Fulham indgiver klage over Liverpool

Professionalisme er et fremmedord hos Liverpool.

Klubben har generelt gjort sig uheldigt bemærket det seneste år med bl.a. Suarez-fadæsen, og denne sommer har det så været Fulhams tur til at komme i Liverpools “kyndige” hænder.

Gennem hele sommeren har The Reds offentligt bejlet til Fulhams topscorer Clint Dempsey, hvilket nu har bevirket, at Martin Jol står tilbage med en utilpasset amerikaner, der opfører sig som en forkælet 8-årig.

Brendan Rodgers har i flere tilfælde givet udtryk for interessen i medierne, men Liverpool har endnu ikke budt på Dempsey, hvilket man kan undres over.

For hvis Liverpool var blevet afskrækket over Dempseys pris, burde Rodgers måske holde sin mening for sig selv i stedet for igen og igen at udtale sig til medierne.

Det vidner i den grad om uprofessionel adfærd, og i denne uge fik Fulham nok, da de indgav en klage over Liverpools håndtering af sagen.

Og den respekt jeg havde for Rodgers efter tiden i Swansea, er forsvundet lige så hurtigt som IQ’en hos TV3’s seere.

Derudover har Liverpools ejere Fenway Sports Group tidligere på sommeren offentliggjort et tilsyneladende fiktivt køb af Dempsey på deres hjemmeside(!)

Hvordan det kunne lade sig gøre, er jeg stadig uforstående overfor!?

Men nu har Liverpool sandsynligvis fået, hvad de var ude efter, da Dempsey nægter at spille for Fulham, hvilket heller ikke giver et specielt flatterende efterspil for amerikaneren.

Jeg har tidligere udtrykt forståelse for Dempseys ønske om at komme til en større klub. Han har fortjent sit skifte, men med den opførsel han har lagt for dagen, kan jeg ikke forestille mig, at hans eftermæle bliver populært blandt Fulhams fans.

Hvis han eventuelt havde håndteret sagen som van Persie inden hollænderens skifte til United og passet sit arbejde, ville han stadig være blandt Fulhams legender.

I stedet ryger han over i Hall of Shame sammen med lidet flatterende spillere som Bobby Zamora og Jimmy Bullard.

Mon en konklusion på hele denne rådne affære nærmer sig?

Jeg tvivler…

Reklamer

Aston Villa – Fulham: 1-0 & Fulham – Swansea: 0-3

Et par triste hængepartier lå og stirrede på mig i min indlægsmappe, så dem må jeg hellere få destrueret vha denne halvhjertede artikel.

Humiliation!

Den 10. marts tog Fulham turen tilVilla Park, hvor Alex McLeish’s tropper bød op til en døsig vals.

Kampen var ikke noget at skrive hjem om, men det må ærgre Martin Jol, at Fulham-defensiven svigtede i sidste minut, hvor østrigske Andreas Weimann scorede sit første Premier League mål for Villa…

Kamp Stats

Aston Villa Given, Hutton, Cuellar, Collins, Warnock, Albrighton, Herd (Bannan 82), Petrov (Gardner 90), N’Zogbia (Weimann 71), Ireland, Agbonlahor.
Bænk: Guzan, Heskey, Lichaj, Baker.

Kort: Petrov, Herd.

Mål: Weimann 90.

Fulham Schwarzer, Kelly, Senderos, Hangeland, John Arne Riise, Duff, Dembele, Murphy (Diarra 46), Dempsey, Pogrebnyak, Johnson (Ruiz 67).
Bænk: Stockdale, Baird, Orlando Sa, Etuhu, Davies.

Tilskuertal: 32, 372

Dommer: Jon Moss

______________________________________

Villa-kampen blev fulgt op med sæsonens værste indsats mod Swansea, som dog også burde roses for en pragtfuld spillestil, der ikke levnede Fulham mange chancer på trods af hjemmebanefordel.

Dødsensfarlige Gylfi Sigurdsson scorede to gange for gæsterne, mens også Joe Allen kom på tavlen i en kamp, der overraskende var præget af massiv Swansea-dominans.

Jeg har faktisk aldrig set Fulham blive domineret i en sådan grad, som det var tilfældet den 17. marts, så stor cadeau til Brendan Rodgers og Co.

Det hjalp heller ikke hjemmeholdet, at dommeren var Mark Halsey, som er notorisk kendt for at dømme mod The Cottagers (ikke at det havde ændret noget, hvis dommeren havde været en anden).

Men skuffende at ligesom Martin Jol-revolutionen var ved at tage fart, blev den skudt ned hurtigere end man kan nå at sige Pavel Pogrebnyak.

Kamp Stats

Fulham

Schwarzer 03 – Burde have taget i hvert fald det tredje mål, hvor han dog også blev solgt af Senderos, men ellers var australieren rystende usikker gennem hele kampen.

Kelly 03 – Gjort til sorteper af flere Fulham-fans, men var dog ikke dårligere end sine kollegaer. Don’t get me wrong, ireren var stadig rædselsfuld.

Riise 00 – En af de bedre i startfasen, men stoppede derefter med at søge frem og forsvare(!)

Hangeland 03 – Haltende (ikke bogstaveligt) gennem alle 90 minutter og lignede mest af alt en norsk turist på sightseeing.

Senderos 03 – Schweizeren var så tæt på at bestå, men så gav han uforståeligt et mål væk. Ellers bedste forsvarer inden da, uden at det siger så meget.

Ruiz 00 – Elendig letvægter, der aldrig tilvænner sig Premier League. Hvis vi bare kan få halvdelen tilbage af de £10,5 millioner pund, vi gav for for costa ricaneren, vil jeg være lykkelig.

Dempsey 5 – Ret så anonym gennem hele kampen.

Diarra 03 – Rusten, så man næsten kunne se rødlige pletter på afrikanerens hud (udover blodet fra kampen). Flere excentriske beslutninger og utallige fejlafleveringer var facit for Diarras første start for Fulham.

Dembele 6 – Fulhams bedste i den første halve time, men forsvandt så lidt ud af kampen og bidrog derefter mest med intetsigende dribleture og fejlafleveringer.

AJ 5 – Ikke nær så arbejdssom, som den lille angriber plejer at være, men løb stadig mere end størstedelen af holdet. Fik dog intet at arbejde med, og var en lille snack for Swanseas stærke bagkæde.

Pogrebnyak 03 – Ouch for et fald fra tinderne. Intet fungerede for russeren og kunne godt bebrejdes for det første mål, da han klodset mistede bolden midt på banen, hvorefter gæsterne løb op og scorede.

Duff 6.5 – Uforståeligt sat af efter en god periode for Fulham, men gav lidt dynamik da han kom på banen uden dog for alvor at blive farlig.

Frei 6 – Forsøgte i det mindste, men meget lidt lykkedes for den unge wing.

Murphy UB – Kunne ikke gøre noget ved elendigheden.

Bænk: Stockdale, Baird, Hughes, Etuhu

Swansea Vorm, Rangel, Caulker, Monk, Taylor (Tate 90), Allen, Britton, Sigurdsson (Gower 90), Routledge, Graham (Moore 90), Sinclair.
Bænk: Tremmel, McEachran, Lita, Richards.

Mål: Sigurdsson 36, 66, Allen 77.

Tilskuertal: 25,690

Dommer: Mark Halsey