Hull – Fulham: 2-1

Presset stiger på træner Kit Symons efter onsdagens ærgerlige nederlag til Hull – igen scorede modstanderne i slutfasen, og det må være en prioritet for trænerteamet at få dæmmet op for den manglende koncentration i det bagerste geled.

Udover nederlaget blev målmand Marcus Bettinelli alvorligt skadet i et sammenstød med medspiller Matt Smith, som også måtte udgå. I dag er det bekræftet, at Smith er ude i op til seks uger, mens der endnu ikke er nyt omkring Bettinelli. Det ventes, at habile Andy Lonergan afløser på målmandsposten, mens unge Moussa Dembélé glider ind i angrebet.

Kampfakta

Hull: McGregor, Odubajo, Dawson, Davies, Robertson, Elmohamady, Meyler, Huddlestone (Hayden 78), Aluko, Akpom (Jelavic 72), Hernandez (Clucas 66).
Bænk: Taylor, Maguire, Jakupovic, Luer.

Mål: Elmohamady 34, Aluko 86

Fulham: Bettinelli (Lonergan 45), Richards, Hutchinson, Bodurov, Voser, Cairney, Christensen, O’Hara, Pringle (Kacaniklic 87), McCormack, Smith (Dembele 45).
Bænk: Woodrow, Tunnicliffe, Kavanagh, Burn.

Mål: Cairney 69 (left footed shot from outside the box to the top right corner. Assisted by Lasse Vigen Christensen)

Kort: Pringle (35,f), Bodurov (60,f), O’Hara (90,f)

Dommer: Graham Salisbury (Lancashire)

Tilskuertal: 16,579

Hull – Fulham: 6-0

6-0.

Mod Hull.

Ingen havde forudset det kollaps, der skete i lørdags. 0-0 ved halvleg, og derefter en uforklarlig anden halvleg.

Okay, helt uforklarligt var det ikke. Meulensteen havde foretaget hele seks ændringer fra sejren over Norwich – sandsynligvis for at spare bærende spillere til de kommende hjemmekampe – og det kunne ses på præstationen.

Umiddelbart var fraværet af Brede Hangeland (skadet), Philippe Senderos (skadet), Sascha Riether (hvil) og Scott Parker (hvil) for meget for defensiven, der kollektivt faldt sammen i de sidste 45 minutter.

Vi har desperat brug for nyt blod i januar-vinduet.

Kampfakta

Hull City (4-1-4-1): McGregor; Rosenior, Chester, Davies, Figueroa; Huddlestone; Elmohamady (McShane 77), Livermore (Graham 73), Koren, Boyd; Sagbo (Fryatt 66).
Bænk: Bruce, Meyler, Faye, Harper.

Mål: Elmohamady 49, Koren 60 and 84, Boyd 63, Huddlestone 67, Fryatt 74

Fulham (4-2-3-1): Stockdale; Zverotic, Hughes, Amorebieta, Riise; Sidwell, Karagounis (Richardson 75); Ruiz (Kacaniklic 60, ), Kasami , Dejegah (Bent 64); Rodallega
Bænk: Boateng, Riether, David, Bettinelli.

Dommer: Bob Madley

Tilskuertal: 23,925

Hull – Fulham: Optakt

Fulham

Skader: Maarten Stekelenburg, Matthew Briggs, Phillippe Senderos, Brede Hangeland

Tvivlsom: Dimitar Berbatov

Forventet startopstilling: Stockdale; Riise (Richardson), Hughes, Amorebieta, Riether; Kacaniklic (Richardson), Karagounis (Sidwell), Parker, Dejagah; Kasami; Taarabt

Hull

Skader: Allan McGregor, David Meyler

Tvivlsom: Alex Bruce

Forventet startopstilling: Harper; Figueroa, Davies, Chester, Rosenior (Bruce); Elmohamady, Huddlestone, Livermore, Koren; Sagbo, Graham

Som optakt til kampen mod Hull i morgen blev unge Pajtim Kasami interviewet til Fulhams YouTube-kanal.

Tudekiks Til Sullivan & Gold!

Efter at Fulham sparede flere spillere op til fadæsen mod Hull i seneste weekend, har West Ham indgivet en officiel klage til det engelske fodboldforbund, da The Hammers er af den mening, at Hull fik en unødvendig fordel i kampen.

På en måde ligner det sagen fra tidligere på sæsonen, hvor Wolverhampton fik en bøde for ikke at stille med stærkeste mandskab i en udekamp mod Manchester United.

Men på mange andre måder er den ulig sin forgænger.

– Det var Wolves og ikke Manchester United, der skiftede ud i startelleveren. Det var dermed den svagere modstander, som valgte at stille op med reserver. I Fulhams tilfælde var det den stærkere part, der skiftede ud i startopstillingen, hvilket har fået West Ham op af stolen. Wolves’ manager skiftede desuden hele ti(!) spillere ud fra den forgangne runde med nyt blod. Men hvorfor skal det engelske fodboldforbund diktere, hvad der er klubbernes stærkeste opstilling?

– Fulham spiller europæisk fodbold, og har en 50/50 chance for at avancere til semifinalerne. Hvorfor skulle Roy Hodgson ikke gøre, hvad han finder bedst i forhold til europæisk deltagelse! Det er ikke hver dag, at Fulham deltager i europæisk fodbold; og da slet ikke i en kvartfinale!

– Fulham stillede til start uden Aaron Hughes, Damien Duff, Bobby Zamora og Danny Murphy (og til dels Dickson Etuhu), hvilket kun er fire stamspillere. Er der nogen, der rynker på næsen, hvis storhold som Chelsea, Manchester United eller Arsenal stiller til start uden fire stamspillere? Får de mon en bøde for ikke at stille til start med den foretrukne startopstilling?

Selvfølgelig har de også reserver af høj kvalitet, men hvem afløste de fem førnævnte i startopstillingen mod Hull?

Chris Smalling for Aaron Hughes – Smalling er lige blevet solgt for £10 millioner til Manchester United!

Kagisho Dikgacoi for Danny Murphy – Dikgacoi er efter min kyndige overbevisning en af de stærkeste pasningsspillere i truppen, og skal efter en længere skadespause spilles ind på holdet igen. Murphy har vist store svagheder i denne sæson, og er efter min mening i gang med sin sidste sæson som fast mand.

Bjørn Helge Riise for Damien Duff – Norsk landsholdsspiller med gennembrudskraft ind for en irsk landsholdsspiller med gennembrudskraft.

Clint Dempsey for Bobby Zamora – Dempsey har gang på gang været Fulhams bedste spiller tidligere på sæsonen. Zamora havde endda problemer med en mave-virus i midtugen forinden.

Chris Baird for Dickson Etuhu – Baird kan praktisk taget mere kaldes stamspiller end Etuhu i denne sæson. Faktisk foretrækker jeg den evigt pålidelige Baird fremfor både Murphy og Etuhu på den centrale midtbane.

Jeg medgiver, at udskiftningerne var en mindre svækkelse af Fulham, men det var trods alt kompetente afløsere, som Hodgson stillede til start med. Og det hører også med til historien, at Fulham havde næsten 65 % af boldbesiddelsen, og ifølge rapporterne var uheldige med at ende som taber af opgøret!

– Managerne i bundstriden har forsvaret Fulham – inklusive West Hams egen karismatiske Gianfranco Zola – og har udtalt, at de ville have gjort det samme i Hodgsons situation. Porno-mastodonterne David Gold og David Sullivan er dermed alene i deres ynkelige forsøg på at få Fulham ned med nakken. Derudover har jeg gennem fora konstateret, at de fleste West Ham fans er på Hodgsons side!

David Gold og David Sullivan er to gnavne gamle mænd, der kaster med sten, fordi deres mandskab efterhånden er ved at spille sig ned i The Championship. Det eneste, de gør, er at give West Ham et dårligere ry, da størsteparten af fodboldfans, efter en uvidenskabelig stikprøve på fodboldfora, synes klagen er latterlig, hvilket dermed kommer tilbage og bider klubben in the bottocks.

Det er trods alt ikke Fulhams skyld, at West Ham ligger, hvor de er havnet!

Forhåbentlig mander det engelske fodboldforbund sig op og ignorerer den officielle klage!

COYW!

Hull – Fulham: 2-0…

Et ydmygende nederlag til Hull blev kulminationen på en marts måned, der udelukkende vil forblive i erindringen pga. Juventus-triumfen, mens det derudover blev til fire nederlag i ligaen, et nederlag på udebane til Juventus samt en uafgjort hjemme mod Spurs i FA Cuppen(!)

Generelt mindede måneden på mange måder om januar, hvor Fulham faldt fuldstændig fra hinanden, men Juventus-kampen pynter naturligvis mere end sejre over Accrington og Swindon!

Roy Hodgson havde valgt at spare stamspillere som Aaron Hughes, Danny Murphy, Bobby Zamora og Damien Duff, hvilket gav chancen til bl.a. Kagisho Dikgacoi, Chris Smalling og Bjørn Helge Riise – en mulighed de absolut ikke udnyttede!

På nuværende tidspunkt er jeg ganske godt tilfreds med, at Man U har købt Smalling, der efterhånden ligner Bambi på glatis, og som har begået et par kæmpebrølere på det seneste (måske han mentalt allerede har taget toget til Manchester).

Og igen kunne jeg se Clint Dempsey blive placeret på toppen, hvilket betyder, at hans kreativitet overhovedet ikke kommer til sin magt… Taktisk brøler efter min overbevisning og det beviste Dempsey også med en svag præstation.

Hull-kampen gav også en scoring til den tidligere så sympatiske Jimmy Bullard, der ikke lagde en dæmper på sine jubelscener efter hans grådige krav førte til et brud med Fulham i sidste sæson.

Ser stadig med stor glæde frem til, at Bullard og Hull tager den forventede tur ned i The Championship, når sæsonen går på hæld (Så undgår vi også flere fadæser mod de orange, som efterhånden er blevet vores Nemesis).

Jeg vil ikke beskæftige mig yderligere med denne lørdags halvmugne gnupis, og håber på en betydelig forbedring af statistikken i april måned.

Kamp Stats

Hull Myhill, McShane, Mouyokolo, Sonko, Kilbane, Garcia, Boateng, Bullard (Olofinjana 85), Marney, Fagan, Altidore (Vennegoor of Hesselink 78).
Bænk: Duke, Barmby, Geovanni, Mendy, Cairney.

Kort: Kilbane, Altidore.

Mål: Bullard 16 pen, Fagan 48.

Fulham Schwarzer, Shorey, Hangeland, Baird, Konchesky, Riise (Okaka 53), Smalling, Dikgacoi (Greening 59), Davies, Gera, Dempsey.
Bænk: Zuberbuhler, Nevland, Hughes, Etuhu, Stoor.

Kort: Dikgacoi (32,f), Davies (36,f), Gera (40,sim), Shorey (45,f).

Tilskuertal: 24,361

Kort: Chris Foy

Kamp Stats Hull Fulham
Mål 2 0
Boldbesiddelse 37% 63%
Forsøg 9 14
På mål
5 4
Hjørnespark 6 8
Off-sides 2 1
Redninger 4 3
Frispark 11 19
Gule kort
2 4
Røde kort
0 0
Kilder: Fulhamweb & Soccernet

Fulham – Hull: 2-0

Tre point mod et ultrasvagt Hull-mandskab, var konklusionen for Fulham Football Club på en råkold mandag aften i det sydvestlige London, der også var en fejring af klubbens 130-årige fødselsdag.

Absolut intet tydede på, at Hull skulle have noget med hjem fra Craven Cottage, da de tandløse tigre medbragte fodboldevner, som kun et amatør badmintonhold fra Tølløse kunne matche.

Fulham sad derfor solidt på 100 % af kampen, og jeg har måske aldrig set Fulham dominere en kamp så meget siden, de lå i Championship tilbage i 2000/01 sæsonen.

Chancerne var der dog langt imellem i de første tyve minutter, da Hull lå 10 mænd bag bolden, mens store Jan Vennegoor of Hesselink skøjtede rundt oppe i front uden at få en eneste bold at “trylle” med (Hvilket gjaldt for hele kampen!)!

I det 23. minut viste Fulhams Diomansy Kamara dog lidt initiativ og kørte rundt med Hulls højre side, før han lagde et fremragende indlæg ind i feltet, hvor Bobby Zamora håbløst overplacerede sit forsøg.

Dette skulle dog ikke blive en helt almindelig eftermiddag for den store angriber, og han skulle tage grusom revanche senere i kampen.

Omkring den halve time tørrede en veloplagt Damien Duff Hulls svage venstreback, Andy Dawson, før han sendte et hårdt skud afsted mod Boaz Myhill, men den walisiske keeper fik blokeret det flade skud.

Duff tog dog chancen igen to minutter før pausefløjt, da han fra nogenlunde samme position sendte endnu et missil afsted, og denne gang kunne Myhill kun blokere den ud i feltet, hvor Zamora fik hovedet på returen og scorede sit andet sæsonmål.

Hulls første forsøg kom i det 53. minut, da Stephen Hunt sendte en, ellers hæderlig, skudmulighed ud af stadion efter halvhjertet markering i Fulhams højreside.

I det 60. minut måtte kaptajn Danny Murphy udgå med en lægskade, mens Jonathan Greening blev introduceret i hans sted, hvilket dog ikke gjorde Fulham-dominansen mindre.

Og bare fire minutter senere brød Zamora igennem over for venstreback Dawson og sendte et fremragende fladt indlæg ind til en perfekt placeret Diomansy Kamara, der bare skulle prikke bolden i mål bag en chanceløs Myhill.

Det meste af den resterende halve time stod der stadig Fulham på menuen, og hjemmebaneheltene spildte hæderlige chancer ved Duff, Kamara og Zamora.

De sidste par minutter fik Hull endelig overtaget, men kunne dog ikke passere Schwarzer, der ikke måtte begive sig ud i en decideret redning gennem hele kampen.

En fin sejr på en billig baggrund, og min forudsigelse om Hulls undergang i denne sæson ligner en særdeles sandsynlig konklusion på udgangen af sæsonen.

Kamp Fakta

Fulham

Mark Schwarzer 7 – Kunne være nået ned på jobcenteret for at lede efter arbejde, da han var arbejdsløs gennem hele kampen

Paul Konchesky 7 – En del umotiverede fejl prægede Konch’s spil, men de første gode tyve minutter hiver ham op på et lille syv-tal

John Paintsil 7 – De første tyve minutter skøjtede ghaneseren rundt, men fik derefter styr på spillet med en solid indsats

Aaron Hughes 8 – No-nonsense defender, der tog sig af de få Hull-angreb

Brede Hangeland 8 – En del opspilsproblemer i en mindre god første halvleg, men spillede sig gevaldigt op efter pausen både i det offensive og defensive

Damien Duff 11 – Her, der og alle vegne! Satte hele tiden sin direkte modstander med nogle vævre træk, og havde flere udmærkede forsøg, hvoraf det ene førte til Zamoras føringsmål. Fuldstændig ustyrlig indsats og håber, der kommer flere af de præstationer fra den lille irer.

Clint Dempsey 8 – Middelmådig indsats, men en glimrende slutning presser amerikaneren op på et 8-tal, hvor han var med i de fleste Fulham-chancer

Danny Murphy 7 – Fik styr på sit pasningsspil i store dele af kampen, men havde svært ved at åbne Hulls forsvarskæde op

Chris Baird 8 – Skraldemanden på dagen og gjorde sit arbejde til UG

Diomansy Kamara 9 – Halv-sløj første halvleg fulgt op af en fremragende anden halvleg, hvor senegaleseren jagtede alt, der var værd at jagte. Krydrede det hele med en scoring på oplæg af Zamora.

Bobby Zamora 10 – Måske Bobby-boys bedste kamp i Fulham-trøjen nogensinde! Var perfekt i at sætte sine medspillere op til chancer (bl.a. assist til Kamara) og viste for en gangs skyld en smule koldblodighed i sine afslutninger. 

Jonathan Greening 8 – Lav fejlmargin med eminent pasningsspil og et par brudte Hull-kontraer

Erik Nevland og Zoltan Gera UB – Kom ind i slutfasen og var med i et par udmærkede Fulham-angreb

Hull: Myhill, Dawson, McShane, Sonko, Zayette, Kilbane, Geovanni, Hunt (69 Altidore), Marney, Ghilas (58 Bullard), Vennegoor of Hesselink (80 Mendy)

Tilskuertal: 22,943

Dommer: Andre Marriner