Fulham – Swansea: 1-2

Lige før Nytår måtte Fulham endnu engang strække våben på det tidligere så uindtagelige Craven Cottage, da Michael Laudrups Swansea var heldige med at vinde 2-1.

Tilbagevendte David Stockdale havde en mareridtsdag mellem stængerne, da den unge keeper især ved gæsternes sidste mål indtog en uheldig hovedrolle.

Men allerede i det 19. minut burde Stockdale have gjort det bedre, da han slog et Nathan Dyer-indlæg lige ud i fødderne på Danny Graham, som ikke havde problemer med at passere Fulhams målmand.

Hjemmeholdet viste dog lovende takter gennem hele kampen, og for første gang i over en måned følte fansene, at spillerne udviste vindermentalitet.

Desværre levede offensiven ikke op til fighten, og især Dimitar Berbatov måtte græmme sig over at brænde et par gigantiske chancer overfor suveræne Gerhard Tremmel i Swanseas mål.

Lige efter pausen blev det endnu værre for den stakkels Stockdale, da han upresset hamrede bolden ud i fødderne på en målløs Brede Hangeland, hvorefter bolden faldt til Jonathan de Guzman, der nemt kunne fordoble føringen.

Bryan Ruiz’ mål kort efter gav hjemmeholdet fornyet håb, men Fulham fortsatte uskarpheden foran mål og måtte igen forlade banen uden point.

Kamp Fakta

Fulham

Stockdale 00 – Kostede os kampen med en dum fejl ved Swanseas andet mål og så også lettere rusten ud i flere andre situationer.

Briggs 7,5 – Bedre alternativ end Riise til enhver tid.

Hangeland 6,5 – Middelmådig kamp af nordmanden, som tyede til alt for mange lange bolde.

Hughes 6,5 – Anonym indsats og burde have gjort det bedre over for Graham.

Riether 7,5 – Elendig første halvleg fulgt af en udmærket indsats efter pausen.

Frei 7 – Mere livlig i de sidste 45 minutter efter en ineffektiv første halvleg.

Sidwell 7 – Hårdtkæmpende som den eneste centralt. Tog dog lidt for mange forkerte beslutninger i det opbyggende spil.

Karagounis 5,5 – Holder ikke niveau til Premier League.

Dejagah 7,5 – Bedste indsats af iraneren for Fulham, men han mangler i den grad stadig et slutprodukt.

Ruiz 8,5 – Fulhams klart bedste spiller.

Berbatov 6 – Mange fejl på den sidste fjerdedel af banen og burde have scoret.

Rodallega UB

Senderos UB

Bænk: Etheridge, Kelly, Riise, Baird, Richardson

Mål: Ruiz 56

Kort: Karagounis 34, Sidwell 77

Swansea: Tremmel, Williams, Monk, Tiendalli, Rangel, Pablo (Davies 66), Dyer, Routledge (Ki 46), De Guzman, Agustien (Britton 82), Graham
Bænk: Vorm, Bartley, Britton, Shechter, Moore

Mål: Graham 19, de Guzman 52

Kort: Agustien 79

Dommer: Andre Marriner

Tilskuertal: 25,700

Reklamer

Arsenal – Fulham: 3-3

Fulham har spillet mange underholdende kampe i denne sæson, men lørdagens match mod Arsenal tager alligevel prisen.

I stedet for mine normale 30 minutters motion om dagen, valgte jeg at “nøjes” med de 90 vanvittigt underholdende fodboldminutter, som fuldstændigt drænede mig for energi i løbet af kampen.

Fulham gik ind til kampen med en helt anden indstilling fra sidste uges energiløse 2-2’er mod Everton, men igen tog forsvaret sig en kollektiv offday, hvis man ser bort fra Sascha Riether i højre side.

Gæsterne lagde også bedst fra land, hvor især Dimitar Berbatov dominerede modstandernes defensiv, mens Steve Sidwell brød adskillige Arsenal-kontraer på midtbanen. Sidstnævnte var Fulhams bedste forsvarer, men desværre spillede han central midtbane…

Trods Fulhams gode start kom Arsenal hurtigt i front, da gæsterne for syttende gang i denne sæson undlod at markere ved en dødbold, hvilket gav målfattige Olivier Giroud lov til at heade Theo Walcotts hjørne ind bag en sprællende Mark Schwarzer.

Værterne trak sig derefter overraskende langt tilbage på banen og satsede tydeligt på kontraer, hvilket gav bonus 12 minutter senere, da Mikel Arteta nemt brød igennem i Fulhams venstreside og sendte den ind til Lukas Podolski, som fra nært hold passerede Schwarzer.

Fulham fortsatte dog ufortrødent, hvilket gav bonus kun seks minutter senere, da Berbatov umarkeret headede Bryan Ruiz’ hjørnespark ind bag Vito Mannone.

Det var ikke mindre, end hvad Fulham fortjente, og lige inden halvleg fuldendte udeholdet comebacket, da indskiftede Alex Kacaniklic afsluttede et mønsterangreb med et hårdt hovedstød fra midten af feltet.

Inden da havde Steve Sidwell fået et blødt gult kort, som var tæt på at koste ham en udvisning i anden halvleg, men generelt leverede kampens dommer Phil Dowd et horribelt indtryk, hvilket han har for vane.

Ashkan Dejagah kunne have sat et yderligere punktum for første halvleg, da han ikke fik ordentlig ram på sin hælafslutning, efter John Arne Riise for en gangs skyld var gået med frem i venstre side.

Velspillende Bryan Ruiz forspildte et hæderligt forsøg efter pausen, mens værternes Theo Walcott derefter skød over Schwarzers mål i den anden ende.

Ruiz voldte igen The Gunners problemer, da han let snuppede bolden fra Arteta uden for Arsenals felt, hvorefter sidstnævnte blev nødt til at begå et klodset straffespark. Det udnyttede Berbatov til fulde, og gæsterne var nu fortjent foran 3-2.

Den føring skulle dog kun vare to minutter, da rædselsfuldt forsvarsspil tillod Giroud at score sit andet mål denne eftermiddag, efter franskmanden havde brændt sit indledende forsøg på det skammeligste.

Arsenal begyndte nu at presse på, og Schwarzer måtte hive en pragtredning ud af ærmet for at forhindre Giroud i at score hattrick, da angriberen trykkede af fra 25 meter.

I overtiden fik Arsenal uforklarligt tilkendt et straffespark af pauseklovnen Dowd, da Sascha Riether blev beskyldt for at bruge hånden til hjælp for at stoppe Andrei Arshavins indlæg.

Det lignede en absurd beslutning, og det blev bekræftet af den langsomme gengivelse, da Riether havde armen helt inde til kroppen. “Forventer han, at Riether skal skære armen af?”, råbte jeg frustreret (og retorisk) til mit tv, mens sveden løb ned af min fedtede pandebrask og tårer tittede frem under mine øjenlåg.

Heldigvis leverede Schwarzer en absolut verdensklasseredning på det efterfølgende straffespark fra Arteta, og retfærdigheden var igen genoprettet på Emirates, mens jeg omsider kunne puste ud.

Herefter fløjtede Dowd af, hvorefter Martin Jol tog sig en “venskabelig” samtale med manden, der på dagen var forklædt som dommer – men han kan selvfølgelig også have sagt “tak for kampen”.

Det er desværre ikke første gang, Fulham har oplevet problemer med den evigt kontroversielle Dowd. Her er de tidligere tilfælde inden for de seneste to år:

April 2012 (Everton – Fulham 4-0) – Værterne blev sat i gang på et tvivlsomt straffe mod Pavel Pogrebnyak, der dog var soleklart i forhold til Riethers i dag.

September 2010 (Fulham – Wolves 2-1) – Fulham snydt for to klokkeklare straffespark, men heldigvis hev drengene alligevel tre point hjem.

Februar 2010 (Fulham – Birmingham 2-1) – Fulham snydt for et straffe, da Scott Dann tog hånden til hjælp.

Man kan så påstå, at han ikke har kostet os mange point, da Fulham selv har klaret ærterne, hvis man ser bort fra Everton-sammenbruddet.

Efter lørdagens kamp havde Hangeland følgende at sige om de underholdende 90 minutter og den mærkværdige straffesparkskendelse:

Kamp fakta

Fulham (karakterer efter 13-skalaen)

Schwarzer 10 – Redningen i sidste minut sender ham et par pladser op på ranglisten.

Riehter 7,5 – Fulhams bedste i bagkæden og uskyldig dømt ved den besynderlige straffesparkskendelse i overtiden.

Hughes  03 – Dumpet med et brag og havde store problemer både ved jorden og i luften.

Hangeland 6 – Kommer kun over dumpekarakter pga en hektisk slutfase, hvor han kom i vejen for en del.

Riise 5 – Var ligesom Hughes impliceret i de to første Arsenal-scoringer og havde slet ikke styr på Walcott og Sagna.

Dejagah 7 – En blandet landhandel fra iraneren, som ofte var for egoistisk i sit spil.

Baird 7 – Ikke inde i sin bedste periode og havde et par alvorlige koncentrationssvigt i slutfasen efter en glimrende første halvleg.

Sidwell 9,5 – Brød gang på gang Arsenals angreb og måtte bære rundt på et blød advarsel fra midten af første halvleg grundet endnu en hjerneblødning fra Phil Dowd.

Richardson UB – Måtte hurtigt trække sig ud af kampen med en skade, hvilket var ærgerligt efter en lovende startfase.

Kacaniklic 8 – Afløseren for Richardson havde et fint indhop, hvor han bl.a. kom på måltavlen.

Ruiz 11 – Costa ricanerens klart bedste kamp i Fulham-trøjen. Var alle andre overlegne i sin distribution og var langt bedre til at slippe bolden i forhold til tidligere kampe.

Berbatov 10 – Kan bulgareren blive stresset, har vi ikke set det. Var rolig på bolden gennem alle 90 minutter og udnyttede sine chancer i front.

Duff UB – Kom alt for sent på banen i stedet for Dejagah.

Bænk: Stockdale, Senderos, Petric, Karagounis, Rodallega

Mål: Berbatov 29, 67 (str) Kacaniklic 40

Kort: Sidwell, Baird

Arsenal: Mannone; Sagna, Koscielny, Mertesacker, Vermaelen; Coquelin (Ramsey 54), Arteta, Cazorla, Walcott (Arshavin 83), Podolski (Chamberlain 76), Giroud
Bænk: Szczesny, Santos, Jenkinson, Chamakh

Mål: Giroud 11, 69 Podolski 23

Kort: Ramsey

Dommer: Phil Dowd

Fulham – Everton: 2-2

Everton tromlede over Fulham lørdag eftermiddag på Craven Cottage, men alligevel lykkedes det hjemmeholdet at hive et højst ufortjent point med hjem i overtiden.

Det var dog en tiltrængt forandring fra tidligere i sæsonen, hvor Fulham ofte har været holdet, der smed pointene væk i slutfasen af kampene.

Everton kan i høj grad også takke sig selv for pointtabet, da især Nikica Jelavic havde mere travlt med at skyde forbi målet end mellem opstanderne.

Selvom gæsterne også dominerede startfasen, var det Fulham, som kom i front allerede i det 7. minut, da Bryan Ruiz’s sublime frispark ramte opstanderen og dernæst Tim Howard i ryggen, før bolden fløj ind over stregen.

Måske et heldigt mål, men frisparket fra Ruiz var der intet i vejen med.

Det lod Everton sig ikke gå på af, og udeholdet fortsatte med at angribe ufortrødent, uden at det lykkedes dem at komme på tavlen før pausen.

Ti minutter inde i anden halvleg kunne hjemmeholdet ikke holde stand mere, da suveræne Merouane Fellaini uhindret kunne sætte sidste fod på et indlæg fra lynhurtige Kevin Mirallas.

Og knap tyve minutter senere var den gal igen, da samme Fellaini møvede sig fri af Aaron Hughes og bankede bolden ind bag en chanceløs Mark Schwarzer.

Som kampen skred frem var det tættere på 3-1 end 2-2, men helt utroligt skulle Fulham tyvstjæle et point, da livlige Sascha Riether sendte et fladt indlæg ind til Steve Sidwell, der nemt kunne prikke den ind i netmaskerne efter tvivlsomt forsvarsspil fra Seamus Coleman.

Fulhams afrikanske midtbanemotor Mahamadou Diarra var glad for det ene point og var heller ikke synderligt imponeret af Fulhams spil:

Kamp Fakta

Fulham (Karakterer efter 13-skalaen)

Schwarzer 9 – Så overbevisende ud gennem hele kampen (hvis man ser bort fra hans udspark) og kunne ikke gøre noget ved Evertons mål.

Riether 8,5  – Virkede opsat og energisk alle 90 minutter og var vital ved det udlignende mål.

Riise 5,5 – Godt styr på det i den første halve time, men derefter begyndte nordmanden at have problemer med især Seamus Colemans overlap.

Hangeland 7 – Glimrende første halvleg, hvorefter han igen begyndte at sejle.

Hughes 6 – Svær opgave over for Fellaini, og desværre fik belgieren overtaget, efter en udmærket første halvleg for Hughes.

Duff 5 – Fuldstændig anonym gennem det meste af kampen.

Kacaniklic 5 – Intet dynamik fra den svenske kantspiller i størstedelen af kampen og undlod at hjælpe Riise defensivt.

Diarra 7 – Brød flere farlige Everton-kontraer i første halvleg, men lod derefter følelser i forhold til fornuft overtage sit spil.

Baird 7 – Dominerende i starten af halvlegen, men da nordireren blev rykket ned på en uvant venstre back, begyndte det at falde fra hinanden.

Berbatov 5,5 – Svageste kamp i en Fulham-trøje for bulgareren, hvis spil slet ikke fungerede.

Ruiz 7 – Startede kampen stærkt med bl.a. målet, men begyndte derefter at vise de flyvske tendenser, vi har set så ofte.

Dejagah 6 – Fik ikke den forventede indflydelse på kampen.

Sidwell 7 – Matchvinder efter et snedigt løb til bagerste stolpe og en solid indsats af Ginger Iniesta.

Petric 6 – Havde svære arbejdsbetingelser efter sin indskiftning.

Bænk: Stockdale, Senderos, Karagounis, Rodallega 

Mål: Howard 7 (selvmål), Sidwell 90

Kort: Riise (38,f), Diarra (61,f), Baird (75,f)

Everton: Howard, Coleman, Jagielka, Heitinga, Baines, Mirallas (Naismith 78), Osman, Neville, Pienaar, Fellaini, Jelavic (Distin 88).
Bænk: Mucha, Oviedo, Hitzlsperger, Gueye, Duffy.

Mål: Fellaini 55, 72

Kort: Osman

Dommer: N Swarbrick

Reading – Fulham: 3-3

Man kunne ikke bebrejde Cottagers-fans, hvis de var lidt mundlamme, efter Fulham lørdag eftermiddag havde krydset klinger med Reading på Madejski Stadium.

(Billede fra Twitter-brugeren @m0del)

Kampen startede ud som en våd langgaber i den første time, hvorefter den eksploderede i en potpourri af vanvid og målfest.

Fulham var det dominerende hold kampen igennem, men i første halvleg kneb det for gæsterne at komme til chancer over for en solid Reading-defensiv, og det var derfor hjemmeholdet, som havde kampens første forsøg allerede efter tre minutter.

Og det var med to tidligere Fulham-spillere i hovedrollerne, da Nicky Shorey sendte et indlæg lige ind i hovedet af Pavel Pogrebnyak, som dog på det skammeligste headede bolden forbi Mark Schwarzers mål.

En lang kedsommelig periode fulgte i kølvandet, hvor Reading kom til nogle hæderlige chancer, mens Fulham havde svært ved at bryde igennem hjemmeholdets forsvarskæde.

I det 26. minut fik Fulham derfor en brat opvågning, da Jobi McAnuff uhindret kunne skære ind i banen og servere bolden for ellers målsky Mikele Leigertwood, som bankede den op i nettaget uden chance for Schwarzer.

Fulham burde have udlignet kort efter, men Hugo Rodallega beviste endnu engang, at han ikke er løsningen i front, da han headede Kieran Richardsons sublime indlæg lige i favnen på Reading-keeper Alex McCarthy.

Resten af halvlegen forløb som de første 26 minutter, og Reading kunne derfor glæde sig over en et-måls føring ved pausen.

Anden halvleg fortsatte i samme døsige tempo, før Martin Jol endelig fik nok og afløste den desillusionerede Rodallega med udskældte Bryan Ruiz, hvilket viste sig at være en mindre genistreg.

Tre minutter senere havde Ruiz nemlig udlignet med et brag af et skud, som mindede om Leigertwoods mål i første halvleg, og Fulham-fansene fik fornyet håb om at opnå sæsonens kun anden udesejr.

Fulhams offensive spil flød nu, som var de fodboldens svar på “Harlem Globe Trotters” (citat Reading-manager Brian McDermott), og det var derfor ikke en overraskelse, at gæsterne tog føringen med 13 minutter igen.

Mere overraskende var det, at det var Chris Baird, som var sidste mand på bolden, da han ligesom i forrige kamp søgte mod forreste stolpe ved et hjørnespark og komfortabelt passerede modstandernes keeper.

Desværre blev Baird skadet i sin glædesekstase, da han gled på underlaget i kanten af banen, og den nordirske landsholdsspiller måtte kort efter lade sig udskifte med den tidligere Reading-favorit Steve Sidwell. Udover Baird blev det også afsløret efter de 90 minutter, at Dimitar Berbatov spillede det meste af kampen med et brækket ribben, så Jol kan pludselig stå uden to af sine stamspillere i den næste svære hjemmekamp mod Everton.

Efter føringsmålet skulle man tro, at Fulham bevarede roen og langsomt kørte sejren hjem. Men sådan skulle det ikke gå – langt fra endda!

Syv minutter efter gæsternes føringsmål dukkede Readings Gareth McCleary op i feltet, og uhindret sendte han bolden ind bag Schwarzer, mens Fulhams defensiv blot agerede observatører.

Den bragende afslutning stoppede ikke her, for tre minutter senere kom Fulham igen i front, da Berbatov modtog bolden i feltet og med en smuk afslutning sendte bolden over i fjerneste hjørne.

Men igen valgte Fulham at tage en kollektiv forsvarsslapper, og i overtiden sendte Shorey et frispark ind i feltet, hvor kantspilleren Hal Robson-Kanu nemt kunne udligne efter klumpspil og forvirring på 4. divisions niveau.

Det var i den grad typisk for Fulham at dominere kampen, smide to føringer væk i slutfasen samt få målscorer Chris Baird skadet i en jubelscene.

Men det er vel bare endnu en dag i livet som Fulham-fan.

Comeback-kongen Bryan Ruiz var både skuffet og glad efter kampen:

Kamp Fakta

READING: McCarthy; Cummings, Shorey, Mariappa, Gorkss; Leigertwood, Tabb (McCleary 69), Kébé (Robson-Kanu 78), McAnuff; Pogrebnyak (Le Fondre 80), Roberts. Bænk: Federuici, Gunter, Pearce, N. Hunt.

Kort: Cunmmings.

Mål: Leigertwood (26), McCleary (85), Robson-Kanu (90).

FULHAM (Karakterer efter 13-skalaen):

Schwarzer 8 – Blev gang på gang svigtet af sit forsvar og reddede i sidste ende Fulham fra at smide det hele på gulvet.

Riether 7 – Leverede egentlig en udmærket indsats men gav et dumt frispark væk i overtiden, som Reading efterfølgende udnyttede til sit fulde potentiale.

J.A. Riise 5 – Kom ned på jorden igen efter en god kamp mod Villa og virkede rundtosset ved Readings sidste udligning, hvor nordmanden ikke fulgte sin markør.

Hughes 7 – Fulhams bedste i bagkæden endnu engang, uden at det dog siger så meget i denne kamp.

Hangeland 6 – Har mistet sin forsvarsmojo!

Baird 8 – Endnu en kasse fra Bairdinho, som har bidt sig fast på den centrale midtbane.

Diarra 6 – Virkede usikker i sine aktioner kampen igennem.

Duff 6 – Den mest anonyme indsats fra Duffer i denne sæson, men en assist hiver ham over dumpekarakter.

Richardson 7 – Kom til en del indlæg, men vi mangler stadig det sidste fra nyindkøbet.

Berbatov 10 – Osede af klasse med nogle lækre berøringer. Kom ikke så meget ind i feltet i første halvleg, men var klart bedre efter pausen.

Rodallega 5 – Fulhams dårligste lørdag og burde bænkes til fordel for Ruiz eller Petric.

Ruiz 10 – Sikke en forskel costa ricaneren udgjorde, da han kom på banen. Overraskende god og spillede en hovedrolle i to af målene!

Dejagah 7 – Gav lidt liv på kanten efter at have afløst en anonym Duff.

Sidwell UB – Fik de sidste ti minutter i stedet for en skadet Baird.

Subs (not used): Stockdale, Senderos, Karagounis, Petric.

Kort: Baird.

Mål: Ruiz (61), Baird (77), Berbatov (88).

Dommer: Mike Jones (Chesire).

Tilskuertal: 24,093

Sæsonstarten

Fulham er notorisk kendte for at være langsomme startere. Man kan kalde The Cottagers sydens Everton, som også tradionelt starter sæsonen svagt ud. Men i år adskiller sig indtil videre fra tidligere sæsoner. Everton har været i forrygende form, og vi er fulgt med i slipstrømmen. Efter sæsonens første seks ligakampe har Martin Jols tropper raget hæderlige ni point til sig, hvilket har plantet klubben solidt i top 10.

Det er blevet til seks point hjemme indtil videre

Sæsonen startede ud med en pragtpræstation mod Norwich, som blev sendt hjem fra Craven Cottage med en sæk på 0-5.

Derefter blev det til et snævert 2-3 nederlag til United, og en skuffende exit fra Liga Cuppen til Sheffield Wednesday, hvor vi traditionelt ryger ud tidligt.

En 0-3 øretæve fra West Ham begyndte at gøre Fulham-fansene bekymrede, men to sejre i træk over West Bromwich og Wigan sendte os komfortabelt væk fra bunden. Sidstnævnte var endda en sjælden udebanesejr, som Fulham kun har formået at notere pauvre 31 af i de sidste 211 kampe væk fra Craven Cottage!

Weekendens nederlag til City med fem minutter tilbage af kampen var en mindre streg i regningen, men kan vi virkelig tillade os at være skuffede over at tabe til sidste sæsons mestre? (Ud fra undertegnedes banden og svovlen af Edin Dzeko i lørdags, må svaret være “Ja”)

Fulhams glimrende start er endda på trods af, klubben slås med en mindre skadeskrise, hvilket har forhindret Kerim Frei, Philippe Senderos og det interessante nyindkøb Ashkan Dejagah i at få spilleminutter hidtil i sæsonen.

Derudover har profiler som Kieran Richardson, Bryan Ruiz og Mladen Petric også kæmpet med skavanker, som har begrænset deres bidrag til Fulhams dagsform, og i weekenden kunne superstar Dimitar Berbatov tilslutte sig listen af skadede spillere.

Sidst men ikke mindst fik Mahamadou Diarra for nylig landsholdscomeback for Mali, hvilket udmøntede i en knæskade, der holder ham ude i en måned. Diarras skade er specielt kritisk, da Fulham kun råder over ham, Steve “Ginger Iniesta” Sidwell og aldrende Giorgos Karagounis som deciderede centrale midtbanespillere, efter en større midtbane-exodus i løbet af sommeren.

Heldigvis har Fulham alsidige Chris Baird i truppen, og den pasningssikre nordirer har gjort det upåklageligt i de optrædener, som det hidtil er blevet til. Græske Karagounis blev hentet ganske gratis midt i september, men jeg regner personligt ikke med, at det bliver til meget spilletid for den rutinerede græker.

Derudover overvejer Jol at hente en unavngiven udenlandsk spiller til klubben, som også står uden kontrakt. Men hvem det bliver, og hvornår han tjekker kufferterne ind i det sydvestlige London, er endnu en gåde.

Næste opgave for Fulham er opkomlingene fra Southampton i den kommende weekends tidlige søndagskamp, som bliver sendt direkte på Kanal 6.

Fulham – Norwich: 5-0

Det blev den bedste åbningskamp i mands minde, da Fulham hjemme på Craven Cottage maltrakterede gæsterne fra Norwich i en sjældent set magtdemonstration.

På visit i toppen

Rent faktisk topper The Cottagers tabellen, hvilket ikke er sket før i mine otte år som Fulham-fan. Jeg kan heller ikke mindes, at Fulham nogensinde har været førerhold i Englands bedste række, så vi må hellere nyde det, mens vi kan.

Til kampen i lørdags var det helt store samtale-emne, at topscorer Clint Dempsey nægtede at stille op til kampen, men det virkede ikke til at slå Fulham af kurs. Tværtimod!

Fra start til slut formåede Fulham at holde et svagt Norwich-hold fra fadet, og var det ikke for et par gode redninger af en ellers svingende John Ruddy, kunne sejren sagtens have været to-tre mål større.

Hjemmeholdets første tilbud kom efter fem minutter, da Brede Hangeland sendte en lang bold over Norwichs bagkæde til Damien Duff, men den irske landsholdsspiller blev tacklet af Michael Turner i afslutningsøjeblikket.

I næste angreb fik Andrew Surman gæsternes eneste chance i første halvleg, da han tvang Mark Schwarzer ud i en sjælden redning med et hæderligt forsøg.

Få minutter senere sendte Ruddy en clearing lige ud i fødderne på Bryan Ruiz, men den costa ricanske angriber overplacerede efterfølgende sit ellers fikse chip.

Ruddy så bedre ud momenter senere, da han flot reddede forsøg fra både John Arne Riise og Mladen Petric.

Den engelske keeper kunne dog ikke gøre noget i det 26. minut, da Duff søgte en fremragende tværbold fra Riise og forholdsvis nemt kunne score eftermiddagens første mål.

Petric blev kampens anden målscorer, da han godt et kvarter senere headede et hjørnespark fra Duff i kassen. Jonathan Howson virkede til at redde på stregen, men i den langsomme gengivelse var bolden klart over linjen.

Lige før pausen måtte Ruddy igen på arbejde, da en velspillende Ruiz testede den sønderskudte keeper med en fin afslutning.

Efter pausen fortsatte The Cottagers i samme gear, og der skulle ikke gå mere end otte minutter, før Fulham scorede deres tredje mål, da Petric sendte et langskud op i hjørnet via uheldige Turner.

En godkendt debut af den kroatiske frontmand, hvilket Fulham-fansene i den grad var enige i, da de flabet råbte: “Are you watching Clint Dempsey?”

Unge Alex Kacaniklic var næste mand i skydeteltet, da han udnytte Petrics eminente hælaflevering til at gøre det til 4-0.

Det blev Petrics sidste aktion i kampen, da han derefter gjorde plads til aftenens tredje Fulham-debutant i form af colombianske Hugo Rodallega.

Med fire minutter var det netop Rodallega, der fremtvang et straffespark, da han blev hugget ned af Turner. Sidstnævnte ser sandsynligvis ikke tilbage på debuten med glæde, da nyindkøbet fra Sunderland leverede en rædselsindsats i det centrale forsvar.

På det efterfølgende straffespark skød indskiftede Steve Sidwell et missil op i nettaget, og så kunne den rødhårede comeback-kid fortjent lade sig hylde sammen med holdkammeraterne.

Samtidig blev vores ambitiøse lokalrivaler QPR slået med samme cifre af Michael Laudrups Swansea, så alt i alt en fantastisk konklusion på første spillerunde.

Kamp Fakta

Fulham

Mark Schwarzer 8,5 – Tog sig komfortabelt af hovedparten af Norwich’s sporadiske forsøg.

Sascha Riether 8,5 – Lukkede godt af bagude og var overraskende hurtig.

Brede Hangeland 8,5 – Havde ikke de store problemer over for en tam Norwich-offensiv.

Aaron Hughes 8,5 – Også en let dag på kontoret for stabile Hughes.

John Arne Riise 9,5 – Ræsede op og ned af sidelinjen og kunne med lidt held være kommet på måltavlen.

Damien Duff 9 – Gamle Duff kan stadig! Et mål og flere gennembrud lover godt for sæsonen.

Mahamadou Diarra 10,5 – Kampens bedste spiller, der overtog Murphy-rollen med stor autoritet.

Moussa Dembélé 8 – Lidt anonym til tider, men distributionen af bolde fejlede ikke noget.

Alex Kacaniklic 9 – Energisk og opportunistisk indsats blev krydret med en kasse.

Bryan Ruiz 9,5 – Imponerende indsats af Ruiz, som viste, at han måske går en stor sæson i møde.

Mladen Petric 10,5 – To mål og en assist i sin debut! Kan det være bedre?

Hugo Rodallega 8 – Fremtvang et straffespark i sin lovende cameo.

Pajtim Kasami UB – Kom ind i slutfasen og viste lidt tænder på højrekanten.

Bænk: Stockdale, Kelly, Baird, Halliche.

Mål: Duff 26, Petric 21, 54, Kacaniklic, 66, Sidwell 87 str

Norwich: Ruddy, Russell Martin, Ryan Bennett, Turner, Tierney, Pilkington, Howson, Johnson, Surman (Morison 46min), Snodgrass (Elliott Bennett 56min), Holt (Hoolahan 77min).
Bænk: Rudd, Vaughan, Barnett, Lappin.

Dommer: Michael Oliver

Tilskuertal: 26,062

Great Fulham Goals

Hermed en kavalkade over de bedste Fulham-mål i løbet af det seneste årti! Goose bumps!!