EM Flopteam!

Når jeg nu har lavet et EM-Dreamteam, syntes jeg da også, at der skal være en modpol, som UEFA formodentlig ikke har tænkt sig at offentliggøre… Der har været mange om budet, men disse 11 syntes jeg har gjort sig fuldt fortjent til at opnå en plads i start-elleveren på et EM Flopteam!.!

Målmand: Antonis Nikopolidis, Grækenland (Et par drops og en international pension til Nikopolidis)
2. Målmand: Rüstü Recber, Tyrkiet (Ja, ja, han blev vel “helten” i kampen mod kroaterne, men droppet forinden og katastrofekampen mod tyskerne tæller en hel del ned)
3. Målmand: Ricardo, Portugal (Flyvsk og excentrisk)

Forsvar: David Rozehnal, Tjekkiet (Tung og sløv i optrækket)
Forsvar: Eric Abidal, Frankrig (Droppet til anden kamp og rødt kort i tredje… Good Times..)
Forsvar: Willy Sagnol, Frankrig (Elendig back og elendig udtagelse af Domenech)
Reserve Forsvarer: Marco Materazzi, Italien (En katastrofal kamp mod Holland blev også hans sidste)
Reserve Forsvarer: Christian Chivu, Rumænien (Skulle være inspirator for resten af holdet, men var nærmest usynlig i store dele af slutrunden)

Midtbane: Torsten Frings, Tyskland (Kæmpe skuffelse på den tyske midtbane)
Midtbane: Jacek Krzynowek, Polen (En stor fejlaflevering)
Midtbane: Gennaro Gattuso, Italien (Et stort frispark)
Midtbane: Simone Perrotta, Italien (The Invisible Man)
Midtbane: Jeremy Toulalan, Frankrig (At Domenech holdte fast i stenstøtten Toulalan gennem hele turneringen, finder jeg meget mærkværdigt, men nu er Domenech heller ikke den mest hensigtsmæssige træner)

Reserve Midtbane: Florent Malouda, Frankrig (Droppet til sidste kamp mod Italien efter en mildt sagt skuffende slutrunde)
Reserve Midtbane: Franck Ribery, Frankrig (At han skulle blive skadet i 0-2 nederlaget mod Italien summer meget godt op, hvordan hans turnering har været)
Reserve Midtbane: Claude Makalele, Frankrig (Fik ikke stoppet forfærdentligt meget og når han gjorde, var der frispark)
Reserve Midtbane: Angelos Basinas, Grækenland (Midtbane med en daihatsu-motor)

Reserve Midtbane: Joao Moutinho, Portugal (Den lille tekniker fyldte ikke meget på den portugisiske midtbane)

Angriber: Mario Gomez, Tyskland (Ikke mindre end den ringeste spiller ved hele slutrunden.. At han gang på gang var i startopstillingen, begriber jeg virkelig ikke.. Buhet ud, da han blev udskiftet i sidste gruppekamp)
Angriber: Ebi Smolarek, Polen (Beenhakker vælger at placere deres mest kreative spiller oppe i front, hvor han overhovedet ikke kommer til fadet… Mere usynlig end Casper det Venlige Spøgelse)
Reserve Angriber: Mladen Petric, Kroatien (Man så ikke meget til den form, som han har vist i den tyske bundesliga)
Reserve Angriber: Thierry Henry, Frankrig (Et mål og en tynd kop te ligesom resten af franskmændene)
Reserve Angriber: Luca Toni, Italien (Spillede egentlig okay, men mage til uskarphed skal man sgu lede længe efter, og han er trods alt angriber)

Træner: Raymond Domenech, Frankrig (Kuk, Kuk)

Spillere som Lehmann, Kranjcar, Liberopoulos, Lewandowski, Engelaar, Ambrosini, Barzagli, de Rossi, Anelka, Karagounis, Nilsson, Thuram, Katsouranis, Svensson, Andersson, Galasek og Bystrov kandiderede også alle til en plads i truppen, men der er trods alt kun plads til 23 spillere i en EM-trup.

Slutrundens Mest Skuffende: Frankrig (Ude efter indledende gruppespil og et farvel til eksentriske Raymond Domenech)

Slutrundens Overachiever: Tyrkiet (Klasse af tyrkerne at komme så langt som de gjorde på trods af dumme karantæner og ærgelige skader)

Slutrundens Spillemæssige Skuffelse i Forhold Til Deltagelse: Tyskland (Ja, ja de kom til finalen, men det var sgu ikke på grundlag af sprudlende fodbold..! Typisk tysk kan man påstå!)

Slutrundens Liverpool: Italien (Snoooooork)

Slutrundens Dumbass: Volkan Demirel (Flot at få rødt kort i en ganske neutral spilsituation)

Slutrundens Dida: Antonio di Natale (Di Natale bliver skadet og triller uden for banen, men vælger så at rulle ind på grønsværen igen, hvorefter han fortsætter sit glimrende skuespil, så spillet stoppes… Usportsligt..? Ja!! En Oscar værdigt..? Nej, men måske kan han få en Golden Globe!!)

Slutrundens D’oh: Delt mellem Petr Cech (Skidt drop af klassekeeperen sendte Tjekkiet mod exit) og Rüstü Recber (Kæmpedrop i semifinalen mod tyskerne)

Slutrundens Comeback Kid: Denis Kolodin (Efter en katastrofekamp mod spanierne i indledende gruppespil, hvor han kostede mindst to mål, var han solid som en klippe i resten af turneringen, og russerne manglede ham helt sikkert i semifinalen, hvor han havde karantæne)

EM Dream Team

Tillykke til Spanien skal det lyde her fra bloggen!

Endelig blev de konservative tyskere nedlagt, og Spanien blev den helt fortjente vinder af en af de bedste slutrunder i nyere tid. Det er jo tradition, at der sættes et EM-hold bestående af de bedste spillere, så det vil jeg da gøre. Her er mit bud:

Målmand: Iker Casillas, Spanien (Iker Casillas har forlængst etableret sig som en af de bedste målmænd i verden, og han har været en sikker sidste skanse gennem hele turneringen)
2. Målmand: Edwin van der Sar, Holland (Folk vil sikkert sige, at han droppede ved mål nummer to til russerne, men han dækkede den forreste stolpe, som han skulle, og havde generelt stået en glimrende slutrunde)
3. Målmand: Igor Akinfeev, Rusland (Meget lav fejlmargin fra den unge russer samt en forkærlighed for at bokse bolde ud af feltet.. med succes vel og mærke i forhold til mange af hans kollegaer)

Forsvar: Yuri Zhirkov, Rusland (Det var ren autobahn, når teknisk stærke Zhirkov stødte med frem som en ekstra trussel på venstrekanten.. Solid i det defensive – Verdensklasse i det offensive)
Forsvar: Phillip Lahm, Tyskland (Ligesom Zhirkov var Lahm en evig torn i siden på modstanderne med sine offensive løb og sin glimrende teknik.. Krydrede det hele med at blive matchvinder i semifinalen, men havde dog et par mindre gode kampe i allersidste fase..)
Forsvar: Carles Puyol (Efter en noget svingende sæson med Barca, havde den krølhårede spanier en glimrende slutrunde, hvor han var en klippe i det bagerste forsvar)
Reserve Forsvarer: Pepe, Portugal (Den ellers noget svingende brasilianske portugiser havde en solid slutrunde, og var blandt Portugals bedste gang på gang)
Reserve Forsvarer: Aleksandr Anyukov, Rusland (Som sin backkollega, Zhirkov, emininent i det offensive, og spillede sig gevaldigt op efter en svag defensiv indsats i første kamp mod Spanien. Den undervurderede højreback afværgede, på trods af et 3-0 nederlag i semifinalen, mange spanske forsøg på at spille sig igennem den russiske bagkæde)
Reserve Forsvarer: Sergei Ignashevich, Rusland (Blev kaldt ind i startopstillingen efter første gruppekamp mod Spanien, og gav bagkæden den stabilitet, som russerne havde brug for bortset fra en svag indsats i semifinalen)
Reserve Forsvarer: Giorgio Chiellini, Italien (Blev ligesom ovennævnte smidt i startopstillingen efter elendige optrædener fra holdkammeraterne, og overraskede positivt i midterforsvaret med sin kompromisløse stil)

Midtbane: Wesley Sneijer, Holland (Gruppespillets helt store spiller, men en horribel attitude i kvartfinalen tæller dog ned på mit respekt-barometer)
Midtbane: Xavi, Spanien (Evigt arbejdende på den spanske midtbane.. Pure Class!)
Midtbane: Silva, Spanien (Den lille bevægelige tekniker var her, der og alle vegne)
Midtbane: Marcos Senna, Spanien (Måske ikke den mest synlige spiller, men gjorde sit arbejde til UG gennem hele turneringen som stopklods på den defensive midtbane)
Midtbane: Deco, Portugal (Klart Portugals bedste offensive kraft under EM.. Viste den form som gjorde, at Barca hentede ham til Spanien i sin tid)
Reserve Midtbane: Fabio Grosso, Italien (Den eneste italiener under slutrunden, som rent faktisk var interesseret i at angribe, og som med sin uortodokse stil kom frem til en del farlige indlæg fra venstrekanten)
Reserve Midtbane: Andrei Arshavin, Rusland (Karantæne i de to første kampe, og MOM i de to næste.. En “ny” stjerne er født som 27-årig!)
Reserve Midtbane: Andrés Iniesta, Spanien (Lidt svingende, men drev til tider modstanderne til hårde frispark med sin meget bevægelige stil ligesom midtbanemakker Xavi)
Reserve Midtbane: Libor Sionko, Tjekkiet (FCK-manden tiltrak da nok en del beundrere under slutrunden, hvor han var Tjekkiets dominerende spiller)

Angriber: David Villa, Spanien (Topscorer og selvskrevet til den ene angrebsplads.. Tog gang på gang opmærksomheden fra angrebsmakker Fernando Torres med sin udfordrende stil)
Angriber: Semih Şentürk (Svært at vælge en makker til Villa, men valget må falde på den hårdt kæmpende supersub Şentürk, som var en vigtig faktor for tyrkerne med 3 kasser og en scoring på straffe mod kroaterne)
Reserve Angriber: Roman Pavlychenko, Rusland (Den entutiastiske russer bidrog med 3 kasser, men brændte også et hav af chancer)
Reserve Angriber: Fernando Torres, Spanien (I en slutrunde uden de helt store dominerende spillere, havde Fernando Torres dog en hovedrolle i Spaniens vej til EM-guld med to klassekasser)
Reserve Angriber: Nihat, Tyrkiet (Evig trussel til en ærgelig skade satte en stopper for den lille teknikers deltagelse i resten af slutrunden)

Trænerteam: Guus Hiddink, Rusland og Fatih Terim, Tyrkiet

Kvartfinale Update!

I morgen skydes semifinalerne, i det igangværende EM, ind, men her på bloggen tager jeg lige et forsinket kig på kvartfinalerne..

I første kvartfinale sidste torsdag stod kombattanterne, Portugal og Tyskland, over for hinanden i en intens kamp, der skulle afgøre holdenes skæbner..

Tyskerne fortsatte den meget konservative stil, de har lagt for dagen under Joachim Löw, og forhåndsfavoritterne havde godt styr på især skuffende Christiano Ronaldo…

Portugal var klart det mest velspillende hold på banen, hvilket også kunne ses udfra statistikken, men måtte se sig overtrumfet af en flok veldisciplinerede germanere med 3-2! Typisk af Tyskland, kunne man sige… Endnu engang er de kommet langt i turneringen uden at imponere, så vi ser dem formodentlig i finalen…!

Anden kvartfinale fredag var blandt de største dødssejlere ved EM, og gennem 118 minutter kunne man se to middelmådige modstandere udklassere hinanden i at spille, rent ud sagt, røvkedelig fodbold…

I det 119. minut kom der så endelig gang i løjerne, da Rüstü i tyrkernes mål tog sig en lille blunder og løb desperat ud af sit mål efter en bold, han umuligt kunne nå! Dette udnyttede Man of Match Luka Modric til at sende bolden ind til indskiftede Ivan Klasnic, som med hovedet nemt kunne gøre det til 1-0…

Så er den kamp afgjort, troede alle!! Men endnu engang kom tyrkerne tilbage fra en mildest talt umulig position, da Semih Sentürk, i overtiden af ekstratiden, scorede fra kanten af feltet i en position mellem et par kroatiske forsvarere.. Fuldstændig vanvittig afslutning, som nu skulle afgøres på straffespark!

Her var tyrkerne de mest overlegne, da både Ivan Rakitic og Modric skød ved siden af målet, mens Rüstü blev den usandsynlige helt ved at redde det sidste straffespark ved Mladen Petric!

I den tredje kvartfinale fik vi os lidt af en lækkerbid, da mine russiske venner skulle op imod offensivtspillende Holland… Det kunne kun blive godt, og det blev det da også i den grad…

Første halvleg var domineret af Rusland i de første 35 minutter, hvor den uheldige helt fra Spanien-kampen Denis Kolodin især var en skudtrussel udefra… Men begge hold virkede uskarpe, og måtte gå til halvleg med 0-0..

I anden halvleg var russerne fuldstændigt de orange hollændere overlegne, og det var da også fuldt fortjent, da ivrige Roman Pavlychenko sendte bolden ind bag van der Sar efter et glimrende oplæg af rutinerede Sergei Semak.. Herhjemme fløj både min værelseskammerat og jeg i vejret af glæde, da vi igennem hele turneringen har været på russernes side..

Hollænderne virkede ikke til at have noget modsvar, og især Wesley Sneijder viste en opgivende attitude, som var under alt kritik.. Edwin van der Sar holdte stadig hollænderne nogenlunde inde i kampen, og reddede forsøg fra den højst undervurderede højreback Aleksandr Anyukov og målscorer Pavlychenko.

Med få minutter igen lignede det en fortjent russisk exit, men så dukkede Ruud van Nistelrooy op ved en dødbold og headede udligningen ind bag målmand Igor Akinfeev.. “SATANS”, skreg jeg, mens jeg bankede hånden ned i stuebordet foran mig!

I ekstratiden var russerne igen i førersædet, og det virkede generelt til, at hollænderne var trætte og opgivende, selvom man skulle tro, at de havde fået en smule gejst ved udligningen! Og da Yuri Zhirkov blev fældet inde i feltet lige foran dommer Lubos Michel, var jeg overbevist om, at en føring var i hus… Men den kære Michel, som ellers har dømt en glimrende turnering, vinkede afværgende, hvilket fik mig til at flyve op af stolen og forbande ungareren!

Men alt dette kunne gøre ligemeget i anden halvleg af ekstratiden, da ekstraordinære Andrei Arshavin fløj igennem i venstre side og sendte bolden i en bue over van der Sar, hvor Dmitri Torbinski stod klar til at sende bolden det sidste stykke ind over stregen! “YES”, råbte jeg ind over Dobbelt A, hvilket måske ikke var et hit hos naboerne i lejlighedskomplekset..

Bare få minutter senere fik de endnu et “YES”, da Man of Match Andrei Arshavin scorede via John Heitinga til de fortjente cifre 3-1 til russerne… Holland, der havde henrykket alle i gruppespillet, var igen røget ud af en slutrunde, og man kan kun spekulere på, om de nogensinde vinder noget som helst.. En ærgelig exit, da jeg hellere havde set Tyskland eller Tyrkiet ryge i svinget, men lodtrækningen gjorde jo dette umuligt…

Den sidste kamp lignede på papiret en rigtig gigantmatch, men endte mere som et afsnit af “Hun så et mord” på DR2… Italien vs. Spanien… Nu måtte de skide italienere da snart folde sig ud med en eller anden form for underholdende fodbold for at revancere sig efter en pivringe indsats i gruppespillet… Men nej, nej….

Italierne gjorde alt for at ødelægge det flydende fodboldspil, mens spanierne forgæves prøvede at spille bare en smule underholdende, hvilket blev forpurret af deres defensive sparringspartner! Det hjalp naturligvis heller ikke Spanien, at de havde elegantieren Andrea Pirlo ude til kampen, hvilket betød en midtbane bestående af den elendige Simone Perrotta, hårdtspillende Daniele de Rossi, usynlige Alberto Aquilani og middelmådige Massimo Ambrosini..

Men dette kunne ikke ændre på den gang anti-offensive fodbold, som italienerne som sædvanligt diskede op med! Efter 120 minutter stod der stadig 0-0 oppe på måltavlen, og vi måtte igen ty til straffespark.. Her kunne man gnide sig i hænderne over, at Antonio di Natale brændte det afgørende straffespark, så fodbolden sejrede over Donadonis defensive tankegang. Di Natale havde også forinden gjort sig meget upopulær, da han rullede ind på banen igen efter at have lagt skadet udenfor kridtstregerne, så spillet blev stoppet.. Usympatisk og usportsligt, så jeg havde i hvert fald ikke ondt af den lille skaldede italiener, da han brændte…

Semifinalerne ser således ud efter de fire kvartfinaler:

Tyskland – Tyrkiet

Rusland – Spanien

Tyskland burde ikke have de helt store problemer med et karantæne- og skadesramt tyrkisk hold, der formodentlig er nødt til at bruge tredjemålmand Tolga Zengin som markspiller i løbet af kampen!! Det ligner næsten en ren walkover mod et reservepræget tyrkisk mandskab, medmindre de fortsætter deres meget konservative spillestil.

Rusland mod Spanien er til gengæld en gyser af dimensioner.. Spanierne havde ikke de helt store problemer med russerne i første runde, hvor de cruisede til en 4-1 sejr, men russerne har spillet sig gevaldigt op i løbet af turneringen, og kan med aktiver som Arshavin, Zyrianov og Zhirkov på holdet eventuelt stå for en lille overraskelse! Kun tiden vil vise, hvem af de to store nationer, der hiver den hjem!