Redaktøren: Farceklubben i engelsk fodbold

Katastrofen Magath

Katastrofen Magath

Sidst jeg skrev om Fulham på bloggen, havde vi tabt 0-6 til Hull i slutningen af 2013. På det tidspunkt var René Meulensteen ved roret, men han er nu for længst fortid i klubben.

Meulensteen var blevet forfremmet til træner efter fadæsen Martin Jol, men førstnævnte holdt kun til februar, hvor han blev afløst af den tyske tyran Felix Magath.

På tidspunktet for Meulensteens fyring var Fulham endelig begyndt at vise lidt gejst oven på lidt af en rædselssæson. Derfor var det et absurd tidspunkt at smide hollænderen på porten.

En værre beslutning var ansættelsen af Magath. Den tyske indpisker havde ikke haft et job siden afskeden med Wolfsburg i 2012, og hans ry var mildest talt blakket.

Grunden til, at Fulham valgte Magath, var eftersigende, at han havde gode resultater med at redde klubber fra nedrykning. Ansættelsen af tyskeren fungerede dog ikke, og klubben rykkede ud med et brag.

I sommerpausen valgte Magth og den upopulære direktør Alistair Mackintosh at skille sig af med næsten alle erfarne kræfter, hvilket betød, at uprøvede unge talenter blev sendt direkte ind i den fysisk hårde Championship.

Jeg anså udskiftningen af flere af de erfarne kræfter som tiltrængt, men der var stadig behov for en stamme af rutinerede spillere. Brugbare folk som David Stockdale, Brede Hangeland og Steve Sidwell blev smidt på porten, uden at klubben havde en plan B.

Derudover valgte Magath konstant at skifte ud i startelleveren gennem den første måned af 2014/15 sæsonen, hvilket betød en bekymrende mangel på stabilitet. Men hvem havde troet, at klubben ligefrem ville synke helt til bunds i ligaen?

Ikke desto mindre er det sket med ét sølle point i syv kampe og en rædselsfuld målscore på 6-18.

Derfor røg Felix Magath (endelig) på jobcenteret i går, da Shad Khan gav tyskeren en fyreseddel.

Fulham har været hele Englands farceklub i de første ni måneder af 2014.

Med klubmanden Kit Symons ved roret for en stund, håber jeg inderligt, at vi kan få vores klub tilbage til de gamle dyder.

COYW.

Reklamer

Fulham – Swansea: 1-2

Lige før Nytår måtte Fulham endnu engang strække våben på det tidligere så uindtagelige Craven Cottage, da Michael Laudrups Swansea var heldige med at vinde 2-1.

Tilbagevendte David Stockdale havde en mareridtsdag mellem stængerne, da den unge keeper især ved gæsternes sidste mål indtog en uheldig hovedrolle.

Men allerede i det 19. minut burde Stockdale have gjort det bedre, da han slog et Nathan Dyer-indlæg lige ud i fødderne på Danny Graham, som ikke havde problemer med at passere Fulhams målmand.

Hjemmeholdet viste dog lovende takter gennem hele kampen, og for første gang i over en måned følte fansene, at spillerne udviste vindermentalitet.

Desværre levede offensiven ikke op til fighten, og især Dimitar Berbatov måtte græmme sig over at brænde et par gigantiske chancer overfor suveræne Gerhard Tremmel i Swanseas mål.

Lige efter pausen blev det endnu værre for den stakkels Stockdale, da han upresset hamrede bolden ud i fødderne på en målløs Brede Hangeland, hvorefter bolden faldt til Jonathan de Guzman, der nemt kunne fordoble føringen.

Bryan Ruiz’ mål kort efter gav hjemmeholdet fornyet håb, men Fulham fortsatte uskarpheden foran mål og måtte igen forlade banen uden point.

Kamp Fakta

Fulham

Stockdale 00 – Kostede os kampen med en dum fejl ved Swanseas andet mål og så også lettere rusten ud i flere andre situationer.

Briggs 7,5 – Bedre alternativ end Riise til enhver tid.

Hangeland 6,5 – Middelmådig kamp af nordmanden, som tyede til alt for mange lange bolde.

Hughes 6,5 – Anonym indsats og burde have gjort det bedre over for Graham.

Riether 7,5 – Elendig første halvleg fulgt af en udmærket indsats efter pausen.

Frei 7 – Mere livlig i de sidste 45 minutter efter en ineffektiv første halvleg.

Sidwell 7 – Hårdtkæmpende som den eneste centralt. Tog dog lidt for mange forkerte beslutninger i det opbyggende spil.

Karagounis 5,5 – Holder ikke niveau til Premier League.

Dejagah 7,5 – Bedste indsats af iraneren for Fulham, men han mangler i den grad stadig et slutprodukt.

Ruiz 8,5 – Fulhams klart bedste spiller.

Berbatov 6 – Mange fejl på den sidste fjerdedel af banen og burde have scoret.

Rodallega UB

Senderos UB

Bænk: Etheridge, Kelly, Riise, Baird, Richardson

Mål: Ruiz 56

Kort: Karagounis 34, Sidwell 77

Swansea: Tremmel, Williams, Monk, Tiendalli, Rangel, Pablo (Davies 66), Dyer, Routledge (Ki 46), De Guzman, Agustien (Britton 82), Graham
Bænk: Vorm, Bartley, Britton, Shechter, Moore

Mål: Graham 19, de Guzman 52

Kort: Agustien 79

Dommer: Andre Marriner

Tilskuertal: 25,700

You’ve done well laddie!

Efter en seværdig Premier League sæson, som er gået fra én yderlighed til en anden, er det nu tid til at se tilbage på de seneste 11 måneder i Fulhams selskab.

Jeg har gennem sæsonen givet karakterer til spillerne i omkring 25 af Fulhams kampe, og derfor skal deres gennemsnit tages med et gran salt, da det kun er lidt under halvdelen af klubbens kampe. Desuden er karakterer en subjektiv størrelse, så naturligvis kan der forekomme uenighed blandt fans i karaktergivning.

Men der kan sagtens udledes tendenser ud fra karaktererne, som du får her i deres fulde længde (efter 13 skalaen):

Spillere med over 10 kampe

8,1 over 15 kampe – Stephen Kelly
Overraskende har irske Stephen Kelly den klart højeste gennemsnitskarakter i Fulhams trup. Men alligevel er jeg ikke så forundret, da den irske back har forbedret sit spil markant i denne sæson i forhold til tidligere tiders meritter i Fulham-trøjen. Han bliver gang på gang kritiseret af usaglige dele af Fulhams fanbase, men forsvarsspilleren har haft en kanon sæson og burde efter min mening være blandt de nominerede i Fulhams Player of the Season.

Kelly you beast

7,8 over 12 kampe – Philippe Senderos
At jeg ikke var forundret over Kellys gennemsnit, ændrer sig ved schweiziske Philippe Senderos. Jeg er ikke Senderos’ store fan, men han har alligevel formået at være solid som en Volvo i de kampe, jeg har overværet. Schweizeren er i forhold til den gængse mening blandt fodbold-fans en klog spiller, der kompenserer for sin manglende hurtighed med en eminent forudseenhed i sit forsvarsspil. Det ændrer dog ikke ved, at jeg stadig foretrækker Aaron Hughes i det centrale forsvar.

7,75 over 12 kampe – Andy Johnson
At AJ ligger, hvor han gør i denne tabel, hænger også sammen med nogle glimrende præstationer i Europa League samt et hattrick mod QPR i den blændende 6-0 sejr på hjemmebane. AJ’s arbejdspensum skal dog ikke undervurderes, og selvom det ligner en potentiel exit denne sommer og han ikke har scoret mål på samlebånd i sin Fulham-karriere, er jeg stadig fuld af beundring for den lille angriber.

7,7 over 13 kampe – Aaron Hughes
Nordirske Aaron Hughes kunne sandsynligvis være nået op på et endnu højere gennemsnit, hvis ikke han var blevet benyttet på en uvant højreback-plads i løbet af sæsonen. Hans præstationer i det centrale forsvar har skudt ham op på 7,7 lige i hælene på rivalen Senderos, og trods sine snart 33 år er forsvarsspilleren stadig en af Fulhams mest stabile spillere.

7,6 over 24 kampe – Brede Hangeland
Det norske fyrtårn holder stadig højt niveau trods vakkelvoren form i perioder. Utroligt, at Hangeland gang på gang er i toppen af karakterskalaen, i forhold til hvor mange kampe han spiller i løbet af en sæson. I hail you mister Hangeland!

7,5 over 22 kampe – Mark Schwarzer
En af Premier Leagues mest erfarne spillere Mark Schwarzer er stadig pålideligheden selv, hvilket giver lidt af et antiklimaks i Fulham, da han holder talentfulde David Stockdale fra fadet.

7,5 over 16 kampe – Damien Duff
Endnu en af de rutinerede kræfter, som gang på gang leverer gode præstationer på banen. Duff har stadig evnerne og hurtigheden til at runde sine modstandere, der ofte er mindst ti år yngre end den irske landsholdsspiller. Forhåbentlig vil et godt EM for ham og Stephen Kelly give dem et boost op til den nye sæson.

7,4 over 22 kampe – Clint Dempsey
Lidt overraskende er topscorer Clint Dempseys gennemsnit under flere af sine medspilleres. Amerikaneren startede sæsonen svagt ud, og han var derfor uheldig med, at jeg overværede størstedelen af de indledende runder. Den målfarlige midtbanespiller er stadig klar favorit til at blive Fulhams Player of the Season, og jeg indrømmer gerne, at han får min stemme i år mod Chris Baird sidste sæson.

7,4 over 25 kampe – Moussa Dembélé
En anden af Fulhams store profiler i denne sæson er i samme båd som Dempsey. Belgiske Dembélé havde en elendig start på denne sæson, hvilket førte flere bundkarakterer med sig. Efter at være blevet flyttet ind centralt har belgieren været en styrende spiller for The Cottagers, hvis man ser bort fra den sidste halvanden måned af sæsonen. Premier Leagues bedste dribler bliver sandsynligvis solgt denne sommer, men det var en fornøjelse at følge den belgiske landsholdsspiller, så længe det varede.

6,75 over 14 kampe – Bryan Ruiz
Sidste sommers helt store indkøb Ruiz havde en mildest talt blandet debutsæson! Costa ricaneren viste glimt af klasse, men det kneb med at omstille sig det hurtige engelske spil, og den elegante tekniker endte ofte med at smide bolden væk eller blive overløbet af modstanderne. Konklusionen på sæsonen blev ikke meget bedre, da Ruiz brækkede foden i april. Forhåbentlig vil Ruiz vende stærkt tilbage i den nye sæson, for ellers vil han sandsynligvis få prædikatet “fejlkøb”.

6,6 over 21 kampe – John Arne Riise
Flere Fulham-fans har været forblændet over norske Riise i de seneste måneder. Så forblændet at Riise ligefrem bliver udråbt til “Årets Spiller” kandidat. Det tyder på, at de tydeligvis har glemt nordmandens første halve år i klubben, hvor han var alt andet end imponerende og havde store problemer over for de hurtige og teknisk dygtige Premier League-wings. Efter jul har venstrebacken dog forbedret sig drastisk, men ligefrem at udråbe ham til et superkøb, får i mig ikke til.

Dårlig sæsonstart præger Riises gennemsnit

6,4 over 21 kampe – Danny Murphy
Jeg vil gerne kunne lide Danny Murphy. En respekteret kaptajn, der bl.a. reddede os fra nedrykning tilbage i 2008. Men med den respekt der er omkring Murphy, virker det til, at Fulhams fans bliver blinde over for de fejl, han gang på gang begår. Når han så lægger en glimrende aflevering, bliver han rost til skyerne, mens den rædselsfulde fejlaflevering, som kostede målet forinden, bliver let og elegant ignoreret. Ligesom Riise har Murphy oppet sig gevaldigt efter jul, men i den første halvsæson var der langt mellem snapsene for den gamle kaptajn, som efterhånden skal overveje sin videre karriere efter undertegnedes mening.

6,1 over 11 kampe – Bobby Zamora
Den rette beslutning at afskibbe Zamora i januar!

Spillere med mellem 6 og 10 kampe

8,4 over 8 kampe – Chris Baird
Bairdinho er blevet offer for Stephen Kellys gode form i denne sæson. Jeg synes dog, det er ærgerligt, at den nordirske landsholdsspiller ikke har fået spilletid på midtbanen, hvor han tidligere har imponeret. Umiddelbart kunne det godt ligne et farvel til den alsidige altmuligmand denne sommer; et farvel jeg vil begræde på højde med Zoltan Geras sidste sommer.

7,4 over 9 kampe – Kerim Frei
Det har været lidt af en gennembrudssæson for unge Frei, som har fået masser af beundrere i det engelske for flere fine præstationer. Hvis schweizeren fortsætter udviklingen, kan han potentielt blive en storspiller i svøb.

7,2 over 10 kampe – Steve Sidwell
Det har været en mareridtssæson for Ginger Iniesta, som næsten uafbrudt har været skadet i løbet af sæsonen. Forhåbentlig vil den centrale midtbanespiller vende tilbage stærkere end nogensinde før.

7,2 over 9 kampe – Dickson Etuhu
Ofte gjort til grin af Fulhams fans, hvilket er synd i forhold til, at nigerianeren har spillet en central rolle i de sidste års optur. Den kæmpestore midtbanespiller ser også ud til at forlade Craven Cottage i sommerpausen.

5,6 over 7 kampe – Pajtim Kasami
Unge Kasami har slet ikke kunnet få spillet til at fungere i sin Premier League debutsæson. Der skal andre boller på suppen efter sommerpausen, hvis ikke han skal afskibbes til Italien i 2013.

Spillere med mellem 1 og 5 kampe

9,7 over 3 kampe – David Stockdale
Suveræn back-up til Schwarzer, som forhåbentlig finder sig i endnu en sæson som andenviolin.

8,0 over 1 kamp – Marcel Gecov

Briggsy havde en sæson at forglemme efter en god start

Tjekken har ikke fået mange chancer, og han ligner ikke en mand, som Jol stoler på.

7,9 over 4 kampe – Zdenek Grygera

Startede stærkt ud og blev derefter langtidsskadet. Er måske allerede fortid denne sommer.

7,5 over 5 kampe – Matthew Briggs
Havde ligesom Grygera en god sæsonstart, men måtte meget hårdt se sig henvist til bænken af en ellers ustabil John Arne Riise.

7,5 over 3 kampe – Alex Kacaniklic
Går en stor fremtid i møde, og den kommende sæson ser spændende ud for den svenske kantspiller.

7,0 over 5 kampe – Mahamadou Diarra
Har været bedre end forventet og med en sommerpause i ryggen, kan han eventuelt give Fulham et boost i den kommende sæson.

6,8 over 5 kampe – Pavel Pogrebnyak
Uheldigt for Pogrebnyak så jeg ikke mange af hans bedste kampe, så derfor ligger han her og roder. Desværre overværede jeg til gengæld flere nederlag med Pog på banen.

6,0 over 1 kamp – Simon Davies
Er røget helt ud i kulden, og det ser sort ud for den sympatiske waliser.

5,25 over 2 kampe – Orlando Sa
Ikke just en af mine favoritter og kunne sagtens tænkes at blive sendt ud af svingdøren i denne sommer.

Chelsea – Fulham: 1-1

Den traditionsrige Boxing Day gav Fulham et vigtigt point i den ellers svære udekamp mod lokalrivalerne fra Chelsea.

Hjemmeholdet valgte at stille til start med det målsky rekordkøb Fernando Torres i front, og den tandløse spanske angriber viste endnu engang, hvorfor hans værdi er styrtdykket det seneste år.

Gæsterne måtte undvære både Andy Johnson og Bobby Zamora, der ifølge den officielle forklaring døjede med skader, hvilket gav plads til uprøvede Orlando Sa på toppen.

Martin Jols risikofyldte 4-1-4-1 formation med Danny Murphy på den defensive midtbane virkede indledningsvist til at fungere, da Fulham dominerede det første kvarter, hvor bl.a. Clint Dempseys langskud voldte Petr Cech problemer.

Fremskudte Sa burde have bragt Fulham i front momenter senere, da han i en fri position headede Stephen Kellys glimrende indlæg over Cechs mål.

I den anden ende kunne Fulham takke David Stockdale få sekunder senere, da Torres sendte en afslutning lige på keeperen fra en position midt i feltet.

Udeholdet begyndte derefter at virke nervøse i deres boldomgang, hvilket førte til flere dumme boldtab i bagkæden, som Chelsea dog ikke formåede at udnytte.

Lige inden pausen fik Moussa Dembele en af halvlegens få store chancer, men belgierens tamme header voldte ikke Cech de store problemer.

Chelsea havde tydeligvis fået en opsang i pausen og kom ud fra omklædningsrummet med turboen slået til.

Det gav bonus efter bare to minutter, da Torres med en elendig førsteberøring heldigt sendte den videre til Juan Mata, som resolut huggede til bolden og sendte den ind bag en chanceløs Stockdale.

Knap ti minutter senere kom Fulham dog ind i kampen igen på et fremragende angreb, hvor især Philippe Senderos fortjente hæder.

Den schweiziske midterforsvarer skød med frem og fik lidt heldigt headet bolden ud til Bryan Ruiz på kanten. Costa ricaneren fik med et smart træk Ashley Cole til at falde på halen, hvorefter han sendte den ind til Dempsey, der ikke svigtede fra en meters afstand.

De første ti minutter efter det udlignende mål virkede Chelsea rastløse, men derefter kom Stockdale for alvor på arbejde i Fulham-målet.

Men hverken Daniel Sturridge, Raul Meireles eller de indskiftede Didier Drogba og Florent Malouda havde held til at passere den fantastiske Stockdale, og derfor måtte hjemmeholdet nøjes med 1-1 i en kamp, hvor de ellers var udråbt til store favoritter.

Fulham kunne endda have taget alle tre point, men unge Pajtim Kasami sendte bolden direkte på Cech efter at være brudt igennem i venstre side.

Alt i alt en udmærket kamp af Fulham, der dog havde alt for mange boldtab defensivt og kunne prise sig lykkelige for, at Stockdale havde en fremragende dag i kassen.

Martin Jol var naturligvis en glad manager efter kampen, men hans kommentarer om Fulhams kontinuitet må jeg dog erklære mig direkte uenig i:

“Sometimes you have to take a gamble, and that is what we did today.

Our two main strikers dropped out so we had to come up with something else. I think it paid off.

We had a good result against Liverpool, a good result at the Emirates.

You can’t say we are inconsistent – it was just against United that we didn’t have a good result.

We’ve shown we can give all these teams a good game.”

Kamp Stats

Fulham

David Stockdale 11 – Sublim eftermiddag for den unge landsholdskeeper, som fik revanche efter at have lukket fem mål ind i seneste kamp mod United.

Riise 7.5 – En udmærket eftermiddag for nordmanden, der havde et par vigtige tacklinger men som også gav lynhurtige Bosingwa lige lovligt meget plads.

Hangeland 7.5 – Nordmanden sejlede i første halvleg men fik bedre styr på begivenhederne efter Chelseas mål, hvor han ikke var helt uskyldig.

Senderos 10 -Havde en nøglerolle i målet og var en klippe i bagkæden.

Kelly 10 – Lukkede fuldstændigt af i højre side, hvilket tvang Mata til at søge ind i banen; at spanieren så gik ind og scorede, var ikke irerens skyld.

Murphy 5.5 – Var i dagens anledning ene mand på den defensive midtbane, hvor han desværre smed alt for mange bolde væk, hvoraf et af boldtabene kostede Chelseas mål.

Frei 8.5 – Havde svært ved at bryde igennem før pausen, men i anden halvleg dominerede den unge kantspiller sine oppassere.

Dembele 10 – Belgieren var helt suveræn offensivt, hvor han gjorde hvad der passede ham, mens han defensivt satte flere verdensklasse tacklinger ind(!)

Dempsey 9.5 – Fightede en vis legemsdel ud af bukserne med varierende held, og igen viste han sig at være vores klart målfarligste kort.

Ruiz 9 – Mager indsats i de første 56 minutter, men efter sin glimrende assist blomstrede costa ricaneren i den grad op.

Sa 03 – Portugiseren har ikke niveauet til Premier League og kom oftest til kort over for de Chelsea-spillere, han stod over for.

Kasami UB – Kom ind i de sidste syv minutter og kunne med lidt mere skarphed have afgjort kampen til Fulhams fordel.

Bænk: Etheridge, Baird, Hughes, Briggs, Sidwell, Etuhu

Kort: Dempsey

Mål: Dempsey 56

Chelsea: Cech; Cole, Terry, Luiz, Bosingwa (Ferreira 81); Romeu, Meireles, Lampard (Malouda 62); Mata, Torres, Sturridge (Drogba 71)
Bænk: Turnbull, McEachran, Kalou, Lukaku

Kort: Bosingwa

Mål: Mata 47

Tilskuertal:

Dommer: Kevin Friend

Firekløveret Somogyi, Riise, Gecov og Kasami

På transferfronten er der sket visse forandringer med hensyn til Fulhams trup, som er blevet væsentligt forynget siden Marty Jols ankomst.

Forsvundet er som forventet Zoltan Gera (WBA), John Pantsil (Leicester), Matthew Saunders (ingen klub), Diomansy Kamara (Eskişehirspor!), Eddie Johnson (ingen klub) og Pascal Zuberbühler (ingen klub), som alle havde kontraktudløb.

Gera, Pantsil , Kamara og Zuberbühler har alle passeret de 30 år, så foryngelseskuren er for alvor skudt i gang på Craven Cottage.

Jeg vil dog især komme til at savne publikumsyndlingen Gera, som gav mig seværdige minder i løbet af 2009/10 sæsonen, hvor han var en afgørende faktor i Fulhams vej til Europa League-finalen.

Turncoat Hughes frøs ham desværre ud i den seneste sæson, og det fik ungareren til at fortrække til sin tidligere klub West Bromwich Albion og et gensyn med Roy Hodgson.

Vemodigt farvel til Gera

Ghanesiske Pantsil er uden tvivl en sympatisk fyr – men i forhold til hovedparten af Fulhams fans, kommer jeg ikke til at savne hans spillemæssige kvaliteter, da de efterhånden var præget af utallige personlige blundere, som kostede dyrt i det defensive.

Lynhurtige Kamara ville have været en brugbar reserve, men med henblik på den manglende kontinuitet i hans spil og begrænset spilletid ser jeg ikke det store tab i senegaleserens afgang.

Uskarpe Johnson har efterhånden opnået kultstatus for det negative, da han ramte Themsen oftere end han ramte målet, hvilket også Preston og Cardiff-fans blev vidner til under Johnsons lejeophold i de to respektive klubber.

Jeg vil opfordre EJ til at skifte karriere og eventuelt blive IT-tekniker eller blomsterhandler, da han sandsynligvis har lige så meget flair for de professioner som fodbold.

Oldgamle Zuberbühler nåede én kamp i løbet af hans tre år i klubben(!), mens Fulham-produktet Saunders aldrig brød igennem på førsteholdet.

Lejesvendene Eidur Gudjohnsen og Gaël Kakuta er heller ikke at finde på Motspur Parks træningsbaner mere, mens også Kagisho Dikgacoi og Jonathan Greening forlod klubben til fordel for henholdsvis Crystal Palace og Nottingham Forest.

Dikgacoi blev et regulært hit på Selhurst Park under sit lejeophold i klubben i den forgangne sæson, og derfor valgte Palace at gøre kontrakten permanent til alles tilfredshed.

Den sydafrikanske landsholdsspiller blev på mange måder offer for Fulhams stædighed i at beholde aldrende Danny Murphy som boldflytter; jeg anså Dikgacoi som en mere dynamisk type, der ikke mistede bolden i samme omfang, som Murphy har tendens til. Derfor begræder jeg til dels Dikgacois afgang, men den var dog forventet.

Greenings exit var en større overraskelse, da den langhårede midtbanemand brat skiftede Fulham ud med Forest midt i juli måned.

Siden Greenings fremragende præstationer i slutningen af sidste sæson, var jeg begyndt at anse ham som en udmærket back-up til førsteholdet, men kampen mod Runavik den 7. juli blev altså hans sidste optræden i den hvide trøje (“Jon Greening – he died for our sins”).

Ungdomstalentet Christian Marquez-Sanchez er desuden søgt til ambitiøse Malaga, og tiden vil vise, om det var en fadæse at give den talentfulde spanier løbepas.

Det er også blevet til et par midlertidige afskeder – Jol er stor fan af, at sende sine talenter på græs i andre klubber for at give dem tiltrængt kamp-erfaring. Derfor er Danny Hoesen sendt tilbage til sin tidligere klub Fortuna Sittard på en lejeaftale, mens den engelske landsholdskeeper David Stockdale har taget turen til Ipswich i The Championship.

Fulham har inkorporeret en klausul i Stockdales aftale, så de kan hente ham tilbage i tilfældet af, Schwarzer skulle blive skadet. Samme klausul var grunden til, at Stockdale ikke skiftede til nyoprykkede Swansea, som var på udkig efter en erstatning for hollandske Dorus de Vries, der er skiftet til Wolves.

I indbakken er der havnet en offensiv norsk back, en hårdhudet tjekkisk midtbanemand, et schweizisk supertalent, en ungarsk reservekeeper, en gigantisk ung forsvarsspiller og et midtbanetalent fra Everton.

John Arne Riise

Rutinerede John Arne Riise er blevet hentet ind til at afløse Carlos Salcido, som ikke just har præsteret ypperligt i sin tid på Craven Cottage, og det forventes desuden, at mexicaneren rykker tilbage til hjemlandet pga. hjemvé.

Norske Riise har hurtigt integreret sig i London-klubben sandsynligvis pga. sine erfaringer i England samt selskabet fra Brede Hangeland og især brormand Bjørn Helge; det bliver interessant at følge den tidligere Liverpool-spiller i den kommende sæson.

En ubekendt faktor er den 23-årige tjekke, Marcel Gecov, som er kommet til klubben fra Slovan Liberec i hjemlandet.

Okay, en helt ubekendt faktor er Gecov ikke, da han var at finde i Danmark til den netop overståede U21-slutrunde, og jeg fik bl.a. fornøjelsen af at se ham live på Aalborg Stadion i bronze-kampen mod Hviderusland.

Her noterede jeg mig, at Gecov er en særdeles hårdhændet herre, som ikke er bange for at sætte en brutal tackling ind på modstanderen – måske en givtig attribut i den engelske Premier League.

Jeg vil slutte Gecov-beskrivelsen af med et satirisk citat fra ingen andre end vores allesammens Marty Jol: ‘He’s ginger, but he’s a real ginger, you know? He can play and he can tackle as well’.

Den mest interessante forstærkning er dog schweiziske Pajtim Kasami, som med sine bare 19 år i den grad er en del af foryngelseskuren.

Jol har beskrevet ham som et særdeles spændende bekendtskab, og hollænderen forventer meget af sin unge rekrut i den kommende sæson.

Fulham-fansene har allerede set prøver på schweizerens talent i et par indhop i Europa League kampene mod RNK Split – her virkede han til at være en type, som kan gøre en forskel med nogle spektakulære detaljer.

Som back-up til australske Mark Schwarzer i de næste 12 måneder er ungarske Csaba Somogyi hentet i den ungarske anden division… Uden at forklejne Somogyis evner er jeg knap så sikker på, han er klar til at stå på mål i Premier League.

Det er sandsynligvis også derfor, at den tidligere omtalte klausul er blevet indsat i Stockdales lejekontrakt med Ipswich. Somogyi ligner uanset hvad en kortsigtet løsning, da Fulham kun har skrevet en et-årig kontrakt med den 26-årige keeper.

De resterende nye ansiger er Tom Donegan, som er hentet i Everton, og Dan Burn, der kommer til fra Darlington.

Donegan fik lidt overraskende sin debut i udekampen mod Crusaders, men den kun 18-årige midtbanemand ventes ikke at spille en større rolle i løbet af sæsonen.

19-årige Burn, en ordentlig kleppert på 198 cm, forventes også at tilbringe hovedparten af sæsonen hos reserverne.

Det var et lille overblik over handelssituationen i Fulham!

Stockdale For England

Da Fabio Capello i går udtog truppen til venskabskampen mod Danmark, kunne en Fulham-spiller skrive nyslået landsholdsspiller på sit curriculum vitae.

Ikke siden august, 2008 er en Fulham-spiller blevet nævnt blandt Englands bedste, da infamøse Jimmy Bullard blev indkaldt til at forsvare sit lands ære (Noget værre ævl, jeg påstår her, da Zamora, som Anders nævner, selvfølgelig fik sin landsholdsdebut i august.red).

Stockdale Stars

Fulhams reserve-keeper David Stockdale var i går kaninen, som den italienske træner trak op af hatten til stor jubel blandt Cottagers-fans og ikke mindst hos Stockdale selv.

Den unge keeper har været eminent i januar måned, og det kan godt virke lidt hårdt at sætte ham på bænken igen efter australske Schwarzer er kommet tilbage fra Asian Cup.

Forhåbentlig bliver Stockdale Fulhams førstevalg i den nærmeste fremtid, da han, efter manges mening, har potentialet til at blive fast engelsk landsholdskeeper.

Tillykke til Stockdale med den fortjente udtagelse.

Den komplette engelske trup til kampen den 9. februar:

Stockdale (Fulham), Hart (Man City), Green (West Ham), Baines (Everton), Cahill (Bolton), A Cole (Chelsea), Dawson (Spurs), Johnson (L’Pool), Lescott (Man City), Terry (Chelsea), Walker (Villa); Barry (Man City), Downing (Villa), Lampard (Chelsea), Milner (Man City), Parker (West Ham), Walcott (Arsenal), Wilshere (Arsenal), Young (Villa); C Cole (West Ham), Bent (Villa), Defoe (Spurs), Rooney (Man Utd)

The Year In Review!

Det er januar, og 2011 er skudt igang i stil!

Det har været lidt af en rutsjebanetur for Fulhams fans i de forgangne 12 måneder, der bød på lidt af hvert med både højdepunkter og nedture.

Jeg præsenterer her et mindre overblik over det (bogstaveligt talt) herrens år 2010.

Januar

Året starter ud med en horribel formkrise for The Cottagers, der indledningsvis dog (på en billig baggrund) tager en snever sejr på hjemmebane i FA Cuppen over Swindon. Ellers er der ikke meget at juble over i Premier League, hvor det bliver til kontinuerlige nederlag mod Stoke (3-2), Blackburn (2-0), Tottenham (2-0) og Aston Villa (2-0). Derudover tilkæmper vi os midt på måneden endnu en uimponerende FA Cup-sejr, da Accrington Stanley bliver slået på udebane med 3-1.

Det er samtidig starten på Bobby Zamoras vedholdende skadesproblemer, der prægede angriberen i første halvdel af 2010, og som desværre også så sit snit til at påvirke angriberens indsats i Europa League-finalen i maj.

Transfermæssigt er det kun Seol Ki-Hyeon, der rejser permanent, mens Nicky Shorey og Stefano Okaka tjekker ind på lejeaftaler. Tyske Christopher Buchtmann bliver hentet ind fra Liverpool som et lovende talent, men han skulle vise sig at være spild af plads med sin exit bare seks måneder senere.

Februar

Februar bliver i forhold til den miserable januar en gigantisk optur for The Cottagers, der går ubesejret igennem måneden med sejre over Portsmouth (1-0), Burnley (3-0) og Birmingham (2-1) samt uafgjorte resultater mod Bolton og Sunderland (begge 0-0).

Vores videre færd i FA Cuppen bliver sikret med en 4-0 sejr hjemme over Notts, mens vi i Europa League leverer sensationen og sender de forsvarende mestre, Shakhtar Donetsk, ud med samlet 3-2. En meriterende hjemmesejr med en decimeret Fulham-trup var ikke mindre end episk, mens vi kæmpede hårdt for 1-1’eren i det modsatte opgør mod februars slutning.

Roy Hodgson bliver endvidere kåret til “Månedens Manager”, Mark Schwarzer til “Månedens Spiller”, mens Damien Duffs drøn mod Birmingham bliver anset som “Månedens Mål”. Det var i høj grad gode tider i SW6!

Marts

Marts minder på mange måder om januar med tre nederlag i ligaen til Manchester United (3-0), Manchester City (2-1) og vores nemesis i sæsonen Phil “Faketan” Browns Hull (2-0). 0-0’eren mod Spurs i FA Cuppen er hurtigt glemt, for måneden vil i høj grad blive husket for én kamp, hvilket ikke var returopgøret, hvor vi måtte rejse hjem med et pauvert 3-1 nederlag i bagagen.

Nej, kampen var hjemmebaneopgøret mod Juventus. Fulham skal på Craven Cottage prøve at vende et 3-1 nederlag fra tidligere på måneden til avancement i Europa League ottendedelsfinalen. Det lignede på forhånd en umulig opgave allerede efter to minutter, da David Trezeguet bragte gæsterne i

Triumf

front på svagt forsvarsspil i Fulhams bagerste geled.

Bare syv minutter senere får Zamora dog udlignet, og Fulhams selvtillid får endnu et nyk opad, da gæsternes Fabio Cannavaro bliver udvist efter 27 minutter. Zoltan Gera brager Fulham i front kort inden pausen, og det er den ungarske troldmand, der også omsætter et straffespark fire minutter efter pausen. 4-1 målet og kulminationen på ydmygelsen er en perle af en anden verden, da Clint Dempsey med et elegant chip sender bolden i en bue over Chimenti i Juventus-målet. Fulham er nu i kvartfinalen efter endnu et uovertruffent resultat!

April

Årets fjerde måned starter ud med en kneben 2-1 sejr over Wolfsburg i Europa League, hvorefter Wigan bliver sendt hjem med samme cifre i den hjemlige Premier League. Returopgøret mod ulvene fra Wolfsburg bliver overraskende vundet med 1-0 på et fint Zamora-mål i første minut(!).

Efter en kedelig 0-0’er på udebane mod Liverpool og en miserabel 0-0’er mod Wolves på Craven Cottage, er det endnu engang tid til Europa League. Her får Cottagers det tredje 0-0 resultat i træk, da de gæster Nordbank Arena og Hamburger SV, mens de i returopgøret vinder 2-1 i en forrygende kamp på Craven Cottage med Zoltan Gera som matchvinder. I mellemtiden har Fulham gæstet Everton, hvor udeholdet ufortjent må gå tomhændet hjem efter en 2-1 sejr til The Toffees.

Maj

Efter triumfen mod Hamburg er det tilbage til hverdagen for Fulham, der, efter en 3-2 sejr over West Ham, må se sig slået af både Stoke (1-0) og Arsenal (4-0). Roy Hodgson har dog den gode undskyldning, at finalen mod Atletico Madrid venter lige om hjørnet, så det er tørre tårer Fulham-fansene græd over de to nederlag.

Ærgeligt nederlag til Atletico i finalen

Det er også måneden, hvor Fulham rangerer som ni’er på IFFHS’ (International Federation of Football History & Statistics) rangliste foran mastodonter som Manchester United og Real Madrid(!). Roy Hodgson bliver endvidere valgt til ‘Årets Manager’ af LMA (League Managers Association), hvilket er lidt af en gestus fra den sympatiske managers kollegaer.

Den 12. maj er det så dagen, hvor undertegnede er på plads i Hamburg til Fulhams indtog i en europæisk finale, hvilket er for sjælden en mulighed til at misse (det hænder vel hver 131. år). Desværre bliver det lidt af en skuffelse for de mange Fulham-fans, da en scoring af Diego Forlan tre minutter før slutningen på ekstratiden afgør kampen. Inden da har Forlan og Simon Davies scoret i ordinær tid, men det ender med heartbreak for The Cottagers. Det var dog en utrolig oplevelse, jeg ikke vil være foruden!

Afslutningsvis bliver Zoltan Gera kåret til ‘Årets Spiller’ i Fulham, mens Clint Dempseys sublime kasse mod Juventus bliver kåret til ‘Årets Mål’.

Juni

Philippe Senderos bliver første spiller, der tilslutter sig Fulham, hvor han især glæder sig til at arbejde med Roy Hodgson…

Rygter omkring Mark Schwarzer til Arsenal og Roy Hodgson til Liverpool intensiverer.

VM starter!

Juli

Manager Roy Hodgson forlader os på månedens første dag til fordel for Liverpool, og vi kan kigge tilbage på de mange ypperlige minder, han efterlader os med. Ikke alle omkring Fulham er lige glade for måden, Hodgson forlader os på, men jeg finder det fortjent, at han endelig får chancen i en (skrantende) storklub.

Hodgson forlader os

Skarpretteren Erik Nevland vender tilbage til Norge og Viking Stavanger og vil blive husket for sine vitale mål på Craven Cottage.

Derudover forsvinder lejesvendene Nicky Shorey og Stefano Okaka ud af døren i selskab med Wayne Brown, Toni Kallio, Andranik, Christopher Buchtmann, King Osei-Gyan, Elliot Omozusi, Luca Moscatiello, Dan Owuso, Stefan Payne, Michael Uwezu og Wesley Foderingham.

Den tidligere publikumsfavorit Moritz Volz finder en ny klub i St. Pauli efter at være gået uden kontrakt i et helt år.

Martin Jol er tæt på at blive manager i Fulham sidst på måneden, men handlen bliver spoleret af Ajax, der siger farvel til hollænderen knap seks måneder senere…

Mark Hughes bliver i slutningen af måneden ansat som ny manager i klubben.

August

Bobby Zamora udtages fortjent til det engelske landshold og får sin debut i en venskabskamp mod Ungarn.

Den nye signing Philippe Senderos river sin akillessene over og må indstille sig på at være ude resten af sæsonen… Andet indkøb og Mark Hughes’ første signing bliver præsenteret i form af belgiske Moussa Dembélé midt på måneden.

Indledende PL-kamp i sæsonen ender med et halv-trist remis på udebane mod Bolton, som efterfølgende bliver fulgt op af en underholden 2-2’er på Craven Cottage mod mægtige Manchester United.

Rafik Halliche og Carlos Salcido bliver sommerens sidste forstærkninger, mens Port Vale bliver sendt hjem med en sæk på 6-0 i Carling Cuppen.

Paul Konchesky skifter til Liverpool og bliver den sidste, der forlader os, mens ungdomsspillerne Lauri Dalla Valle og Alex Kacaniklic tager turen den anden vej.

I månedens sidste kamp bliver det 2-2 på udebane mod de stålsatte oprykkere fra Blackpool.

September

Bobby Zamora, Chris Baird og Dickson Etuhu forlænger med Fulham, mens klubben vinder månedens første kamp mod Wolves med 2-1 på et mål i overtiden af Dembélé. I samme kamp bliver Zamora ramt af et brækket ben, hvilket viser sig at blive vitalt for Fulham.

Brækket ben til vores skarpretter

I udekampen mod Blackburn spiller Fulham 1-1, mens de ugen efter crasher ud af Carling Cuppen med 0-2 på udebane mod Stoke, hvilket bliver fulgt op af et point i hjemmekampen mod Everton.

Oktober

Mark Hughes er notorisk for at spille mange uafgjorte, og indledningsvis i oktober kommer der en til af slagsen, da udekampen mod West Ham ender 1-1.

To 1-2 nederlag følger til Tottenham og WBA, før sæsonens anden sejr kommer på plads med 2-0 i hjemmekampen mod nedrykningsfavoritterne fra Wigan.

November

Årets ellevte måned veksler mellem uafgjorte og nederlag i kampene mod Villa (1-1), Chelsea (1-0), Newcastle (0-0), City (4-1) og Birmingham (1-1).

Brede Hangeland skriver under på en ny kontrakt.

December

Julemåneden bliver indledt med et 1-2 nederlag til Arsenal på udebane, mens det hjemme bliver til en 0-0’er mod Sunderland og et rædselsfuldt 1-3 tab til bundproppen West Ham.

Fulham-fansene begynder langsomt at miste tiltroen til manager Mark Hughes, der dog slutter året af med en overraskende 2-0 sejr på udebane over Stoke med Christ Baird som dobbeltmålscorer.

_________________

Evaluering af truppen

Hvem skal blive? Hvem skal sælges? Hvem er på vippen? Jeg giver her mine svar på disse spørgsmål (evalueringer afhænger af vores forbliven i PL… Hvem sagde pessimist?):

De bliver

Mark Schwarzer – Vores førstemålmand kan der ikke rokkes ved, og en ny kontrakt i begyndelsen af december holder ham på Craven Cottage et par sæsoner endnu.

David Stockdale – Suveræn backup til Schwarzer gør, at vi er godt dækket ind på målmandsposten.

John Pantsil – Efter at have mistet sin stamplads i den indledende fase af sæsonen, har den sympatiske ghaneser erobret pladsen tilbage, og det ventes, at han forbliver Cottager.

Chris Baird – Mr. Reliable er nu fast venstreback, og den alsidige nordirers fanskare fortsætter med at vokse støt.

Aaron Hughes – Kontinuerligt en af de mest solide spillere i Fulham-truppen, og det virker til, Hughes afslutter karrieren i Fulham om et par år.

Philippe Senderos – Medmindre han stopper karrieren, er skadesplagede Senderos formodentlig også at finde på Craven Cottage efter sommerferien.

Dickson Etuhu – Den store nigerianer tiltrækker ikke den store interesse fra andre klubber, men er dog førstevalg i startopstillingen trods sine til tider ustabile optrædener.

Simon Davies – Den rutinerede waliser er i gang med en eminent sæson på et personligt plan, og Davies afslutter højst sandsynligt karrieren i Fulham i den fjerne fremtid.

Bobby Zamora – Det har været én lang nedtur for Zamora i år, der brækkede benet tidligt på sæsonen, hvilket også har haft sin påvirkning på Fulhams resultater. Bobby vil med 100 procents sikkerhed også være Fulham-spiller i den nære fremtid.

Moussa Dembélé – Belgieren har haft et skadesplaget halvår i Fulham men har dog vist flere eksempler på sit høje tekniske niveau. Angriberen er Mark Hughes’ darling, og han er stadig Fulham-spiller, når sæsonen 2011/12 starter op.

De eftertragtede (exit-chancer er indenfor dette og sommerens transfervindue)

Brede Hangeland – Under hvert transfervindue er der rygter om, at den store nordmand er på vej væk. Hangeland er dog forblevet loyal og skrev for nylig under på en ny kontrakt med Fulham. Jeg vil dog ikke afvise, at Fulham sælger forsvarsklippen, hvis Liverpool byder ind med et større millionbeløb. Exit-chancer: 20 %

Matthew Briggs – Unge Briggs har skaffet sig prominente bejlere takket være sine få optrædener i Premier League denne sæson. Bl.a. Manchester United har været nævnt som fremtidig arvtager. Jeg tror dog ikke umiddelbart, Briggs har planer om at forlade Fulham. Exit-chancer: 5 %

Zoltan Gera – Sidste sæsons ‘Årets Spiller’ har ikke haft overvældende succes under Mark Hughes, men har dog heller ikke fået den fornødne tillid fra manageren. Ungareren har gennem sine stærke præstationer fra sidste sæson fået en del beundrere i det store fodbold-Europa, og jeg vil desværre ikke afvise, at Gera forlader Fulham, hvis et fornuftigt bud skulle indfinde sig på Motspur Parks kontorer. Exit-chancer: 15 %

Damien Duff – Blackburn skulle eftersigende være ude efter deres tidligere publikumsyndling, der efter en sublim debutsæson 2009/10 har haft et middelmådigt andet år i Fulham. Exit-chancer: 10 %

Clint Dempsey – Dempsey har i selskab med Davies været Fulhams dominerende spiller i denne sæson, og flere tabloid-aviser og eksperter føler, at amerikaneren er klar til at søge nye udfordringer. Med sine syv sæsonmål mangler Deuce ikke bejlere, men der skal et enormt millionbeløb på bordet, før Fulham overvejer at skille sig af med den offensive profil. Exit-chancer: 30 %

De forsvinder

Pascal Zuberbühler – Er ikke registreret i truppen i år og fungerer mere som træningspartner end som decideret målmand. Kan tænkes at blive tilbudt en rolle som målmandstræner ved kontraktudløb til sommer, men vender sandsynligvis tilbage til Schweiz. Exit-chancer: 100 %

Fredrik Stoor – Svenskeren har gennemlevet et sandt mareridt som Fulham-spiller siden sit skifte tilbage i 2008. Rygtes til bl.a. dansk, norsk og svensk fodbold og et skifte i januar ligger i kortene. Exit-chancer: 100 % – UPDATE: Vålerenga har netop skrevet kontrakt med Stoor

Rafik Halliche – Den stakkels algerier har ikke haft en chance for at slå hverken Hangeland eller Hughes af holdet, og landsholdsspilleren er formodentlig allerede fortid til sommer, hvor endnu en konkurrent, Philippe Senderos, vender tilbage fra skadeslisten. Exit-chancer: 55 %

Bjørn Helge Riise – Den brede nordmand er ikke i nærheden af en stamplads, og i sine sporadiske optrædener har midtbanekrigeren været alt andet end overbevisende. Det ligner et sikkert farvel, hvilket vi ikke specielt begræder. Exit-chancer: 90 %

Kagisho Dikgacoi – Pasningsstærk sydafrikaner, der ikke har Hughes’ tillid efter en længerevarende knæskade. Kunne tænkes at søge spilletid andetsteds til sommer, når kontrakten udløbter. Exit-chancer: 75 %

Robert Milsom – “Robert hvem?”, spørger du nok. Ja, Milsom, som er Fulhams eget produkt, er overflødig i truppen og er ikke registreret til PL i år. Burde søge nye udfordringer hurtigst muligt. Exit-chancer: 90 %

David Elm – Svensk angriber, der, selv med en skadeskrise i angrebet, ikke har fået chancen. Exit-chancer: 100 %

Eddie Johnson – Er blevet brugt flittigt af Hughes, hovedsageligt som indskifter. Angriberen er dog lige så målfarlig som en vipstjert og bidrager med intet i forhold til offensiven. Burde skippes tilbage til USA med det først mulige skib fra havnen i Southampton. Exit-chancer: 70 %

På vippen

Neil Etheridge – Ung keeper med kontraktudløb til sommer. Kan godt tænkes, at landsholdsspilleren fra Filippinerne får sin kontrakt forlænget, medmindre Fulham finder en ny tredjemålmand. Exit-chancer: 40 %

Stephen Kelly – Var førstevalg en overgang men må nu affinde sig med reserverollen igen. Det har den irske back dog gjort før, så Kelly kan sagtens tænkes at blive i stalden hos Mark Hughes. Exit-chancer: 15 %

Carlos Salcido – En lys start er blevet til en mørk fremtid for mexicaneren, der har mistet sin plads til den udprægede højreback Chris Baird efter nogle tvivlsomme defensive aktioner. Vil en international topspiller som Salcido finde sig i en bænkeplads hos en engelsk midterklub? Jeg tvivler, og landsholdsspilleren kan være ude til sommer. En mulighed er dog også, at Salcido giver sig selv tid til at tilpasse sig det hurtige engelske spil. Exit-chancer: 25 %

Danny Murphy – Måske mere ønsketænkning fra undertegnedes side! Murphy har skrantet i halvanden sæson nu, men er stadig førstevalg på den centrale midtbane af mangel på bedre. Den aldrende kaptajns pasningsspil er sløset, og modstanderne overløber den efterhånden skildpadde-langsomme kaptajn. Til sommer skal der hentes en midtbanekriger ind som afløser, og så skal Murphy på skånekost, hvilket gradvist fører til en træner-rolle for el capitán. Exit-chancer: 5 %

Jonathan Greening – Et yderst uforståeligt indkøb som Mark Hughes ingen indflydelse havde over. Greenings lejekontrakt fra sidste sæson havde en klausul, der tvang Fulham til at købe den jævne midtbanespiller for ikke mindre end £3 millioner(!). Props til WBA, der fik forhandlet sig frem til den aftale og et stort fedt fail til Fulhams forhandlingsevner… Exit-chancer: 20 %

Andy Johnson – Den lille flittige angriber har haft det svært de seneste 18 måneder og har gennemlevet et regulært skadeshelvede. På det seneste er AJ dog kommet tilbage til grønsværen, men målene har manglet, og der spekuleres nu i, at hans bedste dage er ovre. Hvis Hughes eventuelt investerer i flere nye angribere, vil AJ sandsynligvis ryge ud på et sidespor i klubben. Exit-chancer: 10 %

Diomansy Kamara – Kamara har siden sin tilbagevenden, fra et lejemål hos Celtic, haft svært ved at finde formen, og senegaleseren er ikke specielt populær blandt fansene. Den hurtige angriber har stadig en stor stjerne i sit fødeland Frankrig (Kamaras far indvandrede til det franske fra Senegal.red) samt i det italienske, og et skifte senest til sommer virker realistisk. Exit-chancer: 45 %