Nostalgi!

Den absolut ypperligste video fra Fulhams Great Escape Season 2007/2008!

Nuff’ said! Enjoy!

Everton – Fulham: 2-1

Efter at have opført deres egen version af Planes, Trains and Automobiles i midtugen, var Fulham tilbage på hjemlig grund, hvor de måtte give fortabt mod Everton pga. en inkompetent linjevogter af højeste karat.

Everton sad på kampen gennem alle 90 minutter, men at tabe på den måde, er forbandet ærgeligt, når vi nu stillede med en flok breddespillere, der (i de fleste tilfælde) kæmpede bravt.

De første 36 minutter bød på overraskende lidt at lave for Fulhams Mark Schwarzer, og målmanden måtte kun begive sig ud i en decideret redning ved et Tim Cahill-forsøg få sekunder efter startfløjtet.

Den russiske landsholdsspilelr, Diniyar Bilyaletdinov, stod dog for det bedste forsøg, da hans helflugter ramte stolpen allerede efter to minutter.

Og netop som Everton for alvor skulle til at presse Fulham i bund, begik VM-aktuelle Leighton Baines en kæmpebommert, da han var uopmærksom i det defensive.

En tilbagelægning fra Baines blev opsnappet af norske Erik Nevland, der med en, for ham kendetegnet, kølig afslutning passerede en irriteret Tim Howard i Everton-kassen.

Med få minutter igen burde Fulham være kommet på 2-0, da Stefano Okaka med et smart chip sendte Clint Dempsey igennem, men en horribel afslutning af den svage amerikaner forpurrede den store mulighed.

I pausen valgte David Moyes så at udskifte Biyaletdinov med Victor Anichebe, og det skulle vise sig at være en fornuftig beslutning fra træneren, da den store nigerianer pressede Chris Smalling til at score (endnu) et selvmål i sin korte karriere fem minutter senere.

Everton-presset fortsatte, og gæsterne var heldige med, at Louis Sahas fremragende hovedstød i det 61. minut blev blokeret af en forvirret Dempsey og gik til hjørnespark.

Efter 76 minutter burde Fulham dog være kommet foran igen, men Nevlands fine forarbejde blev spoleret af en monster-svag afslutning af Okaka.

Fire minutter senere kunne Tim Cahill så have gjort sig selv til målscorer, men australieren blev afvist af sin landsmand i Fulham-målet, der med en god redning fortsatte med at frustrere Everton-mandskabet.

Og i overtiden overså linjevogteren et klokkeklart indkast til Fulham på trods af, han stod lige foran situationen, hvorefter han vinkede til Everton-indkast.

Det Everton-indkast førte til situationen, hvor Chris Baird en smule uopmærksomt sparkede Louis Saha ned i straffesparksfeltet.

Mikel Arteta udnyttede den store mulighed og gav Evertons Europa League drømme et boost, mens Fulhams spillere svor eder på den blinde mandsperson, som i dagens anledning kaldte sig selv linjevogter.

På den lyse side kunne det være sket i en værre kamp, da ligaen ikke har den store betydning i øjeblikket, og så kunne man også notere et 5-1 nederlag til Hamburger SV, hvilket ikke gavner selvtilliden op til opgøret mod Fulham på torsdag.

Op på hesten igen drenger, og så snupper vi lige den finaleplads på torsdag!

Kamp Stats

Everton

Howard, Hibbert, Baines, Jagielka, Distin, Biyaletdinov (Anichebe, Pienaar, Arteta, Neville (Saha, Cahill, Yakubu (Baxter

Bænk: Turner, Yobo, Senderos, Wallace

Mål: Smalling (49) selvmål, Arteta (90) str.

Fulham (karakterer efter 13-skalaen)

Schwarzer 8 – Udviste stor autoritet i luftrummet og kunne ikke gøre meget ved Evertons to mål.

Shorey 7 – Tilbage i startopstillingen med en solid defensiv indsats, mens hans offensive forcer slet ikke kom til sin magt.

Pantsil 7 – Stadig lidt rusten oven på en lang skadespause, men leverede dog en godkendt indsats.

Smalling 7 – Vandt 90 procent af sine hovedstødsdueller, men så en smule klodset ud i flere situationer og var igen uheldig med at lave selvmål.

Baird 9 – Fulhams Man of Match på trods af, han var uopmærksom i situationen, der gav straffespark til Everton. Var udover det fuldstændig dominerende over for Evertons offensiv.

Riise 6 – Et dumt boldtab fra den lille nordmand førte til 1-0 målet, og leverede ellers ikke varen.

Dempsey 5 – Alt alt for mange forkerte beslutninger i situationer, der kunne være ført til mål. Kostede mindst tre kæmpechancer med sit sløsede opspil! Vi vil have den gamle Clint Dempsey tilbage!

Dikgacoi 7 – Ikke prangende men faldt heller ikke igennem. Dog manglede jeg lidt offensiv gennembrudskraft fra den centrale midtbane.

Greening 8 – En udmærket kamp af den sympatiske brite, der brød flere Everton angreb, og ellers tyede til simpelt og gnidningsfrit pasningsspil.

Okaka 5 – Elendig kamp af den store italiener, der ville så meget, men udførelsen lod meget tilbage at ønske!

Nevland 8 – Poacheren slog til, når det gjaldt, og lagde op til flere chancer til de uskarpe Okaka og Dempsey.

Elm UB –

Stoor UB – Fik få minutter på banen uden at være i boldbesiddelse.

Bænk: Zuberbühler, Briggs, Kelly, Buchtmann, Andranik

Mål: Nevland (36)

Kort: Pantsil (39)

Tilskuertal: 35,578

Dommer: Lee Mason

Kamp Stats Everton Fulham
Mål 2 1
Boldbesiddelse 55% 45%
Forsøg 17 8
Indenfor rammen 7 3
Afleverings Succes 86.4% 79.7%
Tacklinger 20 28
Tackling Succes 80.0% 78.6%
Hjørnespark 10 3
Off-sides 1 0
Redninger 2 6
Frispark 7 15
Gule kort 0 1
Røde kort 0 0
Kilder: Fulhamweb & Soccernet

Nevland The Viking

Sympatisk nordmand på farten

Det kom frem for et par dage siden på Fulham Supporters Club Norway, at Erik “Killer” Nevland desværre er fortid på Craven Cottage til sommer, hvor han skifter tilbage til norsk fodbold, nærmere betegnet Viking Stavanger.

På det seneste er Nevland røget ud i kulden til fordel for David Elm, som jeg ellers ikke har de største tanker om, så jeg er en smule ærgerlig over nordmandens afgang, på trods af han er ved at være oppe i årene.

Den tidligere Groningen-spiller har altid haft det killer-instinkt, som i høj grad har manglet hos flere af de andre angribere (*host* Johnson, Zamora i sidste sæson *host*), og med hans afgang synes jeg, vi kommer til at mangle en sådan spiller, medmindre vi får Diomansy Kamara tilbage til sommer.

Nordmanden har dog sat sit solide aftryk i det vestlige London, og han vil helt sikkert kun blive husket for positive aspekter.

Du kan se et mindre interview med nordmanden i nedenstående klip, der også viser, hvilken sympatisk karakter denne fåmælte angriber besidder.

Nevland, du er sgu alright in my book!

Yo Okaka; Bye Bye Nevland?

Den seneste uge er Fulham blevet sat i forbindelse med Romas unge Stefano Okaka, der nok bedst huskes for at afgøre skandalekampen i Rom, hvor en hollandsk dommer bortdømte The Cottagers.

Okaka er røget i overskud efter Roma har hentet den, efter min mening, stærkt overvurderede pivskid, Luca Toni, og derfor opsøger den unge angriber gerne nye breddegrader.

Okakas agent bekræfter i dag, at Fulham er interesserede, så den udvikling vil jeg fortsat følge her på bloggen.

Hvis Okakas skifte bliver en realitet, kan det godt se sort ud for vores norske hitman, Erik Nevland.

Nevland har siden skiftet til Fulham været tredje eller fjerdevalg til angrebet, men har gennem sit sympatiske væsen og sine vitale mål spillet sig ind i Fulham fansenes hjerter.

“Tålmodighed er en dyd”, lyder det gamle ordsprog, og det må man sige, Nevland i den grad har udvist, da han trods masser af succes, har tilbragt en stor del af sit Fulham-ophold på bænken.

Med Bobby Zamoras skade mod Stoke kan Erik Nevland dog stadig have en fremtid på Craven Cottage, og Stefano Okaka aftalen er langt fra the sure thing endnu.

Jeg tror også, jeg taler på de fleste Fulham-fans vegne, når jeg siger, at Erik Nevland er ganske velkommen til at hænge ud på Motspur Parks træningsbaner lidt endnu.

Fulham – Blackburn: 3-0

I denne uge fik jeg chancen for at tage turen til metropolet London for at overvære opgøret mod Blackburn Rovers på Fulhams egen Craven Cottage…. Og det skulle jeg ikke fortryde!

Jeg ankom allerede mandag til London, hvor vi skulle besøge en kammerat fra uni på Middlesex University, og efter et par dage på campus så jeg for alvor frem til gensynet med Craven Cottage, som jeg sidst betrådte tilbage i 2004!

Ankomsten til Liverpool Street Station og London

Efter at have kæmpet mig igennem metroen fra Oakwood Station i nord, ankom jeg endelig til Putney Bridge omkring klokken 19.30 lokal tid, så jeg havde en halv time til at følge den enorme menneskemængde mod det intime stadion.

Synet af Craven Cottage fik næsten en tåre frem i øjenkrogen, mens jeg prøvede at tilegne mig alle de sanseindtryk, der prægede atmosfæren uden for stadion.

Da min følgesvend fra universitetet og jeg indfandt os på stadion var der sølle ti minutter til kick-off, så det kunne næsten ikke passe bedre, og jeg fik lige fanget de sidste par sekunder af spillernes warm-up.

Den bidende kulde på den råkolde novemberaften blev hurtigt gemt væk i baghovedets harddisk, da Fulhams spillere igen dukkede op fra hytten i hjørnet af stadion.

Et brøl lød fra The Hammersmith End, hvor de mest vokale Fulham-fans som sædvanligt havde indfundet sig, og jeg så nu frem til 90 minutters champagnefodbold fra Roy Hodgsons udvalgte.

Sådan skulle det dog ikke gå, da Fulham spillede horribelt dårligt i de første 42 minutter, og skulle være glade for, at Blackburn havde store problemer med at komme forbi The Wall That Is Brede Hangeland i midterforsvaret.

I det første minut var hverken Brede Hangeland eller partneren i det centrale forsvar, Aaron Hughes, dog til at se, da Franco Di Santo pludseligt blev spillet blank inde foran kassen, men Mark Schwarzer fik gudskelov reddet hjemmeholdet fra en indledende kæberasler med en glimrende blokering på argentinerens hæderlige forsøg.

Så var linjen ligesom lagt, og det virkede til Fulham ikke rigtigt kunne komme sig over den indledende forskrækkelse, da de for det meste manglede præcisionen i det elendige pasningsspil, de lagde for dagen.

Det var tydeligt på fansene omkring mig, at Fulhams spil var højst uacceptabelt, og jeg skammede mig også ligefrem over for min makker, at han skulle se Fulham spille så pivringe.

Mens Fulhams angribere ikke kom til en eneste chance i de første 42 minutter, kunne Blackburn, bortset fra Di Santos forsøg, heller ikke notere sig andet et par sporadiske chancer til argentineren og angrebsmakker Jason Roberts.

Blackburns spil fungerede dog langt bedre end Fulhams, og mens hjemmeholdet missede selv de mest simple afleveringer, var det kun slutproduktet fra Blackburn, der manglede.

I det 43. minut viste Fulham dog noget af det spil, som Roy Hodgson prøver at praktisere, da bolden, efter fremragende opspil fra Bobby Zamora, Damien Duff og Erik Nevland, røg i netmaskerne bag Paul Robinson på foranledning af sidstnævnte Fulham-spiller.

Absolut ufortjent baseret på de første 42 minutter, men ikke desto mindre gav det varmen op til pausen, og viste for alvor hvilken killer Erik Nevland er, når han får chancen foran mål.

Action shot

Pausen bød på en brændende og ganske forfærdentlig kop kakao, men det blev ignoreret, da det vigtigste var, at få noget varmt væske skyllet ned i kroppen, før den gik i hypotermi.

Efter en opsang i pausen forbedrede tingene sig for et velspillende Fulham-mandskab i anden halvleg, hvor spillet flød langt bedre, mens Blackburn mest af alt lignede de statister, som Fulham var degraderet til i første halvleg.

Allerede tre minutter efter pausen fik Fulham deres blot anden chance i kampen, da Clint Dempsey kom først på et Jonathan Greening frispark, men bolden fløj snert forbi Robinsons ene opstander, og amerikaneren måtte vente med at indtage hovedrollen til senere.

Paul Robinson i Blackburn-målet måtte få momenter senere begive sig ud i sin første redning i kampen, da Chris Baird, efter opfordring fra tilskuerne, hamrede et glimrende langskud afsted fra 30 meters afstand, som Robinson fik skubbet ud til siden.

Robinson kunne dog ikke stille noget op i det 67. minut, da Damien Duff skabte stor forvirring i Blackburns venstre forsvarsside og sendte et glimrende indlæg ind i til Clint Dempsey, der let kunne prikke bolden i mål foran de ellevilde Fulham-fans.

Nevland kunne have fordoblet sit mål-antal ti minutter senere, da nordmanden brød alene igennem, men selvom undertegnede og halvdelen af stadion troede, bolden gik i kassen, røg afslutningen snert forbi Robinsons mål. I mellemtiden kunne vi så se halv-dumme ud efter at have været ellevilde over et mål, som rent faktisk ikke var et mål…..

3-0 målet kom dog i det 88. minut, da den indskiftede comeback-kid, Simon Davies, sendte et indlæg fra højre ind til Dempsey, der, med en fiks vending forbi en svag Keith Andrews, fik sat en afslutning ind bag en prisgivet Robinson.

Måske ikke verdens mest fortjente resultat bedømt ud fra hele kampen, men ikke desto mindre viste vi en kynisme, jeg ikke har set fra Fulham i lang tid på trods af vores gode form i denne sæson.

Lækkert at overvære sæsonens hidtil største sejr på trods af frustrerende første 42 minutter! Bolton venter næste gang på hjemmebane i morgen!

"We are Fulham"

Kamp Stats

Fulham (Karakterer efter 13-skalaen)

Schwarzer 8 – Tog sig af de få forsøg Blackburn fik sendt afsted mod Fulham-målet og kan takkes for, at gæsterne ikke kom foran efter et minut.

Pantsil 7 – Ikke nogen speciel prangende indsats, men viste dog en smule angrebsiver i anden halvleg, hvor han var med til opspillet i det tredje mål.

Hughes 8 – Sad nogenlunde på Blackburns offensiv, men måtte dog se sig overstrålet af sin centrale makker.

Hangeland 10 – Vandt formodentlig 95 % af sine dueller mod et frustreret Blackburn-angreb.

Konchesky 6 – En jammerlig første halvleg med pasningsspil på miniput-niveau blev fulgt op med en væsentlig fremgang i anden.

Dempsey 10 – 100 % anonym i hele første halvleg, og 110 % synlig i anden halvleg med to mål til følge.

Greening 7 – Bød sig ofte til, men er og bliver for defensivt anlagt til kreatørens rolle.

Baird 8 – Udmærket stopklods på midtbanen, hvor nordireren især lyste op i anden halvleg.

Duff 10 – Oplægger til to kasser med fantastiske ryk på midtbanen, som fuldstændigt satte Blackburns forsvar på glatis.

Zamora 7 – Ikke nogen fabelagtig kamp fra angriberen, men var dog med i opspillet til det afgørende Nevland mål, og forbedrede sig i anden halvleg.

Nevland 8 – Pågående fra det 42. minut af, og burde have været dobbelt målscorer.

Gera 8 – Indskiftet i det 58. minut på bekostning af en skadet Zamora, og fortsatte sin fine form med en flittig indsats på midtbanen.

Etuhu UB – Indskiftet i slutfasen i stedet for Greening og med i fejringen af det tredje mål.

Davies UB – Comeback efter en vedvarende fodskade og kunne notere en assist på trods af sølle tre minutter på banen

Bænk: Zuberbuhler, Seol, Smalling, Dikgacoi.

Mål: Nevland 43, Dempsey 67, 88.

Blackburn Robinson 6, Jacobsen 03, Samba 8, Nelsen 7, Chimbonda 03, Andrews 03, Dunn 8, Grella 6, Diouf 5, Di Santo 5 (Kalinic 66 (5)), Roberts 5 (McCarthy 66 (5)).
Bænk: Brown, Pedersen, Nzonzi, Hoilett, Salgado.

Tilskuertal: 21,414

Dommer: Stuart Attwell 7

Kamp Stats Fulham Blackburn
Mål 3 0
Boldbesiddelse 46% 54%
Forsøg 13 13
På mål 4 3
Hjørnespark 3 3
Off-sides 1 4
Redninger 3 1
Frispark 9 13
Gule kort 0 0
Røde kort 0 0
Kilde: Fulhamweb & Soccernet

Roma – Fulham: 2-1

“Røvrendt i Rom”

Sådan lyder min overskrift efter en farce af en kamp i den italienske hovedstad, hvor en korrupt fedladen hollandsk dommer fuldstændigt tog brodden af Fulham og praktisk taget forærede Roma sejren.

Men tilbage til starten af denne humongous skandale i det italienske, hvor hollandske Kevin Blom legede fandango midt på grønsværen.

Fulham sad solidt på løjerne i den italienske hovedstad gennem det meste af første halvleg, og kom fortjent foran allerede i det 19. minut, da målscoreren fra sidste opgør, Marco Andreolli, nedlagde en sprudlende Diomansy Kamara i feltet efter en kvik finte fra senegaleseren.

Kamara eksekverede selv sparket fra straffesparkspletten, og den store skare af Fulhams fans, der var taget til Rom, kunne juble sammen med spillerne på banen over den overraskende føring.

Bare fire minutter senere burde Roma dog have udlignet, da Phillippe Mexes brændte en kæmpe hovedstødschance efter Cicinho havde lagt et millimeter-præcist indlæg til franskmanden.

Fulham fortsatte, på trods af forskrækkelsen, ufortrødent med chancer til Kamara og Clint Dempsey, og burde have været foran ved pausen med 2-0 mod et Roma-mandskab, der stressede igennem hele halvlegen.

Fulhams pasningsspil var fremragende igennem alle 45 minutter, og jeg så nu frem til 2. halvleg, hvor de sidste søm skulle slås i ligkisten.

Dette blev dog forpurret af vores hollandske ven, Blom, der allerede efter fire minutter udviste Erik Nevland, som havde afløst en skadet Kamara i pausen, for en tackling bagfra midt på banen.

Nordmanden så ud til at trække sig i tacklingen, og der var ikke noget hensynsløst overhovedet i tacklingen, som helt sikkert var bemyndiget et gult kort, men rødt var ren og skær vanvid!

Så havde Fulhams angreb ligesom udspillet sin rolle, og der stod nu Roma-dominans på resten af kampen, mens Fulham-spillerne heroisk prøvede at forhindre de uundgåelige italienske scoringer.

I det 68. minut fik John Arne Riise hul på bylden, da hans skud heldigt reflekterede på brormand Bjørn Helge og snød Mark Schwarzer i Fulham-måket.

Otte minutter senere kom føringen, da det store brød, Stefano Okaka, headede Rodrigo Taddeis indlæg i kassen, selvom Schwarzer gjorde alt for at holde den ude.

Og med få minutter igen fik Paul Konchesky også marchordre, da han gik ind i en hård tackling på Taddei, men som ved Nevlands udvisning var udvisningen også af særdeles tvivlsom karakter.

Et hollandsk/italiensk burlesque show var forbi, og mens dommeren gik ned i italienernes omklædningsrum for at fejre deres sejr, måtte de slukørede Fulham-spillere indse, at korruptionen i høj grad stadig lever på italiensk grund…

En under kampen rasende Roy Hodgson havde følgende diplomatiske kommentar til kampens hovedperson, Kevin Blom:

You cannot be happy in the face of injustice. I accept the situation because the referee makes the decision but I’m not happy.I think the two red cards were very harsh. I didnt speak to the referee. I only spoke to the fourth official.

To play in the second half down to 10 men is a bitter pill to swallow.

But what can you do but accept the referee’s decision because it doesn’t change anything.

It was a fantastic performance from my players in the first half. We have been better than Roma when playing 11 against 11 in both games.”

Romas træner, Claudio Ranieri, kender tydeligvis ikke fodboldreglerne, da han kom med følgende kommentar til udvisningen:

“But I believe it was a red card as Nevland made the foul in a Roma counter-attack.”

Okay, der var så ti spillere bag bolden, og man plejer at få gult kort for et så ganske harmløst frispark, som Nevland begik, selvom det var en Roma-kontra! Men når det nu har været Ranieri selv, der har overrakt Kevin Blom en ordentlig pose Euro inden kampen, er det jo ikke så sært, at han forsvarer kendelsen (Ja, jeg er bitter!)…

Eventyret er måske forbi for Fulham i denne omgang!! To kampe igen mod CSKA Sofia på hjemmebane og Basel på udebane.

Kamp Fakta

Roma: Doni (Sergio 46), Riise, Cicinho (Taddei 46), Andreolli, Mexes, Cassetti, Pizarro, Guberti (Menez 66), de Rossi, Okaka, Baptista
Bænk: Motta, Perrotta, Cerci, Brighi.

Kort: Andreolli, de Rossi, Okaka

Mål: Riise 68, Okaka 76

Fulham (Karakterer efter 13-skalaen)

Schwarzer 8 – Havde et par fremragende redninger og var ganske uheldig ved begge mål

Pantsil 9 – Glimrende kamp, hvor han udviste stor sikkerhed i både pasningsspil og tacklinger.

Hughes 8 – Bundsolid burde være hans mellemnavn

Hangeland 10 – Skræmmende god til tider og havde kun en enkelt svipser gennem hele kampen

Konchesky 8 – Lidt sløv start men performede til UG indtil han fejlagtigt blev udvist af Kevin Korrupt

Dempsey 9 – Jernviljen lyste igennem, men manglede igen formatet foran mål.

Etuhu 10 – Eminent første halvleg hvor han formodentlig ikke satte en fod forkert. Nevlands udvisning kørte ham træt i anden og han blev udskiftet med Chris Baird i det 77. minut.

Greening 8 – Udmærket kamp af den langhårede playmaker, der også måtte trække et uforståeligt kort for et harmløst frispark.

Riise 8 – Lidt problemer med teknikken, men løb solen sort og kæmpede for alle bolde. Mere af samme skuffe tak! 

Gera 9 – Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Gera har fundet formen! Har pludseligt erhvervet sig en glimrende teknik og et fortræffeligt pasningsspil.

Kamara 11 – Fantastisk i den halvleg han fik, før han måtte lade sig udskifte med en skade. Udstrålede vilje og fik hele tiden sin direkte oppasser til at se dum ud! Jeg vil kalde manden en “fattigmands Thierry Henry”! Class! 

Nevland UB – Første aktion ledte til et rødt kort, som aldrig skulle være givet! Der gik ren Phillip Degen og Liverpool i den!

Zamora UB – Indskiftet i det 70. minut uden at få noget som helst at arbejde med 

Chris Baird UB – Kom ind i slutfasen, fightede og fik en ostemad
Bænk: Stockdale, Anderson, Davies, Smalling.

Kort: Hangeland, Greening, Baird

Mål: Kamara 19

Udvisninger: Nevland (49), Konchesky (89).

Tilskuertal: 20,000

Dommer: Kevin Korrupt (Blom) 00

Kamp Stats Roma Fulham
Mål 2 1
Boldbesiddelse 59% 41%
Forsøg 12 7
Indenfor målrammen 6 2
Hjørnespark 10 3
Off-sides 6 3
Redninger 1 4
Frispark 10 13
Gule kort 3 3
Røde kort 0 2
Kilde: Skysports

Fulham – Liverpool: 3-1

En ganske vanvittig lørdag eftermiddag gav Fulham en fremragende sejr over et tamt Liverpool-mandskab, der godt kan få problemer med at holde en top 4 placering i år.

I øjeblikket flyver Fulham rundt i den syvende himmel og har ikke tabt siden det snævre og ufortjente nederlag til Arsenal den 26. september, hvilket jo må siges at være absolut godkendt.

I forhold til resultatet havde Liverpool langt størstedelen af spillet, mens Fulham var klart mest målfarlig, hvilket må være højst bekymrende for (den på lånt tid) spanske Rafa.

Kampen første 24 minutter stod på Liverpool uden at de dog formåede at teste aussie Mark Schwarzer i Fulham-målet, andet end Yossi Benayouns skud på overlæggeren, og i det 24. minut kom de pludseligt bagud på Fulhams første chance i kampen.

Damien Duff brød igennem i Liverpools højre side og sendte et præcist fladt indlæg ind i fødderne på Bobby Zamora, der uden at tøve udplacerede en målløs Jose Reina i kassen.

Liverpools tilhængere stod også en smule målløse tilbage, da de under hele kampen havde sunget følgende linje til tonerne af Dean Martins “Thats Amore”: “When the ball hits your head and you’re sat in Row Z, that’s Zamora.”

Mens kæften var blevet lukket på Liverpool-fansene kom Fulham lidt bedre med i kampen, dog stadig med en stor overvægt til gæsterne.

Og med bare få minutter igen af første halvleg fik Fernando Torres en halv chance, som han udnyttede til fulde ved at smække bolden i kassen fra kanten af feltet efter en mindre fadæse i Fulham-forsvaret.

Fulham kunne dermed gå til pause 1-1, hvilket de formodentlig hverken var tilfredse eller utilfredse med.

Fulham kom ud fra pauseteen med to nye ansigter, da formstærke Zoltan Gera afløste en arbejdssom Diomansy Kamara, mens Duff trak sig til fordel for norske Erik Nevland.

Indenfor det første kvarter virkede det til, at Fulham, med de to indskiftninger, havde skabt et overtag, hvilket udløste hæderlige chancer til både Zamora og Gera.

I det 74. minut udmøntede overtaget i en kasse, da Paul Konchesky udnyttede et Dirk Kuyt boldtab i Liverpools højre side, hvorefter den kvikke venstreback smækkede bolden indover i feltet til lidt klumpspil, før Nevland, med en smart hæl-afslutning, passerede Reina.

Fire minutter senere led Liverpool-korthuset endnu et knæk i fundamentet, da Philipp Degen noget uforståeligt blev udvist for en tackling mod Clint Dempsey, der højst var til gult.

Og tre minutter senere var der kun ni Liverpool-spillere på banen, da en elendig Jamie Carragher fik direkte rødt efter at have revet Zamora ned som sidste skanse.

Derefter var det The Fulham Show, hvor hjemmebaneholdet kørte fuldstændigt rundt med de “stakkels” gæster, og Fulham-fansene fik da også en scoring at gå hjem på, da Clint Dempsey afsluttede et perfekt angreb ved at trille bolden i kassen i det 87. minut.

En ganske fortjent sejr, når det kom til stykket, da Liverpool ikke formåede at komme til andet end langskud, mens Reina i den anden ende havde nok at se til i kampen mod Fulhams (for en gangs skyld)kyniske angreb.

Kamp Fakta

Fulham Schwarzer, Pantsil, Hughes, Hangeland, Konchesky,Dempsey, Baird, Greening (Etuhu 86), Duff (Nevland 46), Zamora,Kamara (Gera 46).
Bænk: Zuberbühler, Kelly, Riise, Smalling.

Kort: Baird (55,f).

Mål: Zamora 24, Nevland 73, Dempsey 87.

Liverpool Reina, Degen, Carragher, Kyrgiakos, Insua,Kuyt (Ayala 85), Mascherano, Lucas, Benayoun (Eccleston 78),Voronin, Torres (Babel 63).
Bænk: Gulacsi, Spearing, Plessis, Dossena.

Udvisninger: Degen (79), Carragher (82).

Mål: Torres 42.

Tilskuertal: 25,700

Dommer: Lee Mason

Kamp Stats Fulham Liverpool
Mål 3 1
Boldbesiddelse 36% 64%
Forsøg 13 10
Indenfor målrammen 6 1
Hjørnespark 2 2
Off-sides 3 2
Redninger 0 3
Frispark 10 13
Gule kort 1 0
Røde kort 0 0
Kilde: Fulhamweb & Soccernet