Nostalgi!

Den absolut ypperligste video fra Fulhams Great Escape Season 2007/2008!

Nuff’ said! Enjoy!

Youtube Kalender – 1. December: You Gotta Love Him!

Det er næsten umuligt at hade Jimmy Bullard, på trods af hans lidt brogede afsked med Craven Cottage, når han udfører sine små humoristiske happenings på og udenfor fodboldbanen.

I weekenden scorede Bullard på City of Manchester Stadium, hvor Phil Brown i sidste sæson holdt hans pædagogiske rundkredstale for sine spillere midt på banen, efter de i den grad havde spillet som en stor sæk rødbeder.

Den lille midtbanespiller fejrede scoringen på behørig vis, der i den grad var legendarisk, hvilket i kan se i følgende klip:

UPDATE: Kapitalist-svinene på Youtube og Google har endnu engang formået at tage en glædesskabende video ned pga. djævlens værk, copyright protection. Klippet varede også et helt minut, så det er da en kæmpe forbrydelse mod menneskeheden! 

Så et rungende tak skal lyde til de fine herrer i toppen! Her får i et andet klip omhandlende Jimmy Bullard, og så må vi se, hvor længe det holder:

Øje For Købmandsskab

Greedy Bullard Out Again

Greedy Bullard Out Again

Januar måned chokerede de fleste Fulham fans, da Jimmy Bullard forlod The Whites til fordel for oprykkerne fra Hull, hvilket var en smule uforståeligt for hovedparten af fanbasen.

Mange begræd tabet af playmaker Bullard, der eftersigende skulle have været ren Joakim von And til kontraktforhandlingerne, hvilket Fulham med god grund ikke ville acceptere.

Nogle ville måske have kaldt det et rigtig dårligt salg, men var det nu også det?

Selvfølgelig ville det have været optimalt, hvis Roy Hodgson rent faktisk havde skaffet en kompetent afløser, hvilket ikke skete…

Men i bund og grund ligner det stadig god købmandsskab for The Cottagers.

Bullard har trods alt rundet de 30, han var grådig ved forhandlingsbordet og i går kom det så frem, at Bullard skal igennem en ny operation efter at være blevet skadet i en duel med Scott Parker mod West Ham.

Ironisk nok var det også Parker, der, i 2006, indirekte var skyld i den grimme knæskade, der holdt Bullard ude i halvandet år, da han spillede for Fulham.

Den nye operation betyder formodentlig, at Bullards sæson højst sandsynligt er forbi og understreger endnu engang, at Fulham var i sin gode ret til at sælge den tidligere publikumsfavorit.

Bullard – Good Riddance!

Chok: McBride – The Comeback Kid!

Mr. USA is baaaaaack

Mr. USA is baaaaaack

Ud af det blå er der i dag opstået nyheder om, at gode gamle Brian McBride kan være tilbage på Craven Cottage inden transfer deadlinen ved midnat(!)

Legenden McBride, der forlod klubben sidste sommer, vil tiltræde på en lejeaftale frem til sommer og bliver helt sikkert hilst velkommen af Fulhams fans, der ikke kan sætte deres lid til målsky Bobby Zamora!

Udover McBrides overraskende comeback, kan Inters franske midtbanespiller Olivier Dacourt også være tæt på en lejeaftale med Fulham.

Den handel er jeg noget mere skeptisk overfor, da jeg aldrig har set det helt store lys i franskmanden, men jeg håber da, jeg bliver positivt overrasket…

I det mindste udnyttede Roy Hodgson sin italienske forbindelse, men det var ikke lige Dacourt, jeg havde udset mig som forstærkning.

Avisen The Daily Mail rapporterer også, at Hodgson skulle have været ude efter den serbiske hitman Marco Pantelic fra Hertha Berlin, men serberen foretrækker at vente til sommer, hvilket kan være det samme, da han fik en potentiel alvorlig skade i forårspremieren på den tyske Bundesliga.

Af andre nyheder kan det nævnes, at Greedy Bullard har afsløret, at han ligefrem truede med at strejke for at komme væk fra Fulham, der ikke ville opfylde hans latterligt høje lønkrav.

Respekten for den tidligere publikumsyndling er på minus blandt Fulhams fans og jeg kan kun erklære mig enig! What a greedy bastard!

Semi-officielt: Jimmy Bullard Til Hull

Klokken er lige nu 13.40 og semi-officielle rygter går om, at Bullard nu er Hull-spiller….

En mærkelig konklusion på en lang saga om Jimmy-boy!

Bullard nåede at spille omkring sølle 40 kampe på 2½ år og loyalitet er en svunden saga blot…

UPDATE 15.10: Roy Hodgson har nu bekræftet at Jimmy Bullard forlader Fulham for Hull… En afløser skal findes hurtigst muligt, da Dickson Etuhu overhovedet ikke er i nærheden af Bullards niveau.

Jimmy Bullard Til Bloody Hull?!

Hull!? Are you fucking kidding me?

Hull!? Are you fucking kidding me?

Jeg sad i går og var godt i gang med at nedbryde min lever med whiskey efter at have overstået en fremragende eksamen og pludselig tikker en SMS besked ind på min telefon fra en af mine venner.

Hull agree fee for Fulhams Jimmy Bullard

Jeg behøver nok ikke at nævne, at jeg var ved at få whiskey’en i den gale hals, da jeg læste denne, ganske enkelt, latterlige nyhed!

Intet i hele verden vil give mindre mening end, hvis Jimmy-boy skifter et etableret Premier League mandskab ud med et hold, der formodentlig rykker ned i næste sæson…

Men ikke desto mindre har Fulham taget imod et bud på £5 millioner, hvilket da er et udmærket bud på en 30-årig.

Bullard og Fulham har haft sit hyr med at blive enige om en ny kontrakt og eftersigende skulle midtbanespilleren have krævet for meget ved forhandlingsbordet.

Så er det jeg spørger, hvor loyaliteten er? Bullard har været skadet over halvdelen af tiden, han har været her og han har fået den frihed på banen, som hans talent berettiger til, hvilket har ledt til en udtagelse til det engelske landshold.

Men hvad pokker, hvis man vil skifte hovedstaden ud med Hull, så good riddance… ! Jesus…!

Manchester Citys Michael Johnson er nævnt som afløser og selvom han slet ikke har samme kreativitet som Bullard, er han en hård nyser på den centrale midtbane, som vil gøre stor fyldest som stopklods ved siden af Murphy.

Desuden har Johnson ikke mindst alderen med sig, da han først runder de 21 somre i februar, så det vil være et fremragende kup af Hodgson, hvis det lykkes at lokke den engelske U21-spiller til.

Et andet mål for ‘Roy of the Fulham’ er Leeds starlet Fabian Delph, som har imponeret for The Peacocks i denne sæson.

Faktisk har Delph imponeret så meget, at Arsene Wenger skulle være klar til at byde £6 millioner for den 19-årige midtbanemand og Wenger har da et ganske udmærket øje for talent, efter hvad jeg lige erindrer.

Men Leeds formand Ken Bates har allerede afvist adskillelige bud på den engelske U21-landsholdsspiller og hvis Fulham skal overvinde en forhindring, er det klart det økonomiske i en eventuel handel.

Andre godtfolk i støbeskeen er Doncasters Brian Stock (!) og (igen) Palace’s Ben Watson, så det skorter ikke just på transfer emner til midtbanen!

Bud Fra Bolton For Bullard!

Bolton? No way!

Bolton? No way!

Efter at sagaen om Jimmy Bullards kontraktforhandlinger er trukket i langdrag, er der blevet tvivl, om Jimmy Bullard har en fremtid hos The Cottagers.

Den lille krølhårede midtbanemand er igennem det seneste halve år sat i forbindelse med alt fra Arsenal til Bolton og i den forgangne uge er det netop Bolton, der har testet Fulhams ukuelighed med et ganske stort bud på £5 millioner for den engelske landsholdsspiller.

Men Fulham manede dog rygterne, om at Roy Hodgson ikke er specielt interesseret i at beholde Bullard, til jorden, da de gav Bolton en frysende kold skulder.

Et £5 millioners bud er dog en ganske heftig sum spillerens alder taget i betragtning (29), men på den anden side er Bullard en vital del af The Cottagers opbyggende spil og jeg foretrækker da helst, at englænderen afslutter sin karriere på Craven Cottage.

Men hvorfor vil man også skifte til et betonspillende mandskab som Bolton!

Dog er midtbanespillerens lønkrav fløjet i vejret, efter Bullard blev udtaget til det engelske landshold og The Cottagers kan blive nødt til at sælge ham til sommer, hvis ikke de bliver enige om en forlængelse af den kontrakt, der udløber sommeren 2010.

In other news er Fulham i dag blevet linket med den græske hitman Angelos Charisteas, som The Cottagers skulle være klar til at tage på lån fra Nürnberg.

Den store angriber er langt fra den form, han viste ved EM-slutrunden i 2004 og har i indeværende sæson scoret en enkelt sølle kasse i 2. Bundesliga…! Dog er et lejemål måske risikoen værd, da han sagtens kan vise sig at blive en god backup for Johnson/Zamora.

Ud af døren kan Chris Baird blive næste levende billede, da boring Glasgow Rangers har udvist interesse i at tage nordireren på lån, men dette afhænger formodentligt af, om Roy Hodgson kan skaffe en ny central forsvarsreserve, evt. Berra fra Hearts.

En sidste interessant nyhed er, at gode gamle solide Steve Finnan kan være på vej tilbage til England, da Hull eftersigende har fået støbt en aftale til den irske højreback, der ikke har fået den helt store succes i spanske Espanyol.

Det skal blive et kærligt gensyn med Mr. Consistency, der repræsenterede Fulham fra 1998 til 2003, inden han skiftede til Liverpool, hvor han i størstedelen af tiden var fast mand indtil rejsen til Spanien sidste sommer.