Fulham – Chelsea: 1-1

SW6 opgøret på Craven Cottage blev en intens affære, der især vil blive husket for en kontroversiel straffesparkskendelse fra dommer Mark Clattenburg i slutningen af første halvleg.

Bortset fra et væld af hjørnespark, bød startfasen ikke på meget drama, hvor Roberto Di Matteos Chelsea virkede til at være kommet bedst ud af omklædningsrummet.

Det varede dog ikke længe, før Fulham begyndte at overtage spillet, og hjemmeholdet kunne også notere sig kampens første nævneværdige forsøg, da Moussa Dembele sendte bolden direkte på Petr Cech efter 25 minutters spil.

Cech måtte ud i en vanskeligere redning, da en livlig Kerim Frei driblede sig igennem de hærdebrede Chelsea-forsvarere og sendte en flad afslutning mod mål, som gæsternes ankermand akkurat fik pareret til hjørne.

Chelsea forsøgte sig med en halv-hjertet straffeappel, da et forsøg udefra ramte Stephen Kelly på hånden, men Clattenburg vinkede afværgende.

Den langsomme gengivelse viste efterfølgende, at Kellys hånd var placeret inde ved kroppen, men han undgik dog ikke behandling af Fulhams lægestab. Da Kelly i forvejen havde forbinding på den anden hånd, fik ireren hurtigt kælenavnet Oven Mitts på Twitter.

Lige inden pausen blev der dog fløjtet for straffe, da Danny Murphy midt i feltet begav sig ud i en mildere version af en tofodet tackling på Salomon Kalou.

Eller det troede seerne og kommentatorerne!

Det viste sig efterfølgende, at det var Kelly, som med en minimal berøring havde ramt Kalous støtteben og derved begået straffe…(!) En uforståelig beslutning, da berøringen var minimal i forhold til eksempelvis benspændet på Murphy i United-kampen, hvor Fulham ikke fik straffe.

Produceren fik opsnuset den rigtige grund til straffesparket i løbet af anden halvleg, hvilket førte til en million x zoom ind på Kalous fod, så man småt kunne ane en mikroskopisk berøring! Klart straffe selvfølgelig…

Endnu engang må jeg sætte spørgsmålstegn ved dommernes beslutninger, som de større hold ofte drager fordel af (eksklusive Liverpool, som vel også mere er et sub-tophold).

Fat Frank scorede på det efterfølgende straffespark og løb ud til Fulhams supportere for at fejre scoringen, hvilket gjorde ham endnu mere populær blandt hjemmeholdets fans.

Føringsmålet virkede til at få værterne til at tabe pusten, og Chelsea sad solidt på løjerne i starten af anden halvleg, hvor både Lampard og Raul Meireles forsøgte sig udefra.

For Fulham var John Arne Riise en evig trussel i venstre side, og nordmanden var også tæt på at udplacere Cech med en yderside efter 65 minutters spil.

Hjemmeholdet begyndte så småt at vise tænder og overtog initiativet med tyve minutter igen på trods af Chelseas indskiftning af formstærke Juan Mata, som besynderligt nok var udeladt fra startelleveren.

Fulhams pres udmøntede i en fortjent udligning med otte minutter igen, da evigt farlige Clint Dempsey via gæsternes Gary Cahill sendte et hjørnespark i netmaskerne uden chance for Cech.

Indskiftede Orlando Sa var tæt på at blive en overraskende matchvinder få minutter senere, men portugiserens hovedstød blev komfortabelt reddet af Cech.

Fulham-træner Martin Jol var forholdsvis tilfreds efter kampen, men så ikke øje til øje med Clattenburg:

“I think we deserved that. It was our second game in a couple of days.

They made five or six changes and we made two changes in Danny Murphy and [Kerim] Frei.

I think in the first half they didn’t cause us a real problems, we played some good stuff and it was a soft penalty.

It was disappointing to concede in the last minute of the half but we always believed in it and we played some good stuff and in the end it paid off.

The penalty decision was a bit confusing. We thought it was Danny Murphy but he touched the ball slightly.

With Kelly, I think it was an accidental collision. I’m not sure if it’s an English phrase, but he ‘tripped himself’.

The referee said it was Kelly and that made it a bit more confusing for us because I thought it was a penalty maybe from the Danny Murphy tackle because he was in the box, but he touched the ball.

The referee said it was Kelly on television you can clearly see it was not on purpose.”

Kamp Stats

Fulham

Schwarzer 7 – Overraskende arbejdsløs i store dele af kampen og kunne ikke gøre noget ved straffesparket.

Kelly 8 – Prædikatet “solid” klistrer sig i øjeblikket til Kelly, som dog tyede til lidt for mange ballonbolde. Men på den anden side ramte de alle Clint Dempsey!

Hangeland 8.5 – Forholdsvis i kontrol i det defensive med ro og overblik.

Hughes 8 – Useværdig, men solid gennem hele kampen.

Riise 9.5 – Den mest offensive kamp i Fulham-trøjen fra nordmanden, som ræsede frem og tilbage, samtidig med han ikke negligerede de defensive pligter.

Duff 8 – Følger op på to fremragende kampe med en godkendt indsats i højre side.

Murphy 6.5 – Ikke nogen stor kamp af kaptajnen.

Diarra 8 – Fin første halvleg, hvor afrikaneren spillede med stor selvtillid, men knap så dominerende i de sidste 45 minutter.

Frei 9.5 – Uimponeret satte han Chelsea-spillere en bloc!

Dembele 7.5 – Virker en smule ved siden af sig selv men leverede dog flere dribleture end på det seneste.

Dempsey 8.5 – Amerikaneren holder aldrig op med at score og var samtidig suveræn i luften over for John Terry.

Etuhu 7 – Gjorde det udmærket i de tyve minutter, nigerianeren fik på banen.

Sa UB – Fik de sidste ti minutter på banen og kunne notere sig et habilt hovedstødsforsøg.

Kacanaklic UB – Afløste en udmattet Kerim Frei i slutfasen.

Bænk: Stockdale, Senderos, Briggs, Kasami

Kort: Murphy

Mål: Dempsey 82

Chelsea: Cech, Ivanovic, Cahill, Terry, Bertrand, Mikel, Meireles (Mata 70), Kalou, Lampard, Ramires (Drogba 83), Torres.
Bænk: Turnbull, Romeu, Malouda, Bosingwa, Sturridge.

Kort: Meireles, Cahill, Mikel.

Mål: Lampard 45 str.

Tilskuertal: 25,697

Dommer: Mark Clattenburg

Reklamer

Årets Kåringer

Den forgangne sæson er en saga blot, og websites, aviser og eksperter giver deres besyv med, når sæsonens kåringer skal uddeles.

Jeg har i lang tid haft en artikel på skrivebordet omkring årets kåringer, men har ikke rigtigt fået taget mig sammen til at skrive den færdig grundet diverse opgaver vedrørende skolen.

Men nu skal det være!

Indledende vil jeg give mit bud på en startellever, der har brillieret kontinuerligt gennem hele sæsonen, nemlig Årets Hold.

Jeg har taget flere faktorer i betragtning under min udvælgelse og er kommet frem til følgende 11 spillere samt bænk bestående af 7 spillere.

Hele to Fulham-spillere repræsenteret på 'Årets Hold'

Hele to Fulham-spillere repræsenteret på 'Årets Hold'

Mine udvalgte til Årets Hold:

Målmand: Mark Schwarzer (Fulham) – “Ja, ja, du er jo farvet, er du”, siger du nok… Men statistisk set er Fulhams Mark Schwarzer den bedste målmand i divisionen med den største redningsprocent blandt ankermændene. Det faktum, at Fulham har den fjerdebedste defensiv i ligaen (bl.a. foran Arsenal), bidrager også til udvælgelsen af Schwarzer, som ikke mindst er at takke for den statistik og allerede har opnået kult status på Craven Cottage.

Højreback: Phil Jagielka (Everton) – I stedet for at gå efter den offensive højreback holder jeg mig til den stabile defensive krumtap, Phil Jagielka. Jagielka har spillet central forsvarer det meste af sæsonen, men kan dog også ligge i højre forsvarsside uden de store problemer. Har holdt højt niveau det meste af sæsonen indtil en ærgelig knæskade satte en stopper for hans sæson for et par uger siden.

Centralt forsvar: Nemanja Vidic (Manchester United) – Den store serber er for alvor trådt ind i international topklasse i denne sæson, hvor klippen, som regel, har holdt modstanderne i kort snor. Var favorit i manges bøger til at løbe med prisen som “Årets Spiller”, men måtte se den gå til Ryan Giggs som et tegn på respekt for den rutinerede walisers enestående karriere.

Centralt forsvar: Brede Hangeland (Fulham) – Norsk stål i Fulhams forsvar ryger lige ind på årets hold efter undertegnedes mening (samt Teamtalks). Der er højt til overliggeren på Hangelands bundniveau og man kan tælle på en hånd, hvor mange kampe nordmanden har underpræsteret i, hvilket jo er imponerende med det antal kampe, som bliver spillet på en sæson.

Venstreback: Leighton Baines (Everton) – Efter at have været lidt ude og inde af holdet i sidste sæson, har Baines for alvor slået sit navn fast i Evertons venstre side i denne sæson, hvilket også har ført til, at han er blevet udtaget til landsholdet for første gang i sin karriere. Kompetencer som hurtighed, angrebsivrighed og solidt defensivt fodarbejde har gjort ham til, i mine øjne, ligaens bedste venstreback i øjeblikket. Syv assists gør ham desuden til den forsvarsspiller med flest oplæg.

Højre wing: Wayne Rooney (Manchester United) – Rooney scorer altid mod Fulham… Og dog! Der var jo lige en 2-0 sejr på Craven Cottage, som var undtagelsen i den tese! Men bortset fra det har Rooney haft en glimrende sæson, hvor niveauet og ikke mindst skarpheden har været højere end sædvanligt. At temperamentet har svigtet igen og igen (og Rooney i bund og grund er et dumt svin) er en anden side af sagen..

Central midtbane: Steven Gerrard (Liverpool) – Gerrard har igen igen været Liverpools altoverskyggende spiller i denne sæson og kronede det hele med 2009 Footballer of the Year Award for nylig. Ligesom Rooney har han også mentale svigt, men spillemæssigt er han toppen af den røde kransekage.

Central Midtbane: Frank Lampard (Chelsea) – Man kan mene meget om Fat Frank og hans glatbarberede ben, men igen har midtbanespilleren holdt højt niveau i løbet af sæsonen for russiske Chelski. Altid en skudtrussel udefra, hvilket 12 mål også vidner om (bl.a. to mod Fulham i december! Argghhh!).

Venstre Wing: Christiano Ronaldo (Manchester United) – Christina tøsen gør krav på venstre wing, selvom han ikke opnåede samme niveau som i sidste sæson (Hvilket også ville være særdeles svært at leve op til). Portugiseren sluttede dog på imponerende 18 mål i ligaen, hvilket kun Anelka overgik. Jeg vælger at se bort fra hans tuderi på grønsværen og kun fokusere på hans fænomenale fodboldevner, hvilket Christina måske også burde!

Angriber: Fernando Torres (Liverpool) – En skadesplaget sæson for den skræmmende stærke spanier gav kun angriberen 24 kampe til at overbevise mig om en plads på årets hold. Når man så scorer 14 mål (0,58 mål per kamp) i de 24 kampe og får Nemanja Vidic til at ligne Zat Knight, så er man god nok til årets hold i min bog.

Angriber: Nicolas Anelka (Chelsea) – Anelka har sådan set holdt sig på toppen af topscorerlisten hele sæsonen og selvom han har oplevet modgang i løbet af sæsonen, har han fortsat været Chelskis farligste mand. 19 mål og topscorer i ligaen, hvilket giver ham en plads i angrebet på dette fremragende drømme-mandskab.

Bænk: van der Sar (Man U); Ferdinand (Man U), Evra (Man U); Terry (Chelsea); Arteta (Everton); Young (Aston Villa); K.Davies (Bolton)

Boblere: Almunia (Arsenal), Jaaskelainen (Bolton), A.Hughes (Fulham), Bosingwa (Chelsea), G.Cahill (Bolton), Faye (Stoke), Laursen (Villa) Fellaini (Everton), Ireland (Man City), Modric (Tottenham), Cahill (Everton), Barry (Villa), Dempsey (Fulham), M.Taylor (Bolton), C.Cole (West Ham), van Persie (Arsenal), Kuyt (Liverpool)

Managerteam: Roy Hodgson (Fulham) og Tony Pulis (Stoke) – David Moyes tog måske Årets Manager, og det er da også en fremragende præstation, gingerboy Moyes, har opnået med The Toffees. Men Everton lagde også i top 5 sidste år, så spillermaterialet er der uden tvivl.

Fulham til gengæld var et mulehår fra nedrykning, men pludseligt har Roy Hodgson, med reserver fra andre klubber, en norsk gigant og en australsk ankermand, vendt det hele på hovedet og kvalificeret The Cottagers til europæisk fodbold! Fucking impressive!

Stoke lignede i lang tid en nedrykker men en god slutspurt gav The Potters og Tony Pulis en brilliant 12. plads i den første sæson blandt de bedste siden 1985. Also fucking impressive!

Bobler: David Moyes (Everton)

Bentley equals Flop

Bentley equals Flop

Der har været fantastiske præstationer som ovenstående og så har der naturligvis også været det modsatte. Derfor præsenterer jeg nu mine elleve udvalgte til årets flop hold.

Mine udvalgte til Årets Flop 11’er:

Målmand: Paul Robinson (Blackburn) – Laveste redningsprocent i Premier League og burde vel egentlig spille på et niveau eller to lavere!

Højreback: Pascal Chimbonda (Tottenham) – Et flop i Sunderland efter sit skifte fra Tottenham og et flop i Tottenham efter sit skifte fra Sunderland…

Centralt forsvar: Zat Knight (Aston Villa) – Knight(mare) kunne slet ikke lappe hullerne i Villas forsvar efter Laursens skade, hvilket udmøntede i et elendigt andet halvår af sæsonen for The Villans.

Centralt forsvar: Robert Huth (Middlesbrough) – Huth, eller slowpoke som jeg kalder ham, burde overveje et skifte til 2. Bundesliga, da engelsk fodbold går alt for hurtigt til den sløve midterforsvarer.

Venstreback: Damien Duff (Newcastle) – På en uvant plads som venstreback finder vi Duff, der med to assists ikke just har levet op til forventningerne som kantspiller med oplæg i støvlerne. Duff kronede en elendig sæson med (uheldigt) at score det selvmål, der dømte Newcastle til nedrykning i sidste kamp mod Villa.

Højre midtbane: David Bentley (Tottenham) – Den nye Beckham (*host*) har rigtigt “imponeret” Tottenham fansene i denne sæson efter sit skifte fra Blackburn! Røverkøb (et andet ord for waste of money) til cirka 16 millioner pund….

Central midtbane: Joey Barton (Newcastle) – Okay, givet Bartons korte tid på banen i denne sæson, er det måske billigt at sætte klovnen på Årets Flop 11’er, men ikke desto mindre er han repræsenteret. Grundet fængsel, skader og utallige karantæner har Barton kun spillet 9 Premier League kampe i denne sæson…

Central midtbane: Deco (Chelsea) – Klassestart fra den lille portugiser inden han forsvandt ud i glemslen og reservefodbold.

Venstre midtbane: Luis Boa Morte (West Ham) – Kontinuitet er et fremmedord i Boa Mortes bog… Okay, han har måske kontinuitet i sit spil, men det er den forkerte af slagsen…

Angriber: Afonso Alves (Middlesbrough) – Fed, overbetalt og uskarp brasilianer på afveje i den engelske Premier League, hvilket i sidste ende var skyld i Boros nedrykning.

Angriber: Johan Elmander (Bolton) – Kevin Davies var nødt til at score for to i denne sæson, da 110 millionersmanden Johan Elmander valgte at gå sine sidste 17 kampe uden at score et eneste mål..

Bænk: Myhill (Hull), Dawson (Tottenham), Meite (WBA), Nolan (Newcastle), Gera (Fulham), Butt (Newcastle), Pavlychenko (Tottenham)

Boblere: Djourou (Arsenal), Shorey (Villa), Eboue (Arsenal), Diouf (Blackburn), Lucas (Liverpool), Geremi (Newcastle), Reo-Coker (Villa), Arca (Sunderland), Borja (WBA), Nani (Man U), Arbeloa (Liverpool), Zamora (Fulham), Riera (Liverpool), Babel (Liverpool), , N’Zogbia (Wigan), Koumas (Wigan), Diaby (Arsenal), McCann (Bolton), Nolan (Newcastle)

Manager: Juande Ramos (ex-Tottenham) (Boblere: Roy Keane, ex-Sunderland – Paul Ince, ex-Blackburn – Joe Kinnear, Newcastle)

Kåringer Fulham-Style

Surprise!

Surprise!

Da det er en Fulham-blog vil jeg i følgende afsnit udelukkende fokusere på Fulhams spillertrup. Hvem har overrasket positivt, hvem har mest kontinuitet i sit spil og hvem har skuffet?

Årets Spiller: Mark Schwarzer – Den bedste signing i hele Premier League i denne sæson og ‘Årets Spiller’ i både min og Fulhams bog! Nærmere forklaring findes på ‘Årets hold’!

Bobler: Brede Hangeland

Årets Overraskelse: Clint Dempsey – Egentlig havde jeg afskrevet amerikaneren, efter han ytrede mishag over at spille en mindre rolle i startfasen af sæsonen. Men da Zoltan Gera legede halt dådyr på banen i de første mange kampe, røg Deuce i aktion og har siden ikke kigget sig tilbage. Dynamisk og teknisk stærk midtbanespiller, der gennem hele sæsonen imponerede mig gang på gang og har fortsat formen i dette års Confederations Cup.

Bobler: Paul Konchesky

Årets Cirkusklovn: Zoltan Gera – Dickson Etuhu ville have givet Gera kamp til stregen, hvis vi kigger et par måneder bagud, men en stærk afslutning af den muskuløse nigerianer gav Gera pladsen uden den store konkurrence. Lignede gennem hele sæsonen en spiller langt under PL niveau, og hvis vi er heldige, finder vi en afløser i sommerpausen til den formodentlig dårligste pasningsspiller i truppen.

Bobler: Dickson Etuhu

Årets Kovending: Chris Baird – Ingen brød sig om Chris Baird, da sæsonen startede… Stakkels Baird havde fået fansene på nakken efter en elendig debutsæson og et mindre håndgemæng med publikumsfavoritten, Jimmy Bullard. Men så forlod “Greedy Bullard” os pludseligt, og Chris Baird gik ind og præsterede ypperligt i startopstillingen, hvilket betød, at de fleste fans drejede 180 grader og rent faktisk begyndte at syntes om den nordirske landsholdsspiller. Selvom han ikke opnåede mange kampe, er han nu alligevel en solid backup for vores suveræne midterforsvar, Hughes og Hangeland.

Bobler: Ingen

Årets Lidt for Lange Snor: Bobby Zamora – “Bobatov” har af en eller anden uforklarlig årsag stadig en stor stjerne hos mange Fulham fans og manager Roy Hodgson. Jeg er dog mere skeptisk, da manden totalt mangler selvtillid og ikke kan ramme månen, om så den fløj rundt en meter over ham. Nogle fans bifalder hans arbejdsmoral, men også her syntes jeg, at Zamora er ufattelig doven og bliver hurtigt rastløs, når intet fungerer. Håber for Nevland og Kamaras skyld, at deres fremragende afslutning på sæsonen gør, at de overhaler Zamora i den interne rangorden. I hvert fald fik Zamora alt for mange chancer i denne sæson i forhold til, vi havde Erik ‘The Killer’ Nevland siddende klar i kulissen.

Bobler: Zoltan Gera

Årets ‘Huh?’: Julian Gray – Vi lånte Julian Gray i starten af sæsonen! Hodgson gav ham ikke et eneste minuts spilletid i ligaen, og i januar vælger vi så at skrive kontrakt med kantspilleren… Resten af sæsonen opnår han en enkelt kamp for førsteholdet, og jeg håber inderligt, han ryger ud i sommerpausen!

Bobler: Toni Kallio

Årets Mr. Underrated: Aaron Hughes – Havde Hangeland haft samme succes uden den solide Hughes ved sin side? Jeg tror det umiddelbart ikke! Hughes har, ligesom Hangeland, sjældent en dårlig kamp, og kandiderede til en plads på ‘Årets Hold’. Da jeg inden sæsonen efterlyste en ny midterforsvarer ved siden af Hangeland, kunne jeg ikke i min vildeste fantasi forestille mig den kontinuitet, nordireren har haft i sit spil gennem de seneste 12 måneder. Hughes – En Class act!

Bobler: Danny Murphy

Årets Bedste Fornemmelse: Fulham vs. Manchester United: 2-0 – What a game! United fik godt nok Scholesy udvist (Samt en hidsig Rooney i slutfasen), men inden da var Fulham også klart det bedste mandskab på grønsværen! Det mest ynkelige i kampen: Christina Ronaldos evindelige ynk!

Bobler: Fulham – Chelsea 2-2, 28. december, 2008

Årets Højdepunkt: 7. pladsen!! – Fra nedrykningskandidat til Europa League! Hvem havde forventet det? Roy Hodgson equals Pure Class!

Bobler: Intet kommer i nærheden!

Vi ser alle frem til en fantastisk sæson 2009/2010!

Fulham – Chelsea: 2-2

I en kamp, hvor Fulham var på hælene gennem det meste af begge halvlege, lykkedes det til sidst, i en fremragende slutning, at opnå 2-2 mod bolsjevikkerne fra Chelski i årets sidste match.

Chelsea lagde ud i et hæsblæsende tempo, og det var tydeligt, at naboerne i blåt satsede på at få et hurtigt mål.

Efter en noget rodet startperiode opstod den første chance til Chelsea, hvor Frank Lampard (Eller ‘Fat Bastard’, ifølge tilskuerne) testede australske Mark Schwarzer med et langskudsforsøg, der dog ikke gav problemer for den australske landsholdsspiller.

Få minutter senere brød Didier Drogba igennem Fulhams bagkæde, men på dagen var ivorianeren særdeles uskarp, og hans afslutning røg i sidenettet.

Hvis Chelsea havde satset på at få det første mål, blev den plan hurtigt forpurret af amerikanske Clint Dempsey, der modtog bolden ved bagerste stolpe efter et Simon Davies frispark i venstre side, og ‘Deuce’ kunne nemt gøre det til 1-0 imellem en masse forvirrede Chelsea-spillere.

I det 18. minut opstod der endnu en mulighed til den velkendte gæst Drogba, da han nemt satte Aaron Hughes af inde i feltet, men afslutningen fra angriberen røg millimeter ved siden af Schwarzers stolpe.

Chelsea var stadig solidt i førersædet, men måtte, i løbet af de næste tyve minutter, se sig nødsaget til to ændringer, da både Florent Malouda og Alex måtte udgå med skader, hvilket ledte til introduktionen af lynhurtige Nicolas Anelka og den ellers skadede Ricardo Carvalho (!)…

Samme Anelka blev hurtigt noteret i statistikken, da han et minut efter sin indtræden i kampen fyrede et hårdt skud af udenfor feltet, som gav Schwarzer større problemer end han egentlig skulle have haft…

Gæsterne fik hele tiden Fulham ud at løbe som hovedløse høns, og havde på et tidspunkt omkring 80 % af boldbesiddelsen, hvilket ikke var helt tilfredsstillende og man sad da også med en bange anelse…

Sidste store chance i første halvleg fik ‘Fat Frank’, da den skydeglade midtbanespillers knaldhårde afslutning blev glimrende blokeret til hjørne af Schwarzer.

Dommer Andre Marriner fløjtede derefter til pause efter en dominant præstation af Chelski, der dog for det meste måtte ty til langskud for at teste Schwarzer.

Fulham havde en enkelt chance, hvilket udmøntede i en scoring, så Roy Hodgson måtte da ikke være helt utilfreds, selvom nervøsiteten var til at spore hjemme hos undertegnede…

Anden halvleg startede, som første halvleg endte, med et massivt Chelsea-pres, der allerede efter fem minutter udmøntede i en bizar scoring til udeholdet.

En lang bold fra Chelsea blev sendt op i Fulham felt, hvor Hughes og Schwarzer ikke rigtigt kunne bestemme sig for, hvem der skulle tage sig af bolden.

Dette førte til, at de to Fulham-spillere kolliderede, mens ‘Fat Frank’ nemt kunne opsnappe den løse bold og gøre det til 1-1 på et frit mål.

Presset fortsatte, og Chelsea-spillerne virkede til at være helt anderledes motiverede end hjemmeholdet, som især midt på banen var klart overmatchet med elendige Dickson Etuhu og langsomme Danny Murphy.

Efter flere Chelsea-afslutninger, hvor Schwarzer måtte agere redningsmand, fik Fulham endelig noteret et slags målforsøg i det 67. minut, da ghanesiske John Paintsil fik hamret et tordenhug afsted fra distancen, som desværre strøg forbi Petr Cechs mål.

I det 73. minut kom Chelsea så på 2-1, hvor Fulham igen ikke så alt for godt ud bagude!

Et hårdt fladt frispark fra ‘Fat Frank’ fik lov at bryde igennem muren, og Schwarzer så derfor bolden alt for sent, hvilket udmøntede i endnu en scoring til Lampard..

Det tydede dog stadig ikke på, at Fulham skulle være tæt på at presse Chelsea og Roy Hodgson så sig nødsaget til at skifte brødet Etuhu og ineffektive Zamora ud med den skandinaviske duo Leon Andreasen og Erik Nevland (Køb deres nye album i butikkerne fra onsdag..).

Dette førte til noget, der lignede et Fulham-pres og i det 90. minut blev Fulham så tilkendt et hjørnespark, som skulle give Chelsea en ordentlig mavepumper.

En udmærket spillende Simon Davies fik lagt en sukkerball lige ind til Dempseys store amerikanske pandebrask og et splitsekund senere lagde den i netmaskerne uden chance for Cech i Chelsea-målet! GET IN!

Jeg råbte og skreg som en anden Chewbacca på speed efter scoringen, men Chelsea kunne hurtigt have lukket kæften på mig sekunder senere, da først Drogba og dernæst Lampard fik blokeret deres forsøg af heroiske Fulham-spillere.

Slutfløjtet lød og Fulham kunne efter en heorisk fight løfte armene i triumf, da det uafgjorte resultat føltes lige så godt som en sejr.

Chelsea derimod kunne slet ikke være tilfredse i en kamp, som de dominerede. Men de blå var særdeles ineffektive oppe i front, og så hjalp det da også Fulham lidt, at de havde en gigantisk norsk stopper nede i det centrale forsvar.

Fulham (Karakterer ifølge 13-skalaen):

Mark Schwarzer 8 – Klasse igennem hele første halvleg, men et skidt indgreb førte til udligningen i anden. Dog reddede australieren flere gange Fulham fra at indkassere scoringer.
John Paintsil 7 – Kom tit frem til indlæg fremad banen, og havde en solid kamp bagude
Paul Konchesky 8 – Usynlig i det fremadrettede spil (som ikke eksisterede), men en glimrende indsats bagude, hvor Chelsea sjældent brød igennem i hans side.
Brede Hangeland 8 – Overstrålede Chelsea i hovedspillet og frustrerede tit det angribende hold med en sidste-minuts tackling.
Aaron Hughes 6 – Et par nøgletacklinger i første halvleg, men også mange svage aktioner bl.a. den der førte til udligningen.
Simon Davies 8 – Første decideret gode kamp i efteråret med to assists, hvilket passer meget godt med, at det fører til en ‘resurrection’ i det nye år.
Clint Dempsey 9 – Gode fremløb gennem hele banen og udviste kampen igennem fint overblik. Stod godt placeret ved 1-0 målet og sluttede det hele af med et fremragende hovedstød til udligning i overtiden.
Danny Murphy 5 – Lidt af en offday for gamle Murphy, der slet ikke fik sat sig igennem over for modstanderholdet
Dickson Etuhu 03 – Langsom i spilopfattelsen og kunne slet ikke følge med de hurtige Chelsea-spillere. Ind med Leon næste gang Bullard eller Murphy bliver skadet!
Andy Johnson 8 – Fremragende første halvleg, hvor han var den eneste Fulham-mand, der reelt satte Chelsea under pres. Arbejdede under hele kampen røven ud af bukserne! Respekt!
Bobby Zamora 6 – Virkede aggressiv gennem kampen, men ufarlig som altid.
Leon Andreasen UB – Var med i en glimrende slutfase, men kan ikke bedømmes på 12 minutter.
Erik Nevland UB – Samme begrundelse som ved Leon
Chris Baird UB – Blev sat ind i overtiden for at styrke defensiven og kan af den grund ikke bedømmes.

Bænk: Zuberbühler, Gray, Kallio, Stoor

Chelsea:

Cech 6, Bosingwa 5, Cole 6, Alex 6 (’37 Carvalho 7), Ivanovic 7, Malouda 6 (’30 Anelka 8), Cole 6 (’72 Kalou UB), ‘Fat Frank’ 9, Deco 6, Drogba 6

Bænk: Cudicini, Ballack, Ferreira, Belletti

Statistik Fulham Chelsea
Mål 2 2
Boldbesiddelse 40% 60%
Forsøg 5 23
Forsøg på mål
2 8
Hjørne 1 7
Off-sides 1 4
Redninger 6 0
Frispark 8 10
Gule kort
1 2
Røde kort
0 0