Duff; Petric, Berbatov

_____________________

Wigan

Roberto Martinez byder op til dans uden de store skadesproblemer i truppen, hvor kun paraguayanske Antolin Alcaraz er tvivlsom med en lårskade.

Alcaraz sad over i sidste uges pauvre 0-4 nederlag til United, og landsholdsspilleren fra Paraguay vil blive testet op til kampen i morgen.Wigan har ikke slået Fulham i de seneste seks hjemmekampe mod London-holdet, og det er derfor ikke utopi, at gæsterne kan gå hen og få point med hjem i kufferten.

Formbarometer (inkl. venskabskampe): T-U-V-V-T

Formbarometer hjemmebane (inkl. venskabskampe): U-T-U-U-V
Nøglespiller: Gary Caldwell (Hårdføre Caldwell kan få nok at se til med Berbatovs nyfundne spilleglæde)

Pas på: Shaun Maloney (Lille Maloney har for alvor fået sit Premier League-gennembrud efter et mindre heldigt ophold i Villa tidligere i karrieren)

Potentiel første målscorer: Arouna Koné (Ivorianeren har potentialet til at blive et hit i Premier League)

Formodet startopstilling: Al Habsi; Caldwell, Alcaraz (Figueroa), Ramis; Beausejour, Boyce; McArthur, McCarthy; Maloney, Di Santo, Koné

_____________________

Kick-off lørdag kl. 16.00 på DW Stadium

Manchester United – Fulham: Optakt

Efter en mildest talt succesfuld premiere er det tilbage til hverdagen, når Fulham tager turen til Old Trafford for at møde giganterne fra Manchester United.

Sidst Fulham gæstede United blev de snydt for ét point af dommer Michael Oliver, så forhåbentlig har The Cottagers mere dommertække i denne omgang.

Det bliver dog op af bakke, da Fulham traditionelt har det svært på Old Trafford, og med en sandsynlig startplads til Robin van Persie ser Uniteds offensiv ekstra farlig ud.

Derudover fik hjemmeholdet en mindre god sæsonstart med et nederlag til Everton, så det er en flok sultne spillere, Alex Ferguson sender på banen i morgen.

It’s not gonna be a cakewalk!

Her er The Godfather aka Martin Jols syn på sagen:

_____________________

Fakta

  • Fulham har kun undgået nederlag én gang i 49 år på Old Trafford, da de slog United 3-1 i oktober 2003 (se forrige indlæg).
  • Fulham håber for første gang i deres Premier League-historie at notere to sejre i en sæsons indledende to første kampe.
  • Fulham har lukket 16 mål ind i deres sidste seks kampe på Old Trafford.
  • United havde før nederlaget til Everton ikke tabt en Premier League åbningskamp siden 2004.
  • United har kun lukket syv mål ind i deres seneste 12 ligakampe – deriblandt fem mod Everton!
  • United er ubesejrede på Old Trafford i 2012 (gælder kun for PL – 8V, 1U)

_____________________

Fulham

Martin Jol har igen måttet se bort fra Clint Dempsey, der fortsat opfører sig som en diva og nægter at stille op for Fulham (grab a Snickers).

Kerim Frei og Philippe Senderos, som begge missede sæsonåbneren, er stadig ude med knubs, mens uheldige Zdenek Grygera er blevet fit for fight efter en knæskade.

Umiddelbart ligner det en gentagelse af sidste uges startellever, da der ikke er grund til at lave om på et (stor)vindende hold.

Jeg vil dog ikke påstå, at Fulham har store chancer for en sejr, men inderst inde håber jeg på en 1-1’er.

Formbarometer (inkl. venskabskampe): V-T-V-V-V

Formbarometer udebane (inkl. venskabskampe): V-V-V-T-V

Nøglespiller: Mark Schwarzer (Australieren skal følge op på en udmærket åbningsdag og får ekstra travlt lørdag eftermiddag)

Vigtig brik: Brede Hangeland (Ikke kun Schwarzer ventes at få meget at lave, og Hangeland kan komme til at stå over for en van Persie, der gerne vil lufte målinstinktet for sit nye hjemmepublikum)

Potentiel første målscorer: Mladen Petric (To mål i sin debut er lovende for kroaten, der godt kan få plads over for en svag Michael Carrick)

Forventet startopstilling: Schwarzer; Riise, Hangeland, Hughes, Riether; Diarra, Dembele; Kacaniklic, Duff, Ruiz; Petric

_____________________

Manchester United

Ferguson fik ikke en optimal start på sæsonen, så han vil hurtigst muligt tilbage på rette spor med en sejr over Fulham.

Til den mission vil Robin van Persie sandsynligvis indgå som makker til Wayne Rooney, mens den for nyligt indkøbte Alexander Buttner glider ind på bænken.

I forsvaret må Ferguson undvære hele fire spillere, så Carrick igen må agere central forsvarer efter en alt andet end imponerende kamp mod Everton.

Carricks indtræden i forsvaret er Fulhams chance for at få point på Old Trafford, men det bliver en alt andet end let opgave for gæsterne.

Formbarometer (inkl. venskabskampe): T-V-T-U-V

Formbarometer hjemmebane (inkl. venskabskampe): T-V-U-V-V

Nøglespiller: Shinji Kagawa (Lovende debut for den letbenede japaner lover godt for Uniteds fans)

Pas på: Robin van Persie (Vi kan håbe på, at hollænderen stadig er lidt omtumlet efter sit kontroversielle skifte)

Potentiel første målscorer: Wayne Rooney (Plejer at have en god statistik mod Fulham)

Formodet startopstilling: De Gea; Evra, Vidic, Carrick, Valencia; Kagawa, Scholes, Cleverley, Young; Rooney, van Persie

_____________________

Kick-off lørdag kl. 16.00 på Old Trafford