Viðbætur Frá Island

Overskriften lyder nok besynderligt (især fordi “bætur” er repræsenteret), men der er dog en god grund til, jeg begynder at slynge rundt med islandske gloser (om det er grammatisk korrekt, lader jeg andre om at bedømme).

Den tiltrængte angrebstilgang lod vente på sig, men med få minutter tilbage af transfervinduet lykkedes det Fulham at hente en form for offensiv forstærkning.

Om det lige var den forstærkning, fansene håbede på, er en anden sag, men ikke desto mindre er islandske Eidur Gudjohnsen at finde på Craven Cottage resten af sæsonen.

Gudjohnsen kommer fra PL-rivalerne Stoke, hvortil han skiftede i sommers, uden at den islandske landsholdsspiller blev en synderlig succes med kun fire sølle optrædener i ligaen.

Der er kamp om pladserne i Fulham, så om skiftet giver den fornødne spilletid til islændingen er tvivlsomt.

Men ikke desto mindre velkommen til Craven Cottage Eidur.

Eidur Gudjohnsen facts

Født 15. september, 1978 i Reykjavik, Island

Position: Angriber / Central midtbane

Højde: 185 cm

Tidligere klubber:

1995 Valur Reykjavik (17 kampe, 7 mål)

1995-1997 PSV Eindhoven (13 kampe, 3 mål)

1998 KR Reykjavik (6 kampe, 0 mål)

1998-2000 Bolton (55 kampe, 18 mål)

2000-2006 Chelsea (186 kampe, 54 mål)

2006-2009 Barcelona (72 kampe, 10 mål)

2009-2010 Monaco (9 kampe, 0 mål)

2010 Tottenham (11 kampe, 1 mål)

2010- Stoke (4 kampe, 0 mål)

Landshold:

Island (63 kampe, 24 mål)

Reklamer

Keep ‘Em Coming!

Flere navne i vælten!

Det var, hvad jeg vågnede op til denne morgen efter en heftig nats druk for at fejre min nyslåede bachelortitel!

Som skrevet i et tidligere indlæg, mente jeg, at realistiske transfermål inkluderede Eidur Gudjohnsen og Obafemi Martins!

Og hvad skete der lige i går?

Vi blev linket med både Martins og Gudjohnsen!

Måske de engelske medier har fulgt med på min blog, who knows!

Gudjohnsen skulle dog koste i omegnen af 15 millioner Euro, hvilket virker fuldstændigt vanvittigt, hans alder og kvaliteter taget i betragtning.

Martins skulle stå i omkring £8 millioner, hvilket er en fornuftig pris for den lille nigerianer, der helt sikkert kan blive et gigant hit på Craven Cottage.

Udover de to højt profilerede navne er Kevin Doyle også blevet nævnt som angrebsforstærkning til Fulhams slunkne angrebskæde.

Doyle har tidligere været ganske målfarlig i Premier League, men prisen på £6.5 millioner kan godt virke en smule i overkanten, og efter undertegnedes mening vil Martins være en bedre løsning.

Endnu en angriber på Hodgsons radar skulle være Villarreals amerikanske hitman Jozy Altidore, der lige nu er med USA til Confederations Cup.

Her har han ikke imponeret mig specielt, men den unge amerikaner har da helt sikkert potentiale, og med sin solide størrelse kan han sikkert godt få succes i den fysiske Premier League.

I første omgang er der tale om en lejeaftale, hvilket vil være fordelagtigt for alle parter, da Altidore kan få tiltrængt spilletid, Fulham kan få sig en solid målscorer og Villarreal får et ungt talent på græs og kan følge hans udvikling på højeste niveau.

Sidste rygte omhandler en potentiel exit, da Celtic udviser interesse i Diomansy Kamara. Flere medier spekulerer i en pris omkring de £5 millioner, hvilket jeg syntes er en fair pris for senegaleseren.

Kamara er helt sikkert en udmærket spiller og har scoret nogle vitale mål i løbet af de seneste par sæsoner (Ikke mindst en double mod City under The Great Escape), men fem millioner er en god slat penge for en bænkevarmer.

Sidste ord i transfermøllen er ikke skrevet endnu!