Hull – Fulham: Optakt

Fulham

Skader: Maarten Stekelenburg, Matthew Briggs, Phillippe Senderos, Brede Hangeland

Tvivlsom: Dimitar Berbatov

Forventet startopstilling: Stockdale; Riise (Richardson), Hughes, Amorebieta, Riether; Kacaniklic (Richardson), Karagounis (Sidwell), Parker, Dejagah; Kasami; Taarabt

Hull

Skader: Allan McGregor, David Meyler

Tvivlsom: Alex Bruce

Forventet startopstilling: Harper; Figueroa, Davies, Chester, Rosenior (Bruce); Elmohamady, Huddlestone, Livermore, Koren; Sagbo, Graham

Som optakt til kampen mod Hull i morgen blev unge Pajtim Kasami interviewet til Fulhams YouTube-kanal.

Reklamer

WBA – Fulham: 1-2

Fulham fik en mildest talt livsvigtig sejr, da de Nytårsdag slog højtflyvende West Bromwich på The Hawthorns med 2-1.

Dermed fortsatte The Cottagers deres gode takter fra Swansea-kampen, og 2013 kunne ikke have fået en bedre start for de hårdtprøvede fans.

Det var også gæsterne, der dominerede kampens start, hvor især svenske Alex Kacaniklic brillerede i sin venstre side over for hjemmeholdet Billy Jones.

WBA havde generelt store problemer med at kontrollere kampen i de første tyve minutter, hvorefter de begyndte at true David Stockdales mål med Romelu Lukaku og den tidligere Fulham-favorit Zoltan Gera i hovedrollerne.

Første halvleg blev ellers spillet i et adstadigt tempo indtil det 39. minut, da Dimitar Berbatov udnyttede godt forarbejde fra Ashkan Dejagah til at bringe Fulham i front med et tørt skud fra kanten af feltet.

Inden da havde bulgareren brændt en friløber på Ben Foster, så det var en lettet bulgarer, der kunne fejre sit mål sammen med holdkammeraterne.

Fulhams føring skulle dog kun holde til fire minutter efter pausen, da Lukaku i en klar offside-position udlignede ved bagerste stolpe, efter Matthew Briggs var blevet snørret i venstre side.

Bare ti minutter senere kom Fulham igen i front ved Kacaniklic, efter svenskeren med nogle vævre driblinger fik prikket bolden forbi Foster, der var gået ud af sit mål.

Fulham virkede til at have nogenlunde kontrol over begivenhederne indtil en hektisk slutfase, hvor WBA hamrede speederen i bund, men heldigvis for Martin Jol og co. holdt gæsternes defensiv og en stærk Stockdale stand.

Kamp Fakta

Fulham

Stockdale 8 – Usikker i store dele af kampen grundet den lave sol, men i slutfasen leverede han flere livsvigtige redninger.

Briggs 5 – Blev ofte snørret alt for let af sin direkte modstander, og venstre back ligner officielt vores svage punkt.

Hangeland 7,5 – En udmærket indsats uden at nærme sig sit tidligere niveau.

Hughes 9,5 – En enkelt svipser, som var ved at koste et mål, skal ikke tage opmærksomheden væk fra de fire gange, hvor Hughes leverede en sidstesekundstackling.

Riether 6 – Overraskende anonym gennem hele kampen og gik meget få gange med frem i banen.

Kacaniklic 9 – Forsvinder lidt ud af kampen, men når svenskeren får bolden, tager han altid udfordringen. Krydrede sine fine driblinger med et glimrende mål.

Sidwell 9 – Ginger Iniesta med endnu en helhjertet indsats, og han må snart være blandt favoritterne til “Årets Spiller”.

Karagounis 9 – Grækerens klart bedste optræden i en Fulham-trøje.

Dejagah 8 – Endnu en god optræden fra iraneren, så måske er den dårlige stime brudt for kantspilleren. Man savner dog stadig et mere køligt overblik fra Dejagah.

Ruiz 8 – Kan notere endnu en assist ved matchvinder-målet og virker så småt til at være tilbage i topform.

Berbatov 8 – Stadig store mangler i sin attitude og arbejdsindsats, men godkendt på baggrund af målet.

Rodallega UB

Senderos UB

Bænk: Somogyi, Baird, Kasami, Richardson, Frei

Mål: Berbatov 39, Kacaniklic 58

West Brom: Foster, Jones, Tamas, McAuley, Ridgewell, Brunt (Thorne 84), Mulumbu, Gera (Long 65), Morrison, Fortune (Odemwingie 65), Lukaku.
Bænk: Myhill, Rosenberg, Jara Reyes, Dawson.

Mål: Lukaku 49

Tilskuertal: 25,436

Dommer: Mike Dean

Fulham – Southampton: 1-1

Fulham leverede endnu en præstation på grænsen til det håbløse, da de hjemme spillede et jammerligt remis mod et ellers udebanesvagt Southampton-mandskab.

Det så ellers lyst ud for Fulham, da Kelvin Davis efter kun otte minutter fumlede et Sascha Riether-indlæg ud i fødderne på Dimitar Berbatov, der nemt kunne bringe hjemmeholdet i front.

Ved scoringen fremviste Berbatov en trøje med påtrykket “Keep calm and pass me the ball”, og man kunne tolke det som arrogance eller selvtillid. Holdkammeraterne virkede til at tage det med et smil, så trods man kunne være bekymret for deres reaktion, virkede de ikke til at tage det personligt.

Resten af kampen var lidt af en dødssejler, hvor den miserable Ashkan Dejagah stod for Fulhams største afbrændere, som gav et godt billede af iranerens tid på Craven Cottage.

I slutfasen valgte Chris Baird uforståeligt at tage hånden til hjælp i straffesparksfeltet, og på det efterfølgende straffe sendte Rickie Lambert den ind bag Mark Schwarzer, der dog fik en hånd på bolden.

Det kunne have været endnu værre for Fulham, da Gaston Ramirez med få minutter tilbage sendte en raket afsted fra 30 meters afstand, men heldigvis fik Schwarzer kontrol over bolden efter lidt indledende usikkerhed.

De dybe suk på Craven Cottage sivede derefter ud i det vestlige London, mens de mutte tilskuere forlod endnu en skuffende forestilling af Fulham.

Kamp fakta

Schwarzer 7 – Sikker i det meste af kampen indtil han mistede koncentrationen i slutfasen.

Riise 5 – Fungerer ikke defensivt. Fungerer ikke offensivt. Burde gå på pension.

Hangeland 7 – Middelmådig dag på kontoret.

Senderos 00 – Takket være Southamptons angribere kostede schweizeren ikke syv mål.

Riether 7,5 – Bedste mand i bagkæden igen igen og Fulhams Man of Match.

Kacaniklic 7,5 – En klassestart fra svenskeren, hvorefter han forsvandt lidt ud af kampen. Men ligefrem at udskifte ham i pausen gik mod alt logik.

Baird 5 – Spillede den fra side til side og valgte at give Southampton et straffespark.

Sidwell 6 – Usynlig i hovedparten af kampen og virkede slet ikke oplagt.

Dejagah 00 – Rædselsfuld spiller, som vi aldrig burde have købt.

Rodallega 5 – Vil aldrig være mere end en breddespiller i mine øjne trods en god arbejdsindsats.

Berbatov 7 – En blandet landhandel men scorede dog et mål.

Ruiz 5 – Rusten efter sin pause og ingen indflydelse på spillet.

Frei 7 – Var entusiastisk i sit spil og kandiderer til startopstillingen, da Dejagah spiller som en iransk 1. divisionsspiller.

Bænk: Stockdale, Kelly, Briggs, Hughes.

Kort: Berbatov, Riise, Senderos.

Mål: Berbatov 8.

Southampton: Kelvin Davis,Clyne, Fonte, Yoshida, Shaw, Schneiderlin, Cork, Steven Davis (Rodriguez 78), Puncheon, Ramirez (Do Prado 90), Lambert.
Bænk: Boruc, Hooiveld, Ward-Prowse, Richardson, Mayuka.

Mål: Lambert 85 pen.

Tilskuertal: 25,700

Dommer: Phil Dowd

Arsenal – Fulham: 3-3

Fulham har spillet mange underholdende kampe i denne sæson, men lørdagens match mod Arsenal tager alligevel prisen.

I stedet for mine normale 30 minutters motion om dagen, valgte jeg at “nøjes” med de 90 vanvittigt underholdende fodboldminutter, som fuldstændigt drænede mig for energi i løbet af kampen.

Fulham gik ind til kampen med en helt anden indstilling fra sidste uges energiløse 2-2’er mod Everton, men igen tog forsvaret sig en kollektiv offday, hvis man ser bort fra Sascha Riether i højre side.

Gæsterne lagde også bedst fra land, hvor især Dimitar Berbatov dominerede modstandernes defensiv, mens Steve Sidwell brød adskillige Arsenal-kontraer på midtbanen. Sidstnævnte var Fulhams bedste forsvarer, men desværre spillede han central midtbane…

Trods Fulhams gode start kom Arsenal hurtigt i front, da gæsterne for syttende gang i denne sæson undlod at markere ved en dødbold, hvilket gav målfattige Olivier Giroud lov til at heade Theo Walcotts hjørne ind bag en sprællende Mark Schwarzer.

Værterne trak sig derefter overraskende langt tilbage på banen og satsede tydeligt på kontraer, hvilket gav bonus 12 minutter senere, da Mikel Arteta nemt brød igennem i Fulhams venstreside og sendte den ind til Lukas Podolski, som fra nært hold passerede Schwarzer.

Fulham fortsatte dog ufortrødent, hvilket gav bonus kun seks minutter senere, da Berbatov umarkeret headede Bryan Ruiz’ hjørnespark ind bag Vito Mannone.

Det var ikke mindre, end hvad Fulham fortjente, og lige inden halvleg fuldendte udeholdet comebacket, da indskiftede Alex Kacaniklic afsluttede et mønsterangreb med et hårdt hovedstød fra midten af feltet.

Inden da havde Steve Sidwell fået et blødt gult kort, som var tæt på at koste ham en udvisning i anden halvleg, men generelt leverede kampens dommer Phil Dowd et horribelt indtryk, hvilket han har for vane.

Ashkan Dejagah kunne have sat et yderligere punktum for første halvleg, da han ikke fik ordentlig ram på sin hælafslutning, efter John Arne Riise for en gangs skyld var gået med frem i venstre side.

Velspillende Bryan Ruiz forspildte et hæderligt forsøg efter pausen, mens værternes Theo Walcott derefter skød over Schwarzers mål i den anden ende.

Ruiz voldte igen The Gunners problemer, da han let snuppede bolden fra Arteta uden for Arsenals felt, hvorefter sidstnævnte blev nødt til at begå et klodset straffespark. Det udnyttede Berbatov til fulde, og gæsterne var nu fortjent foran 3-2.

Den føring skulle dog kun vare to minutter, da rædselsfuldt forsvarsspil tillod Giroud at score sit andet mål denne eftermiddag, efter franskmanden havde brændt sit indledende forsøg på det skammeligste.

Arsenal begyndte nu at presse på, og Schwarzer måtte hive en pragtredning ud af ærmet for at forhindre Giroud i at score hattrick, da angriberen trykkede af fra 25 meter.

I overtiden fik Arsenal uforklarligt tilkendt et straffespark af pauseklovnen Dowd, da Sascha Riether blev beskyldt for at bruge hånden til hjælp for at stoppe Andrei Arshavins indlæg.

Det lignede en absurd beslutning, og det blev bekræftet af den langsomme gengivelse, da Riether havde armen helt inde til kroppen. “Forventer han, at Riether skal skære armen af?”, råbte jeg frustreret (og retorisk) til mit tv, mens sveden løb ned af min fedtede pandebrask og tårer tittede frem under mine øjenlåg.

Heldigvis leverede Schwarzer en absolut verdensklasseredning på det efterfølgende straffespark fra Arteta, og retfærdigheden var igen genoprettet på Emirates, mens jeg omsider kunne puste ud.

Herefter fløjtede Dowd af, hvorefter Martin Jol tog sig en “venskabelig” samtale med manden, der på dagen var forklædt som dommer – men han kan selvfølgelig også have sagt “tak for kampen”.

Det er desværre ikke første gang, Fulham har oplevet problemer med den evigt kontroversielle Dowd. Her er de tidligere tilfælde inden for de seneste to år:

April 2012 (Everton – Fulham 4-0) – Værterne blev sat i gang på et tvivlsomt straffe mod Pavel Pogrebnyak, der dog var soleklart i forhold til Riethers i dag.

September 2010 (Fulham – Wolves 2-1) – Fulham snydt for to klokkeklare straffespark, men heldigvis hev drengene alligevel tre point hjem.

Februar 2010 (Fulham – Birmingham 2-1) – Fulham snydt for et straffe, da Scott Dann tog hånden til hjælp.

Man kan så påstå, at han ikke har kostet os mange point, da Fulham selv har klaret ærterne, hvis man ser bort fra Everton-sammenbruddet.

Efter lørdagens kamp havde Hangeland følgende at sige om de underholdende 90 minutter og den mærkværdige straffesparkskendelse:

Kamp fakta

Fulham (karakterer efter 13-skalaen)

Schwarzer 10 – Redningen i sidste minut sender ham et par pladser op på ranglisten.

Riehter 7,5 – Fulhams bedste i bagkæden og uskyldig dømt ved den besynderlige straffesparkskendelse i overtiden.

Hughes  03 – Dumpet med et brag og havde store problemer både ved jorden og i luften.

Hangeland 6 – Kommer kun over dumpekarakter pga en hektisk slutfase, hvor han kom i vejen for en del.

Riise 5 – Var ligesom Hughes impliceret i de to første Arsenal-scoringer og havde slet ikke styr på Walcott og Sagna.

Dejagah 7 – En blandet landhandel fra iraneren, som ofte var for egoistisk i sit spil.

Baird 7 – Ikke inde i sin bedste periode og havde et par alvorlige koncentrationssvigt i slutfasen efter en glimrende første halvleg.

Sidwell 9,5 – Brød gang på gang Arsenals angreb og måtte bære rundt på et blød advarsel fra midten af første halvleg grundet endnu en hjerneblødning fra Phil Dowd.

Richardson UB – Måtte hurtigt trække sig ud af kampen med en skade, hvilket var ærgerligt efter en lovende startfase.

Kacaniklic 8 – Afløseren for Richardson havde et fint indhop, hvor han bl.a. kom på måltavlen.

Ruiz 11 – Costa ricanerens klart bedste kamp i Fulham-trøjen. Var alle andre overlegne i sin distribution og var langt bedre til at slippe bolden i forhold til tidligere kampe.

Berbatov 10 – Kan bulgareren blive stresset, har vi ikke set det. Var rolig på bolden gennem alle 90 minutter og udnyttede sine chancer i front.

Duff UB – Kom alt for sent på banen i stedet for Dejagah.

Bænk: Stockdale, Senderos, Petric, Karagounis, Rodallega

Mål: Berbatov 29, 67 (str) Kacaniklic 40

Kort: Sidwell, Baird

Arsenal: Mannone; Sagna, Koscielny, Mertesacker, Vermaelen; Coquelin (Ramsey 54), Arteta, Cazorla, Walcott (Arshavin 83), Podolski (Chamberlain 76), Giroud
Bænk: Szczesny, Santos, Jenkinson, Chamakh

Mål: Giroud 11, 69 Podolski 23

Kort: Ramsey

Dommer: Phil Dowd

Den omvendte verden

Fulham har i utallige sæsoner været kendt som et hold med en stærk defensiv og en svagere offensiv. I denne sæson er der dog sket et skift i balancen hos klubben, og mens offensiven har leveret mål på samlebånd, anes der et generationsskift i det tidligere så solide midterforsvar.

Berbatov – En tour de force i front

Når man nævner spillere som Andy Johnson, Bobby Zamora, David Elm, Diomansy Kamara, Pavel Pogrebnyak og Eddie Johnson kan det undre, at Fulham overhovedet har fået netmaskerne til at blafre de seneste år. I sidste sæson tog amerikanske Clint Dempsey over, men da han ikke er decideret angriber, var Fulham-fansene stadig fortvivlede over de få muligheder, klubben havde i front. Pogrebnyaks korte opblussen efter angriberens skifte i januar var opmuntrende, men den store targetman valgte millionerne hos nyoprykkede Reading fremfor en mindre løn i en etableret Premier League klub. Om det var en specielt klog beslutning med henblik på Readings nuværende placering, er en anden historie! Sidste sæsons topscorer Dempsey valgte ligeledes at forlade skuden i et kontroversielt skifte til Tottenham, mens også den store kreatør og en af Premier Leagues helt store midtbaneprofiler Mousa Dembélé valgte samme destination. Derfor var den tidligere fortvivlelse ændret til ren panik kort før transfervinduets afslutning.

Men bare to måneder senere er panikken svær at spore.

“Harlem Globetrotters”

Fulham er efter 9. spillerunde det tredjemest scorende hold i Premier League, hvilket ikke selv den mest optimistiske fan kunne have forudset i juni måned. Med verdensstjernen Dimitar Berbatov i front er Fulham som forvandlet i den tidligere så tandløse offensiv. Tilsvarende har kroatiske Mladen Petrić fået en glimrende sæsonstart, hvis man ser bort fra et par ærgerlige skader, mens det rutinerede trekløver Damien Duff, Chris Baird og Steve Sidwell også har bidraget til klubbens imponerende målstime. Til det regnestykke lægges etablerede Premier League spillere som Hugo Rodallega og Kieran Richardson samt elegante Bryan Ruiz, svenske Alexander Kačaniklić, eksplosive Ashkan Dejagah og hurtigløberen Kerim Frei. Sidstnævnte er endda blevet udlejet til Cardiff grundet den hårde konkurrence om de forreste pladser, hvilket siger lidt om den kvalitet, træner Martin Jol har til rådighed (ikke mindst takket være Jol selv).

Da Fulham den 27. oktober besøgte Reading og sendte tre mål forbi værternes målmand, sammenlignede Reading-manager Brian McDermott gæsternes offensiv med fodboldens svar på Harlem Globetrotters! “Det var lidt af en overdrivelse”, tænker du nok, men faktum er, at de mange mål er kommet ved seværdigt og underholdende fodbold. Fulham har også forsøgt at spille fodbold de seneste sæsoner, men klubben har udviklet sig fra et direkte og solidt spillende hold under Roy Hodgson til et sprudlende mandskab med et væld af offensive facetter under Jol. Hvad klubben yderligere kunne have præsteret med Dempsey og Dembélé på holdet, kan man kun gisne om! Men selvom offensiven ser stærkere ud end nogensinde før, er det solide prædikat fra Hodgson-dagene til gengæld begyndt at smuldre.

Er tiden ved at løbe ud for Hangeland?

Sejlende defensiv

I forsvarskæden har Brede Hangeland og Aaron Hughes i flere sæsoner været blandt ligaens mest stabile makkerpar. Deres rutine og ro har gjort dem til fanfavoritter og har været medvirkende til flere triumfer inden for kridtstregerne. Desværre er Hangeland efterhånden blevet 31, mens Hughes hastigt nærmer sig de 33. Det er måske derfor ikke overraskende, at de i denne sæson har vist sig alt andet end imponerende. Især Hangeland har vist sig som et svagt punkt, og den store nordmand virker helt ved siden af sig selv. Det har kostet i det defensive, hvor Fulham ville være helt med fremme i front, hvis ikke de havde sat point over styr i kampene mod Reading, Southampton og City. Især de to førstnævnte var regulære defensive fadæser, hvor modstanderne udnyttede forsvarskiks til at udligne i overtiden af kampene (henholdsvis 3-3 og 2-2). Også venstrebacken John Arne Riise har til tider lignet en dilettant i sit forsvarsspil, men den tidligere Liverpool-spiller har modsat Hangeland også set stærk ud i flere af kampene.

På bænken sidder schweiziske Philippe Senderos og tripper, efter den solide forsvarskolos har været ude med skader i den indledende fase af sæsonen. Senderos har tidligere sat et markant aftryk på defensiven, men desværre er hyppige koncentrationssvigt også en del af den schweiziske landsholdsspillers CV. På trods af dette ser jeg ham som en kommende afløser i midterforsvaret. Om det bliver for Hangeland eller Hughes, skal forblive usagt – men faktum er, at førstnævntes kontraktforhandlinger (foreløbig) er brudt sammen, og derfor ligner det en potentiel exit til næste sommer, hvor den nuværende aftale udløber. Det sætter Fulham lidt i bekneb, da de udover Senderos ikke har oplagte afløsere længere nede i hierarkiet. Ungdomsfronten er totalt domineret af offensive talenter, så derfor vil jeg ikke blive overrasket, hvis Jol kigger mod udlandet i jagten på en ny yngre Brede Hangeland.

Dødbringende offensiv og flagrende defensiv – det er i den grad den omvendte verden på Craven Cottage.

Reading – Fulham: 3-3

Man kunne ikke bebrejde Cottagers-fans, hvis de var lidt mundlamme, efter Fulham lørdag eftermiddag havde krydset klinger med Reading på Madejski Stadium.

(Billede fra Twitter-brugeren @m0del)

Kampen startede ud som en våd langgaber i den første time, hvorefter den eksploderede i en potpourri af vanvid og målfest.

Fulham var det dominerende hold kampen igennem, men i første halvleg kneb det for gæsterne at komme til chancer over for en solid Reading-defensiv, og det var derfor hjemmeholdet, som havde kampens første forsøg allerede efter tre minutter.

Og det var med to tidligere Fulham-spillere i hovedrollerne, da Nicky Shorey sendte et indlæg lige ind i hovedet af Pavel Pogrebnyak, som dog på det skammeligste headede bolden forbi Mark Schwarzers mål.

En lang kedsommelig periode fulgte i kølvandet, hvor Reading kom til nogle hæderlige chancer, mens Fulham havde svært ved at bryde igennem hjemmeholdets forsvarskæde.

I det 26. minut fik Fulham derfor en brat opvågning, da Jobi McAnuff uhindret kunne skære ind i banen og servere bolden for ellers målsky Mikele Leigertwood, som bankede den op i nettaget uden chance for Schwarzer.

Fulham burde have udlignet kort efter, men Hugo Rodallega beviste endnu engang, at han ikke er løsningen i front, da han headede Kieran Richardsons sublime indlæg lige i favnen på Reading-keeper Alex McCarthy.

Resten af halvlegen forløb som de første 26 minutter, og Reading kunne derfor glæde sig over en et-måls føring ved pausen.

Anden halvleg fortsatte i samme døsige tempo, før Martin Jol endelig fik nok og afløste den desillusionerede Rodallega med udskældte Bryan Ruiz, hvilket viste sig at være en mindre genistreg.

Tre minutter senere havde Ruiz nemlig udlignet med et brag af et skud, som mindede om Leigertwoods mål i første halvleg, og Fulham-fansene fik fornyet håb om at opnå sæsonens kun anden udesejr.

Fulhams offensive spil flød nu, som var de fodboldens svar på “Harlem Globe Trotters” (citat Reading-manager Brian McDermott), og det var derfor ikke en overraskelse, at gæsterne tog føringen med 13 minutter igen.

Mere overraskende var det, at det var Chris Baird, som var sidste mand på bolden, da han ligesom i forrige kamp søgte mod forreste stolpe ved et hjørnespark og komfortabelt passerede modstandernes keeper.

Desværre blev Baird skadet i sin glædesekstase, da han gled på underlaget i kanten af banen, og den nordirske landsholdsspiller måtte kort efter lade sig udskifte med den tidligere Reading-favorit Steve Sidwell. Udover Baird blev det også afsløret efter de 90 minutter, at Dimitar Berbatov spillede det meste af kampen med et brækket ribben, så Jol kan pludselig stå uden to af sine stamspillere i den næste svære hjemmekamp mod Everton.

Efter føringsmålet skulle man tro, at Fulham bevarede roen og langsomt kørte sejren hjem. Men sådan skulle det ikke gå – langt fra endda!

Syv minutter efter gæsternes føringsmål dukkede Readings Gareth McCleary op i feltet, og uhindret sendte han bolden ind bag Schwarzer, mens Fulhams defensiv blot agerede observatører.

Den bragende afslutning stoppede ikke her, for tre minutter senere kom Fulham igen i front, da Berbatov modtog bolden i feltet og med en smuk afslutning sendte bolden over i fjerneste hjørne.

Men igen valgte Fulham at tage en kollektiv forsvarsslapper, og i overtiden sendte Shorey et frispark ind i feltet, hvor kantspilleren Hal Robson-Kanu nemt kunne udligne efter klumpspil og forvirring på 4. divisions niveau.

Det var i den grad typisk for Fulham at dominere kampen, smide to føringer væk i slutfasen samt få målscorer Chris Baird skadet i en jubelscene.

Men det er vel bare endnu en dag i livet som Fulham-fan.

Comeback-kongen Bryan Ruiz var både skuffet og glad efter kampen:

Kamp Fakta

READING: McCarthy; Cummings, Shorey, Mariappa, Gorkss; Leigertwood, Tabb (McCleary 69), Kébé (Robson-Kanu 78), McAnuff; Pogrebnyak (Le Fondre 80), Roberts. Bænk: Federuici, Gunter, Pearce, N. Hunt.

Kort: Cunmmings.

Mål: Leigertwood (26), McCleary (85), Robson-Kanu (90).

FULHAM (Karakterer efter 13-skalaen):

Schwarzer 8 – Blev gang på gang svigtet af sit forsvar og reddede i sidste ende Fulham fra at smide det hele på gulvet.

Riether 7 – Leverede egentlig en udmærket indsats men gav et dumt frispark væk i overtiden, som Reading efterfølgende udnyttede til sit fulde potentiale.

J.A. Riise 5 – Kom ned på jorden igen efter en god kamp mod Villa og virkede rundtosset ved Readings sidste udligning, hvor nordmanden ikke fulgte sin markør.

Hughes 7 – Fulhams bedste i bagkæden endnu engang, uden at det dog siger så meget i denne kamp.

Hangeland 6 – Har mistet sin forsvarsmojo!

Baird 8 – Endnu en kasse fra Bairdinho, som har bidt sig fast på den centrale midtbane.

Diarra 6 – Virkede usikker i sine aktioner kampen igennem.

Duff 6 – Den mest anonyme indsats fra Duffer i denne sæson, men en assist hiver ham over dumpekarakter.

Richardson 7 – Kom til en del indlæg, men vi mangler stadig det sidste fra nyindkøbet.

Berbatov 10 – Osede af klasse med nogle lækre berøringer. Kom ikke så meget ind i feltet i første halvleg, men var klart bedre efter pausen.

Rodallega 5 – Fulhams dårligste lørdag og burde bænkes til fordel for Ruiz eller Petric.

Ruiz 10 – Sikke en forskel costa ricaneren udgjorde, da han kom på banen. Overraskende god og spillede en hovedrolle i to af målene!

Dejagah 7 – Gav lidt liv på kanten efter at have afløst en anonym Duff.

Sidwell UB – Fik de sidste ti minutter i stedet for en skadet Baird.

Subs (not used): Stockdale, Senderos, Karagounis, Petric.

Kort: Baird.

Mål: Ruiz (61), Baird (77), Berbatov (88).

Dommer: Mike Jones (Chesire).

Tilskuertal: 24,093

Fulham – Aston Villa: Optakt

Efter endnu en dødssyg landskampspause står den nu igen på Premier League, hvor Fulham skal forsøge at tage tre point mod et modløst Aston Villa-mandskab.

Umiddelbart ligner det en overkommelig opgave for værterne, men der skal udvises forsigtighed, da gæsterne tidligere på sæsonen slog City på udebane i Liga Cuppen.

Martin Jol blev i går interviewet omkring kampen til Fulhams officielle hjemmeside:

_____________________

Fakta

  • Fulham har kun vundet tre af de seneste 22 opgør mod Villa. Alle på hjemmebane.
  • Fulham har scoret 15 mål i denne sæson, hvilket kun bliver overgået af Uniteds 17.
  • Hold fast: Kun Barcelona (66,7 %) har en bedre chance konverteringsrate end Fulham (63,5 %) i de bedste europæiske ligaer.
  • De to hold har spillet uafgjort i fem af de seneste otte indbyrdes kampe.
  • Villa har fået deres dårligste start blandt Englands elite siden 1986-87, hvor de rykkede ned.
  • Villa har ikke vundet en udekamp siden januar (5U, 7T).
  • Kun Sunderland og Norwich har scoret mindre mål end Aston Villas seks i denne sæson.

_____________________

Fulham

Landskampspausen har trods alt bragt gode nyheder med sig, da træner Martin Jol igen har Mahamadou Diarra, Mladen Petric og endnu vigtigere Dimitar Berbatov til rådighed. Førstnævnte har gennemgået en usædvanlig restitutionsfase, og er blevet fit langt hurtigere end forventet, hvilket har overrasket de fleste i Fulhams stab. Det er dog ifølge Jol ikke sikkert, at den defensive midtbanespiller vil indgå i lørdagens trup. Berbatov vil naturligvis indtage den ene plads i front, mens det ventes, at ligeledes tilbagevendte Petric glider ind ved siden af bulgareren.

Truppen er næsten fuldtallig, hvilket er en kærkommen forandring fra den første del af sæsonen. Costa ricanske Bryan Ruiz er tvivlsom til kampen, hvilket ikke er et stort tab baseret på offensiv-spillerens nuværende form, og den eneste som definitivt må stå over er rutinerede Simon Davies. Det betyder, at Kerim Frei, Philippe Senderos og Ashkan Dejagah alle kan få deres første spilleminutter i denne sæson, men om de er 100 procent klar til Premier League er usikkert.

Tre point er et must mod et formsvagt Villa-hold, og hjemme på Craven Cottage burde vi kunne overkomme Paul Lamberts tropper. Især set med henblik på, at vi næsten har en skadesfri trup, hvilket giver Jol utallige strenge at spille på i forhold til de sidste par runder i Premier League.

Formbarometer (inkl. cupkampe): U-T-V-V-T

Formbarometer hjemmebane (inkl. venskabskampe): T-V-V-T-V

Nøglespiller: Dimitar Berbatov (Bliver en vigtig spilstation i front og skal med sin sublime klasse nedbryde et på papiret svagere Villa-forsvar)

Vigtig brik: Chris Baird (Skal støbe kuglerne til frontløberne og forhindre eventuelle kontraer over midten)

Potentiel første målscorer: Damien Duff (Berbatov ville være det oplagte valg, men irske Duff har været i forrygende form i denne sæson)

Forventet startopstilling: Schwarzer; Riise, Hangeland, Hughes, Riether; Baird, Sidwell, Kacaniklic (Richardson), Duff; Petric, Berbatov

_____________________

Aston Villa

Gæsterne fra Villa har ikke fået den optimale start på denne sæson under den nye manager Paul Lambert. Klubben virker til at være stagnerende og har ikke vundet en udekamp siden januar!

Det bliver ikke nemmere denne eftermiddag, hvor turen går til Craven Cottage. Lambert må sandsynligvis undvære Ciaran Clark, som ellers har erobret en fast plads i midterforsvaret i Richard Dunnes fravær. Det betyder, at Nathan Baker indtager pladsen ved siden af hollandske Ron Vlaar, hvilket i min optik gavner Fulhams chancer væsentligt.

Udover Clark er der også tvivl om midtbanemotoren Steven Ireland, der har været ude med en skade de seneste uger. Ligesom Fulhams Bryan Ruiz vil den irske midtbanespiller blive testet op til kampstart.

Formbarometer (inkl. venskabskampe): T-U-V-T-VFormbarometer udebane (inkl. venskabskampe): T-V-T-U-T

Nøglespiller: Karim El Ahmadi (Marokkansk bølgebryder, der får sit at se til på Craven Cottage)

Pas på: Christian Benteke (Målmaskinen fra Belgien er ikke kommet helt i sving endnu, men det ulmer under overfladen)

Potentiel første målscorer: Darren Bent (Det er sandsynligt, at Bent starter ud på bænken, men hvis han bliver skiftet ind, skal defensiven ikke hvile på laurbærrene)

Formodet startopstilling: Guzan; Bennett, Vlaar, Baker, Lowton; Agbonlahor, Delph, El Ahmadi, Albrighton; Holman, Benteke

_____________________

Kick-off lørdag kl. 16.00 på Craven Cottage