Everton – Fulham: 2-1

Efter at have opført deres egen version af Planes, Trains and Automobiles i midtugen, var Fulham tilbage på hjemlig grund, hvor de måtte give fortabt mod Everton pga. en inkompetent linjevogter af højeste karat.

Everton sad på kampen gennem alle 90 minutter, men at tabe på den måde, er forbandet ærgeligt, når vi nu stillede med en flok breddespillere, der (i de fleste tilfælde) kæmpede bravt.

De første 36 minutter bød på overraskende lidt at lave for Fulhams Mark Schwarzer, og målmanden måtte kun begive sig ud i en decideret redning ved et Tim Cahill-forsøg få sekunder efter startfløjtet.

Den russiske landsholdsspilelr, Diniyar Bilyaletdinov, stod dog for det bedste forsøg, da hans helflugter ramte stolpen allerede efter to minutter.

Og netop som Everton for alvor skulle til at presse Fulham i bund, begik VM-aktuelle Leighton Baines en kæmpebommert, da han var uopmærksom i det defensive.

En tilbagelægning fra Baines blev opsnappet af norske Erik Nevland, der med en, for ham kendetegnet, kølig afslutning passerede en irriteret Tim Howard i Everton-kassen.

Med få minutter igen burde Fulham være kommet på 2-0, da Stefano Okaka med et smart chip sendte Clint Dempsey igennem, men en horribel afslutning af den svage amerikaner forpurrede den store mulighed.

I pausen valgte David Moyes så at udskifte Biyaletdinov med Victor Anichebe, og det skulle vise sig at være en fornuftig beslutning fra træneren, da den store nigerianer pressede Chris Smalling til at score (endnu) et selvmål i sin korte karriere fem minutter senere.

Everton-presset fortsatte, og gæsterne var heldige med, at Louis Sahas fremragende hovedstød i det 61. minut blev blokeret af en forvirret Dempsey og gik til hjørnespark.

Efter 76 minutter burde Fulham dog være kommet foran igen, men Nevlands fine forarbejde blev spoleret af en monster-svag afslutning af Okaka.

Fire minutter senere kunne Tim Cahill så have gjort sig selv til målscorer, men australieren blev afvist af sin landsmand i Fulham-målet, der med en god redning fortsatte med at frustrere Everton-mandskabet.

Og i overtiden overså linjevogteren et klokkeklart indkast til Fulham på trods af, han stod lige foran situationen, hvorefter han vinkede til Everton-indkast.

Det Everton-indkast førte til situationen, hvor Chris Baird en smule uopmærksomt sparkede Louis Saha ned i straffesparksfeltet.

Mikel Arteta udnyttede den store mulighed og gav Evertons Europa League drømme et boost, mens Fulhams spillere svor eder på den blinde mandsperson, som i dagens anledning kaldte sig selv linjevogter.

På den lyse side kunne det være sket i en værre kamp, da ligaen ikke har den store betydning i øjeblikket, og så kunne man også notere et 5-1 nederlag til Hamburger SV, hvilket ikke gavner selvtilliden op til opgøret mod Fulham på torsdag.

Op på hesten igen drenger, og så snupper vi lige den finaleplads på torsdag!

Kamp Stats

Everton

Howard, Hibbert, Baines, Jagielka, Distin, Biyaletdinov (Anichebe, Pienaar, Arteta, Neville (Saha, Cahill, Yakubu (Baxter

Bænk: Turner, Yobo, Senderos, Wallace

Mål: Smalling (49) selvmål, Arteta (90) str.

Fulham (karakterer efter 13-skalaen)

Schwarzer 8 – Udviste stor autoritet i luftrummet og kunne ikke gøre meget ved Evertons to mål.

Shorey 7 – Tilbage i startopstillingen med en solid defensiv indsats, mens hans offensive forcer slet ikke kom til sin magt.

Pantsil 7 – Stadig lidt rusten oven på en lang skadespause, men leverede dog en godkendt indsats.

Smalling 7 – Vandt 90 procent af sine hovedstødsdueller, men så en smule klodset ud i flere situationer og var igen uheldig med at lave selvmål.

Baird 9 – Fulhams Man of Match på trods af, han var uopmærksom i situationen, der gav straffespark til Everton. Var udover det fuldstændig dominerende over for Evertons offensiv.

Riise 6 – Et dumt boldtab fra den lille nordmand førte til 1-0 målet, og leverede ellers ikke varen.

Dempsey 5 – Alt alt for mange forkerte beslutninger i situationer, der kunne være ført til mål. Kostede mindst tre kæmpechancer med sit sløsede opspil! Vi vil have den gamle Clint Dempsey tilbage!

Dikgacoi 7 – Ikke prangende men faldt heller ikke igennem. Dog manglede jeg lidt offensiv gennembrudskraft fra den centrale midtbane.

Greening 8 – En udmærket kamp af den sympatiske brite, der brød flere Everton angreb, og ellers tyede til simpelt og gnidningsfrit pasningsspil.

Okaka 5 – Elendig kamp af den store italiener, der ville så meget, men udførelsen lod meget tilbage at ønske!

Nevland 8 – Poacheren slog til, når det gjaldt, og lagde op til flere chancer til de uskarpe Okaka og Dempsey.

Elm UB –

Stoor UB – Fik få minutter på banen uden at være i boldbesiddelse.

Bænk: Zuberbühler, Briggs, Kelly, Buchtmann, Andranik

Mål: Nevland (36)

Kort: Pantsil (39)

Tilskuertal: 35,578

Dommer: Lee Mason

Kamp Stats Everton Fulham
Mål 2 1
Boldbesiddelse 55% 45%
Forsøg 17 8
Indenfor rammen 7 3
Afleverings Succes 86.4% 79.7%
Tacklinger 20 28
Tackling Succes 80.0% 78.6%
Hjørnespark 10 3
Off-sides 1 0
Redninger 2 6
Frispark 7 15
Gule kort 0 1
Røde kort 0 0
Kilder: Fulhamweb & Soccernet

Vultures!

I de seks år jeg har fulgt Fulham, har klubben ikke just spyttet talenter ud på stribe.

Ellers lovende spillere som Liam Rosenior og Elliott Omozusi forsvandt begge hurtigt ud i glemslen og frister nu en tilværelse i henholdsvis The Championship og League One efter ellers at havde været på diverse U-landshold.

En, der dog slap gennem nåleøjet, er Chris Smalling, som efter at være kommet fra anonymiteten i non-league fodbold hos Maidstone, har imponeret alt og alle i Fulham.

De fleste Fulham-fans så derfor frem til, at unge Smalling skulle være Brede Hangelands afløser, hvis den store nordmand engang i fremtiden valgte at forlade os.

Fulham forblev dog kun en fodnote i Smallings kometkarriere, da Manchester United nu har forpurret en fremtid på Craven Cottage ved at hente ham til Old Trafford fra starten af sæsonen 2010/11.

Beløbet skulle eftersigende være på omkring £7 millioner, og ja; vi opnår da en kæmpe profit på den unge forsvarsspiller, men jeg kan ikke undgå at tænke, at vi eventuelt kunne have fået mere for ham.

Efter min overbevisning er Smalling mindst £10 millioner værd på trods af hans manglende erfaring.

Smalling er ung, U-landsholdsspiller, har flere facetter at spille på i det defensive og så er han engelsk, hvilket englænderne jo går meget op i.

Men vi er jo midt i en økonomisk krise….

Vores eneste deciderede talent er til sommer blot fortid!

Det positive i januar måned har hidtil været til at overse, og vi slutter af i samme stil….

Blandede Bolsjer Til 600

Dempsey kan smile igen!

Fulham er nævnt i forbindelse med lidt af hvert i dagens overskrifter, hvoraf der er både positive og negative nyheder at spore.

Først og fremmest er det mig en glæde og informere, at Clint Dempsey formodentlig bliver klar igen inden sæsonens udløb.

Knæskaden skulle ikke være så alvorlig, som først frygtet, og Clintens VM skulle derfor ikke være i fare, hvilket også ville have været uretfærdigt oven på den fremragende sæson, som amerikaneren har glædet os med.

En prognose for, hvornår Clinten igen er til rådighed, er endnu ikke blevet offentliggjort, og jeg vil fortsat følge sagen.

Af andre nyheder på skadesfronten håber Bobby Zamora at blive klar til sidst i januar. Dette er dog ikke blevet bekræftet endnu, men den store angriber vil være en kærkommen forstærkning til en tynd angrebskæde bestående af Erik Nevland og Andy Johnson.

Andre kilder påstår dog hårdhændet, at angriberen har endnu længere udsigter, så det er svært, som blogger, at gennemskue, hvem der har ret(!)

Samme Zamora skulle eftersigende også være eftertragtet af sin tidligere klub, West Ham, som savner tyngde i front, hvor de praktisk taget kun har Carlton Cole efter Dean Ashtons ærgelige farvel til fodbolden.

Hvis West Ham skulle gøre alvor af Zamora-planerne, skal der formodentlig et anseeligt beløb til, før Roy Hodgson vil slippe den 29-årige forward.

En anden herre, som er i andre klubbers søgelys, er vores unge centrale forsvarer, Chris Smalling, som Arsene Wenger og Arsenal har set sig varm på.

Wenger lokker sine London-rivaler med et £7 millioners bud, men det er tvivlsomt, om Roy Hodgson vil være villig til at sælge klubbens eneste reelle stortalent.

Jeg finder det også absurd, hvis vi skulle skille os af med Smalling, der er vores eneste deciderede back-up til makkerparret, Hughes/Hangeland, og som helt sikkert går en stor fremtid i møde for Fulham, hvis han bliver på Craven Cottage.

Absurd er også flere af de spillere, vi er blevet sat i forbindelse med; mere præcist fedladne Mido fra Zamalek og betonklodsen Daniel Cousin, der ikke kan komme på holdet i Hull…(!)

Et mere interessant rygte er den spanske U21-landsholdsspiller Roberto Canella, der i øjeblikket er på græs i Sporting Gijon, og som tidligere er blevet rygtet til selveste Real Madrid.

Hodgson mangler i høj grad cover for Konch på venstreback-pladsen, så det vil helt klart være ideelt at hente Canella ind, men vi har eftersigende konkurrence fra Premier League-rivalerne Wigan og sikkert også et par spanske klubber.

En fyr, der ikke melder sin ankomst, er det ellers sikre lejemål, Stefano Okaka, der ifølge Hodgson ikke udviste engagement i transferen og desuden trækkes med en mindre skade!

De fleste var 100 % sikre på, at Okaka inden længe ville blive præsenteret i klubben, men sådan skulle det ikke gå, og vi er stadig på markedet efter kærkomne erstatninger midt i elendigheden, vi befinder os i.

Og som rosinen i pølseenden er vores modstander i FA Cups fjerde runde overraskende nok Accrington Stanley, der slog Gillingham 1-0 i en udsat tredje runde kamp.

Det var det for denne gang!

Stay Tuned!

Chelsea – Fulham: 2-1

Så tæt på… Men alligevel så langt fra…

Det var en lidt flad fornemmelse, man sad med efter kampen mod Chelsea i dag, da Chelsea godt nok havde domineret hele kampen, men hvor Fulham havde føringen gennem størstedelen af de 90 minutter.

Chelseas dominans blev dog ikke afløst af de helt store chancer før i de sidste tyve minutter, hvor Fulhams ellers solide forsvar måtte give fortabt og indkassere to mål.

Gæsterne lagde dog ud med lidt af et chok, da den ungarske troldmand, Zoltan Gera, allerede efter fire minutter udplacerede Petr Cech efter forarbejde af en (i de første 70 minutter) storspillende Paul Konchesky og store Bobby Zamora.

Derefter gik der en rum tid uden de helt store tilbud, da Chelsea ramte alt fra hotdog-sælgeren til hjørneflaget, mens Fulham havde store problemer med at få spillet til at flyde.

Derudover havde Fulhams fremragende firebackskæde flere sidste-minuts tacklinger, hvilket især frustrerede det største tudefjæs i Premier League efter Christina Ronaldos exit, Didier Drogba, der blev holdt i kort snor af Johnny Paintsil gennem det meste af kampen.

Fulham fik dog en fremragende chance for at udbygge føringen, da Clint Dempsey modtog bolden i venstre side af feltet, men amerikanerens fine afslutning blev flot pareret over af en, på dagen, velspillende Petr Cech.

Frustrationerne fortsatte for Chelski gennem hele første halvleg, hvor Drogba brugte det meste af tiden på at tude og finpudse sit fine skuespil, som dommer Andre Marriner i størstedelen af kampen ikke hoppede på.

Anden halvlegs start kunne have budt på endnu et chok for hjemmeholdet, da Zamora opsnappede en svag tilbagelægning fra Ricardo Carvalho og afsluttede i samme øjeblik, men Cech var dog hurtigt ude og blokere angriberens forsøg. 

I det 60. minut kom Cechs kollega i den anden ende, Mark Schwarzer, for alvor i aktion for første gang i kampen, da Tudefjæs fik sat en afslutning ind fra kanten af feltet, men australieren fik fint pareret til hjørne.

Chelsea begyndte at skyde sig varme og kunne notere et par hæderlige forsøg fra svage Salomon Kalou og en usynlig Frank Lampard, uden at de dog passerede en solid Schwarzer i Fulham-kassen.

Man of Match Johnny Paintsil måtte efter 66 minutter udgå med en skade, hvilket, i Stephen Kellys fravær, førte til, at Chris Baird skulle agere højreback, som han tidligere har gjort uden succes.

Allerede syv minutter efter mistimede Baird totalt sit opspring, da en ballonbold blev sendt ind fra højre, og Tudefjæs kunne bringe Chelski på 1-1, hvilket de imponerende højlydte Fulham-tilhængere fik at vide med et par svinere sendt i deres retning.

Tilhængerne havde retfærdigvis været efter Drogba det meste af kampen grundet hans uimponerende skuespil og usympatiske attitude over for især Johnny Paintsil, og det blev åbenbart for meget for Tudefjæs til sidst.

To minutter senere gik det så helt galt, da svag markering fra Konch førte til en gigachance til Daniel Sturridge, men den unge englænders forsøg blev fremragende reddet af Schwarzer, hvorefter en uheldig Chris Smalling kom til at vade bolden i eget net.

Man kunne dog ikke bebrejde unge Smalling, der fik sin kun anden kamp i Premier League, efter Brede Hangeland var nødt til at trække sig med en skade inden opgøret, og ungdomslandsholdsspilleren kunne i høj grad være sin indsats bekendt.

Fulham fik et par halv-chancer i slutfasen, men måtte tage tomhændede fra Stamford Bridge efter at have været under pres fra et uskarpt Chelski-hold i størstedelen af de 90 minutter.

Roy Hodgson kunne efter kampen heller ikke sætte en finger på Chris Smallings indsats trods det uheldige selvmål:

“He could do nothing about it. I thought his performance was really outstanding, he had a magnificent game.

The own goal, which will go down to his name, was one of those goals that is like when the ball hits the post and rebounds off goalkeepers. There is not much you can do.

The other positives were things I’m beginning to expect from this team. They do not let me down, they do not let the club down and they do it week after week.

No matter who the opponent, we work very hard, keep a good shape and keep our discipline.

For Chris Smalling to be thrown in at the deep end, with little notice and no chance to work with him, I thought he did exceptionally well.”

Som slutnote kan det bemærkes, at der er frygt for, Johnny Paintsil er ude resten af sæsonen efter, at han udgik af kampen. Da Stephen Kelly samtidig er skadet, kan dette blive lidt af en hovedpine for Roy Hodgson.

Tiden vil vise, hvor lang tid Paintsil misser, men uanset hvad ligner African Nations Cup utopi for den ghanesiske højreback.

Kamp Stats (Karakterer efter 13-skalaen)

Chelsea Cech, Ferreira (Ivanovic 65), Carvalho, Terry, Zhirkov (A.Cole 84), Lampard, Mikel (Sturridge 70), Ballack, J.Cole, Kalou, Drogba
Bænk: Hilario, Alex, Kakuta, Belletti

Kort: Drogba (88).

Fulham

Mark Schwarzer 9 – For at være helt ærlig havde han ikke mange TV-redninger i løbet af kampen, men han måtte da hive et par pragtredninger op af lommen. 

John Paintsil 11 – Min Man of Match! Markerede Drogba tæt, hvilket førte til store tuderier fra ivorianeren. Tvang næsten “stjerne”angriberen over i den anden side, og spillede fortsat stærkt indtil en ærgelig knæskade tvang Paintsil til at lade sig udskifte, hvorefter det hele faldt sammen.

Chris Smalling 9 – Fin fuld PL-debut til Smalling, som viste Hangelandske evner i hovedspillet og fik sat et par gode tacklinger ind. Sluttede uheldigvis af med et selvmål og gjorde sig ufrivilligt til modstandernes matchvinder.

Aaron Hughes 10 – Viste flaget i Hangelands fravær og holdt i størstedelen af kampen Chelskis angreb i kort snor, hvilket i de fleste tilfælde tvang dem til halvhjertede langskud.

Konchesky 8 – Høj international klasse i de første 70. minutter, hvorefter den ellers markeringsstærke spiller mistede markeringsevnen, hvilket var med til at koste Fulham sejren.

Damien Duff 7 – Viste klassen i glimt, men havde travlt med at forsvare føringen sammen med resten af mandskabet.

Danny Murphy 9 – Ikke mange fejl den rutinerede kaptajn begik i især første halvleg, hvor han viste fortræffeligt overblik og utrætteligt skraldemandsarbejde på midten.

Chris Baird 6 – Den nordirske landsholdsspillers første deciderede dårlige kamp i lang tid. På en uvant plads som højreback kostede han udligningen, men viste heller ikke mange tænder på den centrale midtbane.

Clint Dempsey 8 – Hårdtkæmpende amerikansk jernmand og ødelagde meget for de blå naboer.

Zoltan Gera 9 – Arbejdsiver af en anden verden krydret med en kasse. Zoltan does it again!

Bobby Zamora 6 – Fik ikke meget foræret af dommer Andre Marriner, selvom John Terry i flere tilfælde begik små frispark på den store frontløber. Måtte desuden give fortabt i kampen om luftherredømmet, men noterede sig dog en assist ved Geras tidlige mål. Dog en svær kamp for “Twinkletoes”, der kæmpede mod overmagten.

Dickson Etuhu 5 – Havde svære arbejdsbetingelser efter at være blevet introduceret i det 66. minut og fik slet ikke sat sig på midtbanen.

Andy Johnson UB – Kom ind lige før scoringerne og gjorde sig ikke rigtigt bemærket

Bjørn Helge Riise UB – Indskiftet i det 85. minut og arbejdede hårdt i de få kampminutter, han fik.

Bænk: Zuberbühler, Kallio, Greening, Nevland

Tilskuertal: 41,805

Dommer: Andre Marriner

Kamp Stats Chelsea Fulham
Mål 2 1
Boldbesiddelse 66% 34%
Forsøg 22 5
På mål 7 3
Hjørnespark 10 6
Off-sides 2 3
Redninger 2 6
Frispark 13 15
Gule kort 1 0
Røde kort 0 0
Kilder: Fulhamweb & Soccernet

Talent Watch: Chris Smalling

Maidstone United får nok selv den mest hardcore fodboldfan til at se dum ud og ytre “Huh?”.

Sidste sæson endte klubben som nummer 15 i Isthmian League Premier Division, som er den syvende bedste række i England.!

Ikke just nogen talentfabrik, hvor Premier League klubber valfarter til for at headhunte talenter;….. skulle man tro.

I sæsonen 2007/08 løb en 192 centimeter Chris Smalling ganske ubemærket rundt hos Maidstone, og den unge kolos regnede nok ikke med den overraskende vending, som sommeren skulle tage.

Unge Smalling var dog ikke helt forsvundet fra radaren, da han under sit Maidstone ophold var blevet udtaget til flere udvalgte hold i England, men ikke desto mindre var sommerens skifte til Fulham FC et bemærkelsesværdigt skridt i forsvarsspillerens korte karriere.

Chris Smalling har på trods af det store skridt op til Premier League imponeret alt og alle siden sin tiltræden i ligaen, og fik allerede sin Premier League debut i en kamp mod Everton i maj.

Siden da er fulgt flere Europa Cup kampe og enkelte PL optrædener, hvor Smalling har holdt højt niveau til stor jubel for Fulhams fans.

Derudover har Smalling for nyligt kæmpet sig ind i Stuart Pearces U21 trup, og inden da havde forsvarsspilleren også fået sin ilddåb på U20 landsholdet.

Smalling har dog, ifølge ham selv, fødderne solidt plantet på jorden:

“I’ve got my feet firmly on the ground though and know that there’s a lot more hard work ahead of me to get a chance in the first team here.”

Udover det åbenlyse fodbold-talent, er selvtilliden også en vigtig faktor, og Smalling tror fuldt og fast på egne evner, hvilket også er nødvendigt i en benhård branche som Premier League professionel:

“In a year I’ve gone from playing non-league with Maidstone United to being included in the first team squad at Fulham for the last few Premiership games, so yeah I suppose you could say I’ve surprised a few, but I’ve always been confident enough in my ability and what I can achieve.”

Smalling havde det, på trods af interessen fra større klubber, som blommen i et æg hos Maidstone, og det skulle være det helt rigtige tilbud, der kom på bordet, hvis non-league klubben skulle skiftes ud:

“It was a big decision for me, I knew that when I left Maidstone United it had to be the right move, to a club that I felt I wanted to be at, and where I could see a chance for me to progress.”

Valget faldt på Fulham efter en snak med vores gentleman af en manager, Roy Hodgson, som Smalling selv har stor respekt for:

“Roy was fantastic with me; he watched me in training and during a match and then invited me to his office to talk about the club and how he saw me having a future here.

He has so much experience as a manager and has worked with some of the best players in the world, so it was a great buzz when he said he liked how I played and that he wanted me to sign for the club. As a young player it gives you a massive confidence boost and I’m determined to re-pay his faith in me.”

På trods af Roy Hodgsons tillid og tro på egne evner har skiftet været en stor udfordring for Smalling, selvom vi andre måske ikke kan se det på hans præstationer.

Især det høje tekniske niveau har givet Smalling problemer, men ifølge spilleren selv har det givet ham værdifuld erfaring at spille på reserveholdet med hensyn til at tilpasse sig niveauet i de professionelle rækker:

 “It’s certainly a lot more technical. A lot of the players you come up against are first team players, so you know they have quality. Some people think reserve football is a bit of a waste of time, but I’ve benefited from the games I’ve played in and it’s helped me adapt and refine my game.”

De højst kompetente kollegaer i Fulhams midterforsvar, Fulhams trænerteam og kaptajn Danny Murphy har også været med til at udvikle unge Smalling, som er fuld af beundring for sine ældre kollegaer:

“It’s been good; you always want to test yourself against the best in your position and at Fulham we have a lot of quality defenders, so it’s great for me to train with them and pick up a few things here and there. The coaches at Fulham are fantastic as well, and I’ve noticed my game improve so much already training and playing with the likes of Brede, you learn things just watching them, reading the game, positioning etc..

Danny is also a great influence around the club, he has played at the top level and he is always on hand to give a word of advice and encourage the younger players. But all the players get on well, and the senior boys help us out during training and around the club.”

Omkring chancerne for at finde en ny Chris Smalling, er forsvarsspilleren selv ikke i tvivl om, at talentet ér i non-league fodbold; det gælder bare om at finde spillerne og give dem en chance for at vise sig frem på et højere niveau:

“I think there is definitely talent to be found out there. Players like Jermaine Beckford at Leeds United, Chris Dickson at Charlton and Michael Kightly at Wolves have all come from non-league clubs and they are doing really well so it shows the quality that non-league can produce.

I think it’s just getting clubs to give the boys a chance. It is hard at non-league level, but you have to keep confident that you can make it and certainly there’s enough examples to prove it can be done, it’s not an impossible dream anymore.”

Chris Smalling har i denne sæson indtil videre optrådt tre gange i den hvide Fulham-trøje, og mon ikke det bliver til endnu flere optrædener i den nære (og fjerne) fremtid.

Kilde: Tribalfootball.com