Sæsonstarten

Fulham er notorisk kendte for at være langsomme startere. Man kan kalde The Cottagers sydens Everton, som også tradionelt starter sæsonen svagt ud. Men i år adskiller sig indtil videre fra tidligere sæsoner. Everton har været i forrygende form, og vi er fulgt med i slipstrømmen. Efter sæsonens første seks ligakampe har Martin Jols tropper raget hæderlige ni point til sig, hvilket har plantet klubben solidt i top 10.

Det er blevet til seks point hjemme indtil videre

Sæsonen startede ud med en pragtpræstation mod Norwich, som blev sendt hjem fra Craven Cottage med en sæk på 0-5.

Derefter blev det til et snævert 2-3 nederlag til United, og en skuffende exit fra Liga Cuppen til Sheffield Wednesday, hvor vi traditionelt ryger ud tidligt.

En 0-3 øretæve fra West Ham begyndte at gøre Fulham-fansene bekymrede, men to sejre i træk over West Bromwich og Wigan sendte os komfortabelt væk fra bunden. Sidstnævnte var endda en sjælden udebanesejr, som Fulham kun har formået at notere pauvre 31 af i de sidste 211 kampe væk fra Craven Cottage!

Weekendens nederlag til City med fem minutter tilbage af kampen var en mindre streg i regningen, men kan vi virkelig tillade os at være skuffede over at tabe til sidste sæsons mestre? (Ud fra undertegnedes banden og svovlen af Edin Dzeko i lørdags, må svaret være “Ja”)

Fulhams glimrende start er endda på trods af, klubben slås med en mindre skadeskrise, hvilket har forhindret Kerim Frei, Philippe Senderos og det interessante nyindkøb Ashkan Dejagah i at få spilleminutter hidtil i sæsonen.

Derudover har profiler som Kieran Richardson, Bryan Ruiz og Mladen Petric også kæmpet med skavanker, som har begrænset deres bidrag til Fulhams dagsform, og i weekenden kunne superstar Dimitar Berbatov tilslutte sig listen af skadede spillere.

Sidst men ikke mindst fik Mahamadou Diarra for nylig landsholdscomeback for Mali, hvilket udmøntede i en knæskade, der holder ham ude i en måned. Diarras skade er specielt kritisk, da Fulham kun råder over ham, Steve “Ginger Iniesta” Sidwell og aldrende Giorgos Karagounis som deciderede centrale midtbanespillere, efter en større midtbane-exodus i løbet af sommeren.

Heldigvis har Fulham alsidige Chris Baird i truppen, og den pasningssikre nordirer har gjort det upåklageligt i de optrædener, som det hidtil er blevet til. Græske Karagounis blev hentet ganske gratis midt i september, men jeg regner personligt ikke med, at det bliver til meget spilletid for den rutinerede græker.

Derudover overvejer Jol at hente en unavngiven udenlandsk spiller til klubben, som også står uden kontrakt. Men hvem det bliver, og hvornår han tjekker kufferterne ind i det sydvestlige London, er endnu en gåde.

Næste opgave for Fulham er opkomlingene fra Southampton i den kommende weekends tidlige søndagskamp, som bliver sendt direkte på Kanal 6.

Reklamer

Håbløshed – Manchester United: 0-5

Et skridt frem – og to tilbage…

Det har været realiteterne for Martin Jol i sin tid på trænerposten indtil videre, og ydmygelsen mod United var ikke anderledes på en håbløs og kold onsdag aften.

0-5, og spillerne viste igen den manglende motivation, som så ofte er skinnet igennem de seneste fem måneder.

Jeg udvandrede personligt fra stuen ved 0-3, efter den svageste omgang fodbold jeg har set på Craven Cottage siden Lawrie Sanchez-dagene i 2007.

Anden halvleg skulle eftersigende have været bedre fra Fulhams side, men det endte dog alligevel med en lussing af dimensioner.

Welbeck, Nani, Giggs, Rooney og Berbatov stod for målene mod et modløst hjemmehold, der både defensivt og offensivt lignede en flok nyfødte skildpadder i forhold til de kvikke gæster.

Kamp Stats

Fulham: Stockdale, Baird, Senderos, Hangeland, Riise, Ruiz, Murphy, Etuhu, Dempsey (85 Zamora), Dembele, Johnson,
Bænk: Etheridge, Kelly, Gecov, Duff, Hughes, Frei.

Kort: Baird (63,f)

Man Utd: Lindegaard, Smalling, Jones (20 Young (58 Park)), Evans, Evra, Valencia, Carrick, Giggs, Nani, Rooney, Welbeck (76 Berbatov),
Bænk: De Gea, Hernandez, Da Silva, Fryers,

Mål: Welbeck 5, Nani 28, Giggs 43, Rooney 88, Berbatov 90 .

Tilskuertal: 25700

Dommer: Mark Halsey.

_____________________________

Jeg har forsøgt at forsvare Jol gennem sæsonen, men i baghovedet har den hollandske træner aldrig overbevist mig, og jeg begynder så småt at tvivle på, at han er den rette mand i det varme sæde.

Lad mig give en evaluering af Jol’s første periode i klubben, som har været knap så Jolly:

  • Købet af Ruiz – For £10 millioner burde costa ricaneren have en langt større indflydelse på Fulhams spil. Han har nogle tydelige tekniske kompetencer, og så kan han støbe en sukkerball i ny og næ. Men han er til gengæld også jævnt langsom, og så varmer han bolden, som om den fryser i det kyniske engelske klima… Ruiz er ikke en spiller, som er £10 millioner værd. Givet, han kan udvikle sig, men han har nogle seriøse mangler i sit spil, der ikke kan ignoreres.
  • Snævert taktisk oplæg– Af en eller anden forunderlig grund bliver Jol ved med at spille ultra-snævert, som en slags tragt-taktik, hvor Ruiz, Dembele og Dempsey altid trækker ind i banen på trods af deres position som kantspillere. Man kan efterhånden tælle på en hånd, hvor mange gange spillere som Dembele og Ruiz løber til baglinien under 90 minutters fodbold. Vi har tidligere set supertalentet Kerim Frei gå ind fra bænken og gøre en forskel, fordi han udfordrer modstandernes backs, og samtidig kommer han til flere kvalificerede indlæg, som ender med at blive farlige. Det savner jeg i høj grad ved vores såkaldte førstegarde, hvor især Dembele har kvaliteterne til sagtens at kunne runde en mand og sende bolden ind i hovedet på Dempsey eller Zamora.

    Trænerskiftet har dog givet Matty Briggs flere muligheder

  • Tvivlsom mandskabsbehandling – Murphy, Kasami, Baird, Hughes, Etuhu, Johnson og især Zamora har alle været i medierne med mishagsytringer i retning mod Jol’s skinnende isse. Baird var den første til at blive frosset ud i starten af sæsonen, men den stabile back (United-kampen undtaget) har erobret sin plads igen, som han også gjorde under Roy Hodgson og Mark Turncoat. Murphy og Kasami har eftersigende modtaget bøder, mens fravalget af Etuhu var logisk nok med henblik på nigerianerens lave bundniveau og Steve Sidwells kontinuerligt gode præstationer. Johnson har ofte sendt håndsignaler ud mod Jol, hvilket vi stadig ikke har fået opklaret, mens bundsolide Aaron Hughes har mistet sin plads i midterforsvaret til den flagrende Philippe Senderos. Zamora har slet ikke virket til at være sig selv siden Jols ankomst, og den store angriber spiller lige nu uden den mindste grad af spilleglæde. Men Fulham insisterer stadig på, at harmonien i truppen er som en pladderromantisk kærlighedskomedie med Katherine Heigl, så det må vi stole på, indtil skænderierne bryder ud i lys lue.
  • Evige udskiftninger i bagkæden – Baird, Grygera, Hangeland, Hughes og Senderos er alle blevet roteret rundt i midterforsvaret. Baird, Grygera, Senderos, Hughes og Kelly har alle forsøgt sig i højre side. Riise, Baird og Briggs har taget sig af venstre side. Fulham har haft en lang sæson, men de mærkværdige udskiftninger er også foregået i Premier League, hvor især Aaron Hughes virker til at have mistet selvtilliden grundet Jols manglende tillid. Det ellers solide makkerpar Hughes/Hangeland er dermed blevet brudt, hvilket har bevirket uro i det centrale forsvar.
  • Det ene skridt frem og to-tre stykker tilbage – Vi vinder 6-0 over QPR men taber de næste kampe. Vi vinder ude over Wigan, men kan derefter ikke score mod Tottenham i en kamp, som vi dominerer og ender med at tabe 1-3. Vi vinder over Liverpool men taber dernæst til Swansea og ryger ud af Europa League via en pauver 2-2’er på hjemmebane mod OB. Vi vinder over Bolton i overbevisende stil og går derefter ned med 0-5 hjemme mod et lettere reservespækket United i sæsonens hidtil svageste indsats. Kontinuitet er et fremmedord både på den ellers tidligere suveræne hjemmebane og på fremmed græs.
  • Et spil-koncept som ikke trænger igennem – “Vi skal spille flydende offensivt fodbold”, proklamerede Jol, da han tiltrådte. Udover hjemmekampene mod Bolton, QPR og Wisla Krakow (samt til en vis grad City og Liverpool), har jeg ikke set meget til denne form for publikumsvenligt fodbold. Det virker ikke til, at Jols implementering af sit koncept fungerer med det nuværende spiller-materiale. Derfor håber jeg på en mindre udrensning til januar, hvor spillere som Bobby Zamora (utilpasset), Andy Johnson (kontraktudløb til sommer), Rafik Halliche (utilpasset), Bjørn Helge Riise (utilpasset) og til dels også Dickson Etuhu forlader klubben, så vi kan få noget nyt engageret blod ind. Jeg vil foretrække at beholde AJ grundet en imponerende arbejdsindsats i hver eneste kamp, men den lille angriber scorer ikke og har afvist et nyligt kontrakttilbud.
  • Begynder fejl – Twente scorer i sidste minut; OB scorer i sidste minut og sender os ud af Europa; vi brænder et straffe mod Swansea som dernæst scorer i sidste minut; vi brænder et straffe mod Chelsea i ordinær tid som dernæst vinder straffesparkskonkurrencen og avancerer i Carling Cuppen; vi dominerer mod Tottenham men lukker tre nemme mål ind; vi dominerer mod Everton men lukker tre nemme mål ind. Listen er alenlang, og det virker til koncentrationen ofte svigter i afgørende situationer.
  • Målsky angrebskæde – Zamora noteret for tre mål i ligaen (uden scoringer i de seneste 14 kampe i alle konkurrencer), AJ noteret for tre mål i ligaen (alle i 6-0 sejren over QPR), Ruiz noteret for to mål i ligaen (samt svigtet ved flere oplagte målchancer) og Dempsey noteret for fem mål i ligaen. Det er det pauvre resultat for Fulhams frontløbere, og desuden er hele holdet kun noteret for 18 scoringer, hvilket sølle fire hold har præsteret dårligere (Swansea, Everton, QPR, Wigan). Seks af målene blev endvidere scoret i samme kamp mod et elendigt QPR-mandskab!
  • Besynderlige taktiske beslutninger – Med to minutter igen af OB-kampen valgte Martin Jol at skifte Bobby Zamora ud til fordel for Orlando Sa. En angriber for en angriber i de sidste to minutter, mens stopklodsen Dickson Etuhu stadig sad med træsplinter i bagdelen ude på bænken. Det der skete derefter er efterhånden blevet legendarisk på Craven Cottage. Sa mistede bolden i front efter at have leget amatør-Pelé ved gæsternes felt, og OB løb ned og scorede… Dette er dog bare et eksempel på en mærkværdig indskiftnings- og holdudvælgelsespolitik, som Jol har indført fra sin magelige plads ved sidelinjen.

Der er dog også positive aspekter ved Jols fem måneder i klubben, men det er dog ganske få:

  • Ungdommeligt sats – Jol er tilhænger af at give yngre kræfter chancen, hvilket har givet et antal chancer til især Matthew Briggs og Kerim Frei, mens Alex Smith, Marcello Trotta, Tom Donegan og Neil Etheridge også har været inde og snuse til førsteholdet.
  • Clean sheets – Kun Swansea og United har holdt målet rent flere gange end Fulham, hvilket dog også er Mark Schwarzers fortjeneste.
  • Bedre statistik end Mark Turncoat på nuværende tidspunkt – Hughes havde et elendigt halvår i Fulhams trænersæde, hvor det ikke blev til mange point hverken ude eller hjemme. Jol har dog kun overgået Hughes med tre point, og den hollandske træner skal have et uovertruffent forår for at nå den 8. plads, Fulham endte på i sidste sæson.

Jeg regner personligt ikke med, at vi får det helt store ud af Chelsea-kampen på den traditionsrige Boxing Day, så det nye år bliver forhåbentlig en ny start for Jol og co.; især med henblik på transfervinduet, som bliver særdeles interessant set fra Fulham-fansenes synspunkt.

COYW!!

The Year In Review!

Det er januar, og 2011 er skudt igang i stil!

Det har været lidt af en rutsjebanetur for Fulhams fans i de forgangne 12 måneder, der bød på lidt af hvert med både højdepunkter og nedture.

Jeg præsenterer her et mindre overblik over det (bogstaveligt talt) herrens år 2010.

Januar

Året starter ud med en horribel formkrise for The Cottagers, der indledningsvis dog (på en billig baggrund) tager en snever sejr på hjemmebane i FA Cuppen over Swindon. Ellers er der ikke meget at juble over i Premier League, hvor det bliver til kontinuerlige nederlag mod Stoke (3-2), Blackburn (2-0), Tottenham (2-0) og Aston Villa (2-0). Derudover tilkæmper vi os midt på måneden endnu en uimponerende FA Cup-sejr, da Accrington Stanley bliver slået på udebane med 3-1.

Det er samtidig starten på Bobby Zamoras vedholdende skadesproblemer, der prægede angriberen i første halvdel af 2010, og som desværre også så sit snit til at påvirke angriberens indsats i Europa League-finalen i maj.

Transfermæssigt er det kun Seol Ki-Hyeon, der rejser permanent, mens Nicky Shorey og Stefano Okaka tjekker ind på lejeaftaler. Tyske Christopher Buchtmann bliver hentet ind fra Liverpool som et lovende talent, men han skulle vise sig at være spild af plads med sin exit bare seks måneder senere.

Februar

Februar bliver i forhold til den miserable januar en gigantisk optur for The Cottagers, der går ubesejret igennem måneden med sejre over Portsmouth (1-0), Burnley (3-0) og Birmingham (2-1) samt uafgjorte resultater mod Bolton og Sunderland (begge 0-0).

Vores videre færd i FA Cuppen bliver sikret med en 4-0 sejr hjemme over Notts, mens vi i Europa League leverer sensationen og sender de forsvarende mestre, Shakhtar Donetsk, ud med samlet 3-2. En meriterende hjemmesejr med en decimeret Fulham-trup var ikke mindre end episk, mens vi kæmpede hårdt for 1-1’eren i det modsatte opgør mod februars slutning.

Roy Hodgson bliver endvidere kåret til “Månedens Manager”, Mark Schwarzer til “Månedens Spiller”, mens Damien Duffs drøn mod Birmingham bliver anset som “Månedens Mål”. Det var i høj grad gode tider i SW6!

Marts

Marts minder på mange måder om januar med tre nederlag i ligaen til Manchester United (3-0), Manchester City (2-1) og vores nemesis i sæsonen Phil “Faketan” Browns Hull (2-0). 0-0’eren mod Spurs i FA Cuppen er hurtigt glemt, for måneden vil i høj grad blive husket for én kamp, hvilket ikke var returopgøret, hvor vi måtte rejse hjem med et pauvert 3-1 nederlag i bagagen.

Nej, kampen var hjemmebaneopgøret mod Juventus. Fulham skal på Craven Cottage prøve at vende et 3-1 nederlag fra tidligere på måneden til avancement i Europa League ottendedelsfinalen. Det lignede på forhånd en umulig opgave allerede efter to minutter, da David Trezeguet bragte gæsterne i

Triumf

front på svagt forsvarsspil i Fulhams bagerste geled.

Bare syv minutter senere får Zamora dog udlignet, og Fulhams selvtillid får endnu et nyk opad, da gæsternes Fabio Cannavaro bliver udvist efter 27 minutter. Zoltan Gera brager Fulham i front kort inden pausen, og det er den ungarske troldmand, der også omsætter et straffespark fire minutter efter pausen. 4-1 målet og kulminationen på ydmygelsen er en perle af en anden verden, da Clint Dempsey med et elegant chip sender bolden i en bue over Chimenti i Juventus-målet. Fulham er nu i kvartfinalen efter endnu et uovertruffent resultat!

April

Årets fjerde måned starter ud med en kneben 2-1 sejr over Wolfsburg i Europa League, hvorefter Wigan bliver sendt hjem med samme cifre i den hjemlige Premier League. Returopgøret mod ulvene fra Wolfsburg bliver overraskende vundet med 1-0 på et fint Zamora-mål i første minut(!).

Efter en kedelig 0-0’er på udebane mod Liverpool og en miserabel 0-0’er mod Wolves på Craven Cottage, er det endnu engang tid til Europa League. Her får Cottagers det tredje 0-0 resultat i træk, da de gæster Nordbank Arena og Hamburger SV, mens de i returopgøret vinder 2-1 i en forrygende kamp på Craven Cottage med Zoltan Gera som matchvinder. I mellemtiden har Fulham gæstet Everton, hvor udeholdet ufortjent må gå tomhændet hjem efter en 2-1 sejr til The Toffees.

Maj

Efter triumfen mod Hamburg er det tilbage til hverdagen for Fulham, der, efter en 3-2 sejr over West Ham, må se sig slået af både Stoke (1-0) og Arsenal (4-0). Roy Hodgson har dog den gode undskyldning, at finalen mod Atletico Madrid venter lige om hjørnet, så det er tørre tårer Fulham-fansene græd over de to nederlag.

Ærgeligt nederlag til Atletico i finalen

Det er også måneden, hvor Fulham rangerer som ni’er på IFFHS’ (International Federation of Football History & Statistics) rangliste foran mastodonter som Manchester United og Real Madrid(!). Roy Hodgson bliver endvidere valgt til ‘Årets Manager’ af LMA (League Managers Association), hvilket er lidt af en gestus fra den sympatiske managers kollegaer.

Den 12. maj er det så dagen, hvor undertegnede er på plads i Hamburg til Fulhams indtog i en europæisk finale, hvilket er for sjælden en mulighed til at misse (det hænder vel hver 131. år). Desværre bliver det lidt af en skuffelse for de mange Fulham-fans, da en scoring af Diego Forlan tre minutter før slutningen på ekstratiden afgør kampen. Inden da har Forlan og Simon Davies scoret i ordinær tid, men det ender med heartbreak for The Cottagers. Det var dog en utrolig oplevelse, jeg ikke vil være foruden!

Afslutningsvis bliver Zoltan Gera kåret til ‘Årets Spiller’ i Fulham, mens Clint Dempseys sublime kasse mod Juventus bliver kåret til ‘Årets Mål’.

Juni

Philippe Senderos bliver første spiller, der tilslutter sig Fulham, hvor han især glæder sig til at arbejde med Roy Hodgson…

Rygter omkring Mark Schwarzer til Arsenal og Roy Hodgson til Liverpool intensiverer.

VM starter!

Juli

Manager Roy Hodgson forlader os på månedens første dag til fordel for Liverpool, og vi kan kigge tilbage på de mange ypperlige minder, han efterlader os med. Ikke alle omkring Fulham er lige glade for måden, Hodgson forlader os på, men jeg finder det fortjent, at han endelig får chancen i en (skrantende) storklub.

Hodgson forlader os

Skarpretteren Erik Nevland vender tilbage til Norge og Viking Stavanger og vil blive husket for sine vitale mål på Craven Cottage.

Derudover forsvinder lejesvendene Nicky Shorey og Stefano Okaka ud af døren i selskab med Wayne Brown, Toni Kallio, Andranik, Christopher Buchtmann, King Osei-Gyan, Elliot Omozusi, Luca Moscatiello, Dan Owuso, Stefan Payne, Michael Uwezu og Wesley Foderingham.

Den tidligere publikumsfavorit Moritz Volz finder en ny klub i St. Pauli efter at være gået uden kontrakt i et helt år.

Martin Jol er tæt på at blive manager i Fulham sidst på måneden, men handlen bliver spoleret af Ajax, der siger farvel til hollænderen knap seks måneder senere…

Mark Hughes bliver i slutningen af måneden ansat som ny manager i klubben.

August

Bobby Zamora udtages fortjent til det engelske landshold og får sin debut i en venskabskamp mod Ungarn.

Den nye signing Philippe Senderos river sin akillessene over og må indstille sig på at være ude resten af sæsonen… Andet indkøb og Mark Hughes’ første signing bliver præsenteret i form af belgiske Moussa Dembélé midt på måneden.

Indledende PL-kamp i sæsonen ender med et halv-trist remis på udebane mod Bolton, som efterfølgende bliver fulgt op af en underholden 2-2’er på Craven Cottage mod mægtige Manchester United.

Rafik Halliche og Carlos Salcido bliver sommerens sidste forstærkninger, mens Port Vale bliver sendt hjem med en sæk på 6-0 i Carling Cuppen.

Paul Konchesky skifter til Liverpool og bliver den sidste, der forlader os, mens ungdomsspillerne Lauri Dalla Valle og Alex Kacaniklic tager turen den anden vej.

I månedens sidste kamp bliver det 2-2 på udebane mod de stålsatte oprykkere fra Blackpool.

September

Bobby Zamora, Chris Baird og Dickson Etuhu forlænger med Fulham, mens klubben vinder månedens første kamp mod Wolves med 2-1 på et mål i overtiden af Dembélé. I samme kamp bliver Zamora ramt af et brækket ben, hvilket viser sig at blive vitalt for Fulham.

Brækket ben til vores skarpretter

I udekampen mod Blackburn spiller Fulham 1-1, mens de ugen efter crasher ud af Carling Cuppen med 0-2 på udebane mod Stoke, hvilket bliver fulgt op af et point i hjemmekampen mod Everton.

Oktober

Mark Hughes er notorisk for at spille mange uafgjorte, og indledningsvis i oktober kommer der en til af slagsen, da udekampen mod West Ham ender 1-1.

To 1-2 nederlag følger til Tottenham og WBA, før sæsonens anden sejr kommer på plads med 2-0 i hjemmekampen mod nedrykningsfavoritterne fra Wigan.

November

Årets ellevte måned veksler mellem uafgjorte og nederlag i kampene mod Villa (1-1), Chelsea (1-0), Newcastle (0-0), City (4-1) og Birmingham (1-1).

Brede Hangeland skriver under på en ny kontrakt.

December

Julemåneden bliver indledt med et 1-2 nederlag til Arsenal på udebane, mens det hjemme bliver til en 0-0’er mod Sunderland og et rædselsfuldt 1-3 tab til bundproppen West Ham.

Fulham-fansene begynder langsomt at miste tiltroen til manager Mark Hughes, der dog slutter året af med en overraskende 2-0 sejr på udebane over Stoke med Christ Baird som dobbeltmålscorer.

_________________

Evaluering af truppen

Hvem skal blive? Hvem skal sælges? Hvem er på vippen? Jeg giver her mine svar på disse spørgsmål (evalueringer afhænger af vores forbliven i PL… Hvem sagde pessimist?):

De bliver

Mark Schwarzer – Vores førstemålmand kan der ikke rokkes ved, og en ny kontrakt i begyndelsen af december holder ham på Craven Cottage et par sæsoner endnu.

David Stockdale – Suveræn backup til Schwarzer gør, at vi er godt dækket ind på målmandsposten.

John Pantsil – Efter at have mistet sin stamplads i den indledende fase af sæsonen, har den sympatiske ghaneser erobret pladsen tilbage, og det ventes, at han forbliver Cottager.

Chris Baird – Mr. Reliable er nu fast venstreback, og den alsidige nordirers fanskare fortsætter med at vokse støt.

Aaron Hughes – Kontinuerligt en af de mest solide spillere i Fulham-truppen, og det virker til, Hughes afslutter karrieren i Fulham om et par år.

Philippe Senderos – Medmindre han stopper karrieren, er skadesplagede Senderos formodentlig også at finde på Craven Cottage efter sommerferien.

Dickson Etuhu – Den store nigerianer tiltrækker ikke den store interesse fra andre klubber, men er dog førstevalg i startopstillingen trods sine til tider ustabile optrædener.

Simon Davies – Den rutinerede waliser er i gang med en eminent sæson på et personligt plan, og Davies afslutter højst sandsynligt karrieren i Fulham i den fjerne fremtid.

Bobby Zamora – Det har været én lang nedtur for Zamora i år, der brækkede benet tidligt på sæsonen, hvilket også har haft sin påvirkning på Fulhams resultater. Bobby vil med 100 procents sikkerhed også være Fulham-spiller i den nære fremtid.

Moussa Dembélé – Belgieren har haft et skadesplaget halvår i Fulham men har dog vist flere eksempler på sit høje tekniske niveau. Angriberen er Mark Hughes’ darling, og han er stadig Fulham-spiller, når sæsonen 2011/12 starter op.

De eftertragtede (exit-chancer er indenfor dette og sommerens transfervindue)

Brede Hangeland – Under hvert transfervindue er der rygter om, at den store nordmand er på vej væk. Hangeland er dog forblevet loyal og skrev for nylig under på en ny kontrakt med Fulham. Jeg vil dog ikke afvise, at Fulham sælger forsvarsklippen, hvis Liverpool byder ind med et større millionbeløb. Exit-chancer: 20 %

Matthew Briggs – Unge Briggs har skaffet sig prominente bejlere takket være sine få optrædener i Premier League denne sæson. Bl.a. Manchester United har været nævnt som fremtidig arvtager. Jeg tror dog ikke umiddelbart, Briggs har planer om at forlade Fulham. Exit-chancer: 5 %

Zoltan Gera – Sidste sæsons ‘Årets Spiller’ har ikke haft overvældende succes under Mark Hughes, men har dog heller ikke fået den fornødne tillid fra manageren. Ungareren har gennem sine stærke præstationer fra sidste sæson fået en del beundrere i det store fodbold-Europa, og jeg vil desværre ikke afvise, at Gera forlader Fulham, hvis et fornuftigt bud skulle indfinde sig på Motspur Parks kontorer. Exit-chancer: 15 %

Damien Duff – Blackburn skulle eftersigende være ude efter deres tidligere publikumsyndling, der efter en sublim debutsæson 2009/10 har haft et middelmådigt andet år i Fulham. Exit-chancer: 10 %

Clint Dempsey – Dempsey har i selskab med Davies været Fulhams dominerende spiller i denne sæson, og flere tabloid-aviser og eksperter føler, at amerikaneren er klar til at søge nye udfordringer. Med sine syv sæsonmål mangler Deuce ikke bejlere, men der skal et enormt millionbeløb på bordet, før Fulham overvejer at skille sig af med den offensive profil. Exit-chancer: 30 %

De forsvinder

Pascal Zuberbühler – Er ikke registreret i truppen i år og fungerer mere som træningspartner end som decideret målmand. Kan tænkes at blive tilbudt en rolle som målmandstræner ved kontraktudløb til sommer, men vender sandsynligvis tilbage til Schweiz. Exit-chancer: 100 %

Fredrik Stoor – Svenskeren har gennemlevet et sandt mareridt som Fulham-spiller siden sit skifte tilbage i 2008. Rygtes til bl.a. dansk, norsk og svensk fodbold og et skifte i januar ligger i kortene. Exit-chancer: 100 % – UPDATE: Vålerenga har netop skrevet kontrakt med Stoor

Rafik Halliche – Den stakkels algerier har ikke haft en chance for at slå hverken Hangeland eller Hughes af holdet, og landsholdsspilleren er formodentlig allerede fortid til sommer, hvor endnu en konkurrent, Philippe Senderos, vender tilbage fra skadeslisten. Exit-chancer: 55 %

Bjørn Helge Riise – Den brede nordmand er ikke i nærheden af en stamplads, og i sine sporadiske optrædener har midtbanekrigeren været alt andet end overbevisende. Det ligner et sikkert farvel, hvilket vi ikke specielt begræder. Exit-chancer: 90 %

Kagisho Dikgacoi – Pasningsstærk sydafrikaner, der ikke har Hughes’ tillid efter en længerevarende knæskade. Kunne tænkes at søge spilletid andetsteds til sommer, når kontrakten udløbter. Exit-chancer: 75 %

Robert Milsom – “Robert hvem?”, spørger du nok. Ja, Milsom, som er Fulhams eget produkt, er overflødig i truppen og er ikke registreret til PL i år. Burde søge nye udfordringer hurtigst muligt. Exit-chancer: 90 %

David Elm – Svensk angriber, der, selv med en skadeskrise i angrebet, ikke har fået chancen. Exit-chancer: 100 %

Eddie Johnson – Er blevet brugt flittigt af Hughes, hovedsageligt som indskifter. Angriberen er dog lige så målfarlig som en vipstjert og bidrager med intet i forhold til offensiven. Burde skippes tilbage til USA med det først mulige skib fra havnen i Southampton. Exit-chancer: 70 %

På vippen

Neil Etheridge – Ung keeper med kontraktudløb til sommer. Kan godt tænkes, at landsholdsspilleren fra Filippinerne får sin kontrakt forlænget, medmindre Fulham finder en ny tredjemålmand. Exit-chancer: 40 %

Stephen Kelly – Var førstevalg en overgang men må nu affinde sig med reserverollen igen. Det har den irske back dog gjort før, så Kelly kan sagtens tænkes at blive i stalden hos Mark Hughes. Exit-chancer: 15 %

Carlos Salcido – En lys start er blevet til en mørk fremtid for mexicaneren, der har mistet sin plads til den udprægede højreback Chris Baird efter nogle tvivlsomme defensive aktioner. Vil en international topspiller som Salcido finde sig i en bænkeplads hos en engelsk midterklub? Jeg tvivler, og landsholdsspilleren kan være ude til sommer. En mulighed er dog også, at Salcido giver sig selv tid til at tilpasse sig det hurtige engelske spil. Exit-chancer: 25 %

Danny Murphy – Måske mere ønsketænkning fra undertegnedes side! Murphy har skrantet i halvanden sæson nu, men er stadig førstevalg på den centrale midtbane af mangel på bedre. Den aldrende kaptajns pasningsspil er sløset, og modstanderne overløber den efterhånden skildpadde-langsomme kaptajn. Til sommer skal der hentes en midtbanekriger ind som afløser, og så skal Murphy på skånekost, hvilket gradvist fører til en træner-rolle for el capitán. Exit-chancer: 5 %

Jonathan Greening – Et yderst uforståeligt indkøb som Mark Hughes ingen indflydelse havde over. Greenings lejekontrakt fra sidste sæson havde en klausul, der tvang Fulham til at købe den jævne midtbanespiller for ikke mindre end £3 millioner(!). Props til WBA, der fik forhandlet sig frem til den aftale og et stort fedt fail til Fulhams forhandlingsevner… Exit-chancer: 20 %

Andy Johnson – Den lille flittige angriber har haft det svært de seneste 18 måneder og har gennemlevet et regulært skadeshelvede. På det seneste er AJ dog kommet tilbage til grønsværen, men målene har manglet, og der spekuleres nu i, at hans bedste dage er ovre. Hvis Hughes eventuelt investerer i flere nye angribere, vil AJ sandsynligvis ryge ud på et sidespor i klubben. Exit-chancer: 10 %

Diomansy Kamara – Kamara har siden sin tilbagevenden, fra et lejemål hos Celtic, haft svært ved at finde formen, og senegaleseren er ikke specielt populær blandt fansene. Den hurtige angriber har stadig en stor stjerne i sit fødeland Frankrig (Kamaras far indvandrede til det franske fra Senegal.red) samt i det italienske, og et skifte senest til sommer virker realistisk. Exit-chancer: 45 %