Redaktøren: Farceklubben i engelsk fodbold

Katastrofen Magath

Katastrofen Magath

Sidst jeg skrev om Fulham på bloggen, havde vi tabt 0-6 til Hull i slutningen af 2013. På det tidspunkt var René Meulensteen ved roret, men han er nu for længst fortid i klubben.

Meulensteen var blevet forfremmet til træner efter fadæsen Martin Jol, men førstnævnte holdt kun til februar, hvor han blev afløst af den tyske tyran Felix Magath.

På tidspunktet for Meulensteens fyring var Fulham endelig begyndt at vise lidt gejst oven på lidt af en rædselssæson. Derfor var det et absurd tidspunkt at smide hollænderen på porten.

En værre beslutning var ansættelsen af Magath. Den tyske indpisker havde ikke haft et job siden afskeden med Wolfsburg i 2012, og hans ry var mildest talt blakket.

Grunden til, at Fulham valgte Magath, var eftersigende, at han havde gode resultater med at redde klubber fra nedrykning. Ansættelsen af tyskeren fungerede dog ikke, og klubben rykkede ud med et brag.

I sommerpausen valgte Magth og den upopulære direktør Alistair Mackintosh at skille sig af med næsten alle erfarne kræfter, hvilket betød, at uprøvede unge talenter blev sendt direkte ind i den fysisk hårde Championship.

Jeg anså udskiftningen af flere af de erfarne kræfter som tiltrængt, men der var stadig behov for en stamme af rutinerede spillere. Brugbare folk som David Stockdale, Brede Hangeland og Steve Sidwell blev smidt på porten, uden at klubben havde en plan B.

Derudover valgte Magath konstant at skifte ud i startelleveren gennem den første måned af 2014/15 sæsonen, hvilket betød en bekymrende mangel på stabilitet. Men hvem havde troet, at klubben ligefrem ville synke helt til bunds i ligaen?

Ikke desto mindre er det sket med ét sølle point i syv kampe og en rædselsfuld målscore på 6-18.

Derfor røg Felix Magath (endelig) på jobcenteret i går, da Shad Khan gav tyskeren en fyreseddel.

Fulham har været hele Englands farceklub i de første ni måneder af 2014.

Med klubmanden Kit Symons ved roret for en stund, håber jeg inderligt, at vi kan få vores klub tilbage til de gamle dyder.

COYW.

Hull – Fulham: 6-0

6-0.

Mod Hull.

Ingen havde forudset det kollaps, der skete i lørdags. 0-0 ved halvleg, og derefter en uforklarlig anden halvleg.

Okay, helt uforklarligt var det ikke. Meulensteen havde foretaget hele seks ændringer fra sejren over Norwich – sandsynligvis for at spare bærende spillere til de kommende hjemmekampe – og det kunne ses på præstationen.

Umiddelbart var fraværet af Brede Hangeland (skadet), Philippe Senderos (skadet), Sascha Riether (hvil) og Scott Parker (hvil) for meget for defensiven, der kollektivt faldt sammen i de sidste 45 minutter.

Vi har desperat brug for nyt blod i januar-vinduet.

Kampfakta

Hull City (4-1-4-1): McGregor; Rosenior, Chester, Davies, Figueroa; Huddlestone; Elmohamady (McShane 77), Livermore (Graham 73), Koren, Boyd; Sagbo (Fryatt 66).
Bænk: Bruce, Meyler, Faye, Harper.

Mål: Elmohamady 49, Koren 60 and 84, Boyd 63, Huddlestone 67, Fryatt 74

Fulham (4-2-3-1): Stockdale; Zverotic, Hughes, Amorebieta, Riise; Sidwell, Karagounis (Richardson 75); Ruiz (Kacaniklic 60, ), Kasami , Dejegah (Bent 64); Rodallega
Bænk: Boateng, Riether, David, Bettinelli.

Dommer: Bob Madley

Tilskuertal: 23,925

Hull – Fulham: Optakt

Fulham

Skader: Maarten Stekelenburg, Matthew Briggs, Phillippe Senderos, Brede Hangeland

Tvivlsom: Dimitar Berbatov

Forventet startopstilling: Stockdale; Riise (Richardson), Hughes, Amorebieta, Riether; Kacaniklic (Richardson), Karagounis (Sidwell), Parker, Dejagah; Kasami; Taarabt

Hull

Skader: Allan McGregor, David Meyler

Tvivlsom: Alex Bruce

Forventet startopstilling: Harper; Figueroa, Davies, Chester, Rosenior (Bruce); Elmohamady, Huddlestone, Livermore, Koren; Sagbo, Graham

Som optakt til kampen mod Hull i morgen blev unge Pajtim Kasami interviewet til Fulhams YouTube-kanal.

Deuce is back

Juleaften fik alle Fulham-fans en ekstra julegave, da den tidligere publikumsfavorit Clint Dempsey blev afsløret som en januar-forstærkning.

Dempsey er lejet i Seattle Sounders, som lige nu har pause i kampprogrammet. Da den amerikanske sæson starter op igen i marts, er der kun tale om et ophold på to måneder, men forhåbentlig kan det gavne begge parter.

Den amerikanske offensivspiller forlod Fulham i 2012 under en tåge af kontroverser, så Dempsey har lidt at bevise i sit comeback. Men vi har i den grad også brug for en spiller, der kan skyde os væk fra bunden!

(Du kan se et interview med den nyslåede Fulham-spiller nederst i dette indlæg)

I samme ombæring som Dempsey-transferen blev det annonceret, at erfarne Alan Curbishley er ansat som Technical Director. Curbishley har tidligere været manager i Charlton og West Ham.

Redaktøren: En ny start

2013 har været et rædselsår at være Fulham-fan. Rædsel er selvfølgelig et malende ord, som ikke normalt burde bruges om fodbold. Men i den kontekst det benyttes, er rædsel et passende prædikat.

Jeg har ikke vedligeholdt bloggen siden januar, da jeg simpelthen mistede motivationen. En stor del af den fortjeneste stod Martin Jol for. Fulhams manager indtil den 1. december.

På to et halvt år har den hollandske taktikeranalfabet udviklingsmæssigt sendt Fulham tilbage til før Roy Hodgson-æraen.

Eller det troede jeg i hvert fald.

Jol - smidt på porten

Jol – smidt på porten

Det var indtil, jeg så holdet under vores nye manager René Meulensteen, som ikke just er vellidt i danske kredse efter et lidet flatterende ophold hos Brøndby.

Men som Fulham-træner har Meulensteen skabt en helt ny fighting spirit, som var forsvundet under Jol. Faktisk er det helt absurd så stor en forskel, der er på Fulham under Meulensteen og Fulham under Jol. Det tyder på, at Jol havde mistet sin magt i omklædningsrummet, og at hans mandskabsbehandling ikke var af optimal karakter.

Den nye gejst og flere ændringer i staben har vendt stemningen omkring klubben på en tallerken. Før var det ikke andet end negativitet, man så, når man gik på Facebook, Twitter eller diverse Fulham-fora. Nu er de negative røster blevet neutraliseret, og det gode humør er vendt tilbage trods en tilværelse under stregen.

Elendig form over længere tid

Jeg har været anti-Jol siden før sommerferien, hvor vi lagde os på ryggen i slutfasen af sidste sæson. Her blev det til hele syv kampe uden sejr før en 3-0 triumf over Swansea på sidstedagen.

Meulensteen - ny mand på posten

Meulensteen – ny mand på posten

Negativiteten har ikke været til stede, fordi Fulham har tabt kampe. Som Fulham-supporter er det jo næsten kotyme. Det er måden, som vi har tabt på. Jeg har overværet de værste præstationer i min tid som Fulham-supporter i denne sæson. Helt uacceptable præstationer, hvor vi mentalt ikke er mødt op til kampene (Southampton, Liverpool, Arsenal, Cardiff, West Ham), og det har virket som om, at spillerne var totalt ligeglade med resultatet. Efter seneste sæson skulle man tro, at det ikke kunne blive værre, men der tog jeg fejl.

Skulle Jol have været kylet på porten før? Ja, uden tvivl. Jeg har følt, at Fulham-kampene var mere en pligt end en fornøjelse gennem længere tid. Men nu er den hollandske antimotivator forsvundet, og vi er nu Meulensteens Army.

Lyse tider forude, og jeg er nu gået fra at tro på en sikker nedrykning til en sikker overlevelse.

COYW!

Norwich – Fulham: 1-2

Scott Parker bankede et fantastisk mål ind i slutfasen, da Fulham fik en sjælden udesejr på Carrow Road, hvor Norwich blev besejret 2-1 på Boxing Day.

Før Norwich - Fulham

Fra Marathon Bets Twitterprofil. Før Norwich – Fulham.

Rene Meulensteens troppet havde blot vundet én af deres seneste ni kampe, og udebaneholdet så ud til at være på vej mod endnu et skuffende nederlag, da Gary Hooper sendte Norwich i front allerede efter 13. minutter. Hoopers langskud blev afrettet af en uheldig Aaron Hughes, og bolden lobbede efterfølgende over en chanceløs David Stockdale.
Men en arbejdssom Pajtim Kasami udlignede på et fremragende frispark kort før halvleg, og Parker kunne med tre minutter til slutfløjt afgøre løjerne til en trods alt fortjent sejr til udebaneholdet.

Alt i alt en vidunderlig sen julegave fra drengene i hvidt til de hårdtprøvede fans.

Andre nævneværdige momenter

– Højreback Sascha Riether havde generelt en rædselsfuld kamp, men reddede kort inde i anden halvleg Fulham fra at komme bagud, da tyskeren blokerede et Sebastian Bassong-hovedstød på stregen.

– Hugo Rodallega fik også et forsøg blokeret på målstregen i anden halvleg. Her måtte TV-stationerne benytte sig af mål-teknologi for at afgøre, om bolden var inde. Det viste sig, at dommer Jonathan Moss og linjevogteren dømte korrekt i situationen. Moss havde generelt en udmærket kamp i sort.

– Hjemmeholdets Leroy Fer gav i løbet af kampen flere prøver på, at han er en usympatisk bisse af værste karat. Hollænderen burde være blevet udvist i anden halvleg, da han unødigt sparkede matchvinder Parker ned, som dog fik sin revanche senere.

Kampfakta

Fulham (karakterer efter 13-skalaen)

Stockdale 8 – Bortset fra et par enkelte skovture, stod reservekeeper Stockdale upåklageligt. Personligt synes jeg, at han bedømt på dagsform er et bedre alternativ end Maarten Stekelenburg.

Riether 6 – Sniger sig kun op over dumpekarakter pga. en glimrende blokering på stregen, der reddede Fulham fra at komme bagud 1-2. Den normalt solide Riether havde en mareridtskamp og satte bl.a. gang i kontraen, som udløste Norwich-målet.

Hughes 8 – Solid gennem det meste af kampen og var uheldig med at have sidste fod på Norwichs scoring.

Amorebieta 7,5 – Havde ikke de helt store blundere, men på den anden side var Norwich-offensiven også ganske ufarlig.

Richardson 8 – Klart Richardsons bedste kamp som venstre back, hvor han traditionelt er blandt Fulhams svageste punkter.

Duff 5 – Tiden er ved at løbe fra Duff. Flere fans satte spørgsmålstegn ved, hvorfor den irske veteran var foretrukket i startopstillingen frem for Dejagah, der sandsynligvis blev sparet til weekenden.

Parker 7,5 – Trods sin kanon-kasse spillede Parker en jævn kamp med en masse fejlafleveringer og tvivlsom positionering.

Sidwell 5,5 – Løb rundt med hovedet under armen gennem det meste af kampen, og det må betegnes som Ginger Iniestas dårligste kamp, efter Meulensteen er kommet til.

Kasami 10 – Der var diskussion om, hvem der var Kampens Spiller efter de 90 minutter, hvilket var fuldstændig absurd. Utallige fans blev forblændede af Parkers scoring, og valgte midtbanekrigeren til hæderen, men der var kun én spiller, der gjorde sig fortjent til prisen, nemlig Pajtim Kasami. Schweizeren er på besynderlig vis røget på bænken, efter Meulensteen er blevet manager. Det burde ændre sig efter denne kamp.

Kacaniklic 6,5 – Havde ofte chancen for at udfordre Norwichs back, men valgte i stedet at stoppe op og spille bolden tilbage. Skal oppe sig efter Dempseys ankomst.

Taarabt 7 – Knap så dominerende som mod City, men viser stadig selvtillid og mindre egoisme i sit spil.

Rodallega 7 – Gjorde det udmærket og var uheldig med ikke at score et mål. Har desuden overhalet løntunge Darren Bent i det interne hierarki.

Dejagah UB – Kom ind i det sidste kvarter og havde ikke den store indflydelse på spillet.

Riise UB – Blev indskiftet i overtiden for at køre sejren hjem.

Bænk: Bettinelli, Riise, Ruiz, Boateng, Bent

Norwich 4-4-2: Ruddy; Whittaker, Turner, Bassong, Olsson; Snodgrass (Hoolahan 72min), Fer, Johnson, Redmond; Elmander (Van Wolfswinkel 63min), Hooper
Bænk: Bunn, Martin, Becchio, Bennett, Murphy

Mål: Hooper 13

Kort: Turner, Fer, Redmond

Dommer: Jonathan Ross

QPR – Fulham: Optakt

Fulham tager i dag den korte tur op til Loftus Road, hvor QPR byder op til et højintenst opgør med meget på spil.

Gæsterne kan med en sejr hægte sig fast på toppen, mens de med et nederlag igen må kigge nedad i tabellen.

For værterne er krisen næsten uoverskuelig og med et nederlag i dag, vil de være et af tre hold, som ikke har formået at vinde en eneste af deres første 17 kampe i Englands bedste liga (Burnley i 1889-90 (17 kampe) og Bolton i 1902-03 (22 kampe).

Jeg er dog lettere bekymret, da Fulham ikke er i deres bedste form, og QPR vil sandsynligvis være ekstra opsatte på at tage sejren med henblik på rivaliseringen mellem de to klubber.

Umiddelbart ligner et remis et plausibelt resultat, og med en halv time til kick-off varer det ikke længe, før den forudsigelse bliver udfordret.

Her er træner Martin Jols kommentarer til kampen:

_____________________

Fakta

  • Fulham har kun vundet en af de seneste ni udekampe (1V, 4U, 4T).
  • Fulham har trods ovenstående statistik spillet uafgjort i fire af de seneste fem udekampe.
  • Fulham er ubesejrede i deres seneste seks opgør mod QPR (5V, 1U).
  • Fulham har ikke vundet i de seneste seks opgør mod andre London-mandskaber (3U, 3T).
  • Fulham står for QPR’s største nederlag nogensinde, da de i sidste sæson vandt 6-0 på Craven Cottage.
  • QPR har ikke vundet en eneste kamp i denne sæson (7U, 9T).
  • QPR har kun scoret syv mål i deres seneste ni hjemmekampe.
  • I de seneste seks opgør mod Fulham, er det ikke lykkedes QPR at score mod dagens modstander.
  • Kun tre hold har tidligere haft en dårligere start end QPR på en sæson i Premier League (alle tre endte med at rykke ned).

_____________________

Fulham

Efter et selvtillidsboost i sidste uge burde Fulham igen være tilbage i topform, når de lørdag eftermiddag gæster Loftus Road.

Træner Martin Jol må på dagen undvære ellers formstærke Bryan Ruiz, som er ude til nytår, mens midtbanekæmpen Mahamadou Diarra er tvivlsom med en mindre skade.

Det vil sandsynligvis ikke betyde meget for startopstillingen, der vil være næsten identisk i forhold til sidste uges sejr over Newcastle. Eneste ændring kan være, at Alex Kacaniklic må vige til fordel for enten Kieran Richardson eller den hovedløse Ashkan Dejagah.

Formbarometer (inkl. cupkampe): V-T-U-T-T

Formbarometer udebane (inkl. venskabskampe): U-T-U-U-U

Nøglespiller: Chris Baird (Premier Leagues statistisk bedste spiller, når det kommer til at komme i vejen for modstandernes angreb)

Vigtig brik: Steve Sidwell (mens Baird ofte kommer i vejen for modstanderne, er Sidwell en af ligaens mest tacklende spillere)

Potentiel første målscorer: Steve Sidwell (Fulhams profil på det seneste og har vist sig overraskende målfarlig i denne sæson)

Forventet startopstilling: Schwarzer; Riise, Hangeland, Hughes, Riether; Baird, Sidwell, Richardson (Kacaniklic), Duff; Rodallega, Berbatov

_____________________

qprbadgeQPR

QPR øjner deres første hjemmesejr, når de under Harry Redknapp hjemme tager imod Fulham, i hvad der ligner et intenst og underholdende lokalderby.

For udeholdet bliver kampen ikke et gensyn med Fulhams tidligere angrebsduo Bobby Zamora og Andy Johnson, der begge er ude med længerevarende skader.

Derudover må Redknapp undvære den underpræsterende kaptajn Park Ji-Sung, mens den tidligere Inter-målmand Julio Cesar er tvivlsom og vil sandsynligvis igen overlade buret til Robert Green.

Formbarometer (inkl. cupkampe): U-U-U-T-T

Formbarometer hjemmebane (inkl. venskabskampe): U-T-U-U-T

Nøglespiller: Ryan Nelsen (QPR’s klart bedste spiller i denne sæson)

Vigtig brik: Robert Green (forsøger fortsat at overbevise manager og fans om, at han skal være førstevalg)

Potentiel første målscorer: Djibril Cissé (det har ikke fungeret for franskmanden i denne sæson, men på en god dag kan han være en særdeles kompetent målscorer)

Forventet startopstilling: Green; Traore, Nelsen, Hill, Bosingwa; Taarabt, Diakite, Derry, Wright-Phillips; Mackie (Mbia), Cissé

_____________________

Kick-off lørdag kl. 16.00 på Loftus Road

_____________________

Fulhams høns har på det seneste taget fejl et par gange, men denne gang er det selveste Mark Squarkzer, der kom først til julebuffetten. Squarkzer har tidligere ramt rigtigt i alle fem forsøg, så der er tale om en hæderlig høne: