Referat: QPR 1 Fulham 2

I højdramatiske 90 minutter var QPR spildominerende uden at komme til helt store chancer, mens Fulham hovedsageligt var farlige på kontraer.

Gæsterne lagde udmærket ud med halve chancer til Yohan Mollo og Sheyi Ojo, men det var ikke noget, der rystede QPR’s forsvar.

Hjemmeholdet ville også være med, da formstærke Luke Freeman sendte et forsøg afsted fra tyve meters afstand, men midtbanespilleren måtte se det reflekteret forbi David Buttons mål.

QPR var nu spillet varme, og både Joel Lynch, Pawel Wszolek og den uortodokse back Alex Baptiste overplacerede hæderlige forsøg.

I den anden ende var Fulham farligere, og efter et glimrende opspil over flere stationer, skød norske Stefan Johansen i sidenettet fra højre side.

Tre minutter senere blev Ojo spillet fri på toppen, men lejesvenden fik på en eller anden måde snublet over bolden og gav i stedet et frispark væk, da han samlede den op med hænderne. Håbløst.

Efter cirka en halv time var det igen Fulham, der stod for en farlig chance, da Ryan Fredericks spillede Rui Fonte i dybden, men portugiseren skød langt over mål.

Hjemmeholdet svarede igen med en 100 procents chance til Jake Bidwell, men venstrebackens tamme forsøg blev blokeret af Fredericks.

Ojo, der havde en mildest talt skidt første halvleg, brød kort efter igen igennem QPR’s forsvarslinje, men blev nedlagt af en forsvarer. Af en eller anden forunderlig årsag forblev dommerens fløjte dog tavs, trods det lignede et klart rødt kort.

Efter et hårdt pres fra QPR med flere chancer, der burde have givet mål til hjemmeholdet, var det Fulham, der kom på 1-0.

Fredericks fik lov til at køre helt umarkeret igennem i midten af banen, og den hurtige brite kvitterede med et forkølet skud, der uheldigt ramte Jack Robinson og snød Alex Smithies i QPR-målet. En smule ufortjent, men I’ll take it!

2. halvleg

Få minutter inden i 2. halvleg burde Fulham være kommet på 2-0, men den elendige Ojo missede fuldstændigt Johansens fremragende indlæg. Det blev også Ojos sidste drømmeaktion, da han måtte udgå skadet i det 55. minut.

Sekunder senere var QPR farlige, da Massimo Luongo sendte et fladt forsøg afsted fra kanten af feltet, men Button fik reddet til hjørnespark.

Efter en periode uden de store chancer fik QPR fejlagtigt et frispark uden for feltet, men Freeman sendte det snert forbi Fulhams opstander.

Kontroversielt fik værternes Jamie Mackie ikke et rødt kort i det 69. minut, da han overlagt tromlede Johansen ned. Dommeren nøjedes med en henstilling, trods det burde have været angriberens andet gule kort.

Fulham var igen ved at komme i front i det 75. minut, da indskiftede Neeskens Kebanos forsøg fra tæt hold blev blokeret til hjørnespark.

Hjemmeholdet sejlede i denne periode, og Ryan Sessegnon slap pludselig igennem i højre side, men keeper Smithies fik modigt kastet sig ud i forsvarsspilleren.

I det 81. minut begik QPR’s Lynch straffespark, da han kantede Kebano i feltet – men gæsternes Fonte valgte at sende den store chance op på de øverste rækker af Loftus Road.

Tre minutter senere fik Fonte en smule oprejsning, da han fra højre side sendte bolden ind til Johansen, som klinisk udplacerede Smithies.

Dommeren valgte at lægge hele ni minutter til kampen, hvilket var lige i overkanten, trods en længere pause under Ojos udskiftning.

Allerede i det første overtidsminut var den dog gal, da Conor Washingtons afslutning røg i mål via Fredericks ben. Så var overtiden for alvor skudt i gang!

I de følgende otte minutters overtid var Matt Smith af flere omgange ved at punktere glæden hos Fulham, mens Smithies stod for kampens sidste chance, da keeperen gik med op ved et hjørnespark og headede bolden et par meters penge forbi mål.

Lige lovligt spændende til sidst, og det gav da et par hjertearytmier – men tre point i bagagen og endnu et skridt mod toppen.

Karakterer (fra 1 til 10) og kampfakta

Button 5,5 – QPR sendte de fleste forsøg forbi mål, men Button var nogenlunde sikker i sine få redninger – minus i overtiden hvor han kunne have kostet et mål ved et skidt indgreb i feltet.
Sessegnon 5,5 – For en gangs skyld defensivt påpasselig, men igen ikke nogen imponerende indsats af stortalentet.
Ream 7 – Virkede sikker i sine defensive aktioner, hvor han ofte måtte redde kastanjerne ud af ilden.
Kalas 7 – Reddede os i flere situationer i første halvleg og kæmpede generelt en brav kamp – forhindrede en QPR-scoring i overtiden med en clearing på stregen.
Fredericks 7,5 – Virker bedre teknisk end tidligere i sæsonen og formstærk i øjeblikket. Man of Match.
McDonald 6 – Usynlig i første halvleg og en enkelt kæmpefejl, der kunne have givet mål til QPR – markant bedre 2. halvleg, hvor han var blandt Fulhams bedste.
Johansen 6 – Anonym i store dele af kampen, men igen dukker han op og afslutter kampen med bravur.
Norwood 7 – Stabil spilfordeler alle 90 minutter – havde et par svipsere, som førte til farlige chancer.
Mollo 4,5 – Ikke så dominerende, som man kunne have ønsket – har tidligere været bedre som indskifter. Dog en lav fejlprocent i sine få aktioner.
Ojo 1 – Satte måske foden rigtigt én gang – resten af kampen virkede han som en amatørspiller, der var gået forkert.
Fonte 2 – Ligner fortsat en letvægter i Championship – læg et brændt straffespark dertil – en smule oprejsning med en assist til Johansen.
Kebano 6 – Gav som sædvanligt lidt dynamik, da han blev indskiftet i stedet for Ojo.
Odoi 3,5 – Ikke noget synderligt godt indhop af belgieren.
Cisse UB – Indskiftet i slutfasen, og havde et par mindre heldige boldberøringer. Forstår ikke helt, hvad vi ser i den klodsede belgier.

Bænk: Bettinelli, Madl, Djalo, Graham

Mål: Robinson 41 (selvmål), Johansen 85

Queens Park Rangers: Smithies, Baptiste, Robinson, Lynch, Bidwell, Scowen, Wszolek (M Smith 60), Luongo, Freeman, Mackie (Washington 76), Sylla (Wheeler 84)

Bænk: Lumley, Furlong, Manning, Bright Samuel

Mål: Washington 90+2

Dommer: Peter Bankes (karakter: 02)

Tilskuertal: 16,415

Reklamer

Fulham – Brighton: 1-2

Det skulle være kampen, som for alvor satte sæsonen i gang. Forventningerne var høje. Det nye Fulham-kuld kunne sagtens slå Brighton.

Men sådan skulle det ikke gå.

I stedet blev samtlige Fulham-fans sendt tilbage til sidste sæsons minder, hvor klubben aldrig kom op i gear. Som dansk Fulham-fan er det svært at følge klubben pga. begrænset mediedækning, men eftersigende var holdet ekstremt ringe før pausen. Spillet blev bedre i de sidste 45 minutter, men vi endte alligevel med at tabe grundet (endnu) en serie 6-fejl fra Shaun Hutchinson. Nuvel, forseelsen blev tydeligt begået uden for feltet, men det ændrer ikke på, at tacklingen var en tåbelig aktion.

Og hvorfor er Shaun Hutchinson vores primære centrale forsvarer i øjeblikket? Den mand kostede et to-cifret antal mål i seneste sæson, og mod Brighton viste han endnu engang, at han simpelthen ikke er god nok til Championship. Trods Dan Burn og Nikolay Bodurovs åbenlyse mangler er de et markant bedre makkerpar og burde være førstevalg til de to centrale pladser i bagkæden.

Hutchinson kom til klubben sidste sommer fra skotske Motherwell, men i min optik har han aldrig tilpasset sig niveauet i ligaen og burde i stedet være førstevalg i en League One eller Two-klub – ikke hos en klub, der åbent har oprykningsambitioner i denne sæson.

Tim Ream kan ikke blive indkøbt hurtigt nok… Og min tålmodighed med Kit Symons er nu for alvor på prøve.

Kampfakta

Fulham (4-4-2): Bettinelli; Richards, Hutchinson, Bodurov, Voser; Cairney, Christensen, O’Hara, Pringle (Kacaniklic 63), Smith (Dembele 84), McCormack
Bænk: Mattila, Woodrow, Tunnicliffe, Lonergan, Burn

Mål: Cairney 43

Kort: Bodurov (52,f), Hutchinson (93,f)

Brighton (4-4-2): Stockdale; Bruno, Greer, Hunemeier, Bong; March (Rosenior 83), Stephens (Forster-Caskey 86), Kayal, LuaLua; Hemed, Baldock (Ince 79)
Bænk: Maenpaa, Dunk, O’Grady, Calderon

Mål: Baldock 30, Hemed pen 94

Kort: LuaLua, Hemed

Dommer: Neil Swarbrick

Tilskuertal: 19,029

Genstartning af Fulham

Efter 13 sæsoner i streg i Premier League rykkede Fulham ned i sæsonen 2013/14.

Jamie O'Hara Fulham

Jamie O’Hara har haft en fremragende start i Fulham efter skiftet fra Blackburn

I mellemtiden har Fulham nu spillet én sæson blandt de næstbedste, hvor klubben endte på en undervældende 17. plads. Sæsonen bød samtidig på en trænerfyring, da den tyske tosse Felix Magath efter en rædselsstart blev afløst af Fulham-vante Kit Symons. Efter en lovende start gik Symons dog også kold, og klubben rykkede først væk fra nedrykningsfaren i slutningen af sæsonen.

Så hvor står Fulham nu? Forventningen blandt fansene er klar – Fulham skal blande sig i oprykningskampen. Symons har nu haft sommeren til selv at skabe et slagkraftigt Championship-hold, og indtil videre ser det lovende ud med rekrutteringen af:

  • Jamie O’Hara (28 år, central midtbane, gratis fra Blackpool)
  • Ben Pringle (26 år, central/venstre midtbane, gratis fra Rotherham)
  • Tom Cairney (24 år, central/højre midtbane, ikke oplyst pris fra Blackburn)
  • Jazz Richards (24 år, højre/venstre back, ikke oplyst pris fra Swansea)
  • Andy Lonergan (31 år, målmand, gratis fra Bolton)
  • Sakari Mattila (26 år, midtbane/forsvarer, ikke oplyst pris fra Aalesund)
  • Luke Garbutt (22 år, venstreback, lån fra Everton)
  • Andrew Dawber (20 år, målmand, gratis fra Accrington)
  • Tim Ream (27 år, forsvarer, ikke oplyst pris fra Bolton) (NB. Endnu ikke bekræftet)

Ud: Bryan Ruiz (Sporting CP), Patrick Roberts (Manchester City), Konstantinos Mitroglou (Benfica – lån), Hugo Rodallega, Tim Hoogland (Bochum), Gabor Kiraly (Szombathelyi Haladas), Maarten Stekelenburg (Southampton – lån), Chris David, Adil Chihi, Liam Donnelly (Crawley Town – lån), Josh Passley (Dagenham & Redbridge), Solomon Sambou, Jonathan Buatu Mananga (Waasland-Beveren), Noe Baba (Birmingham), Lyle Della-Verde (Fleetwood Town), Ryan Williams (Barnsley), Stephen Arthurworrey (Yeovil Town – lån), Tom Richards (Aldershot Town)

Fulham havde en katastrofal 2014/15 sæson, hvor de som nævnt tidligere var i nedrykningsfare i store dele af sæsonen. For en nedrykker fra Premier League var det en enorm skuffelse, og der skal andre boller på suppen i den kommende sæson. Magath havde i min optik en stor del af skylden for den miserable sæson, men Fulham-favoritten Kit Symons kunne heller ikke sige sig fri for ansvar med en meget tvivlsom indskiftningspolitik. Det gav Symons en del kritik, hvor jeg dog fandt størstedelen unuanceret og uretfærdig. Men nu er det et mandskab formet af Symons, og derfor vil kritikken også være på sin plads, hvis ikke spillet fungerer. For mig er han dog fortsat den rigtige mand til jobbet, og det kræver tid at vende en synkende skude.

Personligt ser jeg ikke tabet af Bryan Ruiz som det helt store problem, da costa ricaneren har været utilfreds med tilværelsen de seneste to sæsoner – og så har han været slemt overvurderet siden sit skifte fra Twente i 2011. Salget af Patrick Roberts er sandsynligvis værre, da den unge kantspiller kunne have udviklet sig til en profil i de kommende sæsoner. Dog ville Roberts ikke forlænge med klubben, og i stedet valgte han at blive perifer reserve i Manchester City. Den lovende kantspiller var dog sjældent blandt Symons’ udvalgte, så også her er afskeden til at overkomme. Desuden har vi holdt på danske Lasse Vigen Christensen, som var exceptionel indtil en ærgerlig skade satte en stopper for hans sæson, samt topscorer Ross McCormack, der har været rygtet væk til flere af Premier League-oprykkerne. McCormack forlængede endda sin kontrakt til 2019 i midten af august.

Alt i alt kommer Fulham styrket ud af sommerpausen, og klubben kan meget vel være outsider til at ende lige inden for play-off, når sæsonen går på hæld. Dog forudsiger jeg, at Kit Symons’ tropper må nøjes med niveauet mellem en 8. og 11. plads.

Profil: Ross McCormack (topscorer og vicekaptajn)
Vigtige brikker: Marcus Bettinelli, Lasse Vigen Christensen, Jamie O’Hara, Tim Ream
Det unge talent: Moussa Dembélé (det er nu eller aldrig for Dembélé, som dog stadig er eftertragtet ude i Europa)
Karrierens efterår: Scott Parker (vores gamle kaptajn ser ud til at komme lidt i overskud efter de mange indkøb)
Den overvurderede: Ryan Tunnicliffe (middelmådig boldflytter på midtbanen)
Den undervurderede: Nikolay Bodurov (han ligner ikke en starter i denne sæson, men faktum er, at bulgareren var klart den bedste midterforsvarer i sidste sæson)

Formodet startopstilling: Bettinelli, Garbutt, Burn/Hutchinson, Ream, Richards, Pringle, LVC, O’Hara, Cairney, Smith, McCormack

Forudsigelse: 8-9

Resten af feltet

Kampen om oprykning til det forjættede land har sandsynligvis aldrig været stærkere. Udover Fulham kandiderer Hull, Middlesbrough, Derby, QPR, Cardiff, Charlton, Ipswich, Brentford, Burnley, Wolverhampton, Blackburn og Birmingham til de tre oprykningspladser. Hull er den åbenlyse favorit med spillertruppen for øje, men Middlesbrough har ageret fremragende på transfermarkedet, og det samme kan siges om Derby. Mit bud er derfor, at Hull, Boro og Derby rykker op med QPR, Burnley, Wolves og Ipswich som outsidere.

I den anden ende mener jeg ikke, at Bolton forbliver Championship-klub, og deres træner Neil Lennon kan meget vel blive sæsonens første trænerfyring. Det ligner en afsked med forsvarskolossen Tim Ream, og samtidig har de en af ligaens svageste offensiver med de målfattige Gary Madine, Stephen Dobbie og pensionisten Emile Heskey som profiler! Derudover ligner det endnu en svær sæson for Rotherham, der dog har oprustet fornuftigt på papiret. Andre hold i potentiel nedrykningsfare er Bristol City, MK Dons, Huddersfield og Preston. Brighton bliver også nævnt som nedrykningsaspirant i flere optakter, men Chris Hughton har lavet nogle glimrende handler denne sommer, og de ligner mere en blød midtervare i tabellen. Mit bud på de tre nedrykkere er Bolton, Rotherham og Bristol City/Huddersfield.

Redaktøren: Farceklubben i engelsk fodbold

Katastrofen Magath

Katastrofen Magath

Sidst jeg skrev om Fulham på bloggen, havde vi tabt 0-6 til Hull i slutningen af 2013. På det tidspunkt var René Meulensteen ved roret, men han er nu for længst fortid i klubben.

Meulensteen var blevet forfremmet til træner efter fadæsen Martin Jol, men førstnævnte holdt kun til februar, hvor han blev afløst af den tyske tyran Felix Magath.

På tidspunktet for Meulensteens fyring var Fulham endelig begyndt at vise lidt gejst oven på lidt af en rædselssæson. Derfor var det et absurd tidspunkt at smide hollænderen på porten.

En værre beslutning var ansættelsen af Magath. Den tyske indpisker havde ikke haft et job siden afskeden med Wolfsburg i 2012, og hans ry var mildest talt blakket.

Grunden til, at Fulham valgte Magath, var eftersigende, at han havde gode resultater med at redde klubber fra nedrykning. Ansættelsen af tyskeren fungerede dog ikke, og klubben rykkede ud med et brag.

I sommerpausen valgte Magth og den upopulære direktør Alistair Mackintosh at skille sig af med næsten alle erfarne kræfter, hvilket betød, at uprøvede unge talenter blev sendt direkte ind i den fysisk hårde Championship.

Jeg anså udskiftningen af flere af de erfarne kræfter som tiltrængt, men der var stadig behov for en stamme af rutinerede spillere. Brugbare folk som David Stockdale, Brede Hangeland og Steve Sidwell blev smidt på porten, uden at klubben havde en plan B.

Derudover valgte Magath konstant at skifte ud i startelleveren gennem den første måned af 2014/15 sæsonen, hvilket betød en bekymrende mangel på stabilitet. Men hvem havde troet, at klubben ligefrem ville synke helt til bunds i ligaen?

Ikke desto mindre er det sket med ét sølle point i syv kampe og en rædselsfuld målscore på 6-18.

Derfor røg Felix Magath (endelig) på jobcenteret i går, da Shad Khan gav tyskeren en fyreseddel.

Fulham har været hele Englands farceklub i de første ni måneder af 2014.

Med klubmanden Kit Symons ved roret for en stund, håber jeg inderligt, at vi kan få vores klub tilbage til de gamle dyder.

COYW.

Gensynsglæde Fra Riise Til Riise

Norske Bjørn Helge Riise har siden den 26. september været udlejet til Championship-klubben Portsmouth, men nu er det slut.

Norsk flop i både Fulham og Portsmouth

Midtbanespilleren vender tilbage til brormand Riise og Fulham efter en skuffende tid på Sydkysten, hvor det kun blev til to sølle Championship-kampe.

Pompeys manager Guy Whittingham udtalte følgende om Riises retur:

I think Bjorn’s going to be going back now. Both Stuart (Gray) and I have said to him we’re really grateful for what he did and sorry it didn’t work out, but he has been a great pro. I think he’s enjoyed his time down here and we’ve enjoyed having him.

Det forventes, at Martin Jol vil prøve at afhænde Riise i januar, og mon ikke skandinaviske klubber vil være interesserede i nordmandens kvaliteter.

Snart Lukketid…

Efter salget af Jimmy Bullard troede mange Fulham-fans, at Roy Hodgson havde linet en afløser op, der hurtigt kunne tage midtbanemandens plads…

Men, nej….

Intet er sket og det eneste vi har fået ud af den seneste uge, er en masse tvivlsomme transferrygter.

En enkelt spiller er dog også tjekket ind, men jeg tvivler på, at den 20-årige non-league spiller Ben Wright fra Hampton & Richmond Borough er svaret på alle vores bønner…

Midtbanemæssigt er Robert Koren (WBA), Joe Ledley (Cardiff), Lee Williamson (Watford), James Harper (Reading) og Fabian Delph (Leeds) blevet sat i forbindelse med os på det seneste.

Hvad de har til fælles (undt. Delph) er, at de alle er middelmådige Championship-standard breddespillere, hvilket vi i den grad ikke har brug for (Ledley er der dog fremtid i, men Cardiff vil eftersigende have omkring 6-7 millioner pund for knægten(!)).

Fabian Delph fra Leeds i League One er den ubekendte faktor, men skulle være et kæmpetalent, som storklubber også har snøren ude efter.

Men om han kan løse vores akutte midtbaneproblem, tvivler jeg stærkt på og det hjælper heller ikke, at Fulham i det seneste døgn er sat i forbindelse med Dickson Etuhu klonen, Tom Huddlestone…

For hvad er lige værre end et stort brød uden teknik på midtbanen…? Jo, det skal jeg fortælle dig… To store brød uden teknik…

Det eneste interessante rygte er, at Manchester Citys talentfulde Michael Johnson er et bud på en kommende Fulham-spiller, men disse rygter er på det seneste forsvundet lidt fra rampelyset…

Transfer vinduet lukker natten til søndag og der er stille på Craven Cottage….

FA Cup 5. Runde: Swansea City

swansea-city2_-new-logo1

Det var sådan lidt en ‘la la’ følelse, man sad tilbage med, da Fulham trak walisiske Swansea på udebane i FA Cup’ens femte runde.

Swansea overraskede alt og alle ved at sende de forsvarende FA Cup vindere, Portsmouth, ud i fjerde runde og Fulham skal smide fløjlshandskerne fra Kettering kampen, hvis de vil avancere i turneringen.

Swansea er lige nu placeret et par pladser under Play-off i ‘The Championship’ og har siden 2007 haft spanske Roberto Martinez som spillende manager.

Martinez’ ansættelse har gjort, at en hel spansk horde har invaderet Swanseas spillertrup, der tæller hele 7 af slagsen inklusive Martinez selv.

Holdet har dog ikke lige de helt store velkendte navne, men man skal da lægge mærke til The Swans’ græske keeper Dimitrios Konstantopoulos, der spillede en fremragende kamp mod Pompey og som burde holde hollandske Dorus de Vries fra at tage pladsen tilbage.

Derudover var forsvaret med Garry Monk, Angel Rangel, Alan Tate og Ashley Williams en vigtig faktor i deres videre fremfærd sammen med den-i-Southampton-lånte wing Nathan Dyer og arbejdssomme Jason Scotland.

En tricky kamp på et stadion (Med det meget amerikaner inspirerende navn, Liberty Stadium.red), der er kendt for en meget ond stemning og mon ikke Fulhams spillere får det at føle, når de kommer på besøg.

Det skal dog også tages i mente, at Pompey var meget spil-dominerende, men havde store problemer med at passere en storspillende målmand Konstantopoulos og man kan da håbe, den tidligere græske U21-landsholdsspiller har en offday i femte runde.

Hele lodtrækningen til FA Cup’ens femte runde:

Sheffield United vs Hull City
Watford vs Chelsea
West Ham United vs Middlesbrough
Sunderland/Blackburn vs Coventry City
Derby County/Nottingham Forest vs Manchester United
Swansea City vs Fulham
Liverpool/Everton vs Doncaster Rovers/Aston Villa
Cardiff City/Arsenal vs West Bromwich Albion/Burnley