Great Fulham Goals

Hermed en kavalkade over de bedste Fulham-mål i løbet af det seneste årti! Goose bumps!!

Firekløveret Somogyi, Riise, Gecov og Kasami

På transferfronten er der sket visse forandringer med hensyn til Fulhams trup, som er blevet væsentligt forynget siden Marty Jols ankomst.

Forsvundet er som forventet Zoltan Gera (WBA), John Pantsil (Leicester), Matthew Saunders (ingen klub), Diomansy Kamara (Eskişehirspor!), Eddie Johnson (ingen klub) og Pascal Zuberbühler (ingen klub), som alle havde kontraktudløb.

Gera, Pantsil , Kamara og Zuberbühler har alle passeret de 30 år, så foryngelseskuren er for alvor skudt i gang på Craven Cottage.

Jeg vil dog især komme til at savne publikumsyndlingen Gera, som gav mig seværdige minder i løbet af 2009/10 sæsonen, hvor han var en afgørende faktor i Fulhams vej til Europa League-finalen.

Turncoat Hughes frøs ham desværre ud i den seneste sæson, og det fik ungareren til at fortrække til sin tidligere klub West Bromwich Albion og et gensyn med Roy Hodgson.

Vemodigt farvel til Gera

Ghanesiske Pantsil er uden tvivl en sympatisk fyr – men i forhold til hovedparten af Fulhams fans, kommer jeg ikke til at savne hans spillemæssige kvaliteter, da de efterhånden var præget af utallige personlige blundere, som kostede dyrt i det defensive.

Lynhurtige Kamara ville have været en brugbar reserve, men med henblik på den manglende kontinuitet i hans spil og begrænset spilletid ser jeg ikke det store tab i senegaleserens afgang.

Uskarpe Johnson har efterhånden opnået kultstatus for det negative, da han ramte Themsen oftere end han ramte målet, hvilket også Preston og Cardiff-fans blev vidner til under Johnsons lejeophold i de to respektive klubber.

Jeg vil opfordre EJ til at skifte karriere og eventuelt blive IT-tekniker eller blomsterhandler, da han sandsynligvis har lige så meget flair for de professioner som fodbold.

Oldgamle Zuberbühler nåede én kamp i løbet af hans tre år i klubben(!), mens Fulham-produktet Saunders aldrig brød igennem på førsteholdet.

Lejesvendene Eidur Gudjohnsen og Gaël Kakuta er heller ikke at finde på Motspur Parks træningsbaner mere, mens også Kagisho Dikgacoi og Jonathan Greening forlod klubben til fordel for henholdsvis Crystal Palace og Nottingham Forest.

Dikgacoi blev et regulært hit på Selhurst Park under sit lejeophold i klubben i den forgangne sæson, og derfor valgte Palace at gøre kontrakten permanent til alles tilfredshed.

Den sydafrikanske landsholdsspiller blev på mange måder offer for Fulhams stædighed i at beholde aldrende Danny Murphy som boldflytter; jeg anså Dikgacoi som en mere dynamisk type, der ikke mistede bolden i samme omfang, som Murphy har tendens til. Derfor begræder jeg til dels Dikgacois afgang, men den var dog forventet.

Greenings exit var en større overraskelse, da den langhårede midtbanemand brat skiftede Fulham ud med Forest midt i juli måned.

Siden Greenings fremragende præstationer i slutningen af sidste sæson, var jeg begyndt at anse ham som en udmærket back-up til førsteholdet, men kampen mod Runavik den 7. juli blev altså hans sidste optræden i den hvide trøje (“Jon Greening – he died for our sins”).

Ungdomstalentet Christian Marquez-Sanchez er desuden søgt til ambitiøse Malaga, og tiden vil vise, om det var en fadæse at give den talentfulde spanier løbepas.

Det er også blevet til et par midlertidige afskeder – Jol er stor fan af, at sende sine talenter på græs i andre klubber for at give dem tiltrængt kamp-erfaring. Derfor er Danny Hoesen sendt tilbage til sin tidligere klub Fortuna Sittard på en lejeaftale, mens den engelske landsholdskeeper David Stockdale har taget turen til Ipswich i The Championship.

Fulham har inkorporeret en klausul i Stockdales aftale, så de kan hente ham tilbage i tilfældet af, Schwarzer skulle blive skadet. Samme klausul var grunden til, at Stockdale ikke skiftede til nyoprykkede Swansea, som var på udkig efter en erstatning for hollandske Dorus de Vries, der er skiftet til Wolves.

I indbakken er der havnet en offensiv norsk back, en hårdhudet tjekkisk midtbanemand, et schweizisk supertalent, en ungarsk reservekeeper, en gigantisk ung forsvarsspiller og et midtbanetalent fra Everton.

John Arne Riise

Rutinerede John Arne Riise er blevet hentet ind til at afløse Carlos Salcido, som ikke just har præsteret ypperligt i sin tid på Craven Cottage, og det forventes desuden, at mexicaneren rykker tilbage til hjemlandet pga. hjemvé.

Norske Riise har hurtigt integreret sig i London-klubben sandsynligvis pga. sine erfaringer i England samt selskabet fra Brede Hangeland og især brormand Bjørn Helge; det bliver interessant at følge den tidligere Liverpool-spiller i den kommende sæson.

En ubekendt faktor er den 23-årige tjekke, Marcel Gecov, som er kommet til klubben fra Slovan Liberec i hjemlandet.

Okay, en helt ubekendt faktor er Gecov ikke, da han var at finde i Danmark til den netop overståede U21-slutrunde, og jeg fik bl.a. fornøjelsen af at se ham live på Aalborg Stadion i bronze-kampen mod Hviderusland.

Her noterede jeg mig, at Gecov er en særdeles hårdhændet herre, som ikke er bange for at sætte en brutal tackling ind på modstanderen – måske en givtig attribut i den engelske Premier League.

Jeg vil slutte Gecov-beskrivelsen af med et satirisk citat fra ingen andre end vores allesammens Marty Jol: ‘He’s ginger, but he’s a real ginger, you know? He can play and he can tackle as well’.

Den mest interessante forstærkning er dog schweiziske Pajtim Kasami, som med sine bare 19 år i den grad er en del af foryngelseskuren.

Jol har beskrevet ham som et særdeles spændende bekendtskab, og hollænderen forventer meget af sin unge rekrut i den kommende sæson.

Fulham-fansene har allerede set prøver på schweizerens talent i et par indhop i Europa League kampene mod RNK Split – her virkede han til at være en type, som kan gøre en forskel med nogle spektakulære detaljer.

Som back-up til australske Mark Schwarzer i de næste 12 måneder er ungarske Csaba Somogyi hentet i den ungarske anden division… Uden at forklejne Somogyis evner er jeg knap så sikker på, han er klar til at stå på mål i Premier League.

Det er sandsynligvis også derfor, at den tidligere omtalte klausul er blevet indsat i Stockdales lejekontrakt med Ipswich. Somogyi ligner uanset hvad en kortsigtet løsning, da Fulham kun har skrevet en et-årig kontrakt med den 26-årige keeper.

De resterende nye ansiger er Tom Donegan, som er hentet i Everton, og Dan Burn, der kommer til fra Darlington.

Donegan fik lidt overraskende sin debut i udekampen mod Crusaders, men den kun 18-årige midtbanemand ventes ikke at spille en større rolle i løbet af sæsonen.

19-årige Burn, en ordentlig kleppert på 198 cm, forventes også at tilbringe hovedparten af sæsonen hos reserverne.

Det var et lille overblik over handelssituationen i Fulham!

The News Ticker

I løbet af den seneste uge har der været et overraskende stort antal nyheder omhandlende Fulham, i forhold til vi befinder os i en døsig Premier League-fri uge (Can you imagine the complete horror?).

______________

Ugens mest interessante historie kommer fra forhandlingsbordet, hvor Fulham har skrevet kontrakt med Luton Towns unge U17 landsholdsspiller Cauley Woodrow.

16-årige Woodrow er den første non-league spiller siden 1974, som har repræsenteret et engelsk U-landshold, hvilket (på papiret) lyder lovende.

Det var derfor et spørgsmål om tid, før Blue Square klubben Luton mistede sin unge angriber til en større aktør i fodbold-gamet, og heldigt for Fulham-fans blev det The Cottagers, der løb med Woodrows underskrift.

Et andet ungt talent, som Fulham havde set sig lune på, var Plymouths 17-årige forsvarsspiller Jack Stephens, men lidt overraskende afviste han et skifte til Premier League og forbliver i League One.

Selvom det er skuffende, er det dog også forfriskende at se en ung spiller afvise en større klub, fordi han ser yderligere udviklingsmuligheder hos sin nuværende klub.

Lovende at se Mark Hughes give Fulhams ungdomsafdeling et spark i bagsmækken, da vi tidligere har produceret et forsvindende antal talenter med potentiale til Premier League, og vi anses som dilettanter på området.

______________

Udover Woodrow skulle vi eftersigende have indgået en forhåndskontrakt med den rutinerede Alex Manninger fra Juventus.

Keeperen har det meste af sin karriere ageret bænkevarmer, men har dog altid været benævnt en udmærket back-up.

Da vi i forvejen har suveræne David Stockdale som andetvalg på målmandsposten, håber jeg ikke, at Manningers potentielle tiltræden ændrer på målmandshierarkiet.

Forhåbentlig vil østrigeren gå ind som solidt tredjevalg og give oldnordiske Pascal Zuberbühler chancen for endelig at stoppe sin karriere og blive målmandstræner i klubben.

Indtil videre er det dog ikke blevet bekræftet fra officielt hold, at vi har haft kontakt til Manninger.

______________

En vedholdende historie i midtugen påstod, at Mark Hughes planlægger det helt store garagesalg til sommer, hvor seks kendte ansigter får sparket.

Zoltan Gera, Kagisho Dikgacoi, Bjørn Helge Riise, John Pantsil, Eddie Johnson og Diomansy Kamara er alle blevet sortlistet ifølge medierne og kan frit se sig om efter nye udfordringer, når transfervinduet åbner i starten af juli måned.

The Zoltan - Udgående publikumsfavorit

Gera er en af undertegnedes favoritspillere, og jeg er naturligvis skuffet over at se hans bratte nedstigning fra tinderne i denne sæson, hvor det ikke er blevet til overvældende meget spilletid.

Midtbanekreatøren varslede dog allerede i sidste uge, at han gerne ser sig om efter nye udfordringer, og med kontraktudløb til sommer burde det være nemt at finde en anden arbejdsgiver for den boldbegavede ungarer.

En anden publikumsfavorit, John Pantsil, har mildest talt haft en rædselssæson, hvor han har formået at sende bolden forbi egen keeper hele tre gange(!)

Da han samtidig har kostet et dusin mål med excentrisk forsvarsspil, som var han fodboldens svar på afdøde Jens Jørgen Thorsen, har ghaneseren måttet se sig overhalet i den interne rangorden af solide Chris Baird(inho).

Samtidig ser det også ud til, at den ellers svingende Stephen Kelly foretrækkes som back-up til Baird, og det kan da kaldes et vink med en vognstang til det tidligere så klokkeklare førstevalg.

Gumpetunge Riise, pasningsstærke Dikgacoi, ustabile Kamara og USA’s ufarligste angriber Eddie Johnson har alle været udlejet i denne sæson til henholdsvis Sheffield United, Crystal Palace, Leicester og Preston, så ingen overraskelse i, at de får løbepas af Mark Hughes.

Det bliver interessant at se, om algeriske Rafik Halliche og midtbanereserven Jonathan Greening følger sekskløveret ud af klubben til sommer sammen med eventuelt førnævnte Kelly, der dog virker tilfreds med sin back-up rolle.

Halliche har ikke imponeret i sine få optrædener og ryger formodentlig ned som fjerde- eller femtevalg til sommer efter skadesplagede Philippe Senderos’ (forhåbentlige) tilbagevenden.

Greenings skifte til Fulham sidste sommer, efter en periode som lejesvend, gav absolut ingen mening ifølge min logik, da The Cottagers betalte hele £3 millioner for den aldrende og ikke mindst ordinære midtbanespiller.

Hughes havde ingen indflydelse på Greenings skifte, og Sparky har da heller ikke givet midtbanespilleren et overvældende antal chancer i Premier League.

Tiden vil vise, om udrensningen inkluderer flere end hvad medierne rapporterer, men jeg er ikke i tvivl om, at Hughes fortsætter sine visioner omkring holdet ligesom i de foregående transfervinduer.

______________

En af Hughes’ rekrutter, Steve Sidwell, vil sandsynligvis forlænge sit ophold på Craven Cottage, efter at have skrevet en halv-årig kontrakt med Fulham i januar.

Den rødhårede fighter har imponeret i sine få optrædener for The Cottagers, og jeg ser ham som vores klart stærkeste kort på den centrale midtbane, hvor Dickson Etuhu mangler kontinuitet og Danny Murphy skranter.

Det er derfor en no-brainer for Mark Hughes at udnytte den klausul, Fulham har inkorporeret i Sidwells kontrakt, hvor klubben automatisk kan binde den tidligere Villa-mand i yderligere tre år.

En anden af Hughes’ køb sidste sommer, Carlos Salcido, rygtes desuden væk efter at have haft tilvænningsproblemer i London. Der spekuleres i, at Paul Konchesky vender tilbage til SW6 og afløser mexicaneren.

Konch har været et decideret flop i Liverpool efter sit skifte sidste sommer og er i øjeblikket udlejet til Nottingham Forest. Fulham kan sandsynligvis generhverve backen til det halve af de tre millioner pund, som The Reds og Roy Hodgson gav for Konch for knap et år siden.

______________

På den internationale front kan det bemærkes, at Chris Baird i sin 50. landskamp for Nordirland blev overrakt anførerhvervet fra sin holdkammerat Aaron Hughes, der normalt agerer kaptajn for de grønne “miniputter”.

Desværre for Bairdinho blev det ikke til en sejr i sin debut som styrmand, da Serbien sejrede 2-1 i Beograd på mål af Marko Pantelic og Zoran Tosic.

Aaron Hughes blev småskadet i kampen men ventes klar til Fulhams næste udfordring mod Blackpool på søndag.

______________

Som rosinen i pølseenden kan det nævnes, at Mark Hughes blev nævnt som potentiel afløser for udskældte Louis van Gaal i Bayern, men den tyske storklub har nu hyret rutinerede Jupp Heynckes, som overtager trænerposten til sommer, hvilket officielt sætter en stopper for Hughes-rygterne.

______________

COYW!

Nostalgi!

Den absolut ypperligste video fra Fulhams Great Escape Season 2007/2008!

Nuff’ said! Enjoy!

Fulham – Tottenham: 1-2

Med fare for at lyde som Alex Ferguson må jeg igen påstå, at Fulham i går blev bortdømt af endnu en dommer med hovedet under armen, denne gang i skikkelse af Mike Dean.

Der har simpelthen været for mange kontroversielle beslutninger, der er gået Fulham imod i denne sæson!

Carling Cup-kampen mod Stoke bød på en vanvidstackling fra Andy Wilkinson, som kun kostede en ostemad fra inkompetente Mark Halsey!

I den uafgjorte kamp på Ewood Park skubbede usympatiske El Hadji-Diouf til Mark Schwarzer ved Blackburns mål, og på trods af dommer Anthony Taylors fremragende udsyn over situationen, blev målet anerkendt!

Hjemmekampen mod Wolves bød på to klare straffespark til Fulham, som ikke blev dømt af den blinde muldvarp Phil Dowd!

Straffespark blev der heller ikke dømt i kampen mod United, da Moussa Dembélé åbenlyst blev hevet til jorden af Nemanja Vidic, men Peter Waltons fløjte var tavs!

Og i går fik Spurs så anerkendt et mål under meget suspekte omstændigher, da gæsternes William Gallas i en offside-position fikserede Mark Schwarzer, så Tom Huddlestones tørre afslutning fandt vej til netmaskerne.

I første omgang havde linjevogteren vinket for offside, og målet blev korrekt annulleret, men efter Spurs-protester så Dean sig nødsaget til at konsultere sin kollega, og pludselig foretog Dean og hans ven Sammy Davis på linjen en kovending og dømte mål(!) WTF!

Landevejsrøveri ved højlys dag!

Det minder mig om en kamp fra 2004, hvor jeg sad på Johnny Haynes Stand og så førnævnte Halsey tilkende Fulham et mål mod Arsenal, hvorefter han valgte at annullere den ellers legitime føring efter protester fra Gunners-spillerne, mens supporterne bare kunne se måbende til!

Selvfølgelig vil modstanderne protestere, men at dommerne ligefrem skifter mening ud fra, hvad spillerne fortæller dem, giver jo absolut ingen mening! Tak Mike Dean og Mark Halsey – forpulede marionetdukker for de større klubber!

Kampen var ellers en jævnbyrdig affære mellem to angrebsivrige mandskaber, og Fulham havde fortjent at hive et point hjem, men som sagt mente dommer Dean det anderledes.

Spurs startede bedst, uden at de kunne trænge igennem Fulhams velfungerende bagkæde, men det var hjemmeholdet, der havde kampens første nævneværdige chance, da en uskarp Diomansy Kamara overplacerede et frit hovedstød midt i feltet.

Ti minutter senere fik Fulham endnu en gigantisk hovedstødschance, da Aaron Hughes headede over fra to meters afstand efter Danny Murphy havde sendt et indlæg ind i skallen på nordireren.

Fulham lugtede nu for alvor blod, og mexicanske Carlos Salcido var tæt på at snørre Gomes med en hammer fra 25 meters afstand, men uheldigvis gik forsøget snert ved siden af Tottenhams mål.

I det 30. minut kunne Tottenham dog ikke holde stand længere, og efter eminent forarbejde af Clint Dempsey kunne Kamara nemt prikke bolden i nettet uden chance for Gomes i Spurs-målet.

Smilene stivnede dog bare 50 sekunder senere, da Roman Pavlyuchenko fulgte op på Rafael van der Vaarts sublime lob på overlæggeren og sendte bolden de sidste meter ind i netmaskerne.

Lige inden pausen forsøgte Kamara sig med et monsterhug udenfor feltet, men Gomes leverede en klasseredning i fuld længde og fik bolden bokset til hjørnespark.

Efter pausen virkede Spurs til at være kommet bedst ud fra omklædningsrummet, og van der Vaart fik testet Schwarzer med et lavt skud, men australieren fik pareret hollænderens forsøg uden de store problemer.

Ellers hovedstødssvage Chris Baird tvang ti minutter inde i halvlegen Gomes til en refleksredning med en glimrende header, men den brasilianske ankermand havde desværre en pragt-eftermiddag på Craven Cottage.

I det 63. minut kom så den famøse hændelse, hvor Mike Dean underkendte sin linjevogter, på trods af kollegaens dømmekraft var af større legitimitet end Deans egen (Sidder i øjeblikket og ser Sporting Gijon vs. Sevilla, hvor Gijons Nacho Novo har fået et mål underkendt i praktisk taget en kopi af Spurs-målet med Mate Bilic i Gallas-rollen! Dommerstandarden i Spanien er åbenbart højere end i England!)…!

Fulhams chok over at målet blev anerkendt, gav Spurs et par chancer til at udbygge føringen, men hverken van der Vaart eller den livlige Aaron Lennon var skarpe nok i afslutningsfasen.

I de sidste tyve minutter sad Fulham dog på alt, men især Diomansy Kamara må skamme sig, da senegaleseren brændte størstedelen af hjemmeholdets tilbud, og man kunne tydeligt fornemme, at han stadig var rusten ovenpå sin skadespause.

Efter kampen var Fulhams manager Mark Hughes tydeligt frustreret over den mildest talt kontroversielle scoring:

“We feel the goal should have been wiped out because Gallas is in an offside position as the ball was struck by Huddlestone. The only grey area I thought was if the ball has struck one of our players on the way through.

Mark Schwarzer has to hold his position until the ball reaches the point where Gallas is. He’s thinking at some point, Gallas may stick a toe out and nick it so he has to wait really until that moment. To say he’s not interfering or in his eyeline is at odds with the truth to be perfectly honest.”

Selv Spurs’ træner Harry Stoneface indrømmede, at Mike Deans kovending var mere end besynderlig:

“It’s very rare to see a change when the linesman puts his flag up. You thought ‘that’s it, he’s given offside’.”

Ja, det troede jeg også Harry… Det troede jeg også…

Kamp Stats

Fulham Schwarzer, Baird, Hangeland, Hughes, Salcido, Davies, Greening (Eddie Johnson 84), Murphy (Kelly 52), Dempsey, Dembele (Gera 75), Kamara.
Bænk: Stockdale, Pantsil, Riise, Halliche.

Kort: Dempsey(85).

Mål: Kamara 30

Tottenham Gomes, Hutton, Gallas, King (Bassong 44), Assou-Ekotto, Van der Vaart, Huddlestone, Modric, Bale, Sandro (Lennon 46), Pavlyuchenko (Crouch 70).
Bænk: Cudicini, Jenas, Keane, Kranjcar.

Kort: Sandro.

Mål: Pavlyuchenko 31, Huddlestone 63.

Tilskuertal: 25,615

Dommer: Mike “Blind as a bat” Dean

Højdepunkter findes her!

The Injury Conundrum

Zamora en del af skadeshelvedet

I en af de værste skadeskriser i et år, er Mark Hughes’ trænerevner for alvor sat på prøve i de kommende uger, hvor Fulham skal prøve at klare sig uden en længere række stamspillere.

Følgende spillere har længerevarende skader eller slås i øjeblikket med småskavanker:

Bobby Zamora (Ude i mindst fem måneder med en brækket ankel)
Damien Duff (sæsonstarten har været præget af en læg-skade, som samtidig har sat sit præg på kantspillerens spil)
Rafik Halliche (mindre lårskade har holdt algerien ude i perioder)
David Stockdale (efter en brilliant august måned spolerede en ankelskade Stockdales form)
Andy Johnson (har ikke været i aktion siden januar måned, men er så småt ved at vende tilbage til træningsbanen)
Diomansy Kamara (vendte tilbage til truppen i weekenden efter en længerevarende fodskade, men må forventes at være langt fra topformen)
Fredrik Stoor (en lyskeskade holder den svenske marginalspiller ude=
Philippe Senderos (nyindkøbet er ude i mindst seks måneder med en akillesseneskade)
Kagisho Dikgacoi (sydafrikaneren har fået en stor del af sæsonstarten spoleret af en lårskade)
Moussa Dembélé (den imponerende belgier var i absolut storform, indtil en vanvittig Andy Wilkinson tackling sendte ham ud af spillet i to til tre uger)
Stephen Kelly (måtte udgå med en lægskade i weekenden)
Zoltan Gera (mindre knæskade tvang ungareren ud i weekenden)

Altså må Hughes undvære en hel startopstilling (+1), og Hughes har derfor flere hovedpiner til den kommende weekend, hvor Fulham skal op imod bundholdet og naboerne i øst, West Ham inden endnu en dødssyg (men veltimet) landskampspause.

Hvis vi starter slavisk fra målmandsposten, hvor Mark Schwarzer har haft en mildest talt svingende start på sæsonen. Den australske ankermand kostede egenhændigt sejren mod Blackburn med nogle højst tvivlsomme aktioner, og var skyld i begge scoringer i nederlaget til Stoke i Carling Cuppen.

David Stockdales ankelskade kom derfor på et rigtig dårligt tidspunkt, hvor den unge keepers form var fremragende og kulminerede i, at han blev kåret til Månedens Spiller i Fulham for august måned. Der var desuden tale om, at Stockdale ville blive udtaget til det engelske landshold, da Fabio Capello døjede med en større målmandskrise, men det satte ankelskaden også en ærgerlig stopper for…

I forsvaret har det centrale makkerskab Hangeland/Hughes heldigvis været forskånet for skader, mens back-up Rafik Halliche har fået sin Fulham-opstart forstyrret af en mindre lårskade. Halliche blev hentet ind fra Benfica, da et andet nyindkøb, Philippe Senderos, få uger efter sin indtræden i truppen, ødelagde sin akillessene og nu er ude i størstedelen af sæsonen.

I højre side af forsvaret har Johnny Paintsil ikke måttet slås med skader men med en seriøs formnedgang, mens reserven Fredrik Stoor ikke har været tilgængelig pga. en lyskeskade. Stephen Kelly, der nu anses som førstevalg, måtte desuden udgå i weekenden med et mindre slag på læggen, men det ventes, at højrebacken bliver klar til weekendens opgør mod West Ham.

Damien Duffs form på kanten har også været højst kritisabel indtil nu i denne sæson, men den irske wing har også i perioder måttet se sig selv på sidelinjen med en læg-skade, der har forstyrret kontinuiteten i hans spil.

Centralt har Kagisho Dikgacoi ikke haft muligheden for at imponere sin nye træner, da sydafrikaneren i optakten har døjet med en lårskade. Afrikaneren kunne eventuelt have presset en formsvag Danny Murphy, men desværre har dette ikke været muligt indtil videre i sæsonen.

Angrebsmæssigt er Fulham dog hårdest ramt med Bobby Zamoras brækkede ankel, der holder vores altoverskyggende offensive profil ude til nytår (og måske længere), mens hans eminente afløser, Moussa Dembélé, som sagt er to uger fra et comeback efter en overilet tackling fra Stokes Wilkinson.

Diomansy Kamara og Andy Johnson er dog lige vendt tilbage til træningsbanerne, men begge er langt fra 100 % klar til kamp, på trods af Kamara fik tyve minutter mod Everton i weekenden, hvilket dog er positivt i vores nuværende situation, hvor vi er nødsaget til at bruge pauvre Eddie Johnson.

Zoltan Geras mindre skavank fra weekenden virker ikke til at holde ungareren ude i længere tid, og det forventes, at Mark Hughes har offensiv-spilleren til rådighed mod West Ham.

Før vi maler fanden på væggen, kan vi dog stadig prale med, at vi er ubesejrede i ligaen, men med begrænset offensiv power, er det i høj grad op til defensiven at holde modstanderne fra scoringer, så vi kan notere små sejre i stedet for uafgjorte, som Fulham har haft for vane under Hughes.

Forhåbentlig vil både Kamara og AJ inden længe udgøre vores offensive kæde, mens Zoltan Gera for alvor skal til at vise flaget, hvis ungareren skal gøre sig forhåbninger om at spille sig ind i Mark Hughes’ ideal-opstilling.

West Ham venter i weekeden på Boleyn Ground, og jeg satser ikke på et Eddie Johnson-hattrick, men forhåbentlig kan Zoltan prikke en enkelt ind i en smal 1-0 sejr.

COYW!

The Grades Are In!

Syvendeplads Til Bobby

I løbet af sæsonen har jeg overværet omkring 30 kampe med Fulham som aktør, og ud af det antal kampe har jeg givet karakterer til spillerne i cirka 25.

Disse karakterer har jeg regnet sammen til en gennemsnitskarakter for hver enkelt spiller, og der er et par overraskelser i blandt.

Topscorer Bobby Zamora ligger kun syver af de spillere, der har spillet over ti kampe, mens det er bemærkelsesværdigt, at købet fra sidste sommer, Damien Duff, tager top-placeringen med en kontinuitet, der ikke er set mage på kanten siden Steed Malbranque.

Paul Konchesky og Aaron Hughes blander sig også i toppen med næsten solide præstationer i hver eneste kamp, mens Brede Hangeland indtager en forholdsvis høj placering foran “Årets Spiller” favoritter som Zoltan Gera, Mark Schwarzer og førnævnte Zamora.

Det skal dog tages i betragtning, at jeg ikke har set alle sæsonens kampe, og at jeg i nogle tilfælde ikke har givet karakterer til spillerne.

Skuffelsen i sæsonen er dog Danny Murphy (6,1), som jeg ikke mener, hører til i startelleveren i næste sæson, hvis vi skal forbedre vores nuværende placering.

Hvis Murphy langsomt udfases, skal der dog findes en ny slavepisker på midtbanen, da den gamle kaptajns lederegenskaber kan være forskellen i modgang.

At jeg ikke mener, Diomansy Kamara burde sælges, beviser jeg ud fra de kampe, senegaleseren nåede at spille i denne sæson (7,8 over fem kampe).

I kan se gennemsnitskaraktererne i nedenstående oversigt.

Over 10 kampe (Efter 13-skalaen)

Damien Duff 8,3 over 20 kampe

Brede Hangeland 8,2 over 22 kampe

Zoltan Gera 7,9 over 17 kampe

Aaron Hughes 7,8 over 23 kampe

Mark Schwarzer 7,7 over 24 kampe

Paul Konchesky 7,7 over 17 kampe

Bobby Zamora 7,5 over 20 kampe

Clint Dempsey 7,2 over 20 kampe

John Paintsil 7,1 over 14 kampe

Dickson Etuhu 7,0 over 14 kampe

Chris Baird 7,0 over 18 kampe

Danny Murphy 6,1 over 16 kampe

Jonathan Greening 6,0 over 11 kampe

Mellem 5 og 10 kampe

Diomansy Kamara 7,8 over 5 kampe

Andy Johnson 7,4 over 5 kampe

Simon Davies 7,3 over 9 kampe

Nicky Shorey 6,7 over 6 kampe

Erik Nevland 6,6 over 9 kampe

Stephen Kelly 6,4 over 8 kampe

Under 5 kampe

Kagisho Dikgacoi 7,0 over 3 kampe

Chris Smalling 7,0 over 4 kampe

Stefano Okaka 6,5 over 4 kampe

Bjørn Helge Riise 6,3 over 4 kampe

David Elm 6,0 over 3 kampe

En enkelt optræden

David Stockdale 8,0 over 1 kamp

Toni Kallio 7,0 over 1 kamp

Fredrik Stoor 6,5 over 1 kamp

Eddie Johnson 6,0 over 1 kamp